Harning

Startskud til en bog

Posted by harning på januar 10, 2008

Så skulle vi gerne være klar til at gå i gang. Vi som dronningen bruger det, da jeg ser ud til at være den eneste der vil,kan,tør tage udfordringen op.

Da jeg først lagde min udfordring ud, var det i forhåbningen om at mange ville deltage, og at jeg derved ville få den ydre motivation til at skrive som jeg manglede – da min normale indre motivation synes at være gået i vinterhi.

Sådan blev det ikke, en masse positive tilkendegivelser både her på bloggen og i min mailbakke om at det var vel nok en fantastisk, spændende ide – men ellers tak, og ingen samlede handsken op.

Det betyder, at jeg nu sidder og har smidt en udfordring ud – som jeg bliver nødt til selv at følge, og det er jo meget godt som motivation, men….

Det gør bare presset på mig, så meget større, for havde flere taget imod udfordringen – så ville der nok have været at par stykker iblandt som bare ikke kunne nå at skrive en bog på 45 dage, af den ene eller anden årsag, og så havde det jo ikke gjort så meget hvis jeg blev en af dem.😀

Men nu er det ligesom knald eller fald for mig, og dæleme om jeg ikke vil lykkes!

Hvilken fører videre til bogen. Altså den som jeg nu har besluttet mig for at skrive. Som nogen af jer sikkert læste i går, har ”Andreas” hoppet på ungdomsromansvognen sammen med mig, og vist var det fristende at tage det projekt nu. Særlig fordi den unge mand er teenager og deres liv og lyster som bekendt jo kan ændres ganske hastig. Men, efter nøje overvejelser synes jeg ikke det er rimeligt, hverken for ham eller for mig. Et nystartet skrivesamarbejde kan være vanskeligt nok endda, uden at skulle have det pres på sig som de 45 dage uvægerlig giver. Det vil jeg simpelthen ikke byde hverken den unge mand, eller bogen.

Så det bliver en fag/debatbog med den foreløbige arbejdstitel ” Hjælp de vil tage mit barn”. Bogen om anbringelse af børn og unge. Bogen har længe været et hjertebarn, og det i sig selv er vel grund nok til at skrive den. Men dertil kommer så, at den bog jeg vil skrive om emnet ikke synes at eksistere – jeg har i hvert fald ikke kunnet finde den, og det kombineret med de cirka 300 mennesker som hver måned ramler ind på min blog i sin søgning efter oplysninger om anbringelser gør, at jeg tror det er en vigtig og nødvendig bog som bør og skal skrives.

Og så når vi til den ekstra bonus, guleroden: En bog om anbringelser gør, at jeg er ”nødt til” at opdatere mig grundigt på forskningsområdet og læse en del rapporter, og da jeg nok ellers ikke ville nå at læse noget som helst, så er det jo helt fantastisk.😀

***

Ps. Det er altså stadig ikke for sent at samle handsken op og hoppe på vognen.😀

© Harning

27 kommentarer to “Startskud til en bog”

  1. Liselotte said

    Hej Harning
    For to år siden gav jeg kommunen lov til at sætte min søn i familiepleje. Det har været de hårdeste år i hele mit liv og nu siger kommunen, at jeg ikke må have så meget samvær med ham. De synes, at en gang hver tredje uge er for meget. Da jeg talte med min sagsbehandler sagde hun, at det forstyrrede ham for meget!!!!!!!!!!! Hvordan kan en mor være forstyrrende for sit barn? Kan de bare gøre som det passer dem?

  2. Hov, Harning, jeg har ikke før set din udfordring. Er de 45 dage startet?

    Vi er midt i en flytning, men dit forslag er fristende, især da jeg skal se at få taget mig sammen til at skrive en roman.

    Fagbøger falder det mig let at skrive. Min rekord for en udgivet bog er 7 dage (for en anden udgave), og 21 dage for en første udgave.

    Jeg starter altid med at oprette skelettet, og så er det let at fylde kød på bagefter, synes jeg.

  3. harning said

    Hej Liselotte, og velkommen til.😀

    Jeg kan godt forstå hvis du savner din søn, men jeg er ikke den rette at henvende sig til. Du har brug for enten en advokat ( som du kan få i forbindelse med en tvangsanbringelse) eller også kan du forsøge linket her til højre “kompetent socialrådgivning.
    Dog skal du være klar over at såvel advokat som anden privat rådgivning koster penge.
    Når det er sagt, så vil jeg da love at også behandle samværsproblematikken i den bog jeg er ved at skrive – men det kan du jo ikke rigtig bruge til noget her og nu.

  4. harning said

    Hej Britt Malka, og velkommen til.😀

    Hvor lyder det spændende. – tror bestemt ikke jeg kunne gøre det på den tid, imponerende!
    Udfordringen startede ganske vist den 10, men jeg har endnu ikke skrevet et ord selv – kom til at blive opslugt af en andens bog…..
    Så hop du bare med på vognen.😀

  5. jensdrejer said

    Er det mon Salman Rushdie du endelig er kommet i gang med? Nysgerrig er man jo og du er da nødt til at fortælle hvad det er for en bog???

  6. harning said

    Ha ha Jens, meget morsomt…..
    Nej, stadig “I never promised you a rosegarden”.
    Tænke sig, bare små trehundrede sider af en bog som jeg har genlæst så mange gange at næsten hver eneste side er tejpet!!
    Alligevel tar den så lang tid, fordi. Ja bare fordi, – du er anmelderen, ikke jeg.😀

  7. jensdrejer said

    harning – jeg forstår simpelthen ikke, hvordan du kan nå alt det som du faktisk når. Det er virkelig imponerende!😀

  8. harning said

    jaja, nu har vi jo ikke set om jeg når det hele.😀

  9. harning said

    ps. Jens, fortsat ude af kontekst…, men har du læst den?

  10. jensdrejer said

    Nej! Kender den ikke. Jeg kender sangen, men det var jo ikke det du spurgte om!

  11. harning said

    Den må du altså bare læse!
    På svensk hedder den “Ingen dans på rosor”, og om den findes i dansk oversættelse aner jeg ikke, men det er en af den slags bøger hvor man helt klart er bedst tjent med at læse den på det sprog man selv er mest fortrolig med – fremfor på originalsprog.
    Forfatterinde Hannah Green er et psydonym for Joanne Greenberg – og hun har sidenhen udgivet flere bøger i sit eget navn – som jeg dog må erkende ikke at have læst.
    Ville låne dig mit ex – var det ikke for, at jeg er så øm overfor det at jeg ikke kunne bære at have det udenfor synsvidde.😀

  12. jensdrejer said

    Hæhæ – jeg er også holdt op med at låne mine bøger ud. Der er for mange som ikke kommer tilbage og dem som kommer er ofte mere eller mindre mishandlede. Mine bøger skal helst se ud som om at de ikke er læst, selv om jeg har læst dem mange gange. Det er ikke fordi, at de absolut skal se nye ud…. næ, men det skal jo gerne holde i rigtig, rigtig mange år. Jeg skal måske havde dem i 50 eller 60 år, men bagefter er der jo andre som gerne skal have glæde af dem i lige så mange år!😀

    Men du fortæller jo slet ikke hvad bogen handler om!

  13. harning said

    Holde – det jo det jeg siger, mit ex er ligefrem tejpet! Har overvejet at gå til en bogbinder med den, men samme problem, så skal den jo slippes ud af syne…

    Fortælle hvad den handler om:
    Men, det er jo dig der er god til den slags! Jeg er bange for helt at ødelægge bogen i et forsøg på beskrivelse.
    I mangel på bedre må du få et uddrag fra bagsideteksten (som alligevel på ingen måde kommer i nærheden af hvad jeg mener den bog indeholder)
    (frit oversat:
    ” Deborah Blau er seksten år da hun bliver indlagt på på et psykiatrisk sygehus med diagnosen schizofreni. I løbet af årene har hun opbygget sin helt egen verden langt fra den virkelighed som hun ikke kan holde ud at leve i. Verdenen er Yr, hvor sproget er Yri og den er befolket med onde og gode magter der kan give hende lykke – eller plage hende så hun bliver drevet til at ødelægge sin egen krop for lindring………..”

