Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 152,722 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

Måske vi også skulle lære de voksne at læse…

Posted by harning på september 1, 2008

Dagens glade nyhed synes ifølge Kristelig dagblad og Politiken at være en ny undersøgelse fra Hillerød pædagogseminarium der viser, at et enkelt kursus, en inspirationsfolder og en pakke med billedbøger – kan styrke læsevanerne i såvel hjem som institution.

Bekymringen for de danske børns læsefærdigheder og dårlige resultater sammenlignet med andre lande skulle dermed være over.

Jamen det lyder jo umiddelbart glimrende. Jeg er så absolut for at alle børn vokser op med læsningens glæde, så set i det perspektiv er det en rigtig god ide.

Hvad alle imidlertid synes at have glemt (eller også er de voksne bare ude af stand til at forstå hvad de læser) er at det som PISA undersøgelsen påpegede når det gjaldt danske børns læsefærdigheder, ikke var, at de ikke kunne læse. Men derimod, at de var rigtig dårlige til at analysere og forstå faglitteratur – hvilket jo er helt anden problematik, som jeg overhoved ikke kan se løses hverken med bogkanoner, inspirationsfoldere eller en pakke billedbøger.

Ironien er så indlysende – at det er pinligt.

© Harning

20 kommentarer to “Måske vi også skulle lære de voksne at læse…”

  1. silhuet said

    Hov????
    Hvor blev den afsluttende bidske cliffhanger af?
    Er det selvcensur eller hur?

    Jeg øver mig stadig. På at læse. Verden og mennesker og bøger. Livslang læring,tror jeg det kaldes.

    Knus

  2. harning said

    Afsløret…
    Har en selvkritisk vane, at rette på mine indlæg EFTER at de er lagt ud – men er vist aldrig blevet snuppet i det før.😀

    Årsagen denne gang var, at jeg havde afsluttet med en sætning indeholdende ordet pinlig – som- set sammen med indlægget nedenunder blev til kage på kage, hvilket jeg jo som bekendt ikke er glad for.😀

    Men nu må jeg vel hellere putte den ind igen.😀

  3. dax2 said

    Nåda, jeg har også en uvane med at sige OK til et indlæg, når bare det kan læses;-)
    Måske skulle man stoppe og skrive et nyt, hvis det sker.
    Nå, nu til en kommentar af indlægget, som jeg ser det klokken 2008-09-01_18:58.

    Det er nyt for mig, at PISA handlede om fag-læsning. Jeg kan godt forholde mig til den kritik, men det vækker nogle vemodige minder om min korte karriere som lærer på et dejligt gymnasium, hvor jeg kom med 3 stakke faglitterære artikler til eleverne, som syntes det var spændende. Det var imidlertid en helt ny tanke, og en anden (venlig) lærer spurgte, hvorfor jeg dog gjorde det, hvortil jeg kunne svare at det faktisk stod i vejledningen for faget og jeg syntes at det var en ganske god ide, som jeg selv kunne have haft brug for, da jeg gik i gymnasiet.

  4. harning said

    Sikke en skræmmende virklighed, du der refererer til – endda på gymnasieniveau! – Men til gengæld så forstår jeg pludselig meget bedre hvad det er Universiteterne beklager sig over, når de siger at de unge ikke er studievante når de starter.

    Når det gælder mangel på faglitteratur, kan jeg desuden se yderligere et problem. Og det er drengene, som er meget nemmere at motivere til at læse faglitteratur- end skønlitteratur, hvad skal de så læse? Og hvorfor skulle de egentlig gide læse, når den litteratur som de helst læser nærmest synes at være andenrangs?

  5. silhuet said

    😉

  6. dax2 said

    Den forstår jeg ikke helt, efter mine beregninger kan man ikke “motivere” andre, det er nysprog for at tvinge, piske, lokke, overtale, presse.

    Hvis du mener at det er et problem at drenge ikke har lyst til at læse skønlitteratur, men gerne vil læse Hopalong Cassidy tegneserier eller faglitteratur, så kan man da begynde der og finde frem til de mest spændende udgivelser, forudsat at der er penge nok.

