Harning

Posts Tagged ‘folkeskole’

Obligatorisk fadervor i folkeskolen

Posted by harning på januari 15, 2009

Hos Ordholder er der pt en debat udsprunget af undervisningsminister Bertil Haarders udtalelser om morgenbøn i den danske folkeskole.  Selv anser jeg, at troen hører til i kirken/moskeen/synagogen /templet og andre dertil indrettede steder – Ordholder er af en anden opfattelse og foreslår derfor obligatorisk protestantisk morgenbøn indtil det fyldte fjortende år.

Læs også: Humanistisk samfunds syn på sagen.

Andre blogs om samme emne:

Capac , Kammeret

apropos forskellig tro, den amerikaske ed og multikultur

Posted in Alle Harnings indlæg, Børn&Unge, Borgerrettigheder, Bureaukrati & Jura, Debat, Lidt af hvert....., Politik | Taggad: , , , , , , , , , , , , , , , | 22 Comments »

Jødiske børn skal holde sig væk fra skolen

Posted by harning på januari 5, 2009

I følge Politiken.dk udtaler to folkeskoleledere (Lise Egholm og  Olav Nielsen)  at de i dag ville tøve med at optage jødiske børn på deres skoler og sågar pænt rådgive forældre med jødisk baggrund om at finde en anden skole.  Begrundelsen som de giver er at det ville kunne skabe konflikter blandt børnene pga den pågående krig i Gaza.  Dette er ikke bare noget sludder – det er tillige en klar udmeldelse om at de to skoleledere ikke anser sig være i stand til at udføre det job som de er ansat til.

For en skoleleder er naturligvis forpligtiget til at arbejde i henhold til folkeskolelovens  formål. Formål  som klart statuerer at skolen skal gøre  børnene ”fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer,” samt at Folkeskolen ”skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Da både Lise Egholm og  Olav Nielsen  helt åbenlyst ikke ser sig istand til at sikre at deres skoler overholder ovenstående formål er det min opfattelse at de umiddelbart bør fratræde deres stillinger  .

Alternativt; hvis skoleledernes manglende overholdelse af folkeskoleloven skyldes uvidenhed kunne de bede formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, Fati El-Abed, om et kursus – idet han helt klart har  forstået hvad det indebærer at gå i dansk skole. Han udtaler bla at det er ”forkasteligt” hvis skoler fraråder jødiske forældre at indskrive deres børn og siger videre at det er ”deprimerende” og ”til at græde over”, ”hvis en international konflikt fører til, at danske børn med forskellig baggrund ikke kan gå på samme skole i fredelig forening”.

©Harning

Læs også:
Dr Fyn

Politiken den 6 januar – Hvad Olav Nielsens chef vil gøre vedsagen

Posted in Alle Harnings indlæg, Børn&Unge, Borgerrettigheder, Bureaukrati & Jura, Debat, Politik | Taggad: , , , , , , , , , , , , | 18 Comments »

Nordiske sprog i skolen

Posted by harning på november 25, 2008

Af såvel danske som svenske læseplaner fremgår det, at eleverne skal lære at forstå de andre nordiske sprog i såvel tale som skrift.
Jeg husker selv med gru tilbage på de par timer jeg havde i folkeskolen og på HF i faget svensk. I al sin kedsommelighed gik det ud på at vi fik udleveret en tekst om ”näcken” (et særligt svenskt fænomen-da nøkken som bekendt ikke findes i Danmark…..) Denne supermoderne litterære tekst skulle jeg så, som svensker, læse højt i klassen – hvorefter undervisningen i at forstå det talte og skrevne svensk var afklaret for både mig og mine medstuderende.
Mine danske børn, der nu går i svensk skole, har tilsvarende erfaringer med danskundervisningen. Min ældste søns lærebog i gymnasiet har fx medtaget en rigtig relevant og typisk dansk molbohistorie fra århundredeskiftet, og læreren der skal undervise i faget forstår ikke selv dansk.

Ovenstående personlige erfaringer rejser altså for mig spørgsmålet:
Mener vi stadig at det er en vigtig del af de unges uddannelse i norden at kunne forstå hinandens sprog, eller er det en glemt passage i loven som ingen berettigelse har i vores nye globale verden hvor naboen ligesåvel kan være Miguel fra Sydamerika?

Og en tanke..,når nu de nordiske sprog ikke er selvstændige fagområder på læreruddannelserne,men bare noget som de enkelte lærere forventes at kunne forstå og undervise i alligevel – hvorfor skulle eleverne så ikke også tilsvarende kunne forventes at vokse op og helt automatisk tilegne sig samme viden?

(Da jeg ikke nævner norsk skyldes det at hverken jeg eller mine børn er blevet introduceret til sproget i skolen)

©Harning

(indlægget er tidligere postet hos DSFS)

Posted in Alle Harnings indlæg, Børn&Unge, Debat, Lidt af hvert....., Lite svenska | Taggad: , , , , , , , , , , , , , , , | 17 Comments »

Undervisningsministeriet overflødigt om femten år

Posted by harning på oktober 22, 2008

Undervisningsinisteriet retter nu også sin kampagne om at undervisning ikke er vigtig til de små børn i børnehaveklassen. For at citere mig selv:

Hvordan i alverden kan nogen tro at budskabet:

Undervisning er vigtigt for dig Lille Ole

harmonerer med handlingen

Du skal ikke modtage undervisning Lille Ole.

Hvorfor et ministerium på denne måde skulle ønske at gøre sig selv overflødigt kan umiddelbart undre – ligesom det kan undre, at vi som befolkning ikke protesterer over at vores regering på denne måde underminerer vores mulighed for at tjene penge på den eneste råvare vi har – mennesker og deres viden…

Skyldes det hele, som en meget nær ven til mig spekulerede i fornyligt, Holberg og Erasmus Montanus?

©Harning

Lidt om hvad andre mener
Logik og viden har selvfølgelig aldrig været DF s stærke side

Posted in Alle Harnings indlæg, Børn&Unge, Bureaukrati & Jura, Debat, Politik | Taggad: , , , , , , , | 4 Comments »

Statsreguleret kønsdiskriminering

Posted by harning på november 29, 2007

Piger elsker blod! Det er i orden for piger at elske blod. Blodet er det der gør pigerne forskellige fra drengene og det der gør piger til kvinder! Når piger bløder, kan de ære sig selv og verden ved at anvende natursvampe. Svampene skal passes og plejes og når menstruationen er over anbefales en smuk ceremoni, hvor svampene bliver begravet.

Dette mine venner, er en del af min søns seksualundervisning! Min søn ved nu alt hvad der er at vide om natursvampenes pasning, plejning og vaskning.

Men hvordan en vagina egentlig ser ud, og hvad en klitoris er. Det er der fortsat ikke nogen der har gidet oplyse ham om, efter to års seksualundervisning i den danske folkeskole.
Til gengæld har ham fået rigtig meget at vide, om pigers følelser og hvor vigtigt det er for piger at have erotiske fantasier. Han er blevet oplyst om, at pigernes fantasier er naturlige og at det er et flot udtryk for selvstændighed, når pigerne onanerer. Det lyder jo meget godt, tænker du måske. Men hvad med drengene? Har de ikke også en eller anden form for eksistensberettigelse i undervisningen? Jo, selvfølgelig har de det. Lærerne har skam gjort meget ud af at fortælle, at drengenes lyst til at se porno er unaturlig. At porno er grimt, ulækkert og vanærende for enhver mand eller kvinde.
Min dreng er med andre ord altså pervers.
Skal jeg nu gå til af bekymring for, at mit lille pus, er ved at udvikle sig til en fuldblods-seksualforbryder, og at han vil gøre karriere i fængselspsykiatrien?
Nej!
Jeg vil hellere bekymre mig om, at give min søn den undervisning, som folkeskolen helt klart er ude af stand til.

Som alle gode mødre henvendte jeg mig derfor til biblioteket i forvisning om, at der da hér fandtes alt hvad hjertet kunne begære om drenges udvikling ind i puberteten. Jeg tog en hurtig beslutning og slæbte samtlige tyve bøger om emnet med hjem. Ud af de tyve var der én, som faktisk behandlede emnet seriøst. Èn der beskrev de kropslige og hormonelle forandringer hos drenge og oven i købet lukkede op for muligheden for at drenges seksuelle fantasier var helt normale! Èn ud af tyve. Tænk lidt over det. Kun én bog. Alle de andre behandlede primært piger, pigers følelser, pigers forandringer, og ja, også jeg ved nu alt om natursvampenes pasning og plejning. En oplysning, jeg helt ærligt gerne ville have været foruden.
Det lykkedes mig derimod ikke at finde bare et godt billede af kvindens udvendige kønsorganer. Hvad gør en bekymret mor så? Ja, jeg er jo lidt genert, så jeg kunne jo ikke bare lægge mig ned og vise ham mine, og jeg vil nødig i fængsel for at vise min søn porno, så hvad gør man? Jeg var heldig, det lykkedes mig at finde en kunstner i vennekredsen, som var villig til at lave en naturtro tegning (altså ikke af min). Men er det rimeligt?

Og hvem skal lære ham om alle de dejlige fantasier, som jeg synes han er i sin fulde ret til at have? Hvem skal lære ham at de ikke er perverse, og at hans hænder ikke falder af, hvis han sover med dem under dynen?
Hvor blev ligestillingen af, når drenge skal lære om natursvampenes pasning og plejning, men end ikke tillades en lille omgang fællesonani?

©Harning

Posted in Alle Harnings indlæg, Børn&Unge, Borgerrettigheder, Debat, Klummer & kroniker, Politik, satire | Taggad: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | 43 Comments »