    Og lidt fra Forordet i min, skrevet af en Bo Löfgren:
    ” Det har taget sin tid før Greens bog blev oversat…..Forlagets tøven skyldes vanskelighederne med at oversætte Deborahs hallucinatoriske oplevelser……..Jeg tror at man må nærme sig dem, ligesom man gør med kunst: noget kan man genkende, andet formidler snarere en følelse……”

    Bogen bygger således på forfatterindens egen autentiske historie, og jamen, du må bare læse den!!

  14. jensdrejer said

    Hmmmm….. Ærlig talt – det lyder måske som om, at det lige er noget for mig. Hmm, det må jeg lige overveje. Jeg synes i hvert fald at det lyder utrolig spændende.

  15. harning said

    Hvor er jeg glad for at min meget overfladiske beskrivelse ikke afskrækker dig Jens.😀
    Og læser du den, vil jeg se meget frem imod en af dine anmeldelser!

  16. jensdrejer said

    Den er kommet på læselisten. Jeg synes den lyder meget spændende. Jeg har faktisk kun et problem med den bog: jeg kan ikke lide titlen. Det er simpelthen for poppet og det gør mig lidt skeptisk og lidt mistænksom. Jeg er sikker på, at du selv kender det: det er de mærkeligste ting som gør, at man køber en bog eller ikke køber den!

  17. jensdrejer said

    PS: jeg har lige tjekket http://www.antikvariat.net/ og den er ikke kommet på dansk. Til gengæld er den rimelig billig på svensk, så det er ok. Jeg har i forvejen ofte tænkt på, at man burde også læse på svensk. Der er jo meget som aldrig bliver oversat til dansk, men jeg har en fornemmelse af, at der er flere bøger som bliver oversat til svensk. Så burde man selvfølgelig også følge mere med i de svenske anmeldelser….

  18. harning said

    Kender det godt, men håber virkelig ikke at du lader dig afskrække bare fordi titlen lyder lidt poppet.😀

  19. Det var da noget af en udfordring du der har kastet ud i den litterærer sfære – jeg ser den faktisk først nu, da jeg ikke har været online et stykke tid.

    Jeg synes da det var ville være spændende at “samle handsken op”, men det kræver lissom at man kan rive 45 dage ud af kalenderen for at hellige sig skriveriet…Det kan jeg ikke, så det må blive en anden gang.

    Glæder mig til at høre om/se resultatet – good luck🙂

  20. harning said

    Tak.😀

  21. Kvinden said

    Et rigtigt godt initiativ, Harning! Det er sådanne beslutninger og selv-påførte udfordringer, som sætter udviklinger igang og får os til at nå de stjerner, vi rækker ud efter. Go for it!

    Og så tænker jeg, at jeg måske skulle række ud efter himlen sammen med dig. Altså gøre din udfordring til min.
    Har du en slutdato/deadline?

    Jeg har faktisk allerede et råt manuskript færdigt – skrevet sammen med min partner – det mangler “kun” en redigering, så er den ved at være der. På den måde er jeg vist lidt foran dig … men måske det alligevel kan motivere os begge til at gøre noget ved det😉

  22. harning said

    Hej kvinden.😀
    Tænker lige lidt (se evt min kommentar til “min hjerne er en ørken”) –
    skal nok vende tilbage med et lidt mere fyldestgørende svar – men umiddelbart lyder det da bare vildt godt.😀

  23. harning said

    Kvinden, som du nok kan se af mit seneste blogindlæg – har jeg endnu ikke opgivet udfordringen og kæmper glad videre – så hvis du har lyst til at hoppe med på vognen så gør du bare det.😀
    Deadline er den 23 februar.

  24. Kvinden said

    23 februar!?!!
    Uha – det er jo ikke 45 dage *G* … det er 24 dage!!
    Nå, okay – jeg er jo også tyvstartet; råmaterialet er lavet. Og jeg er heller ikke alene om det, har jo en partner, så okay: Den 23. februar, it is🙂

  25. harning said

    Modigt.😀

  26. Niels Rasmussen said

    Hanna Green alias Joanne Greenbergs bog “Ingen dans på roser” er udkommet på dansk på forlaget Paludans fiol-bibliotek i 1973. Den er oversat til dansk ved Vagn Sparre-Ulrich med forord af overlæge Finn Jørgensen.

  27. harning said

    Hej Niels velkommen til og mange tak for oplysningen .🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: