Ladda ner och läs idag!

Codeswitching – nu som E-bok. Du kan köpa den här hos Läsboken eller et helt andet sted hvis du foretrækker det 🙂 fx her

 

Enjoy! 🙂

©Harning

Apple censurerar Codeswitching

Censurerad igen!

Den här gången är det inte Malmö stadsbibliotek* men Apple. Jamen!!!

“…Hej Boel
vi beklagar att informera dig om att din bok inte kunde friges för försäljning p.g.a. Apples stränga krav avseende innehåll….“

Så om du använder och gillar Apple så låter E-varianten av Codeswitching nog vänta på sig ….

Seriöst…. Jag hade räknat med att åka på stryk; från feminister, lärare, kanske till och med ….. – men Apple! –  Come on…

* Oprindelig mente Malmö stadsbibliotek at min bog “på græssets smaragdgrønne” ikke var “passende” for deres læsere og ville derfor ikke købe den ind – de ændrede sig dog siden.

Om disse reklamer

Codeswitching i boghandleren nu!

Så, endelig – efter et par bump på vejen – sidder jeg hér med bogen i hånden! 🙂 For en bibliofil som mig er der nu engang noget helt specielt ved en rigtig bog, med rigtige sider: følelsen og lyden når man bladrer, lugten af papiret… det er simpelthen noget ganske andet end at sidde ved en skærm (dermed ikke sagt at dem af jer der hellere køber E-bogen ikke ska gøre det 🙂  ) men for jer der ligesom mig foretrækker en rigtig bog så kan den nu købes hos adlibris, eller hos Cdon.dk, eller som E-Bog hos fx. El-giganten eller Läsboken.

 

Uanset om du vælger papir eller skærmudgaven så ønsker jeg dig rigtig god fornøjelse! 🙂

 

Og til dem af jer der under årene har udtrykt ønske om indlæg/tekster af mere personlig karakter – mon ikke der er lidt guf til jer denne gang….. 🙂
…Hvad personlig nu egentlig er… selv har jeg altid ment at en stor del af mig – netop er mine synspunkter, hvor synspunkterne så kommer fra, i hvilken sociokulturel verden de er opstået og hvordan de ville have set ud havde jeg boet et andet sted, i en anden tid…. Så Codeswitcing er egentlig ikke bare et sammensurium af sproglige men også af kulturelle koder.

©Harning

(hvis du vil have lidt mere baggrundsviden om det dansk-svenske som er en del af mig og min sociokulturelle baggrund så anbefaler jeg at du læser Helenas beskrivelser af kulturforskellene og i stedet for at se dem som forskelle- blander dem sammen i en pærevælling:-)  )

Ny bog til sommer: Codeswitching

 Appetizer

Intelligent, chockerande, tankeväckande, vackert.
Harnings texter är som sudoku, små hjärnvridande  puzzel och inget är nödvändigtvis vad det verkar
Texterna har ofta starka inslag av samhällskritik, en antydan av naturskönhet och paradox dyker upp som gubben i lådan.
Kemiska vapen, handikapp, feminism, cannabis, barns villkor; de här texterna är inget du bör läsa om du bara vill njuta av solen, slappa och slippa tänka.
Det är rått. Det är roligt. Det är Harning.

 

 

 

 

(Codeswitching: När en talare obehindrat alternerar mellan två eller flera språk, eller när språken varierar inom en enskild konversation.  ( Eller… en oversætters mareridt! 🙂 ) )

©Harning

(Kan for øvrigt varmt anbefales som alternativ i undervisningen i nordiske sprog i såvel Sverige som Danmark da teksterne er moderne og behandler dagsaktuelle emner som de fleste unge mennesker synes er interessante )

Danske medier censurerer svensk parti (PP)

De danske medier har de seneste dage haft travlt med at anklage nabolandet for censur. Men hvem er det egentlig der censurerer hvem? Og hvem er det egentlig som udgør den største fare for demokratiet? For i den ene danske avis efter den anden præsenteres de svenske partier – altså nogen af dem.

Ikke alle.

Jyllands Posten er endda gået så vidt som til at lave sin egen lille uformelle stemmeboks til det svenske valg-  uden at medtage alle partier!

Nu tror jeg selvfølgelig ikke at de danske medier med vilje udelukker noget parti – det ville jo være censur – min antagelse er derfor at misereren alene skyldes nogle knap så kvalificerede/ eller muligvis et par fortravlede medarbejdere.

Jeg sendte derfor følgende mail til alle større netaviser:

”Det er med stor fortvivlelse og frustration at jeg kan konstatere,  at I ikke medtager samtlige opstillingsberettigede partier når I skriver om det svenske valg. Hér kan nævnes piratpartiet som med sine 16.648 medlemmer i medlemsantal pt langt overstiger nogle af Riksdagspartierne (og lad mig i den forbindelse tillige påpege at Sverigedemokraterna ikke er et af de syv Riksdagspartier)

Netop udelukkelse af enkelte partier i de svenske(og udenlandske) medier udgør den største fare for demokratiet.

Med Venlig Hilsen
B. Harning
Forfatter”

Nu ved de altså godt, at de har ”glemt” et parti*, og hvad gør de så ved det? Absolut ingenting.

Hvordan kan jeg så konkludere andet, end at der er tale om ren censur?

©Harning

Læs også: Kvæler de danske medier ytringsfriheden

Andet om valget: Sydsvenskan, DN, SVD, HD,  Lidt om det svenske piratparti: Rick Falkvinge, Anna Troberg om snyd,

(Kuriosum: Piratpartiet er imod censur, hvilket bla er kommet til udtryk i deres samarbejde med wikileaks)

(Det danske Piratparti )  Andra bloggar om: pirat partiet, censur, danmark, sverige, valet 2010

(Til orientering: Piratpartiet er ikke det samme som The Pirate Bay)

*eller to, eller rent faktisk mange…

Det frie ord

Forfatterinden og filosoffen Nina Karin Monsen er blevet tildelt den norske pris ”Fritt Ord” hvilket har skabt en hel del debat,kritik,og ja, sågar næsten også optøjer .Kritikken skyldes  Monsens tidligere udtalelser om homoseksuelle og deres ret (mangel på samme) til at indgå ægteskab og få kunstig befrugtning og fremføres primært af homoseksuelle omend også en del andre har meldt sig til kritikerkorpset. Og så er det jeg undres, for hvorledes kan nogen anse at en betingelse for at modtage en Fritt Ord pris er at prismodtageren alene udtrykker ”godkendte” og politisk korrekte ufrie ord? Selv er jeg, et langt stykke hen ad vejen, rent holdningsmæssigt dybt uenig med Monsen – men det indebærer jo på ingen måde at jeg mener, at hun ikke bør have samme ytringsfrihed som alle andre eller at hun ikke skulle kunne fortjene at få en pris for at benytte sig af denne ytringsfrihed.

For ordet er frit – hvad enten det så handler om Mohammed tegninger*, Playboybilleder eller homoseksuelle, og at, som visse af aktørerne i denne sag, ligefrem demonstrere mod Monsens ret til at ytre sig synes jeg ikke bare er beskæmmende men tillige et usædvanligt pinligt udtryk for demonstranternes snæversynede dobbeltmorale.

©Harning

Læs også: Berlingske,

*min mening om disse fremgår i kommentarsporet til indlægget om playboy

Kvæler de danske nyhedskoncerner ytringsfriheden?

Som ivrig nyhedslæser og samfundsdebattør er nettet min bedste ven. Det er hér jeg orienterer mig om hvad der foregår i verden og i debatten, hér jeg hører andre menneskers synspunkter om alt fra politik til psykologi til finanskrisen til Litteratur, kultur og meget meget mere.

Nettet er ideelt til oplysning, information og meningsudveksling – et sted hvor vi kan blive klogere på os selv, de andre og samfundet omkring os. Eller, sådan kunne det i hvert fald være og er det da også i de lande som vi normalt sammenligner os med. Men i Danmark er scenen imidlertid en helt anden.
I 1999 blev artiklen ” Pressen frygter internettet” publiceret i Journalisten. Min påstand er at: de danske aviskoncerner og nyhedsmedier nu ti år senere stadig ikke har formået eller ikke har ønsket at tage nettet til sig og at vi derfor sammenlignet med vores nabolande fortsat bumler rundt i hestevogn mens de kører i Rolls Royce.
Danmark fremstår således som en slags kommunikationshandicappet neandertaler, hvilket,  ifølge min opfattelse, alene skyldes de danske nyhedskoncerners behov for at bevare et forældet oplysningsmonopol som ikke bare hæmmer informationsflowet, men som tillige kvæler den offentlige debat og dermed også ytringsfriheden.
Hårde ord, så tillad mig at begrunde min anklage.

De allerede etablerede nyhedsmedier har en oplagt netplatform til oplysning, information og meningsudveksling – men i stedet for at tage nettet og alle dets indlysende fleksible interaktive fordele til sig har de danske koncerner valgt at publicere nyheder på nettet på samme måde som i papirudgaverne – som statiske artikler. Artikler som i kraft af sin envejskommunikationsform, ikke kan debatteres, ikke kan modsiges, ikke kan suppleres eller tilføjes yderligere kilder.
Bedre bliver det naturligvis ikke af nettets krav på hurtige nyheder som ofte gør at journalisterne og redaktørerne glemmer alt hvad de har lært om research, etik og kilder og nærmest hæmningsløst publicerer den ene telegrambureaunyhed efter den anden uden den mindste refleksion (et godt eksempel på dette er historien om at ”Rockere har planer om likvideringer” som gik avisredaktionerne rundt og som til trods for en dementi fra politiet stadig står at finde uimodsagt på fx Berlingske.dk). Tilliden blandt befolkningen til journalisterne bliver da også stadig mindre – hele 45% vurderer  journalisternes etik og troværdighed som lav og 14% anser at den er meget lav.

Hvad er det så, jeg mener at de danske netaviser burde gøre hvis de virkelig ønskede at levere god oplysning til folket og bevæge sig fra hestevogn til Rolls Royce?
For det første skal journalisterne vende tilbage til den gennemarbejdede dybdeborende journalistik og give os nogle kvalitativt gode artikler og reportager. Telegrambureaunyhederne skal have sin egen plads og ikke optage hele forsider på samtlige netaviser på samme tid.

Og så skal der naturligvis lukkes op for kommentarer,links, blogs osv til hver enkelt publiceret artikel og nyhed.
Altså ligesom i de lande vi normalt sammenligner os med hvor netaviserne leverer nyhederne og reportagerne og derefter lader borgerne debattere, linke til supplerende oplysninger og finde andre kilder frem. (Supplerende læs gerne Mediehack og Mediebloggers Linkmanifest)

Nogen vil nu hævde, at det er en dårlig idé med al den frie information, kildekritik og alle disse anonyme kommentarer – argumenter som typisk underbygges med påstande om at læserne ikke selv kan afgøre hvad der er sandt eller falsk og at anonymitet får det værste frem i folk – at mennesker som intet har at skjule selvfølgelig gerne står frem med navn og adresse.
For at tage den første påstand først – så er den ikke alene dybt patroniserende overfor alle os læsere – den er tillige totalt udokumenteret. Som befolkning er vi rimeligt veluddannede, frie mennesker og nyhedskoncernerne burde som en følge heraf behandle os som voksne fornuftige mennesker frem for at gøre sig til informationsformyndere. For selvfølgelig kan vi tænke selv og selvfølgelig ved vi at bare fordi noget står på en blog eller for den sags skyld i en dansk avis så er det ikke nødvendigvis sandt.
Tværtimod giver adgangen til blogs, kommentarer og dybdelink netop den enkelte mulighed for at sætte sig yderligere ind i et emne og lave den dybdeborende research som journalisten af den ene eller anden årsag ikke har gjort, ligesom det giver befolkningen mulighed for at diskutere og undersøge de ting som optager dem mest.
Interessant i denne sammenhæng er at se hvorledes opinionen i blogosfæren i Sverige fik indflydelse på såvel de trykte medier som det politiske liv i forbindelse med vedtagelsen af FRA-loven (også kaldet bloggbävningen), ligesom vi i går kunne konstatere at debatten om Liza Marklund som startede i bloggosfæren og netdebatterne nu har spredt sig, ikke bare til de svenske traditionelle medier men desuden også til vores egen nyhedsdækning i fjernsynet.
Men, det er måske den slags opinion og meningsdannelse som de danske mediekoncerner helst selv vil stå for – omend de tilsyneladende ikke har noget imod at ”stjæle” nyheder fra nabolandets bloggende opinion?
Den anden påstand, den om anonymiteten er naturligvis mindst lige så meget hen i vejret. Af flere årsager, den første, at jamen anonym kan man være alligevel. Et krav om udfyldning af navn og adresse er på ingen måde ensbetydende med at man skriver sit eget navn. Selv har jeg leget lidt med galskaben de sidste par uger, og kan konstatere at et hvilket som helst navn med en hvilken som helst nyoprettet og totalt anonym mailadresse fungerer udmærket – bare man husker at finde på både fornavn og efternavn. (bekræftes for øvrigt af denne artikel i Politiken)
Derimod har det været umuligt for mig, alene at oprette mig med mit korrekte efternavn, min korrekte mailadresse og et link til min helt korrekte offentlige blog. (har lige fået mail fra Information som er blevet opmærksomme på at jeg ”kun” har angivet det første bogstav i mit fornavn sammen med mit korrekte efternavn og et link til min blog – og dén slags anonymitet kan de altså ikke acceptere på information)
Den anden begrundelse om at hvis man ingenting har at skjule, så kan man vel lige så godt stå frem med navn og adresse. Tja.. det kan man måske godt, men for det første så er ytringsfriheden ikke betinget af navn og adresse og for det andet kan jeg komme i tanker om en hel række med årsager til hvorfor nogen skulle ønske at optræde anonymt – her blot nogen: Alt fra en cancerpatient der vil fortælle sit syn på sin sygdom og/eller behandling uden derved at skulle informere sine børn og sit arbejde om sygdommen,  til forældre som har synspunkter på den nye forældreansvarslov og af hensyn til deres børn ikke ønsker at deres personlige konflikt blusser op pga offentlige udtalelser. Eller hvad med vidnet som har gjort sin medborgerlige pligt i retten og efter retssagen er flyttet pga angst for repressalier og kvinden på krisecenteret der lever skjult med sine børn efter et mordforsøg – skal de ikke have ret til at deltage i en offentlig debat uden at skulle frygte at blive fundet? Har de måske ikke den samme grundlovssikrede ret til ytringsfrihed som alle andre?

Hvad de eventuelt injurierende kommentarer angår – ja så løses det problem ganske simpelt ved en moderator som går mere op i hvad folk reelt skriver end hvad de påstår sig at hedde.

Kommentarer, links og blogs er på ingen måde konkurrenter til den objektive dybdeborende journalistik men alene et supplement til den informations og debatsøgende netlæser, hvorfor jeg ikke kan finde nogen som  helst fornuftig grund til hvorfor de danske nyhedskoncerner fortsat nægter den frie debat og formidling af læsernes og kommentatorernes oplysninger og links.

Så istedet for at bremse debatterne med krav om lange indmeldelsesprocedurer(fx. MetroXpress), op til 24 timers kommentargodkendelsesprocedurer hvis man overhoved bliver godkendt (fx. Politiken), hoppen fra artikel til særlige ”skriv”- sider hvor avisen har valgt emnet og vinklen der skal debatteres, eller tilsvarende kvælende tiltag – Må det være på tide at de danske nyhedskoncerner påtager sig deres ansvar for folkeoplysningen, træder ind i dette årtusinde og tilbyder os læsere nogle platforme på nettet med gode velfunderede journalistiske artikler og hvor alle kan få lov til at ytre sig, finde supplerende læsestof og bagvedliggende kilder til de enkelte artikler.

©Harning

(nærmest tragikomisk bliver netavisernes monopoltænkning og manglende lyst til informationsudveksling når man samtidig kan konstatere at fx. Information anvender sig af Open source software. ..)

Andre skriver om links ,blogs, sociale medier, ytringsfrihed, nyheder, samfund,

Og læs gerne Sundsvalls tidnings webredaktion om det gode ved tovejskommunikationen

Læs også: Bloggtidningen,

Opdateret24 jan: Debatarrangement om  Links og medier

Læs også dette om de danske aviser

Andra bloggar om: twingly, bloggosfären, Danmark, sociala medier, ytringsfrihet, debatt, journalistik, links, nyheter, anonymitet, bloggare

De blogger fra Gaza

Til trods for at Israels militær er gået i mod landets egen højesteret og har forbudt udenlandske journalister tiltræde til Gaza, til trods for at de fratog sine soldater deres mobiltelefoner og til trods for at Israel har bombet elforsyningen sønder og sammen og til trods for at over 70% af telekomunikationen er brudt sammen, så findes der et par enkelte mennesker inde i Gaza som ikke har mistet modet – og det er bloggerne.

Mange ting er de blevet kaldt herhjemme, bloggerne – dem der er lige som dig og mig. De danske netaviser forsøger gang på gang at få os bloggere til at forstå, at vi er korridorsnakkende amatører, at vi er useriøse, at vores indlæg i bedste fald er trivielle dagbogsindlæg fra en kedelig hverdag,  og at intet vi skriver går op imod den rigtige ærefulde, troværdige, gennemarbejdede, re-searchede journalistik. (j.f fx dette)

Krigen i Gaza har med al ønskværdig tydelighed vist, at disse ærværdige journalister intet andet er end copypastere som gladeligt genoptrykker den ene telegrambureaunyhed efter den anden uden nogen som helst interesse for at værne om objektivitetens*, journalistikens eller ytringsfrihedens hellighed. Ikke ét ord; hvor der burde have været et ramaskrig til vores egen regering over at de støtter Israels censur.

©Harning

Notes from Palestine

Moments of Gaza

Sunshine

* det ville være klædeligt hvis de danske  journalister gjorde andet og mere end blot at viderebringe Hamas og Israels mediepropaganda.

, Den svenske kirke protesterer over Israel til Ambassaden…Intern uenighed i Hamas…Dette kan du gøre….Interessant!

Computerspil for dig der er lidt Hardcore

Hvis du ikke har andet at tage dig til mellem jul og nytår,  er træt af fjernsynets hundredesyttende genudsendelse af ”Sound of music”, ikke er sart og er til hardcore satire og gratis/open source compterspil med en politisk agenda så er det her den perfekte side for dig.

Her kan du hjælpe pædofile præster med at gramse på børn og finde på gode måder at dække over det, give dit religiøse had frit løb  eller kaste dig ind i kampen om copyright på nettet.

Men husk endelig!:
Hvis du bor i lande med meget restriktiv pædofillovgivning som Australien eller i et land hvor dette ovenikøbet kombineres med en censurerende katolsk overmagt som Italien – så risikerer du retsforfølgelse.

©Harning

Mere om hvad jeg mener om computer/konsolspil kan du læse her:

Derfor skal børn spille konsolspil

Computerspillet der dræber

Playboy lader sig knægte af religionsfanatikere

Da JP bragte sine  muhammedtegninger og efterfølgende forsøgte at forklare sig med at retten til ytringsfrihed – også når den stærke part totalt tromler og bevidst provokerer den svagere part – blev jeg stærkt irriteret og syntes helt ærligt at både de og dem som holdt med dem fuldstændigt havde misforstået noget.

En helt anden sag synes jeg imidlertid at det er når et blad som Playboy går ud og undskylder at de har bragt et billede af en nøgen Jomfru Maria i Mexico. Se, her er der virkelig tale om at lade sig knægte af religiøse fanatikere – som ovenikøbet er den stærke part i landet.  Pinligt Playboy!

©Harning

Ytringsfrihed og selvmord

Flere danske medier fortæller i dag historien om Abraham Biggs der begik selvmord for åben skærm. Hvorfor én enkelt amerikansk drengs selvmord overhoved bliver betragtet som en nyhed værd at rapportere i Danmark kan undre (det er jo ikke som om vores egne unge ikke også tager livet af sig selv),  og ingen af artiklerne får umiddelbart lavet nogen pointer der kunne være væsentlige i forbindelse med danske forhold.  Den eneste diskussion jeg muligvis kan skimte mellem artiklernes linier – er diskussionen om hvorvidt en hjemmeside, et site , et socialt netforum skal kunne holdes ansvarlige for det skete. Men da  det i sig selv er så absurd, så kan det vel heller ikke være det som er relevansen?

Så hvad er relevansen egentlig? Hvorfor skal vi herhjemme overhoved bekymre os om et eneste individ på den anden side af kloden – bare fordi dette individ har valgt at tage livet af sig selv?

Ja, havde de danske medier valgt perspektivet ”Ytringsfrihed og selvmord” – så havde jeg måske kunnet se en relevans også for os herhjemme, i det lille flade land som vi selv betragter som verdens højborg i ytringsfrihed, men da jeg endnu ikke har kunnet finde et eneste medie der har anskuet ”nyheden” udfra denne vinkel, må jeg vel bare fortsætte med at undres……

©Harning

Nultolerance ved selvmord?

Computerspillet der dræber

De sidste par dage har Politikens Tjeksektion kørt historien om spillet ”Kindergarten Killer”. En journalist har fået færten af en rigtig god katastrofehistorie, og så skal den naturligvis have hele armen.

Spillet det hele handler om er en lille sag i South Parkstil (tegneserieanimation) og kan angiveligt findes helt gratis på danske spillesites. Én ting er at endnu engang belemres med dårlig journalistik*- som naturligvis ikke er undersøgende og kritisk og i dette tilfælde end ikke det mindste objektiv, men at så også være nødt til at læse socialdemokraternes IT-ordfører Ole Hækkerups totalt ubegrundede antagelser om at spillet skaber afstumpethed og at han nu vil kontakte spillestederne for at presse dem til at udøve censur er ikke bare kvalmende pinligt men tangerer til krænkelse af demokratiets ytringsfrihed.

Hvordan ville det se ud hvis Haarder gik ind og forbød eventyr i børnehaverne, historie, samfundsfag og litteraturundervisning i skolerne med begrundelsen at han personligt ikke ville have at hans børn skulle høre om så uhyggelige ting som onde stedmødre, koncentrationslejre og mennesker som blev slået ihjel for ikke at tale om det langt værre – at disse historier skulle kunne inspirere naboens børn til at begå samme grusomheder, for der findes som sagt syge mennesker der ude….

Jamen det ville da vække et ramaskrig hos den danske befolkning.

Ole Hækkerups opgave som IT-ordfører i denne sag, burde ikke være at udtale sig på baggrund af personlige følelser og ubegrundede antagelser – men tværtimod at fremkomme med viden om og ønsket om konkret oplysning og udvikling indenfor IT-området. For spil dræber ikke – det gør mennesker.

OG, før også jeg bliver totalt censureret** kommer her fra mig til dig et helt gratis lille senryu fra bogen på græssets smaragdgrønne:

***
en børnehave
uskyldige glæder
lækkert flænset kød

***

©Harning

Sønneke opsummerer artiklerne og journalistens viden om spil med følgende underende kommenter:

”Jamen Politiken, er det ikke en af dem de kloge læser?”

*(Vedkommende og interessant journalistik ville i dette tilfælde have medført denne overskrift: ”Socialdemokratisk politiker vil indføre censur”)

**(i hele Danmark og ikke kun her på den anden side hvor jeg pt bor)

Læs også hvad udviklerne selv siger

proportioner;i Sverige blev der i årets første halvdel solgt 2,9 millioner div. computerspil

og andre nyhedsmedia om sagen: SVD nyheter24

Fra demokrati til overvågning til diktatur?

Et samfund, hvor den enkelte opmuntres til at agere politi, og indrapportere sine mistænkelige medmennesker til den almægtige Stat….Hvor skolelærere og pædagoger skal udpege mistænkelige børn, med en ikke normanbefalet adfærd – mulige terrorister, selvfølgelig er de det, de der ikke passer ind……

Tabt for ord, der alligevel er for kontroversielle til at udtales, sidder jeg nu bare dybt desillusioneret tilbage, drikker min kaffe og spørger mig selv hvornår det hele gik så galt.

Dømt som terrorist for at købe Greenpeacebadge

Idag starter sagen der måske skal afgøre om ovenstående påstand kan blive en realitet. Greenpeace er nemlig – til forskel fra både PFLP og FARC allerede dømt efter terrorparagraffen i Danmark. De er så at sige, ifølge dansk ret, at betegne som terrorister. Hvilket naturligvis gør den kommende sag i Østre landsret så meget mere interessant. For hvis Fighers&Lovers bliver dømt for at give økonomisk støtte til terrororganisationer – kan vi se frem til et større cirkus i det danske retsvæsen de kommende år.

Jeg meldte mig ganske vist ud af Greenpeace for mange år siden, men skulle Fighter&Lovers blive dømt, vil jeg straks melde mig ind igen, opfordre alle andre til at gøre det samme og så købe og sælge, badges,plakater,T-shirts og så for øvrigt overveje at melde mig selv.

©Harning

Læs også

Jeg vil flytte til Norge

De nordmænd, de nordmænd… Efter at i årevis have været genstand for vores vittigheder – viser det sig nu at det er dem der har fat i den lange ende. De vil nemlig ikke, til forskel fra os, overvåges af de svenske myndigheder!

De tidligere så latterlige nordmænd mander sig nu op til protest,og skulle protesten lykkes, ja – så er jeg nok den der pakker mine kufferter for at flytte til dette magnifikke land.

se også

Kommune truer borger til tavshed

og slår dermed et sidste søm i ytringsfrihedens ligkiste.

Ja, det kunne være baggrunden for den her artikel – Og hvis det er tilfældet, så er det naturligvis forkasteligt og fuldstændigt uacceptabelt! For selvfølgelig skal skattebetalerne ikke betale, for at se sig selv slæbt uretmæssigt i retten, og selvfølgelig kan vi ikke tillade – at der pilles ved den enkeltes ret og mod til at ytre sig mod myndighederne.

Men det kunne måske også være sådan, at kommunen faktisk har ret og at bemeldte borger er gåeet over stregen. For den slags findes der naturligvis også. Borgere som med indædt besættelse sviner forvaltningens medarbejdere til i fuld offentlighed, og så er problemet jo et helt andet.

For uanset hvor meget jeg i sjæl og hjerte er på borgerens/ den svages side – så findes der altså også de mennesker som totalt obstruerer dette mit arbejde, ved netop ikke at vide hvornår de har ret til at klage, hvad de har ret til at klage over og som synes det er helt iorden at hænge enkeltpersoner ud i såvel lokalsamfund som presse – uden den mindste form for beviser (Et ex. kunne være sagen som beskrevet her i kommentar 5).

Så, hvad handler sagerne fra Mors og Assens egentlig om?

Handler de om myndighedernes kamp mod individets rettigheder?

Eller handler de om et enkelt menneskes besættelse?

Det ville have klædt journalisten at undersøge sagen lidt nærmere – således at vi læsere vidste hvad pokker det drejer sig om. Skal vi op på barrikaderne for at beskytte individets retssikkerhed – eller vi skal glædes over at forvaltningerne ikke lader sig true til fejlagtig sagsbehandling?

