Harning

Posts Tagged ‘feminisme’

Kvinnor som kränker kvinnor

Posted by harning på september 29, 2010

Jag blev så glad när tingsrätten i Malmö valde att inte göra ännu en kvinna till ett infantilt osjälvständigt offer i samhället.  När de bejakade kvinnans naturliga sexualitet och hennes förmåga att träffa egna självständiga val och därmed klart och tydligt lade avstånd till den ”feministiska” åklagarens agenda – som efter allt att döma enbart tycks vara baserad på en självgod, moraliserande och kvinnoförtryckande nypuritanism.

Och glad var jag, ända tills jag insåg att åklagaren inte var den enda som utvisade detta kvinnoförakt. För efter att ha läst Katarina Wennstams inlaga i Aftonbladet idag är det bara att erkänna: Kvinnor är kvinnors värsta fiender!

Wennstam skriver uteslutande utifrån sin egen moral, en moral som hon sedan försöker att underbygga med att kvinnan i fallet efter den sexuella upplevelsen har vårdats för  ”psykiska skador” och att ”hon klarade inte ens av att delta under rättens förhandlingar.”

Varför kvinnan har haft behov för denna vård reflekterar Wennstam dock inte över.

Måste det nödvändigtvis vara så att det var den sexuella upplevelsen i sig som fick kvinnan att må dåligt – eller skulle det möjligen kunna vara Wennstam och likasinnade som genom sin markanta avsky och sitt offentliga moraliserande fick kvinnan att må dåligt?

”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare.” sa Howard S Becker.       Ett sociologiskt aspekt som varken åklagaren eller Wennstam tycks ha intresserat sig det minsta för, men som de kanske borde analysera innan de fortsätter med att stigmatisera kvinnor. Men, kanske är det det som är deras ändamål när de fortsätter att kränka just den här kvinnan...

©Harning

Andra bloggar om: , , ,
, ,

DN, Mere om SM,  Läs även: Rødstrømperne krænker til stadighed kvindekonventionen

Tankevækkende….: ”Tænk at være så heldig, at må være en billig tøs, en tøjte, en kvinde der udlever det inderste… og stadig bliver elsket og endda med en særlig styrke…” udtaler fannie i kommentarsporet til et indlæg af greyindarkness.

Opdatering: Hovrätten om fallet

Posted in Alle Harnings indlæg, Borgerrettigheder, Bureaukrati & Jura, Debat, Lite svenska | Taggad: , , , , , , , , , | 31 Comments »

Ha en mening, Be a Man!

Posted by harning på mars 13, 2008

Er de danske mænd blevet forvandlede til tavse lallende jasigende tøffelhelte? Skal vi nu til at se hvordan den ene efter den anden (ligesom i vores naboland) begynder at pappablogga om deres små rollingers overgylpede stofbleer – mens mor går på job og passer karrieren, og vi alle hæver vores arme i fælles jubel? Er det den nye danske mandlige identitet?

Eller er det som Jens og Susan er inde på i kommentarerne i indlægget her under, at mænd bliver slagtede og anklagede for kønsdiskriminering – hvis de vover at lufte en tanke, en værdi som ikke følger den slagne femipopulistiske rute..

Ha en mening, Be a Man!

Posted in Alle Harnings indlæg, Debat, Lidt af hvert....., Politik | Taggad: , , , , , , , , , , | 17 Comments »

Rødstrømperne krænker til stadighed kvindekonventionen!

Posted by harning på mars 9, 2008

og de har taget mig og min krop som gidsel!

For nogle år siden skrev jeg ”tøsemagt”  en raptekst i protest over kvindebevægelsens selvbestaltede ret til politisk korrekthed og ejerskab over andre kvinders sind og kroppe.
I dag er den mere relevant end nogensinde, da Dansk Kvindesamfund igen er gået på banen for at nedgøre,kritisere og fordømme sine medsøstres karrierevalg.
Dette er fuldstændig uacceptabelt!
Uanset hvad Dansk kvindesamfund eller andre med dem ligesindede måtte mene eller tænke, har jeg fortsat ret til mit frie individuelle valg når det kommer til mig selv og min egen krop i henhold til kvindekonventionen.
Denne ret insisterer jeg på, at fastholde, såvel for mig selv som for andre kvinder der ikke sympatiser hverken med inkarnerede misforståede rødstrømper eller medlemmerne af Dansk Kvindesamfund.
Teksten er således et oprør mod en bevægelse, der ikke længere kæmper på kvindens side – men som har skabt sin egen side at kæmpe for.

En side der er snæversynet og hæmningsløst dæmoniserende moraliserende overfor de frie kvinder som ikke passer ind i den forudbestemte korrekte ramme.

Kvindebevægelsen er derved, ifølge min opfattelse, blevet den undertrykkende part, der fuldstændigt ignorerer den enkeltes kvindens frie valg, og i ligestillingens navn misbruger den enkelte kvindes krop.
Ingen andre steder i samfundet møder man så intolerante holdninger, som hos disse hovmodige kvindeforkæmpere. De er de første til at råbe ”Offer” eller ”Billig” eller ”udnyttet” hvis en ung selvbevidst intelligent kvinde ønsker at eksperimentere med og nyde sin egen seksualitet.
Eller gud nåde og trøste – skulle ønske at blive hjemme og passe sine børn- eller som jeg, vil forbeholde mig retten til at gå i stiletter, nøgen på nær et forklæde mens jeg bager småkager til de små poder.- og glæder mig til at min søde (på nuværende tidspunkt imaginære) forsørger kommer ind ad døren.

Tøsemagt er således et slags begravelsesdigt til rødstrømperne, og samtidig en hyldest til enhver kvindes ret til individuel selvbestemmelse.

© Harning

Red. 13 marts: Hvis du vil støtte kvinders ret til selv at bestemme over deres krop, kan du bla. gøre det hér.

Red. 16 okt: Flertallet af Svenske kvinder er imod sexkøb

Læs også disse fornuftens ord

Amnesty: Mänsklig rättighet att sälja sex

Posted in Alle Harnings indlæg, Borgerrettigheder, Bureaukrati & Jura, Debat, Klummer & kroniker, Politik | Taggad: , , , , , , , , , , , , , , , , , | 58 Comments »

Statsreguleret kønsdiskriminering

Posted by harning på november 29, 2007

Piger elsker blod! Det er i orden for piger at elske blod. Blodet er det der gør pigerne forskellige fra drengene og det der gør piger til kvinder! Når piger bløder, kan de ære sig selv og verden ved at anvende natursvampe. Svampene skal passes og plejes og når menstruationen er over anbefales en smuk ceremoni, hvor svampene bliver begravet.

Dette mine venner, er en del af min søns seksualundervisning! Min søn ved nu alt hvad der er at vide om natursvampenes pasning, plejning og vaskning.

Men hvordan en vagina egentlig ser ud, og hvad en klitoris er. Det er der fortsat ikke nogen der har gidet oplyse ham om, efter to års seksualundervisning i den danske folkeskole.
Til gengæld har ham fået rigtig meget at vide, om pigers følelser og hvor vigtigt det er for piger at have erotiske fantasier. Han er blevet oplyst om, at pigernes fantasier er naturlige og at det er et flot udtryk for selvstændighed, når pigerne onanerer. Det lyder jo meget godt, tænker du måske. Men hvad med drengene? Har de ikke også en eller anden form for eksistensberettigelse i undervisningen? Jo, selvfølgelig har de det. Lærerne har skam gjort meget ud af at fortælle, at drengenes lyst til at se porno er unaturlig. At porno er grimt, ulækkert og vanærende for enhver mand eller kvinde.
Min dreng er med andre ord altså pervers.
Skal jeg nu gå til af bekymring for, at mit lille pus, er ved at udvikle sig til en fuldblods-seksualforbryder, og at han vil gøre karriere i fængselspsykiatrien?
Nej!
Jeg vil hellere bekymre mig om, at give min søn den undervisning, som folkeskolen helt klart er ude af stand til.

Som alle gode mødre henvendte jeg mig derfor til biblioteket i forvisning om, at der da hér fandtes alt hvad hjertet kunne begære om drenges udvikling ind i puberteten. Jeg tog en hurtig beslutning og slæbte samtlige tyve bøger om emnet med hjem. Ud af de tyve var der én, som faktisk behandlede emnet seriøst. Èn der beskrev de kropslige og hormonelle forandringer hos drenge og oven i købet lukkede op for muligheden for at drenges seksuelle fantasier var helt normale! Èn ud af tyve. Tænk lidt over det. Kun én bog. Alle de andre behandlede primært piger, pigers følelser, pigers forandringer, og ja, også jeg ved nu alt om natursvampenes pasning og plejning. En oplysning, jeg helt ærligt gerne ville have været foruden.
Det lykkedes mig derimod ikke at finde bare et godt billede af kvindens udvendige kønsorganer. Hvad gør en bekymret mor så? Ja, jeg er jo lidt genert, så jeg kunne jo ikke bare lægge mig ned og vise ham mine, og jeg vil nødig i fængsel for at vise min søn porno, så hvad gør man? Jeg var heldig, det lykkedes mig at finde en kunstner i vennekredsen, som var villig til at lave en naturtro tegning (altså ikke af min). Men er det rimeligt?

Og hvem skal lære ham om alle de dejlige fantasier, som jeg synes han er i sin fulde ret til at have? Hvem skal lære ham at de ikke er perverse, og at hans hænder ikke falder af, hvis han sover med dem under dynen?
Hvor blev ligestillingen af, når drenge skal lære om natursvampenes pasning og plejning, men end ikke tillades en lille omgang fællesonani?

©Harning

Posted in Alle Harnings indlæg, Børn&Unge, Borgerrettigheder, Debat, Klummer & kroniker, Politik, satire | Taggad: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | 43 Comments »