På biblioteket

Codeswitching, nu även på biblioteken! 🙂

Bla här i mina gamla hemtrakter – lite kul tycker jag. 🙂

Ladda ner och läs idag!

Codeswitching – nu som E-bok. Du kan köpa den här hos Läsboken eller et helt andet sted hvis du foretrækker det 🙂 fx her

 

Enjoy! 🙂

©Harning

Codeswitching i boghandleren nu!

Så, endelig – efter et par bump på vejen – sidder jeg hér med bogen i hånden! 🙂 For en bibliofil som mig er der nu engang noget helt specielt ved en rigtig bog, med rigtige sider: følelsen og lyden når man bladrer, lugten af papiret… det er simpelthen noget ganske andet end at sidde ved en skærm (dermed ikke sagt at dem af jer der hellere køber E-bogen ikke ska gøre det 🙂  ) men for jer der ligesom mig foretrækker en rigtig bog så kan den nu købes hos adlibris, eller hos Cdon.dk, eller som E-Bog hos fx. El-giganten eller Läsboken.

 

Uanset om du vælger papir eller skærmudgaven så ønsker jeg dig rigtig god fornøjelse! 🙂

 

Og til dem af jer der under årene har udtrykt ønske om indlæg/tekster af mere personlig karakter – mon ikke der er lidt guf til jer denne gang….. 🙂
…Hvad personlig nu egentlig er… selv har jeg altid ment at en stor del af mig – netop er mine synspunkter, hvor synspunkterne så kommer fra, i hvilken sociokulturel verden de er opstået og hvordan de ville have set ud havde jeg boet et andet sted, i en anden tid…. Så Codeswitcing er egentlig ikke bare et sammensurium af sproglige men også af kulturelle koder.

©Harning

(hvis du vil have lidt mere baggrundsviden om det dansk-svenske som er en del af mig og min sociokulturelle baggrund så anbefaler jeg at du læser Helenas beskrivelser af kulturforskellene og i stedet for at se dem som forskelle- blander dem sammen i en pærevælling:-)  )

Jag – en Ickepoet

2005

– ”Men älskling, nu måste jag väl ändå få kalla dig poet”, sa mamma,”nu när du har gett ut en diktsamling på ett riktigt förlag”.

Jag vände mig mot henne och skulle just säga att; –”Nej, absolut inte, jag hatar poeter, jag är inte poet!” när det slog mig att jag nu kanske hade möjligheten att kompromissa om en annan diskussion som även den stått på i åratal, så istället sa jag; – ” Poeter är känsliga varelser, det är viktigt för dem att kunna använda alla sina sinnen, känna med hela sin kropp, även med sina fötter så då är det väl okej att jag går barfota? ” ”lite excentriska får de ju också lov att vara..” la jag till för en säkerhets skull, mamma kan vara en hård förhandlare.

-”Kommer inte på fråga” sa mamma,med den där speciella mammablicken som skrämmer livet av även den sturskarske uppkäftigaste trettionågontingåringen.

För enligt mamma, går vuxna kvinnor inte barfota offentligt – poeter eller ej.

Då var det kört,enda fördelen med att vara poet,eller i alla fall att låta min egen mamma kalla mig för poet, skulle vara att slippa de evinnerliga diskussionerna om huruvida jag ska ha skor på mig eller ej.

Men min mamma är en litterär människa som gillar att läsa poesi, som njuter av en dikt på samma sätt som andra långsamt smuttar på en årgångsvin och för henne är det att vara poet något alldeles särskilt fint inom litteraturens värld (Fast sen är hon ju finsmakare förstås. 🙂 ), så hon ger sig inte, diskussionerna fortsätter oförtrutet år efter år.

För mig har poeter alltid varit såna där självhögtidliga, narcissistiska, navlebeskuende, svartklädda tråkmånsar med komplett oförmåga att skratta eller se världen från någon annans perspektiv än deras eget, löjeväckande fjantpellar som kommer med extremt långa meningslösa tirader som de själva tycker låter helt fantastiskt och som de sen förväntar sig att alla vi andra ska applådera i djup andäktighet.

Hur det blev så? Att vi har så olika uppfattningar? Av vad och vem en poet är? Ja, en del är säkert samhällets fel 🙂 som bilden ovan visar dyker min version upp på en enkel googlesökning på bilder av poeter, en del är säkert pappas fel; jag hör honom hela tiden i huvudet,hur han föraktfullt säger ”poeeeeter” som enligt hans övertygelse hörde till i samma skämmiga låda som ”byrååkraaaater” och ”byråådirektööörer”(det fast också han skrev dikter ibland,riktigt fina vackra dikter),och en del är säkert de, ofta självutnämda, ”poeeeter” vars triviala banala dikter och självhögtidliga uppläsningar jag tvingats lyssna på genom åren.

Så nej, jag är inte poet.

Det är för mig ungefär lika kränkande som att bli kallad feminist. Jag skriver. Dikter. Poesi. Prosa. Lite smått och gott. Och jag begränsar mig inte till en genre. Och jag går barfota och jag skrattar åt mig själv 🙂

Och jag vill att det ska vara kul att skriva,en rolig utmaning, att det jag skriver ska väcka tankar, känslor, något. Att skriva enligt vissa regler kan t.ex. vara en rolig utmaning- för hur får man sagt det man gärna vill, inom bestämda ramar?

Att skriva kan bli som att lägga ett vackert roligt pussel fyllt med kontraster. En sudoku, ett korsord, en gåta – fast ändå inte eftersom svaret ju finns där, någonstans, annars hade det varit för lätt, för banalt…

 ***

Barfota flicka

vackrare än lindarna

armlös i vinden

(Det här har bla publicerats i  Buy A Poem och de flestas första konstatering brukar vara att: ”Du har stavat fel, ärmlös ska det vara!”. Nej, jag har inte stavat fel. Men hur kommer det sig att så många omedelbart antar att det är en felstavning och inte det självklara – att flickan faktiskt inte har några armar? ”Makabert” har jag också hört, av några av dem som insåg att det inte var en felstavning. Kan en människa utan armar inte vara vacker ? )

 ***

Ypperlig yperit

osynlig

i dalgångens violetta kväll

blander sig like pouring rain

med duggens fald og skaber olivettedråber

på kvinnans silkeslena

(Från den pågående Codeswitching-samlingen.  Innebörden lämnar jag till er att tänka över … )

Hämta och läs Codeswitching redan idag! 🙂

 

©Harning

Ny antologi

Efter uendeligt tålmod med os forfattere og flere måneders hårdt arbejde fra de to ildsjæle Lonni Krause og Kenneth Krabat så en ny antologi dagens lys i august. Antologien ”Ordløst, 119 digtere i dansk forfatterforening” må nok siges at være vor tids mest digre samling af poeter i én og samme bog og i bedste kunstnerlige ånd er den selvfølgelig gratis og lagt ud til fri op og download for privatpersoner*. Så… hvis du vil læse mine eller andres bidrag klikker du bare på bogen herunder.

God fornøjelse! 🙂

Harning

*Men den må naturligvis ikke anvendes i erhvervsmæssig  øjemed, herunder offentlige og private skoler samt skriveskoleundervisning, uden tilladelse fra forlaget eller aftalt kompensation til de enkelte digtere, herunder CopyDan-afregning eller tilsvarende.

Det frie ord

Forfatterinden og filosoffen Nina Karin Monsen er blevet tildelt den norske pris ”Fritt Ord” hvilket har skabt en hel del debat,kritik,og ja, sågar næsten også optøjer .Kritikken skyldes  Monsens tidligere udtalelser om homoseksuelle og deres ret (mangel på samme) til at indgå ægteskab og få kunstig befrugtning og fremføres primært af homoseksuelle omend også en del andre har meldt sig til kritikerkorpset. Og så er det jeg undres, for hvorledes kan nogen anse at en betingelse for at modtage en Fritt Ord pris er at prismodtageren alene udtrykker ”godkendte” og politisk korrekte ufrie ord? Selv er jeg, et langt stykke hen ad vejen, rent holdningsmæssigt dybt uenig med Monsen – men det indebærer jo på ingen måde at jeg mener, at hun ikke bør have samme ytringsfrihed som alle andre eller at hun ikke skulle kunne fortjene at få en pris for at benytte sig af denne ytringsfrihed.

For ordet er frit – hvad enten det så handler om Mohammed tegninger*, Playboybilleder eller homoseksuelle, og at, som visse af aktørerne i denne sag, ligefrem demonstrere mod Monsens ret til at ytre sig synes jeg ikke bare er beskæmmende men tillige et usædvanligt pinligt udtryk for demonstranternes snæversynede dobbeltmorale.

©Harning

Læs også: Berlingske,

*min mening om disse fremgår i kommentarsporet til indlægget om playboy

Thomas og Esmeralda på nye eventyr

Jeg er kommet til at love min søn at jeg vil skrive en ny Thomas & Esmeralda historie og selv om det var et løfte afgivet i et svagt øjeblik – så skal løfter til børn, som bekendt, jo holdes. Indtil videre ved jeg at historien skal indeholde:

et flyvende tæppe

et kassettebånd

en gammel bilradio

og muligvis også en sang

Men da historien ikke er nået længere end til en skitse inde i mit kønne  hoved, så har du nu mulighed for at påvirke dens forløb. Send en kommentar med dit stikord og hvem ved – måske er lige netop dit ord  dét ene ord der ender med at være hele eventyrets omdrejningspunkt.  🙂

©Harning

Bøger,bøger,bøger, og atter bøger…

Lige nu befinder jeg mig i den, for mig, yderst bizarre situation at jeg ikke har læst mere end et par af slagsen den seneste måned. Ikke fordi jeg ikke har haft tid eller fordi jeg ikke har haft nogen bøger at læse – nej problemet synes at være at jeg pt har usædvanligt mange ulæste bøger liggende og at jeg derfor bare ikke kan finde ud af at vælge… For hvordan vælger man hvilken man skal læse først? Resultatet er at jeg er begyndt på adskillige, dog uden rigtig at læse nogen af dem færdigt – hvilket sikkert ikke er så underligt for det er svært at blive grebet af syv bøger på én gang….

Så hvad gør jeg? Hvilken af dem starter jeg med?

Jeg har:

• Kit Whitfield:Nattvakt

• John Grisham: Den samvetslöse (gave fra min morfar, fordi han og jeg begge kan lide Grisham)

• Juli Zeh: Leklust-eller flickan utan egenskaper.

• Mario VargasLlosa: Kriget vid världens ende (kommer varmt anbefalet fra min nabo)

• Annica Wennerström: Lappskatteland – en familjesaga.

• Tom Kristensen: Hærværk. (fordi nogen sagde noget der fik mig til at ville læse den grundigere)

• Dean Koontz. Deadline (den eneste koontzbog jeg ikke har læst)

• Elizabeth Georg: Innan döden

• Carina Rydberg: Den som vässar vargars tänder (anmelderrost, men indtil videre bare kedelig)

• William Marsden & Julian Sher: Dödens änglar- den sanna historien om världens mest fruktade MC-gäng.

