Harning

Posts Tagged ‘religion’

Mor, er jeg kristen?

Posted by harning på september 21, 2010

Vi sidder i bilen, en smule forsinkede på grund af vejarbejde og min morgentrætte hjerne kører mere eller mindre på automatpilot, og så er det at otteåringen stiller spørgsmålet:

– Mor, er jeg kristen?

– Øh.. det ved jeg sørme ikke, det er lidt kompliceret skat, tror du på gud?

– Ja, DET gør jeg, jeg tror på at han passer på os og sådan, for det har vi talt om i skolen og jeg så en film i fjernsynet…… (hér holdt min allerede trætte hjerne op med at lytte til beskrivelsen af filmen og flyttede fokus til at vi vist hellere må se at have lidt mere styr på hvad ungen ser i fjernsynet)

– Okey, jamen så kan det godt være at du er kristen, men det kan også være at du er muslim eller jøde.

– Muslim?, Jeg er ikke muslim, de spiser ikke det samme mad som mig i skolen. De tror på en anden gud.

–  Nej skat, muslimer tror på den samme gud som kristne gør, så selv om de spiser noget andet i skolen end hvad du gør så tror de altså på den samme gud som du tror på. Forskellen er hvilken historie om gud man tror på, hvilken bog man læser og hvilke regler man vælger at følge. Men guden er den samme.

– Men, ER jeg kristen mor?

– Jeg ved det ikke skat, hvis du tror på gud så må du læse bøgerne og lære dig mere, og så når du bliver voksen, kan du bestemme hvilken historie om gud du vil tro på og hvilke regler du vil følge.

Herefter fulgte så en snak om Jesus, den frie vilje og hvorvidt otteåringen synes at forældre skulle bestemme hvad børnene troede på eller ej…

Og ja, han tror på at Jesus gik på vandet og på elver og trolde og…

***

Det der med børn og børneopdragelse er bare ikke så nemt! Slet ikke om morgenen. 🙂

©Harning

Posted in Alle Harnings indlæg, Børn&Unge, Debat, Lidt af hvert..... | Taggad: , , , , , , , , , , , , , , , , | 8 Comments »

Obligatorisk fadervor i folkeskolen

Posted by harning på januari 15, 2009

Hos Ordholder er der pt en debat udsprunget af undervisningsminister Bertil Haarders udtalelser om morgenbøn i den danske folkeskole.  Selv anser jeg, at troen hører til i kirken/moskeen/synagogen /templet og andre dertil indrettede steder – Ordholder er af en anden opfattelse og foreslår derfor obligatorisk protestantisk morgenbøn indtil det fyldte fjortende år.

Læs også: Humanistisk samfunds syn på sagen.

Andre blogs om samme emne:

Capac , Kammeret

apropos forskellig tro, den amerikaske ed og multikultur

Posted in Alle Harnings indlæg, Børn&Unge, Borgerrettigheder, Bureaukrati & Jura, Debat, Lidt af hvert....., Politik | Taggad: , , , , , , , , , , , , , , , | 22 Comments »

Playboy lader sig knægte af religionsfanatikere

Posted by harning på december 14, 2008

Da JP bragte sine  muhammedtegninger og efterfølgende forsøgte at forklare sig med at retten til ytringsfrihed – også når den stærke part totalt tromler og bevidst provokerer den svagere part – blev jeg stærkt irriteret og syntes helt ærligt at både de og dem som holdt med dem fuldstændigt havde misforstået noget.

En helt anden sag synes jeg imidlertid at det er når et blad som Playboy går ud og undskylder at de har bragt et billede af en nøgen Jomfru Maria i Mexico. Se, her er der virkelig tale om at lade sig knægte af religiøse fanatikere – som ovenikøbet er den stærke part i landet.  Pinligt Playboy!

©Harning

Posted in Alle Harnings indlæg, Debat, Politik | Taggad: , , , , , , , , | 32 Comments »

Blogging with a purpose Award

Posted by harning på mars 27, 2008

Jeg er egentlig ikke så meget for alle de der blogging award-memes. Men da denne award, efter min mening, er lidt mere seriøs og da Tosommerfugle nominerede mig (med en begrundelse jeg ikke kan lade være med at være glad og en lille smule stolt af) skynder jeg mig at give bolden videre.
”Blogging with a Purpose”.



Hermed reglerne:

1. Nominerede blogge skal nominere 5 personer, som ikke har modtaget prisen.

2 De nominerede blogge skal have et formål

3. I indlægget om prisen skal der laves et link tilbage til denne blog

4. De nominerede blogge skal lægge award-logoet på deres blog. Logoet skal linke tilbage til denne blog

Og mine nominerede er (tadam….)

Pär Ström, der aldrig opgiver kampen mod overvågningssamfundet og femimafiaen.

Dynamics of my mind, for at lykkes med, at blogge fordomsfrit og analytisk om religion og kristendom – så selv en ateist som jeg selv finder det interessant.

Jens Drejer hvis blog om opera og litteratur aldrig mister fokus og altid bidrager med nye vinkler på gamle bøger…

Om Blogs der skriver så letbegribeligt om lige netop blogs – at også jeg den tekniske idiot forstår.

Kjeldberg som dels formår at beskrive forfatterens alle kvaler mens hun nyder en päronsplit i bankboksen og samtidig formår at have overskud og mod til at påtage sig børnenes stemme i kontroversielle emner.

Posted in Alle Harnings indlæg, Debat, Lidt af hvert..... | Taggad: , , , , , , , , , , | 25 Comments »