    En Tysklærer i mellemskolen bad os købe “Auch Dort Erzählt Deutschland”, Noveller af Heinrich Böll, “So Zährtlich War Suleyken” af Siegfried Lenz og måske et par stykker til. Det måtte man sikkert ikke, men han lovede at betale, hvis vi ikke havde råd:-)

    Var det en ide?

  7. harning said

    Gøre interesseret i – er det bedre? Eller fange deres nysgerrighed?

    Og ja, jeg mener helt klart at drenge skulle have lov til at læse tegneserier, faglitteratur og Biggles lige så tosset de ville – fremfor at kværne rundt i det forsømte forår og des lign.
    Hvad som helst de har lyst til, og forhåbentlig, måske, så kommer lysten til andet også (og hvis ikke – hvem er jeg så til at dømme) – Jeg er ihvertfald ret sikker på at lysten til at læse noget som helst bliver kvalt, når det man intresserer sig for og gerne vil læse nedprioriteres og ja nærmest hånes.

  8. dax2 said

    Jadak, fange nysgerrighed er fint.

  9. harning said

    Det er så i orden.😀
    Kan også selv irritere mig på den slags.Fx. ser jeg rødt når pædagoger og lærere taler om at børn skal tackles. Gu´skal de da ej, de er altså ikke fodbolde!

  10. Dana said

    Tak, tak, tak!

    Endelig var der én der fik sagt det, vi andre har tænkt i årevis.

    I en af vores lokale børnehaver taler de stadig om dengang min ældste, dengang 11 år, kom for at hente sin lillebror, stod lidt og lyttede til den (åbenlyst ubehjælpsomme) oplæsning af en af sine yndlingsbøger for en flok totalt uopmærksomme børn – hvorpå han tog bogen ud af hænderne på pædagogen og fortsatte oplæsningen med liv og lyst. To minutter senere sad samtlige institutionens unger musestille på gulvet og hørte historie.

    Pligtlæsning burde ikke findes i andre sammenhænge end for de voksne, der skal forestille at stimulere ungers læselyst. Punktum.

  11. harning said

    Hej Dana, og velkommen til.😀

    Og selv tak – det var så lidt.
    Og dejlig historie.😀

    (må jeg tillade mig, at foreslå også dette indlæg om læsning og pædagoger.😀 )

  12. Hehehehehe, Dana! Applaus for din lille historie fra virkelighedens verden og applaus for din søn, som så, hvad der skulle til – og gjorde det!
    Ja, begejstring smitter. Det kan mangel på begejstring desværre også gøre. Kan en pædagog ikke finde ud af at læse ordentligt (og guderne skal vide, at det ER en kunst), så skal vedkommende hellere foretage sig noget andet med børnene. Nemlig noget, som han/hun er god til. Og så skal der naturligvis altid forefindes mindst én dygtig og engageret oplæser i hver børnehave.
    Hmmm. Måske der er jobmuligheder i det her….

  13. harning said

    Desværre Tina, men da pædagoger heller ikke forventes at bruge deres linjefag (og da der som sagt er meget få pædagoger der overhoved har dansk) Ser det der med en oplæser i hver institution ikke for lyst ud.
    Med hensyn til dine jobmuligheder – må jeg nok også der skuffe dig (og alle de små poder), for du har da vel ikke den ih så fantastiske étårige uddannelse til pædagogmedhjælper, vel?

  14. What? Skal man nu have en uddannelse for at blive pædagogmedhjælper?

    Det havde jeg ikke, da jeg arbejdede i Steinerskolens fritidsordning. Hvilket jeg hurtigt ophørte med, da det gik op for mig, at det var forbudt for børnene at spille fodbold på skolen, fordi det spil angiveligt fremmede konkurrencementaliteten, ligesom det åbenbart også var forkasteligt at tegne politibiler. (En lille dreng blev i hvert fald irettesat for det. Forestillinger om ordenshåndhævere er nemlig forbundet med forestillinger om en verden opdelt i godt og ondt/sort og hvidt – en forestilling (eller realitet?), som Steinerfolk ynder at lukke øjnene for, så vidt jeg kan forstå.)

