Det frie ord
Posted by harning på maj 6, 2009
Forfatterinden og filosoffen Nina Karin Monsen er blevet tildelt den norske pris ”Fritt Ord” hvilket har skabt en hel del debat,kritik,og ja, sågar næsten også optøjer .Kritikken skyldes Monsens tidligere udtalelser om homoseksuelle og deres ret (mangel på samme) til at indgå ægteskab og få kunstig befrugtning og fremføres primært af homoseksuelle omend også en del andre har meldt sig til kritikerkorpset. Og så er det jeg undres, for hvorledes kan nogen anse at en betingelse for at modtage en Fritt Ord pris er at prismodtageren alene udtrykker ”godkendte” og politisk korrekte ufrie ord? Selv er jeg, et langt stykke hen ad vejen, rent holdningsmæssigt dybt uenig med Monsen – men det indebærer jo på ingen måde at jeg mener, at hun ikke bør have samme ytringsfrihed som alle andre eller at hun ikke skulle kunne fortjene at få en pris for at benytte sig af denne ytringsfrihed.
For ordet er frit – hvad enten det så handler om Mohammed tegninger*, Playboybilleder eller homoseksuelle, og at, som visse af aktørerne i denne sag, ligefrem demonstrere mod Monsens ret til at ytre sig synes jeg ikke bare er beskæmmende men tillige et usædvanligt pinligt udtryk for demonstranternes snæversynede dobbeltmorale.
©Harning
Harning 
Peder Aas. said
LLHL er en organisasjon som er for fritt ord så lenge de selv får komme til orde.
Den dagen andre har en mening så er det ikke politisk korrekt å komme med sine meninger.
Det er en skam at det arrangeres demonstrasjoner mot en person som får Fritt Ord sin pris.
Regner med at alle som har fått Fredsprisen og levere den tilbake for at de ikke liker at tidligere terrorister har fått samme prisen.
harning said
Hej Peder og velkommen til. 🙂
Interessant sammenligning med Fredsprisen og helt enig med dig i at det er skammeligt at der arrangeres demonstrationer mod en person som får Fritt Ord prisen (og dermed indirekte en demonstration mod det frie ord) – omend også demonstranterne naturligvis skal have lov til at ytre sig frit…. 😉
Marian said
Er det ikke også lidt dobbeltmoralsk, at tilkende én, der så absolut ikke ønsker samme frihed for alle mennesker, en sådan pris? For min skyld kan konen skrive, hvad hun lyster (sålænge jeg ikke behøves at læse det), men må hun absolut få en sådan pris for sine nærved totalitære holdningstilkendegivelser??
harning said
Både og Marian. 😀
For som det er nu, har vi her i norden (vesten) valgt at prise den fulde ytringsfrihed upåagtet hvem der udtaler hvad om hvem og uanset hvem der måtte føle sig krænket og deri ligger naturligvis at man kan belønne hvem som helst der benytter sig af denne ytringsfrihed (ligesom vi for den sags skyld fx tillader nazister som Johnni Hansen og slæng at stille op til valg herhjemme i demokratiets navn).
Derimod kan man da godt diskutere prismodtagerens (dobbelt)morale – når hun til den ene side vil begrænse andres menneskerettigheder mens hun til den anden side gerne accepterer en pris for selv at have udnyttet sine egne (dog må en sådan diskussion vel egentlig tage sit udgangspunkt i netop ytringsfrihed – en ret hun så vidt jeg ved ikke har villet nægte nogen….)
Og lad os for øvrigt ikke glemme vores egen danske Rose – som efter min opfattelse fik og modtog en pris i samme dobbeltmoralske ånd (måske endda værre idet den sag, som bekendt ifølge min opfattelse, alene handlede om bevidste provokationer og krænkelser til forskel fra Monsens filosofiske overbevisning)
Lina Oppsal said
Selvfølgelig har alle ytringsfrihet! Enten man mener det ene eller det andre. Nina Karin Monsen o.a. har ytret seg nå.
Hun har gitt en ytring.
Men er dette en prisverdig ytring?
harning said
Hej Lina og velkommen til. 🙂
Spørgsmålet om hvad der er en prisværdig ytring synes at være essensen af konflikten – herunder også hvem der skal afgøre hvad en prisværdig ytring er, hvilket på en måde måske er forståeligt nok idet der er følelser involveret samtidig synes jeg at vi må være opmærksomme på at dette jo så netop udhuler ytringsfrihedsbegrebet – altså hvis der skal smagsdommere til.
Jeg må derfor nok snarere tilslutte mig Sejersteds udtalelser:
”- Kanskje har Fritt Ord brutt med tradisjonen, med å være de intellektuelle kjendisers Nobelpris, ved å gi den til henne, sa han, men mente prisen går til en verdig vinner.
Han understreket at verken Monsen eller tidligere vinner Kim Friele, som har protestert kraftig mot årets prisvinner, fikk prisene sine fordi de er tolerante.
– Vi trenger slike konfronterende mennesker som dem i en offentlig debatt, som kan sette saker på spissen, som er engasjerte og engasjerende. Fritt Ord premierer ikke krenkelser, emn vi mener det offentlige ordskiftet er tjent med at noen bruker en konfronterende og provoserende tone, sa han.”
(fra Dagbladet.no ”Vi må tørre å såre hverandre”)
Marian said
”Vi må tørre å såre hverandre.”
Nu synes jeg ellers altid at det hedder, den individuelle frihed slutter der, hvor den begrænser, og derved sårer, andres individuelle frihed. Og så undrer jeg mig, at vi åbenbart kun trænger en bestemt måde konfronterende mennesker, og lige så åbenbart ikke en anden. I hvert fald er det jo netop bl.a. de befolkningsgrupper, som Monsen – og ikke kun hende! – sårer, der, hvis overhovedet, kun meget sjældent får ordet selv i de ”frie” medier.
harning said
Må tilstå at også jeg reagerede på netop det med at turde såre hinanden, da det jo er lige præcis det som irriterer mig og falder mig voldsomt for brystet i forbindelse med muhammedtegningerne: at såre, krænke og provokere alene for provokationens skyld.
Men det er bare ikke sådan jeg opfatter Monsen – jeg opfatter hendes udtalelser som holdninger/værdier hun selv virkelig tror på (at jeg så er dybt uenig er en helt anden sag) og ikke bare noget hun siger for at krænke nogen for sjov. Selv vælger jeg jo også ofte en retorisk konfronterende debattone fordi meninger så til tider brydes, udveksles, stilles skarpere end når vi alle fletter fingre i konfliktskyhedens ånd. Og alt andet lige så tror jeg at Monsens markante og til tider næsten bizare udtalelser/sammenligninger (j.f. fx vedr. homoseksuelle/kunstig befrugtning og racehygiejne)måske ligefrem har tvunget nogle ellers tavse og konfliktsky mennesker til at tage stilling og forholde sig til den problematik hun opstiller – en stillingtagen og en offentlig debat som jeg synes er nok så væsentlig.
Lina Oppsal said
Det aller meste som sies her, må jeg si meg helt enig i. Om det skal ”smaksdommere” til, faller poenget bort. Prisen bør gis til de som har mot til å imot generell concensus i forskjellige saker og dermed belyse argumentasjon som ofte drukner i hype og media.
I denne spesifikke sak, er dette dog en pris som er blitt gitt en person som har brukt sin selvfølgelige ytringsfrihet til å sparke de som allerede ligger nede. Dette er en gruppe som heldigvis blir tatt mer og mer alvorlig, men det er fremdeles store problemer igjen å løse. Denne prisen hjelper ikke i så henseende.
Det er heller ikke et poeng at prisen skal gis til de som er ”tolerante”. Snarere tvert imot, bør den gis til de som går motstrøms!! At vi må ha mot til å såre hverandre går med dette terrenget, og er et gode for samfunnsutviklingen generelt.
Mitt syn er i alle fall, at hennes motstand mot partnerskapsloven, er å ikke ta til orde for samfunnsutvikling, men snarere et slag (i luften), for at landet skal gå mange skritt tilbake i tid. At den fremmer holdninger som intoleranse, at den i verste fall kan anspore til enda mer hets og en type sosial legitimisering av den generelle, og dessverre svært nedlatende holdning det norske folk utviser de som lever sammen med personer av samme kjønn. (Uten at jeg kjenner spesielt til forholdene i Danmark, regner jeg med at det er noenlunde likt?)I den forbindelse, falt det meg underlig at Nina Karin Monsen ikke engang var klar over at det kun for ca. 30 år siden i Norge var forbudt for ikke-gifte, heteroseksuelle å leve sammen på samme adresse.
Uten sammenligning forøvrig, fant jeg en slik historieløshet fra Nina Karin Monsen forbløffende.
Igjen: Jeg må si meg enig i at dette slett ikke skal overlates en type ”smaksdommere”, da poenget med denne prisen da vil falle helt bort.
Personlig, har jeg ikke gjort meg opp noen fast mening om dette riktig enda, men det jeg reagrerer på, er at den ble gitt til en person som kanskje for alt jeg vet ønsker likeverd for alle, men dette kommer i så fall veldig dårlig frem, da hun også har uttalt at homofile og lesbiske har en type sykdom som de kanskje også burde få erstatning og trygd for.
Dette ser jeg som fullstendig patronisering av andre som er annerledes enn en selv. Jeg reagerer mot at en pris, der vil resulterere i at det blir mer sosialt akseptert å gi annerledeslevende enda mer motstand enn det de opplever idag og som de har opplevd i generasjoner.
Jeg tenker at dette er en sosial legitimisering av hets. Rett og slett. Og slett ikke prisverdig.
Nina Karin Monsen og andre som deler hennes holdninger skal naturligvis ha sin rett til å uttale seg, men jeg finner det ikke på noe vis ”prisverdig” i denne spesifikke sak.
harning said
”en sosial legitimisering av hets” – men er det nu også det (j.f. citat af Sejersted)?
Og fremmer hendes bizare holdninger virkelig intolerance, eller understreger de blot stupiditeten ved en sådan intolerance?
Og hvem er egentlig mest tolerant/intolerant i denne sag?
Hvem er den svage part? Er det individet Monsen? Eller er det den store gruppe mennesker med politisk korrekte holdninger?
Marian said
Harning: ”Hvem er den svage part? Er det individet Monsen? Eller er det den store gruppe mennesker med politisk korrekte holdninger?”
Hvor stor gruppen af mennesker med politisk korrekte holdninger er, ved jeg nu snart ikke. Jeg kunne dog forestille mig, at den mht. homoseksualitet nok er en anelse større – efterhånden – end f.eks. mht. det her, hvor vi stadigt befinder os et sted i stenalderen, hvad offentlighedens holdninger angår (hvis ikke holdningerne var mere tolerante i stenalderen, vil det sige… ).
Ligesom Lina, så frygter også jeg, at prisen kan bidrage til at legitimere offentlig hets: ”Se, der er én, der har fået en pris for at sige det hér! Altså må holdningen i sig selv være helt rigtigt!” Tror ikke, man skal regne med, folk generelt differentierer, som du og jeg måske gør det. Og når jeg ser mig lidt omkring, især udenfor vores forholdsvis differentiere(n)de univers hér, så ser jeg altså en enormt stor – faktisk overvældende stor – gruppe af mennesker, der har alt andet end politisk korrekte holdninger. Så sent som i går og i forgårs fik jeg rigeligt syn for sagen igen, på en kommentartråd på Newsweek.com.
Desværre tror jeg, at Monsen har flere bag sig, end man lige umiddelbart skulle mene, når man primært færdes hér, i det nok forholdsvis differentiere(n)de univers.
dax2 said
Man behøver da ikke uddele renterne fra 2.5 mia kroner bare fordi der er en tåbe som siger en mening, som går imod flertallet? Harning, jeg kan godt forstå at der er nogen, som engang imellem går op i røg og krudt når urimelige ting foregår, men skulle vi ikke finde noget mere interessant?
dax2 said
Måske forsvandt min kommentar så her er en til :-\ Jeg kommer til at tænke på indslaget om hvorvidt Obama brugte ordet folkemord om drabet på halvanden mio. Armeniere i 1915. Det har betydning for om der skal indfries erstatningskrav eller ej (til arvinger og arvingers arvinger, de fleste af ofrenes søskende er døde) men verdensfreden kan meget vel hænge på om der kan etableres et sammenhold og venskabelige forbindelser, så der er også andre hensyn at tage. Derfor gik Obama forsigtigt til værks og brugte ikke sin ytringsfrihed til at udtrykke sin holdning sidste måned. Det lykkedes ham endda at gøre begge parter fornærmede, men ikke ret meget, det kan man kalde balancegang! Ytringsfrihed? ja – det har han da, men måske er det klogt ikke at smide bomber, når det kan undgås.
silhuet said
Jeg tænker – uden at være nået til nogen konklusion –
Er ytringsfrihed primært en en frihed der vedrører formen (retten til at ytre sig) eller angår den ligevel indholdet (retten til at ytre sig om noget, der ikke krænker andre)
Det er ofte her diskussionen opstår. Alle forsvarer ytringsfriheden, men vi er ikke alle enige om, hvorvidt ytringsfrihed er ubetinget eller ej.
Som nævnt: Jeg er ikke selv afklaret, men vil gerne overveje hvorfor jeg eksempelvis føler mig voldsomt provokeret af en person som Monsen, og om det egentlig ikke er okay. Om hun monstro ikke også vil føle sig voldsomt provokeret af mange af mine holdninger, uden at jeg af den grund vil have mundkurv på.
Men jeg tænker lidt som Marian, – skal man virkelig have en pris for det????
(og så alligevel: prisen er givet for form og ikke indhold. Altså er vi tilbage ved starten: er ytringsfrihed primært en for- eller en indholdssag?)
harning said
Det jo lige det Silhuet – hvad er det for en ytringsfrihedsdefinition vi ønsker og hvorfor og hvem skal bestemme hvilken definition som er den ultimativt bedste………
reinhardklahn said
Og så vil jeg lige tilføje, at jeg ikke har noget at tilføje omkring ytringsfrihed, som ikke i den ene eller anden form er sagt ovenfor, men jeg synes, at du, Harning, i kommentar nr. 4 gav stikord til en ny diskussion. 🙂
Lige pludselig stod der ordet ‘menneskerettigheder’. Er det en en menneskerettighed at blive kunstigt befrugtet (uanset home- eller heteroseksualitet)? Hvad er det, der gør, at noget, der til et vist punkt er blevet betragtet som et farligt og uetisk eksperiment, lige pludselig er en menneskerettighed? Og hvornår er det så meget en menneskerettighed, at det er en menneskerettighed, at det offentlige betaler?
harning said
Ej, hvor hyggeligt – lang tid siden Reinhard. 🙂
Stikord er altid sjove, denne gang dog helt uintentionelt. 🙂 For da jeg skrev kommentaren tænkte jeg udelukkende menneskelige rettigheder ifht lige rettigheder uanset seksuel orientering – retten til kunstig befrugtning er, som du også siger, en helt anden diskussion. Men for at besvare dine spørgsmål:
Nej! Kunstig befrugtning er ikke i sig selv en menneskelig rettighed og ifølge min personlige opfattelse er det en særdeles tvivlsom affære hvad enten man er hetero eller homoseksuel og ikke noget som det offentlige burde betale.
dax2 said
Der er nogle situationer, hvor man egentlig opnår mere ved at dreje emnet: Fx. her at diskutere Monsens baggrund. Der var nogle journalister, som gav en beskrivelse af hendes utrættelige debatlyst gennem årene, og det var egentlig den bedste baggrund man kunne ønske sig for at få en pris for tale-frihedens dyrkelse.
Jeg ville nu nok anse det for mere rimeligt at give den pris til Brundtland eller en anden debattør med lidt større horisont end Monsen.
jensdrejer said
Jeg fulgte debatten på norsk tv en hel aften og det var meget spændende. Monsen har naturligvis lov til at sige hvad hun vil. Det har Jonni Hansen også – men jeg ville blive meget forbavset, hvis der var nogen som havde lyst til at give ham en pris.
harning said
Jeg ville da også gerne have set en anden prisvinder Dax – der er rigtig mange som jeg personligt anser langt mere berettigede, men nu er det jo desværre hverken du eller jeg der skal træffe den afgørelse. 😦
Eller måske heldigt nok alt efter hvem man spør`… 🙂
harning said
Ih, hvor det ærger mig at jeg ikke længere kan se norsk tv Jens – den debat ville jeg gerne have hørt, men så må jeg nøjes med at få et referat fra dig en dag. Ik?. 🙂
jensdrejer said
Debatten lignede jo den diskussion og de argumenter som også findes i denne tråd. Jeg synes det er en lidt svær sag, da jeg sagtens kan forstå alle argumenterne både for og imod.