• Elizabeth Nobel: Bokcirkelens bekännelser (fordi det er en genre jeg kender alt for lidt til)

• Michael Bergstrand. En doft av hämnd (fordi den geografisk er placeret i den by hvor jeg bor)
  

• Georges Ifrah: Räknekonstens kulturhistoria (fordi den i dén grad har sat ild i en hidtil ukendt interesse for matematik og tal)
• Fransk-Dansk ordbog (fordi jeg kom til at afsløre,at jeg ikke har læst den. 🙂  )

©Harning

Computerspillet der dræber

De sidste par dage har Politikens Tjeksektion kørt historien om spillet ”Kindergarten Killer”. En journalist har fået færten af en rigtig god katastrofehistorie, og så skal den naturligvis have hele armen.

Spillet det hele handler om er en lille sag i South Parkstil (tegneserieanimation) og kan angiveligt findes helt gratis på danske spillesites. Én ting er at endnu engang belemres med dårlig journalistik*- som naturligvis ikke er undersøgende og kritisk og i dette tilfælde end ikke det mindste objektiv, men at så også være nødt til at læse socialdemokraternes IT-ordfører Ole Hækkerups totalt ubegrundede antagelser om at spillet skaber afstumpethed og at han nu vil kontakte spillestederne for at presse dem til at udøve censur er ikke bare kvalmende pinligt men tangerer til krænkelse af demokratiets ytringsfrihed.

Hvordan ville det se ud hvis Haarder gik ind og forbød eventyr i børnehaverne, historie, samfundsfag og litteraturundervisning i skolerne med begrundelsen at han personligt ikke ville have at hans børn skulle høre om så uhyggelige ting som onde stedmødre, koncentrationslejre og mennesker som blev slået ihjel for ikke at tale om det langt værre – at disse historier skulle kunne inspirere naboens børn til at begå samme grusomheder, for der findes som sagt syge mennesker der ude….

Jamen det ville da vække et ramaskrig hos den danske befolkning.

Ole Hækkerups opgave som IT-ordfører i denne sag, burde ikke være at udtale sig på baggrund af personlige følelser og ubegrundede antagelser – men tværtimod at fremkomme med viden om og ønsket om konkret oplysning og udvikling indenfor IT-området. For spil dræber ikke – det gør mennesker.

OG, før også jeg bliver totalt censureret** kommer her fra mig til dig et helt gratis lille senryu fra bogen på græssets smaragdgrønne:

***
en børnehave
uskyldige glæder
lækkert flænset kød

***

©Harning

Sønneke opsummerer artiklerne og journalistens viden om spil med følgende underende kommenter:

”Jamen Politiken, er det ikke en af dem de kloge læser?”

*(Vedkommende og interessant journalistik ville i dette tilfælde have medført denne overskrift: ”Socialdemokratisk politiker vil indføre censur”)

**(i hele Danmark og ikke kun her på den anden side hvor jeg pt bor)

Læs også hvad udviklerne selv siger

proportioner;i Sverige blev der i årets første halvdel solgt 2,9 millioner div. computerspil

og andre nyhedsmedia om sagen: SVD nyheter24

Sælger angst og katastrofer virkelig så meget?

Efterhånden er det stort set umuligt at tænde for computeren,radioen eller fjernsynet uden at høre ord og sætninger som ”vi frygter”, ”stærk stigende”, ”voldsom fremmarch” og så naturligvis topscorerne: trussel, katastrofe og  krise. Begreberne fyger rundt allevegne i mediernes nyhedshistorier – Fra det totalt ligegyldige faktum at DNSP har sølle 500 abonnenter til deres månedlige blad Fædrelandet (TV-avisen igår), til bankkrisen, til terror, til de påståede miljøkatastrofer.

Jordens undergang synes nær, hvis vi skal tro på alle disse såkaldte nyheder. Men er det virkligheden? Eller er virkeligheden snarere den at angst sælger?

Selv har jeg aldrig været den store tilhænger af dommedagsprofetier;jeg gik glad og fro ind i millenniumskiftet uden at have sikret mig det mindste,  antrax siger mig ikke en dyt og jeg har helt forbiset ideen med at hamstere gasmasker, lommelygter, batterier og dåsemad ligesom jeg ikke interesserer mig det mindste for Johnni Hansens lille forvirrede flok. Til gengæld mener jeg at Michael Crichtons bog ”State of fear” (på dansk ”frygtens ansigt”)  burde være obligatorisk allerede i grundskolen- gerne med særlig fokus på den helt enestående litteraturliste.

Men måske er det bare mig der er uoplyst, uindviet og særdeles saligt enfoldig når jeg ikke tror på den katastrofale virklighed som medierne så gerne vil sælge til os…

©Harning

Måske jeg bare skulle hænge mig del 2

Eller: fortsættelsen på en desillusioneret eksistens` betragtninger…….

Beskæftiger sig min blog med litteratur? Tja, det ville jeg vel mene at den gør, andet er vanskeligt at sige idet den korte forklaring på hvad litteratur er, er: ”Betegnelse for samtlige eksisterende eller skrevne el. trykte kulturvidnesbyrd”. – Hvilket jo stort set omfatter enhver blog.

Men er den så skønlitterær? Tja, digterisk er den da til tider, fiktiv lige så. men gør det den til en skønlitterær blog?

Eller måske den er faglitterær? Tja, faglige oplysninger og informationer skorter den vel næppe heller på, men gør det den til en faglitterær blog?

Og hvad nu hvis man blander det skønlitterære med det faglitterære i fx en klumme, hvad så?  Hvis en klumme er skrevet af en skønlitterær forfatter – gør det så pr. definition klummen skønlitterær? Eller er klummergenren pr. definition skønlitteratur? Og uanset, hvad gør det så min blog til?

Og hvad er en Forfatterblog egentlig? Er det en blog som omhandler forfatterens skriveblokeringer, eller gør reklame for forfatterens egne udgivelser,  eller måske en blog hvorpå blogejeren udgiver sine egne tekster i håb om at blive ”opdaget” ? Eller er en forfatterblog bare ganske simpelt, en blog, skrevet af en forfatter?