    Næh, jeg har ikke den uddannelse. Men jeg har opfostret et barn – efter min egen mening med rimeligt godt resultat. Og jeg har deltaget i en børnepasningsturnus af seks børn i alderen fra ca. 0-12 år, dengang jeg boede i bofællesskab.

    Jeg tænkte mig nu heller ikke, at jeg ville være fastansat pædagogmedhjælper. Jeg tænkte mere i retning af freelance-højtlæser.🙂

  15. harning said

    Freelance-højtlæser, ej hvor lyder det sjovt. Det vil jeg også!
    Men..
    Frivillig, uaflønnet oplæser er nok betydelig mere sandsynlig – og vil du det?

    Steinerskolen lever ,ifølge min opfattelse, i deres heelt egen verden, når det gælder værdisæt og pædagogik. En meget teoretisk opfattelse fra min side,må jeg tilstå, da jag bevidst har holdt mig væk (måske snarere skræmt væk i total uforståethed).
    Men egentlig lidt interessant, for mine fordomme er kommet til over år – og husker så tydelig min mors generations begejstring. Mon det skyldes at Steiner nu og da ikke er det samme? Eller måske at Steiner i Danmark er anderledes end i Sverige (hvorfra min mor&venner fik sin opfattelse)
    Interessant….

  16. Susan said

    Frivillig hoejtlaeser, hvor er det bare en fantastisk ide. Start ud med at opsoege et par boernehaver/skoler/sfo’er og hoer om du maa komme en gang om ugen og laese hoejt for en gruppe unger. Jeg haaber ikke der er nogen der vil sige nej tak og det er helt sikkert at ungerne vil elske det.

    Min veninde fra folkeskolen fortaeller stadig med glaede i stemmen om naar vi holdt juleafslutning og min far laeste en historie hoejt. Det var fast tradition fra 3. til 7. klasse og alle elskede det.

  17. harning said

    Min nabo, der lige som Tina, har en cand.mag (i litteraturvidenskab) underviser i niende klasse og hendes elever er også helt vilde med at høre hende læse højt. Det synes jeg er lidt imponerende – for så let er det altså ikke at få lige den aldersgruppe interesseret i noget som helst- andet end hinanden.😀

    (Ps. Tina var det ikke noget?.
    Her forlanger de da i det mindste ikke, at du tager yderligere ligegyldig uddannelse, men sætter pris på den viden du rent faktiskt har – og,ja,ja ved godt der er lidt langt fra Fyn, men landskabet er tilsvarende smukt på sine steder.😀 )

  18. Erik said

    Billedbøger er selvfølgelig en dejlig ting🙂 Oplæsning endnu bedre… Kikker man på denne artikel får man et lille indblik i hvorfor PISA undersøgelserne generelt er ubrugelige.

    http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=50252

  19. harning said

    “Hvis sorteper skal være der, hvor den hører hjemme, så må I selv være mere højlydte over for forældre og politikere: I skal være synlige, højlydte og stærke. Det er ikke længere nok at være en flink lærer inde i klasselokalet. I skal ikke argumentere for højere løn, det danske skolesystem er blandt verdens dyreste, men for forskning og for lokale bevægelsesmuligheder«, siger Stefan Hopmann.”

    Jeg kunne jo næsten ikke have sagt det bedre selv.😀

    Artiklen peger forøvrigt også på dette indlægs oplæg – nemlig at de danske børn faktiskt kan læse.

    Apropos den flinke lærer, så har jeg selvfølgelig også synspunkter på ham.😀 – og hvor galt det kan gå, når “de bløde” værdier tager overhånd – fremfor fagligheden.

  20. […] #5 | Hultins tankegång | Jakob Heidbrink – Meddelanden från juridikens maskinrum | Harning | Strutz refleXioner | Conjoiner #3 | Mårten Schultz. | scaber_nestor #5 | Rick Falkvinge (pp) […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: