Litteraturrundan 2016

Så er der blevet tid til endnu en omgang litteratur i Skåne, mig kan du finde på  Vollsjö Mill søndagen den 18 september 15-16.00. Ses. 🙂

Ny bog til sommer: Codeswitching

 Appetizer

Intelligent, chockerande, tankeväckande, vackert.
Harnings texter är som sudoku, små hjärnvridande  puzzel och inget är nödvändigtvis vad det verkar
Texterna har ofta starka inslag av samhällskritik, en antydan av naturskönhet och paradox dyker upp som gubben i lådan.
Kemiska vapen, handikapp, feminism, cannabis, barns villkor; de här texterna är inget du bör läsa om du bara vill njuta av solen, slappa och slippa tänka.
Det är rått. Det är roligt. Det är Harning.

 

 

 

 

(Codeswitching: När en talare obehindrat alternerar mellan två eller flera språk, eller när språken varierar inom en enskild konversation.  ( Eller… en oversætters mareridt! 🙂 ) )

©Harning

(Kan for øvrigt varmt anbefales som alternativ i undervisningen i nordiske sprog i såvel Sverige som Danmark da teksterne er moderne og behandler dagsaktuelle emner som de fleste unge mennesker synes er interessante )

Nordiske sprog i skolen

Af såvel danske som svenske læseplaner fremgår det, at eleverne skal lære at forstå de andre nordiske sprog i såvel tale som skrift.
Jeg husker selv med gru tilbage på de par timer jeg havde i folkeskolen og på HF i faget svensk. I al sin kedsommelighed gik det ud på at vi fik udleveret en tekst om ”näcken” (et særligt svenskt fænomen-da nøkken som bekendt ikke findes i Danmark…..) Denne supermoderne litterære tekst skulle jeg så, som svensker, læse højt i klassen – hvorefter undervisningen i at forstå det talte og skrevne svensk var afklaret for både mig og mine medstuderende.
Mine danske børn, der nu går i svensk skole, har tilsvarende erfaringer med danskundervisningen. Min ældste søns lærebog i gymnasiet har fx medtaget en rigtig relevant og typisk dansk molbohistorie fra århundredeskiftet, og læreren der skal undervise i faget forstår ikke selv dansk.

Ovenstående personlige erfaringer rejser altså for mig spørgsmålet:
Mener vi stadig at det er en vigtig del af de unges uddannelse i norden at kunne forstå hinandens sprog, eller er det en glemt passage i loven som ingen berettigelse har i vores nye globale verden hvor naboen ligesåvel kan være Miguel fra Sydamerika?

Og en tanke..,når nu de nordiske sprog ikke er selvstændige fagområder på læreruddannelserne,men bare noget som de enkelte lærere forventes at kunne forstå og undervise i alligevel – hvorfor skulle eleverne så ikke også tilsvarende kunne forventes at vokse op og helt automatisk tilegne sig samme viden?

(Da jeg ikke nævner norsk skyldes det at hverken jeg eller mine børn er blevet introduceret til sproget i skolen)

©Harning

(indlægget er tidligere postet hos DSFS)

YES! mægling forhindrer 19 ud af 20 drab på kvinder

Jamen er det ikke bare fantastiskt! Nu kan stort set alle etniske danske piger og kvinder få lov til at leve i Danmark. For som politiken selv siger så forhindrer mægling sandsynligvis 19 ud af 20 drab på etniske kvinder…

(hvad er det med politiken og sprog? Og forskning og statistik? Og….. )

©Harning

Red. I denne artikel om samme emne er etnisiteten til genæld meget klart defineret – her er det nemlig svenske piger der er tale om.

Google Translater

Det her er bare for sjovt. For et stykke tid siden kunne jeg konstatere at der havde været en del besøgende som havde ønsket et indlæg oversat til russisk via Google translater. Fint nok tænkte jeg og undrende mig over russernes interesse i sprogstimulering af danske børn med anden etnisk herkomst.  Jeg kan ikke russisk og havde derfor ingen forudsætning for at se hvorvidt indlæget var oversat hensigtsmæssigt. Så idag kan jeg konstatere at der er nogle som har været inde for at læse mit indlæg om statsreguleret kønsdiskriminering – oversat til svensk.

Og jeg er simpelthen flad af grin – for hold da op hvor er det gået galt.

Men..Når jeg er færdig med at grine, mon så ikke tømmermændene og realiteterne melder sig – for hvor er det frygteligt hvis der sidder nogen derude og tror at Google translater er tilforladelig…

Ps. Vad fan betyder PRS?  PMS vet jag vad är men PRS?

PRS – hur blev det det samma som ”statsreguleret”? For selv ville jeg nok bare have oversat det med noget i retning af ”Statsregulerad”…

©Harning

Sprogets magt

Betyder det noget hvordan vi formulerer os?  Hvilken magt har vores ord?  Kan ord virkelig såre, diskriminere og er det rigtigt at ord kan skade os langt mere end et fysiskt slag? Og hvad med vores menneskesyn –  kan vores valg af ord indikere hvilket menneskesyn vi hver især hviler vores egen eksistens op ad?

Fx mener jeg at der er en væsentlig forskel mellem følgende to udtalelser:

”.. alle autister, ADHD børn Asperger Børn…”

og

“..at børn med de diagnoser…”

Hvad mener du?

©Harning

Måske vi også skulle lære de voksne at læse…

Dagens glade nyhed synes ifølge Kristelig dagblad og Politiken at være en ny undersøgelse fra Hillerød pædagogseminarium der viser, at et enkelt kursus, en inspirationsfolder og en pakke med billedbøger – kan styrke læsevanerne i såvel hjem som institution.

Bekymringen for de danske børns læsefærdigheder og dårlige resultater sammenlignet med andre lande skulle dermed være over.

Jamen det lyder jo umiddelbart glimrende. Jeg er så absolut for at alle børn vokser op med læsningens glæde, så set i det perspektiv er det en rigtig god ide.

Hvad alle imidlertid synes at have glemt (eller også er de voksne bare ude af stand til at forstå hvad de læser) er at det som PISA undersøgelsen påpegede når det gjaldt danske børns læsefærdigheder, ikke var, at de ikke kunne læse. Men derimod, at de var rigtig dårlige til at analysere og forstå faglitteratur – hvilket jo er helt anden problematik, som jeg overhoved ikke kan se løses hverken med bogkanoner, inspirationsfoldere eller en pakke billedbøger.

Ironien er så indlysende – at det er pinligt.

© Harning

Indvandrerbørn skal lære dansk

Ovenstående påstand er der vel næppe nogen der kan være uenig i. Danske børn skal også lære dansk. Det er derfor rigtig godt at Haarder vil øge sprogstimuleringen for de små under fem. Helt dum er han altså ikke. Helt intelligent er han heller ikke – for som sædvanligt er han som politiker helt ude at svømme når det gælder løsninger.

For hvor er det lige børnene skal få sprogstimuleringen henne? Jo, i børnehaven selvfølgelig. Også det umiddelbart en glimrende ide – altså lige bortset fra at danske pædagoger heller ikke kan dansk. Dansk er ikke et obligatorisk fag på pædagoguddannelsen lige så lidt som sprogstimulering og sprogtilegnelse er det. Faktiskt er det fuldt muligt at komme ind på pædagoguddannelsen med en mangelfuld danskeksamen – for så aldrig at beskæftige sig med faget igen!

Mangen er de gange hvor jeg har været nødt til at bede en pædagog om at lade være med at læse højt for et af mine børn – fordi antagelsen om at ”bare” man læser – så er det godt nok florerer i de danske institutioner. Gu´ er det ej godt nok, ikke hvis den voksne med monoton stemme tager livet af historien, eller endnu værre – hakker sig igennem teksten, udtaler ordene forkert og laver egne besynderlige grammatiske tilføjelser.

Så, hvem er det lige der skal lære børnene dansk? Hvem er det der skal lave rim og remser, læse spændende eventyr og skabe en sproglig bro mellem forældre og institution?

© Harning

* Skulle nogen ønske yderligere dokumentation for danske pædagogers almene mangler indenfor dansk, kan et besøg i BUPLs diskussionsforum anbefales. Eller læs tidligere eksempler på samme HÉR.

(For god ordens skyld bør lige nævnes at u.t. naturligvis har haft dansk som linjefag – inkl. afsluttende opgave om sprogtilegnelse og sprogstimulering af børn med anden etnisk herkomst i danske daginstitutioner)

En julehistorie af en slags…

Altså,hvad man dog ikke finder når man roder sine skuffer og computeren igennem…Det her følgende er resultatet af en skriveøvelse jeg engang blev udsat for, og som må siges at være ganske passende i denne skønne juletid.Øvelsen gik i al sin enkelthed ud på, at vi to og to skulle fortælle hinanden om vores juletraditioner, hvorefter vi havde en halvtimes tid eller deslignende til at skrive en historie udfra modpartens beretning. Min makker mente, og sagde selv gentagne gange, at han ikke havde så meget at fortælle og at hans jul jo var lige som alle andres – det er jeg ikke helt sikker på er rigtigt – Men døm selv. 😀 Hvorom alting er så kom der følgende historie ud af øvelsen:

Peters Jul

Dette er historien om en helt almindelig jul, en beskrivelse af dansk kultur; og om hvordan vi fejrer en typisk traditionel dansk juleaften. Fortællingen er særdeles egnet til undervisning af flygtninge og indvandrere der skal opnå en forståelse for den danske kulturskat, og bør bruges på ethvert integrationskursus.

Det følgende er en genfortælling af den nu voksne Peters erindringer.

Julen startede så småt i november, hvor vi selv skulle tjene penge til ulandskalenderen, dette gjorde vi ved at udføre småjobs i huset, et af de mere spændende og det som jeg husker bedst, var at gå ud med skraldespanden. Det var ikke ligefrem hver dag man måtte det: vi var jo flere søskende.

Mor og far gad ikke rigtigt at pynte op i december, så hver dag i julemåneden når jeg kom hjem fra skole, startede den store eftersøgning. Jeg var Sherlock Holmes og min opgave var at finde det ene stykke julepynt, der var sat op den dag. Nogen dage lykkedes det faktisk for mig. Da vi så nåede frem til juleaften var der som regel 21 stk. julepynt i hele huset. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal fortælle, vores jul foregår vel ligesom hos alle andre.

Tilvejebringelsen af juletræet er et fast ritual, hele familien tager af sted sammen. Vi er en flok jægere, på jagt efter byttet. Vi går ud i min fars venners skov og nedlægger så to pragteksemplarer (et til os og et til min faster), og julen starter egentlig først for alvor den 23, hvor juletræet bliver taget ind og pyntet.

Jeg har altid ønsket mig et farvestrålende juletræ, med store flotte kugler og meget pynt – lige som Chip og Chap har. Vores juletræ var kedeligt; hvidt med lidt glimmer og nogle engle. Det lignede slet ikke et rigtigt juletræ. Et rigtigt juletræ, ligesom Walt Disneys.

Ikke fordi min mor ikke er kreativ, tværtimod. Hun er graver, og hvert år slæber hun en masse gran med hjem, som hun har stjålet på kirkegården. Dette bruger hun så til at lave store juledekorationer, der skal gerne stå mindst to på hvert bord.

Selve Juleaften starter om morgenen med en gave fra mors veninde, den leger vi med og så ser vi ”Mens vi venter” med Jørgen Clevin i fjernsynet. At se fjernsyn er da hvad alle gør, det er da en vigtig juletradition.

Vi er kristne, så en rigtig jul kræver selvfølgelig et kirkebesøg, men sådan noget skal jo planlægges. Nogen år går vi i kirke om formiddagen, og nogen år om eftermiddagen. Det kommer an på hvornår de sender Disney i fjernsynet. Far insisterer på at se det, og ja, jeg kan da også godt lide tegnefilm.

Jo kristne er vi da !

Om aftenen spiser vi traditionel dansk julemad: and med det hele, og så selvfølgelig ris al mande, med tilhørende mandelgave. Jeg tror egentlig at min mor og far snyder med gaven, mine søskende og jeg får den i hvert fald på skift. I år er det min tur.

Efter maden vasker mor og far op, og vi andre går ned og spiller bordtennis. I den traditionelle danske jul, er hjælpsomhed og fællesskab sat i højsæde.

Aftenen fortsætter med højtlæsning af juleevangeliet, så synger vi en tre-fire salmer og så er der tid til gaveuddelingen.

På dette tidspunkt er huset forvandlet til en sauna. Der er levende lys på træet, knald på brændeovnen og mors kirkegårdsdekorationer spreder en liflig duft af muldjord i hele huset.

Vi råsveder i den tørre ekstreme hede, til trods for, at vi sidder i shorts og hawaii- skjorter.

Gaverne bliver pædagogisk fordelt meget langsommeligt, så når alle pakkerne endelig er delt ud, er aftenen snart forbi. Vi når lige at lege lidt med gaverne og måske spille et spil, før der er tid til en midnatstur. Sammen går vi ud i mørket og nyder den kolde friske luft.

Og sådan ender så min fortælling om den ganske almindelige danske jul. Den var da ikke særlig spændende ?Vi gør da det samme som alle andre.

© Harning

De satans unger

Kender I det…….. Man har en mening, en tro, en tese, men kan ikke bevise det. Så kommer der en eller anden fantastisk person og fortæller, at jo de har faktiskt gidet bruge tid på at undersøge sagen nærmere – og vist havde man ret i sin tro.

Så blir man så glad 😀

Sådan har jeg det med med følgende artikel, der idag blev bragt i Metroexpress; med undertitelen : ”Børn bliver bedre sprogbrugere, hvis de får lov at bande”.

For selvfølgelig skal børn have lov til at bruge sproget nuanceret og eksperimenterende, også de mere ubehagelige afkroge! Og selvfølgelig kan børn godt lære, at der hører forskelligt sprogbrug til i forskellige sociale kontekster – Så stor tak til Kirstine Lindberg Sørensen for hendes speciale og til Metroexpress for at tage emnet op.

Ps: Til mine fantastiske unger – Dette indlæg betyder IKKE, at I må kalde mig for hvad som helst! 😀

Unge fyre er vilde med mig!!!

Det er faktisk sandt!

Ja, det er ikke min krop de er ude efter (selv om det stadig sker at jeg forveksles med min søns ikke eksisterende søster), men min hjerne 🙂

Mere præcist mine digte.

Forleden kom en ung knægt frem og sagde, at han syntes at mine digte bare var for fede og om jeg ikke nok ville skrive ét – kun til ham. Han ville nemlig helst ha mig helt eksklusivt …

Ja, hvad siger man så ? Noget rystet og en smule stolt fik jeg svaret: på hvilket sprog?

Hvor intelligent et svar er det?

Heldigvis for mig, så var han ligeglad.

Bare jeg skrev ét, måtte det for hans skyld gerne være på arabisk eller kinesisk.
Egentlig burde jeg vel have sagt nej – eller i det mindste have diskuteret en pris med ham, men helt ærligt, det er da ikke til at modstå?

For selv om jeg længe har vidst, at især unge mennesker ka lide det jeg skriver – så kan jeg jo alligevel ikke lade være med at blive rørt over sådan en tilkendegivelse (eller måske ungdommeligt vovemod) som ham her kom med, især da han fortalte, at han egentlig slet ikke læser bøger.

Jag älskar – Ergo är jag 🙂 

Dogshit in their garden?

”Dogsdating.dk” siger ”Nej til dyresex”!

.

.

.

Mon jeg er den eneste der synes de har misforstået noget?

Så lær dog dansk Brian Mikkelsen!

Indrømmet, jeg er en flueknepper – Og stolt af det!

Var til konference igår om virkelighedens litteratur – faglitteraturen. Et for øvrigt rigtigt godt initiativ – med en del gode talere (bl.a. Egon Clausen og Frants Gundelach), hvis begejstring, retorik og engagement gjorde mig helt stolt af at være fagforfatter – den ringe løn til trods.

Meeen… Og her kommer vi så til det som andre kalder for flueknepperi; Kulturminister Brian Mikkelsens tale hvori han stillede spørgsmålstegn! Kan I se det for jer? For det kunne jeg. Brian Mikkelsen i lyserød skjorte der løber febrilsk rundt i forelæsningssalen med kæmpestore spørgsmålstegn som han så stiller ganske tilfældigt op på borde og stole. ?

?          ?

?

?

?

?

Hvordan i alverden kan det være, at vi har en minister hvis opgave det er at sikre kulturen, sproget og litteraturen, som end ikke selv formår at undgå klassiske sproglige fejl? En minister, hvis viden end ikke dækker elementær dansk, en minister som ikke ved, at spørgsmål stilles og tegn sættes.

Og nej, der var ikke tale om en smutter, en ordkvababbelse der sjusket dukkede op i den forberedte monolog, for desværre kunne jeg også konstatere at samme fejl går igen i den skriftlige udgave. Det er muligt at jeg er en flueknepper, men jeg mener faktiskt at vores ministre skal være gode rollemodeller indenfor hver deres ministerområde. Men måske er det i Brian Mikkelsens tilfælde bare et spørgsmål om en fejlplacering? Måske skulle han egentligt have været undervisningsminister – således at han kunne bruge sine egne manglende danskkundskaber og erfaringer med dette, som argument for hvorfor folkeskolen skal have flere resurser?

© Harning

Kan man skrive senryu digte til små børn ?

Ja, kan man det ? Spørgsmålet dukkede op herhjemme for et stykke tid siden, fordi den yngste søn ville vide, hvad alle de store grinte af – Det kunne vi jo ikke så godt kunne forklare, eftersom mine voksensenryu (mere her) til store dele slet ikke egner sig for små børns ører. Men det rejste spørgsmålet, kan man det? Og hvorfor ikke ? Ligesom det kan være et sjovt og anderledes indslag i teenageres skolegang, kan det vel være et sjovt indslag for de 3-6årige – at de kan læse, være med til at skrive og måske sågar få en forståelse for ordenes opbygning. Rigtigt pædagogiskt! Men alligevel. Det var værd et forsøg…..

Så kan man det?

1.

En lille sød dreng

en gang for længe siden

slog en rosa prut

© Harning

Eller hvad med det hér? Her har mors samfundsforståelse ganske vist sneget sig ind, og desværre ser det ud til at vi sidder godt og grundigt fast i analfasen. Hmm….

5.

Kongen og prinsen

Dronningen og prinsesserne

tisser også gult

© Harning