Er jeg mere eller mindre forfatter, og er min blog mere eller mindre litterær når min blog ikke udelukkende omhandler reklame for egne bøger, skriveblokeringer og skønlitterære forsøg?

Hvad er jeg, og hvad er min blog?

Spørgsmålene synes endeløse…….

© Harning

Måske vi også skulle lære de voksne at læse…

Dagens glade nyhed synes ifølge Kristelig dagblad og Politiken at være en ny undersøgelse fra Hillerød pædagogseminarium der viser, at et enkelt kursus, en inspirationsfolder og en pakke med billedbøger – kan styrke læsevanerne i såvel hjem som institution.

Bekymringen for de danske børns læsefærdigheder og dårlige resultater sammenlignet med andre lande skulle dermed være over.

Jamen det lyder jo umiddelbart glimrende. Jeg er så absolut for at alle børn vokser op med læsningens glæde, så set i det perspektiv er det en rigtig god ide.

Hvad alle imidlertid synes at have glemt (eller også er de voksne bare ude af stand til at forstå hvad de læser) er at det som PISA undersøgelsen påpegede når det gjaldt danske børns læsefærdigheder, ikke var, at de ikke kunne læse. Men derimod, at de var rigtig dårlige til at analysere og forstå faglitteratur – hvilket jo er helt anden problematik, som jeg overhoved ikke kan se løses hverken med bogkanoner, inspirationsfoldere eller en pakke billedbøger.

Ironien er så indlysende – at det er pinligt.

© Harning

Codeswitching *2*

Ypperlig yperit

osynlig

i dalgångens violetta kväll

blander sig like pouring rain

med duggens fald og skaber facetterede olivettidråber

på kvinnans silkeslena

© Harning

De forfulgte forfattere

ser nu endelig ud til at kunne få tilbudt fristeder i Danmark.

En ordning og en ny lov som jeg ser frem til med stolthed.

Men, hvem skal afgøre om forfatterne er forfulgte? Hvilke kriterier berettiger som forfølgelse? Vi ved jo fra almindelige flygtninge, at en smule tortur og dødstrusler sjældent kan gøre det ud for forfølgelse i bedømmerens øjne. Og hvad med de danske forfattere, der er udvandret efter at have følt sig forfulgt i Danmark – vil de nu kunne flytte hjem igen – med alt betalt?

Tilfældige uddrag fra FLUGT

”…Hun fortrød at hun var gået op i huset igen. Hun fortrød at hun ikke havde fået alle papirerne med, at faxen stadig stod derhjemme.
Hun sad helt stille i den mørke gang, hvor intet dagslys nåede ind – i sin egen celle, kunne lige så godt havde været på en anden planet.
Dag blev til nat, nat blev til intet.
I mørket.
Hun kunne høre sit eget hjerte slå, luften som hun trak ind og ud.
Intet andet.
Sekunder, minutter, timer.
Umuligt at regne.
Hun vidste hvordan den så ud. Seks meter lang, skabe, mellemrum, knagerække til overtøj, kosteskab…”

***
”…Angsten krøblede hende til tider stadig. Her til morgen var posten kommet med et officielt udseende brev…”

.…Reaktionen hade været umiddelbar. Hun måtte væk. Hurtigt fandt hun tasken med de mest vigtige papirer, den lille opsparing og børnenes pas. Låste døren, løb hen og hentede børnene i deres respektive skoler, med dårlige undskyldninger om tandlægetider og syge bedsteforældre. Så ind til centrum, ind i menneskevrimlen…”

***

Forældreansvarsloven

Efter at jeg nu i et års tid har hoppet op og ned, hevet mig selv i håret og råbt og skreget over den nye forældreansvarslovs idioti og miskmask, er jeg nået frem til det resultat, at i stedet for at fortælle om alt det der er galt med den, så vil jeg fortælle om de eneste to ting som faktiskt er godt. Lidt positiv skal man jo være…..

Sociale relationer

Endelig anerkender staten (ja, lidt ihvertfald) hvad vi alle ved, nemlig at dagens familier er komplicerede og ofte består af dine børn, mine børn og vores børn. Dette betyder at fx en social – men ikke biologisk far kan søge samvær med det barn som han har delt familie med i årevis efter et samlivsopfør med moderen. Det samme kan stedsøskende og for øvrigt også bedsteforældre. Fantastiskt. For barnet altså. 😀 Bortset selvfølgelig, at det kræver særlige omstændigheder….Men, alligevel. Det er fremskridt.

Vold

Også når det gælder vold har staten ændret synspunkt en lille smule* – selvfølgelig ikke helt markant, men dog. Det er nu sådan, at der ved fastsættelse eller ved afgørelse om ophør af samvær kan medtages, ikke bare om barnet selv er blevet direkte udsat for vold af samværsforælderen, men alene det at samværsforælderen** har udøvet vold mod moderen, en evt. ny kone, andre børn eller i det hele taget andre personer i barnets påsyn kan tages med i betragtningen. Staten har altså indset, at det – suprise – kan være belastende for et barn at se og opleve vold…

***

*Når jeg skriver en lille smule, så er det fordi en forælder som har slået den anden forælder ihjel (iht. samme lov) stadig kan få forældremyndigheden over barnet uden nævneværdige problemer.

**Der er ingen intentionel kønsdiskriminering fra min side, ex kunne ligesågodt have gået den anden vej med en voldelig moder.

Hvis du vil vide mere:

Så finder du Forældreansvarsloven her

og vejledningen om samvær her

Harning

(og ja, der er forskel på en lov og en vejledning, men jeg har en undskyldning for ikke rigtig at skelne i denne sag)

(og, kan alligevel ikke lade være med at sige det – hvordan dette med vold vil prioriteres ifht det alsmægtige fællesansvar og samarbejde – vides naturligvis ikke.)

I dag fejres Verdens Poesidag

Dagen* blev indstiftet af UNESCO i 1999 med det formål at digtoplæsninger skal resultere i at digterne fra hele verdenspoesien kan ses, høres, læses og udgives mere. Hvor og hvordan du vil tilbringe denne dag – bestemmer du selvfølgelig selv. 😀

Men hvis du har lyst til at tage ud af dit hus og opleve noget, så kan jeg da anbefale dig at tage ind til Dansk forfatterforening, Strandgade 6 i København hvor der i aften klokken 19.00 er Dansk-Svensk poesiaften.

Og så ses vi forhåbentlig der. 😀

* (egentlig den 21 – men pga af påsken i år fremflyttet de fleste steder)

red. 19.30 – Jeg kan desværre ikke nå det (sådan er det nogen gange når man har børn) men hvis du har været derinde må du meget gerne smide en kommentar og fortælle hvad jeg er gået glip af.

Bogen jeg ikke vil læse højt på Verdens poesidag d. 26

han slikker pigen
som planternes osmose
gennem mødommen

(Fra bogen:”på græssets smaragdgrønne”)

At betale børn for at makke ret

I kender dem godt – måske er du selv en af dem, forældre og bedsteforældre som mener at man kan betale børn for at makke ret. At ved at love børnene penge og kørekort – så lader de være med, at ryge, at drikke, at opføre sig som andre pubertale væsener.

Men har de ret? Kan man betale børn for at makke ret eller er det bare en sidste desperat illusion som disse forældre holder fast i – i mangel på bedre?

Selv tror jeg naturligvis ikke på det – og kunne nu vælge at referere til forskning for at underbygge mit argument – men det vil jeg slet ikke, for jeg vil meget hellere videreformidle denne lille historie fra den pubertale verden anno 2008:

Mormor til Sille: – Ej, sådan kan du altså ikke se ud, pæne piger har ikke huller i øjenbrynet, mormor giver dig tusinde kroner hvis du tager den der frygtelige stang ud.

Sille til mormor: – Hvor er du bare gammeldags, alle de andre piger i min klasse har også sådan én, – får jeg så de tusinde kroner nu?

Mormor til Sille: – Værsgo hér, min pige, det var en fornuftig beslutning. Du behøver heller ikke være som alle de andre piger, det er godt at du kan se det nu. Det, mormors pige.

Sille til mig tre dage senere:

Jeg har bare fået den fedeste piercing i brystvorten, vil du se? Mormor har betalt den!

Og en PR-agent…og en dobbeltgænger….

for jeg kan bare ikke finde ud af det. Faktsikt er det så slemt, at ikke nok med, at jeg ikke kan finde ud af at sende mine skriverier nogen steder hen – det er så slemt at jeg end ikke kan finde ud af at takke ja – når jeg ligefrem bliver opfordret til at gøre noget der har med dem at gøre for penge!

Jamen, hallo, du har jo tre udgivelser på bagen – de kom vel ikke bare til af sig selv siger du så måske.

Nej og jo.

For sandheden er at ”Forældrerettigheder” aldrig var blevet skrevet – havde et forlag ikke opmuntret mig til det, og ”på græssets smaragdgrønne” var aldrig kommet længere end til skrivebordsskuffen havde det ikke været for sønneke, der sendte manus til et forlag.

Så, nej jeg kan ikke finde ud af det.

Jeg ved godt at jeg burde, at det er en del af det at skrive – og have råd til at blive ved med at skrive i dagens Danmark. Men for mig er det nok oftest sådan, at når først en historie – et digt er skrevet, ja så er det et overstået kapitel og jeg har fået min fornøjelse ud af det, og så vil jeg bare kravle under et tæppe med et glas vin og måske diskutere de bagvedliggende ideer og værdier – derhjemme, i fred og ro…..

Muse søges!

Jeg har ingen muse, en mangel jeg nu har brugt et par dage at tænke over. For hvorfor har jeg ikke det? Er det fordi jeg ikke har brug for en? Eller er det noget med kønsdiskriminering, for hvem har vel hørt om en kvindelig forfatter eller kunstner der havde en muse?

Har du?

Og så lidt mere Arabisk poesi

Også dette af Mahmoud Darwish (fra bogen halat hisar)

”Myten nægter at ændre sit væv
måske opstår en uventet revne
måske strander skibene ved ubeboet land
og fantasien rammes af virkeligheden.
Men myten ændrer ikke sit væv
hver gang den finder et upassende faktum
udjævnes det med en tromle.
For sandheden er tekstens slavinde,
vakker og hvid, fri fra ondskab”

Mere om Darwish og hans bøger finder du her

Udfordring; skriv en bog på 45 dage! – DEADLINE

Så var det sidste dag igår, for at fuldfølge udfordringen om at skrive en bog på 45 dage. Hvordan gik det så?

Jo, jeg har nu et råmanuskript til en bog som nok vil runde de nogen og 70 sider – men  desværre er jeg ikke nået at blive helt færdig. Jeg venter spændt på kvindens resultat, med stor forhåbning om at hun klarede hvad jeg ikke formåede i denne omgang. 😀

Og havde jeg været en personlig blogger, ville jeg nu have fortalt at det skyldes livets uforudsigelighed og at mit indenfor den seneste måned synes at have taget en helt ny drejning – men nu er jeg jo ikke nogen personlig blogger….

Så undskyldninger af den slags er vist ikke brugbare..

Men jeg fortsætter selvfølgelig ufortrødent med bogprojektet, og håber at jeg dog alligevel vil blive helt færdig, om ikke andet så til påske, hvor min korrekturlæser har tid til at kigge på det færdige resultat.

Fortsættelse følger…….

Harning går under jorden

Nu tror I måske, at det er på grund af dem her, men det er det ikke. Ej heller er det gamle exer eller skrigende børn der har fortrængt mig fra mit hjem.

Det har derimod faxen, telefonerne og i særdeleshed netforbindelsen.

har brug for

Timer og dage uden distraktioner.

Men….

vender naturligtvis tilbage den 24 februar for at afslutte udfordringen og give en status. 😀

Mon der er plads til mig her …..

En bog på 45 dage statusrapport

Efter en mere end drøj opstart, hvor min hjerne gik i stå og jeg tillod mit privatliv at influere på skriveprocessen – kan jeg nu noget forundret konstatere, at jeg har 23 færdige sider, et skelet og masser af tanker. 😀

Planen nu på tyvendedagen og med lige over halvdelen af tiden tilbage er at jeg foreløbig håber på, at have yderligere tyve sider klar til weekenden – for mon så ikke jeg har fortjent en lille bonus….

Og hvad resten angår – ja det må tiden vist vise.

OG. Jeg er ikke længere alene. 😀

Startskud til en bog

Så skulle vi gerne være klar til at gå i gang. Vi som dronningen bruger det, da jeg ser ud til at være den eneste der vil,kan,tør tage udfordringen op.

Da jeg først lagde min udfordring ud, var det i forhåbningen om at mange ville deltage, og at jeg derved ville få den ydre motivation til at skrive som jeg manglede – da min normale indre motivation synes at være gået i vinterhi.

Sådan blev det ikke, en masse positive tilkendegivelser både her på bloggen og i min mailbakke om at det var vel nok en fantastisk, spændende ide – men ellers tak, og ingen samlede handsken op.

Det betyder, at jeg nu sidder og har smidt en udfordring ud – som jeg bliver nødt til selv at følge, og det er jo meget godt som motivation, men….

Det gør bare presset på mig, så meget større, for havde flere taget imod udfordringen – så ville der nok have været at par stykker iblandt som bare ikke kunne nå at skrive en bog på 45 dage, af den ene eller anden årsag, og så havde det jo ikke gjort så meget hvis jeg blev en af dem. 😀

Men nu er det ligesom knald eller fald for mig, og dæleme om jeg ikke vil lykkes!

Hvilken fører videre til bogen. Altså den som jeg nu har besluttet mig for at skrive. Som nogen af jer sikkert læste i går, har ”Andreas” hoppet på ungdomsromansvognen sammen med mig, og vist var det fristende at tage det projekt nu. Særlig fordi den unge mand er teenager og deres liv og lyster som bekendt jo kan ændres ganske hastig. Men, efter nøje overvejelser synes jeg ikke det er rimeligt, hverken for ham eller for mig. Et nystartet skrivesamarbejde kan være vanskeligt nok endda, uden at skulle have det pres på sig som de 45 dage uvægerlig giver. Det vil jeg simpelthen ikke byde hverken den unge mand, eller bogen.

Så det bliver en fag/debatbog med den foreløbige arbejdstitel ” Hjælp de vil tage mit barn”. Bogen om anbringelse af børn og unge. Bogen har længe været et hjertebarn, og det i sig selv er vel grund nok til at skrive den. Men dertil kommer så, at den bog jeg vil skrive om emnet ikke synes at eksistere – jeg har i hvert fald ikke kunnet finde den, og det kombineret med de cirka 300 mennesker som hver måned ramler ind på min blog i sin søgning efter oplysninger om anbringelser gør, at jeg tror det er en vigtig og nødvendig bog som bør og skal skrives.

Og så når vi til den ekstra bonus, guleroden: En bog om anbringelser gør, at jeg er ”nødt til” at opdatere mig grundigt på forskningsområdet og læse en del rapporter, og da jeg nok ellers ikke ville nå at læse noget som helst, så er det jo helt fantastisk. 😀

***

Ps. Det er altså stadig ikke for sent at samle handsken op og hoppe på vognen. 😀

© Harning

Forberedelse til en bog på 45dage

Har købt printerpapir og tjekket farvepatroner – intet er så irriterende som at ikke kunne skrive ud og gennemlæse, måske flytte lidt rundt, slette.

Har stadig ikke besluttet, hvilken bog. For bare nogle timer siden – havde jeg faktiskt bestemt at det skulle være den om anbringelse af børn og unge.

Men så hørte jeg fra ”Andreas” – der skrev dette fantastiske gæsteindlæg, som nu pga. den fine opmuntring fra kommentatorerne her på bloggen, er blevet overbevist om at han vist kan noget, og vil gerne skrive en ungdomsroman sammen med mig. 😀 . 😀

Så nu ved jeg alligevel ikke..

Vil prøve på at ikke tænke mere over det før i morgen tidlig, og indtil da har jeg givet mig selv lov til at læse en af mine absolutte favoritbøger gennem tiderne (med undskyldningen, at jeg jo nu ikke kommer til at læse noget i laaang tid) Hannah Green`s bog ” I Never Promised you a Rose Garden”.

Hvilken bog?

At skrive en bog på 45 dage er en ting, hvis man altså på forhånd ved hvilken bog man vil skrive. Det gør jeg bare ikke. Ikke fordi jeg ikke har ideer, men fordi jeg er nødt til at vælge.

Jeg kunne fx skrive den socialrealistiske roman – som lige nu befinder sig i flere allerede færdigskrevne men ustrukturerede kapitler i mit hoved. – Men… havde egentlig en lidt anden plan for den, og så er 45 dage bare ikke nok.

