Og en PR-agent…og en dobbeltgænger….

for jeg kan bare ikke finde ud af det. Faktsikt er det så slemt, at ikke nok med, at jeg ikke kan finde ud af at sende mine skriverier nogen steder hen – det er så slemt at jeg end ikke kan finde ud af at takke ja – når jeg ligefrem bliver opfordret til at gøre noget der har med dem at gøre for penge!

Jamen, hallo, du har jo tre udgivelser på bagen – de kom vel ikke bare til af sig selv siger du så måske.

Nej og jo.

For sandheden er at ”Forældrerettigheder” aldrig var blevet skrevet – havde et forlag ikke opmuntret mig til det, og ”på græssets smaragdgrønne” var aldrig kommet længere end til skrivebordsskuffen havde det ikke været for sønneke, der sendte manus til et forlag.

Så, nej jeg kan ikke finde ud af det.

Jeg ved godt at jeg burde, at det er en del af det at skrive – og have råd til at blive ved med at skrive i dagens Danmark. Men for mig er det nok oftest sådan, at når først en historie – et digt er skrevet, ja så er det et overstået kapitel og jeg har fået min fornøjelse ud af det, og så vil jeg bare kravle under et tæppe med et glas vin og måske diskutere de bagvedliggende ideer og værdier – derhjemme, i fred og ro…..

På…

Skrankepave Skammelsen
Skrankepave Skammelsen trykkede på send og lænede sig tilfreds tilbage i stolen, mens han fornøjet smagte på den sidste rest af frokostkyllingen som han havde fundet i den bagerste kindtand.
Det skulle nok få den trodsige lille Jensen til at makke ret. Hvad bildte han sig også ind? Sådan at komme og tro, at man bare kunne henvende sig på Biblioteket uden at lade sig registrere med navn og cpr-nummer. Registret var jo Skrankepave Skammelsens hjertebarn, med det kunne han holde øje med hvad Folket interesserede sig for og indtil nu havde der aldrig været problemer – ikke før han var mødt på kontoret hér til morgen og havde fundet en mail i sin indbakke.
En mail UDEN underskrift og UDEN cpr-nummer. Skrankepave Skammelsen havde været lige ved at få hjerteslag – lige der på stedet.
Sikke en uforskammethed og som om det ikke var slemt nok, havde den formastelige lille Jensen endda tilladt sig at fremkomme med et forslag om en bog som Biblioteket ikke havde!
Den slags oplysninger var jo naturligvis fuldstændigt irrelevante for Biblioteket.
Lille Jensen kunne da umuligt tro, at Skrankepave Skammelsen virkelig skulle nedværdige sig til at sætte sig ind i, eller endnu værre – faktisk læse ny litteratur?
Nej, der måtte være tale om et forsøg på at sætte sig op mod det fantastiske Biblioteks Bureaukrati. Meen se, dér havde lille Jensen forregnet sig, for Skrankepave Skammelsen var bestemt ikke én der tålmodigt tolererede den slags opsætsighed fra Folket.
Det var hans ærværdige pligt, at hurtigt og kontant slå den slags revolter ned og fordi Skrankepave Skammelsen tog sine pligter meget alvorligt, havde han da også straks sat sig ned og forfattet en klar besked til lille Jensen, om at den slags uregistrerede og irrelevante oplysninger var direkte ulovlige at sende til Biblioteket, og at videre forsøg på den slags straks ville foranledige fængsling!

Og det var grunden til at Skrankepave Skammelsen nu kunne læne sig tilfreds tilbage, sutte på sin kylling og give sig selv et par velfortjente klap på skulderen efter endnu en arbejdsom dag i Bibliotekets Bureaukrati.

© Harning

(Stor tak til lille Jensen for inspiration
og baggrundsinformation om Ixxxx Bibliotek)

*****

Og så et par af dem som svenskernes maver godt kan ta

 

 

***

barfota flicka

vackrare än lindarna

armlös i vinden

***

© Harning

 

***

i rallarrosens hav

sjunger barnet sin visa

om dråpets glädje

***

© Harning

 

 

Digtet der er for ”magstarkt” for svenskerne

men som englænderne elsker………………..

Hvad er du ? – en tøset svensker eller en cool englænder?

***

en ung vakker brud

sød afhugget klitoris

smager dejligt

***

© Harning

Arabisk poesi

Stensamler nævnte på et tidspunkt, at der desværre ikke udgives ret meget oversat poesi i DK.

Da jeg det sidste år har siddet og fiflet med oversættelse af Darwish til dansk sammen med min fantastiskt dygtige mor, vil jeg da lige bringe en smagsprøve her:

“…Din dvale er stærkere end frygten. En vild steppe af din skønhed

sover, en måne vågner og vogter sine træer for din skygge.

Hvad hedder stedet, som dine skridt har tatoveret på jorden,

en himmelsk mark for spurvenes fred, nær ekkoet?…”

(fra Sonette VI i “Sarir al-ghariba”, findes også på svensk med titlen “Främlingens säng”

***

Jeg er den sidste poet

hvis søvnløshed er den samme som fjendens:

Måske var jorden for trang

for menneskerne

og for guderne”

(fra “Halat hisar”, findes også på svensk med titlen “Tillstånd av belägring”

***

(oversat fra arabisk til dansk af Kerstin Eksell & Boel Harning)

Mahamoud Darwish er en af arabverdenens førende poeter. Han blev født i Galiléen 1942 og har boet i bl.a. Beirut og Jordan. I 90erne vendte han tilbage til Palæstina og bosatte sig i Ramallah. Hans digte handler om palistinænsernes skæbne men er samtidigt meget menneskeligt almengyldige. Han debuterede 1960 og har siden modtaget mange priser heriblandt; the Lannan prize for cultural freedaom (2001), og the Prince Claus Prize (2004).

Hvis du vil læse mere, og ikke er så god til arabisk 😀

Ps. Før I jagter mig, efter at have læst Stensamlers oprindelige indlæg, må jeg lige gøre opmærksom på at selv om jeg gerne ville have bragt originalteksten sammen med oversættelsen – så er min computer ikke enig – den nægter simpelthen at skrive arabisk…….

Unge fyre er vilde med mig!!!

Det er faktisk sandt!

Ja, det er ikke min krop de er ude efter (selv om det stadig sker at jeg forveksles med min søns ikke eksisterende søster), men min hjerne 🙂

Mere præcist mine digte.

Forleden kom en ung knægt frem og sagde, at han syntes at mine digte bare var for fede og om jeg ikke nok ville skrive ét – kun til ham. Han ville nemlig helst ha mig helt eksklusivt …

Ja, hvad siger man så ? Noget rystet og en smule stolt fik jeg svaret: på hvilket sprog?

Hvor intelligent et svar er det?

Heldigvis for mig, så var han ligeglad.

Bare jeg skrev ét, måtte det for hans skyld gerne være på arabisk eller kinesisk.
Egentlig burde jeg vel have sagt nej – eller i det mindste have diskuteret en pris med ham, men helt ærligt, det er da ikke til at modstå?

For selv om jeg længe har vidst, at især unge mennesker ka lide det jeg skriver – så kan jeg jo alligevel ikke lade være med at blive rørt over sådan en tilkendegivelse (eller måske ungdommeligt vovemod) som ham her kom med, især da han fortalte, at han egentlig slet ikke læser bøger.

Jag älskar – Ergo är jag 🙂