Så er der et par hjertebørn… Dels er der den om anbringelse af børn og unge, som jeg egentlig burde have skrevet for længst, og så er der den om unge forældre – men den indebærer to problemer: a, jeg har allerede skrevet en del og så er det jo lidt snyd og b, hvad værre er så mangler jeg stadig et par interviewpersoner – for ikke at tale om den forberedelse og efterbearbejdning som selve interviewsene indebærer – hvilket virker som helt umuligt indenfor tidsrammen.

Endelig er der ungdomsromanen, som jeg så gerne ville skrive og hvor jeg har det overordnede plot i hovedet men synes jeg mangler evnen til et fornuftigt sprogbrug for målgruppen (15-18), så forudsætningen ville være at jeg fandt en ung samarbejdspartner, med tid, lyst og evner – og de vokser ikke ligefrem på træerne………

Eller måske skulle jeg skrive en helt femte, en jeg bare ikke har tænkt på endnu………

Jeg ved det simpelthen ikke.

Men har da heldigvis et døgns tid til at finde ud af det. 😀

Harning

Harning, du har fandeme større nosser end en elefant

var der engang en god ven der sagde til mig.

Det var den gang, gad vide hvad han ville sige i dag, hvor jeg sidder foran mit tastatur og nærmest er ved at tisse i bukserne over den udfordring jeg har givet, ikke bare alle jer der ude, men så sandelig også mig selv.

For kan man virkelig skrive en bog på 45 dage?

Jeg har regnet på det, selvfølgelig har jeg det. 😀

Og ja, det burde kunne lade sig gøre.

Men…

Jeg ved end ikke hvilken bog jeg skal skrive!

For ikke tale om, at vist har jeg regnet, men det betyder også at jeg må prioritere – kraftigt – i en periode.

Og så er det at tvivlen begynder at nage for alvor, for vist kan jeg skære hist og pist – bruge min tid lidt bedre, men som alle andre skal jeg have den faste indtægt ind, og være sammen med børnene naturligvis (der ganske vist er vant til at: ”Tyst! mor skriver”, men alligevel) og så er der et par opgaver for dsfs som jeg hverken kan eller vil unddrage mig, og halvfjerds digte som skal oversættes – for der er allerede indgået forlagsaftale….

Så jeg bliver nødt til at skære i mit stof! Min behovstyring, min bibliopati – og begrænse mit læsestof til en bog el. to hver fjortendes dag. – måske endda mindre…..

Og kan jeg det?

Tvivlen nager allerede, for hvad nu; hvis jeg lige kommer forbi en bog jeg ikke har (ud skal jeg jo), eller hvad nu; hvis min yndlingskritiker bestemmer sig for selv at modtage udfordringen og for at sætte en pind i hjulet for mine vinderchancer – (og dermed forbedre sine egne) og publicerer en stribe af fantastiske anmeldelser til bøger jeg bare må eje og læse?

Men mon ikke det er et senere spørgsmål, lige nu må det væsentlige vist være, at finde ud af hvilken bog jeg skal skrive…..

© Harning

Udfordring; skriv en bog på 45 dage!

Kan du det? Ja så kom og leg med mig. 😀

Reglerne er som følger:

Mindst 100 sider eller ( 165.000 tegn. m. mellemrum)

Max fire billeder/tegninger/grafer eller lign.

Skal være enten en fagbog eller en skønlitterær roman* – ikke en digt eller novellesamling og naturligvis ej heller en telefon eller reklamebog (ja, nogen betegner faktiskt IKEA kataloget som verdens mest læste bog!!).

Hvad får du så ud af det, hvis du tar udfordringen op – og måske endda vinder ? Jo du får selvfølgelig æren og fornøjelsen af at kunne sige at du har skrevet en bog på bare 45 dage, og altefter hvor mange der tør samle handsken op -kan du selvfølgelig sige at du klarede hvad ex antal andre idioter ikke klarede (mig selv måske inklusive).

Og du ville sidde med en færdig bog i hånden!!

Og du ville naturligtvis også have haft fornøjelsen af at sparre med mig/os – dine ”medkonkuranter” undervejs.

Vi går i gang den 10 januar, så hvis ikke du har noget gemt væk der i baghovedet som frister, har du alligevel et par dage til at få en idé.

Så – Saml handsken op, tag imod udfordringen, enten her på bloggen eller send en mail.

Og husk, det er ingen skam at tabe – men at end ikke prøve!

God kamp.

Harning

* om den handler om hajer eller doping, blæksprutters kærlighedsliv eller komplicerede matematiske udregninger må du selv om, ligesom du helt selv bestemmer om du skriver for voksne eller børn, socialrealistiskt eller fantasy….eller……

Skabelsesberetningen

”Jeg blev lavet i en skrigende grøn chintzstol mens bomberne sprang i gaderne, en af dem lige udenfor vinduet i den lille lejlighed hvor mine forældre var ved at kopulere. Resultatet af den ekstra forskrækkelse var, at min far stødte et par gange for kraftigt og derved forårsagede mine særdeles ukvindelige,str. 39 i sko. Efter en forøvrigt stille graviditet, blev jeg født- på tværs. Fødderne først og med det ene ben bøjet ved knæet.

Far plejede altid at sige, at denne min skabelsesberetning var et omen for hvordan jeg ville komme til at leve mit liv, på tværs men med fødderne solidt plantet i jorden.”

© Harning

Tag livet af de plejekrævende

Sverige i nær fremtid, men det kunne lige så godt være Danmark. Et land uden ældrepleje og pensionister. Det nye rige er nemlig styret af den nye overklasse- Bureaukraterne. Og de har besluttet i fuld demokratisk orden – da de også er lovgiver- at gamle ikkeproduktive mennesker skal aflives.

Bureaukraterne selv er naturligvis undtaget terminering, og lever i sus og dus langt efter afsluttet administrativ tjeneste. Bonusen for en succcesfuld administrativ karriere er at få lov til at indgå i et jagthold, hvor gamle ikkebureaukrater jagtes og bliver dopede med Mogadon før sluttermineringen.

***

Ovenstående er et kort indblik i en af de bøger jeg synes vældig godt om, og som jeg synes er særdeles relevant i vores samtid. Men…

Desværre er bogen ikke dansk, ej heller går den at finde i dansk oversættelse.

Men hvis du har lidt ekstra julefred, kan du jo bruge den til at regne ud hvilken bog der er tale om og hvordan du får fat i den. 😀

Og så et par af dem som svenskernes maver godt kan ta

 

 

***

barfota flicka

vackrare än lindarna

armlös i vinden

***

© Harning

 

***

i rallarrosens hav

sjunger barnet sin visa

om dråpets glädje

***

© Harning

 

 

Digtet der er for ”magstarkt” for svenskerne

men som englænderne elsker………………..

Hvad er du ? – en tøset svensker eller en cool englænder?

***

en ung vakker brud

sød afhugget klitoris

smager dejligt

***

© Harning

Indbydelse til bogreception

På lørdag vil jeg til en forandring kravle ud af mit elskede tæppe, væk fra spisebordet, kaffen og computeren for at deltage i Dansk-Svensk forfatterselskabs bogreception, så jeg håber at rigtig mange af jer læsere vil dukke op og hjælpe os forfattere med at gøre litteraturen sjov, levende og vedkommende.

Hvis du synes jeg er for kedelig – så vil der heldigvis være en del andre både danske og svenske forfattere til stede – som alle vil præsentere deres seneste udgivelser.

Vær med, og mød op på ”LOFTET” kl.14.00-16.00.

lilla torg, indgang ved Hedmanska gården. 40 minutter fra København og bare tre minutters gang fra Malmø centralstation.

Arabisk poesi

Stensamler nævnte på et tidspunkt, at der desværre ikke udgives ret meget oversat poesi i DK.

Da jeg det sidste år har siddet og fiflet med oversættelse af Darwish til dansk sammen med min fantastiskt dygtige mor, vil jeg da lige bringe en smagsprøve her:

“…Din dvale er stærkere end frygten. En vild steppe af din skønhed

sover, en måne vågner og vogter sine træer for din skygge.

Hvad hedder stedet, som dine skridt har tatoveret på jorden,

en himmelsk mark for spurvenes fred, nær ekkoet?…”

(fra Sonette VI i “Sarir al-ghariba”, findes også på svensk med titlen “Främlingens säng”

***

Jeg er den sidste poet

hvis søvnløshed er den samme som fjendens:

Måske var jorden for trang

for menneskerne

og for guderne”

(fra “Halat hisar”, findes også på svensk med titlen “Tillstånd av belägring”

***

(oversat fra arabisk til dansk af Kerstin Eksell & Boel Harning)

Mahamoud Darwish er en af arabverdenens førende poeter. Han blev født i Galiléen 1942 og har boet i bl.a. Beirut og Jordan. I 90erne vendte han tilbage til Palæstina og bosatte sig i Ramallah. Hans digte handler om palistinænsernes skæbne men er samtidigt meget menneskeligt almengyldige. Han debuterede 1960 og har siden modtaget mange priser heriblandt; the Lannan prize for cultural freedaom (2001), og the Prince Claus Prize (2004).

Hvis du vil læse mere, og ikke er så god til arabisk 😀

Ps. Før I jagter mig, efter at have læst Stensamlers oprindelige indlæg, må jeg lige gøre opmærksom på at selv om jeg gerne ville have bragt originalteksten sammen med oversættelsen – så er min computer ikke enig – den nægter simpelthen at skrive arabisk…….

Vandrende bøger 1

Der går forlydende om at ”på græssets smaragdgrønne” nu befinder sig på den anden side, af min side, af sundet……………

bookcrossing

Hymne til bistandskontoret

Til ære for Fr. Møllers Kafkanske hverdag kunne jeg altså ikke dy mig for igen at finde denne lille hymne frem fra skuffen. 😀

***
”Aktivering og revalidering
Resocialisering og eksploitering.”

***

I korridoren kan man se dem smyge

Med deres herskesyge.

Når du finder én på hans kontor

Sidder han nok bare der og glor.

***

En ren umulius, der end ikke kender

Sin Saxo Grammaticus.

Faktisk er han ikke andet end en væggelus

Og du er på besøg i et hønsehus

***

”Aktivering og revalidering

Resocialisering og eksploitering”

***

Han sir´lad os prøve med lidt bureaukrati

For skrankepaveri er noget

Han ka´ li´.

Selv om du er skatteyder

Behandler han dig som en gestapoforbryder.

***

Op i køen – træk et nummer

Så du føler dig lidt dummer.

Uanset hvordan du ser ud og lyder

Tror idioterne sgu du lyver.

***

Hvis du bare nævner kassen

Er det udtryk for din nassen.

Du er doven,

De er lade

Og for øvrigt skide ligeglade.

***

”Aktivering og revalidering

Resocialisering og eksploitering

Det er det rene kætteri med deres pamperi.”

***

Lad os applaudere for evnen til at spolere

Lad os applaudere, det ikke muligt for dem at ræsonnere.

Og lad os da endelig honorere

at de kan torturere og terrorisere

***

De sidder der som de rene paver,

i de mindste ting de snager,det er det rene ynk og stønnen,

Men de vil sgu gerne hæve lønnen.

***

”Aktivering og revalidering

Resocialisering og eksploitering.”

 

 

©Harning

Ny kulturblog!

Dansk-Svensk forfatterselskab/ Danskt-Svenskt författarsällskap har fået en blog!

På bloggen kan du følge med og deltage i igangværende debatter – du kan se hvem der har udgivet hvad indefor det sidste år og du kan finde nyttige links til andre litterære sider…