© Harning

Svenske myndigheder vil aflytte danske borgere

Efter en længerevarende svensk debat og spredte protester fra almindelige svenskere, foreslår Centerpartiet nu ( DN & Sydsvenskan ), at myndighederne ikke skal overvåge svenske borgere – kun udenlandske. Forstået på den måde at al signaltrafik som passerer Sverige (men ikke starter eller slutter der) skal overvåges. Hvilket naturligvis også indbefatter almindelige danskeres nettrafik.

Svenske myndigheder vil altså læse dine mail, og aflytte din telefon! men såvidt muligt undgå at snage i egne borgeres privatliv. Påstår de ihvertfald. Helt hvordan centerpartiet forestiller sig, at svenske borgere ikke vil rammes fremgår selvfølgelig ikke….

Hvad der dog konstant har undret mig under hele den svenske debat om FRA-loven, er Danmarks tavshed.

Hvorfor synes alle at være ligeglade?

Hvor bliver protesterne af?

Er det virkelig i orden, at nogle svensker på denne måde, indirekte, anklager almindelige danskere for at være terrorister?

© Harning

Mere om registrering af danske borgere

(Mere om hvad jeg synes om overvågning finder du under: CIVIL OLYDNAD.)

Red 22aug:Apropos, uskyldigt anklagede, terrorisme og skandinavisk humanisme.

At dø for sit arbejde

Er der ikke ret mange af os, der er villige til at gøre, ikke desto mindre findes der en hel del der faktiskt gør det, ikke bare soldater der er trænede til at slå ihjel (hvor man måske ville kunne argumentere med et lige for lige argument) men skribenter, der tror på ytringsfrihed og demokrati……..

Så her før den lune jul, synes jeg at det ville være på sin plads, hvis vi alle tog os lidt tid til at tænke på de forfattere og journalister (og deres familier) – som pga. af deres arbejde har været nødt til at gå under jorden, er blevet slået ihjel eller ret og slet bare er forsvundet………………..

Deep in Burma

a Golden pen is hidden

You win,Win Tin Tin

©Harning

 

Hvis du vil gøre noget eller bare vide mere, kan du besøge International PENs Hjemmeside.

Indbydelse til bogreception

På lørdag vil jeg til en forandring kravle ud af mit elskede tæppe, væk fra spisebordet, kaffen og computeren for at deltage i Dansk-Svensk forfatterselskabs bogreception, så jeg håber at rigtig mange af jer læsere vil dukke op og hjælpe os forfattere med at gøre litteraturen sjov, levende og vedkommende.

Hvis du synes jeg er for kedelig – så vil der heldigvis være en del andre både danske og svenske forfattere til stede – som alle vil præsentere deres seneste udgivelser.

Vær med, og mød op på ”LOFTET” kl.14.00-16.00.

lilla torg, indgang ved Hedmanska gården. 40 minutter fra København og bare tre minutters gang fra Malmø centralstation.

Valget: Det mener jeg

 

***

Fjoghets Ytringsret

godkendte fredagsbønner

med flæsk og brun sovs

© Harning

 

***

 

De satans unger

Kender I det…….. Man har en mening, en tro, en tese, men kan ikke bevise det. Så kommer der en eller anden fantastisk person og fortæller, at jo de har faktiskt gidet bruge tid på at undersøge sagen nærmere – og vist havde man ret i sin tro.

Så blir man så glad 😀

Sådan har jeg det med med følgende artikel, der idag blev bragt i Metroexpress; med undertitelen : ”Børn bliver bedre sprogbrugere, hvis de får lov at bande”.

For selvfølgelig skal børn have lov til at bruge sproget nuanceret og eksperimenterende, også de mere ubehagelige afkroge! Og selvfølgelig kan børn godt lære, at der hører forskelligt sprogbrug til i forskellige sociale kontekster – Så stor tak til Kirstine Lindberg Sørensen for hendes speciale og til Metroexpress for at tage emnet op.

Ps: Til mine fantastiske unger – Dette indlæg betyder IKKE, at I må kalde mig for hvad som helst! 😀

Digte og politik

Kan man blande digte og politik sammen bliver der ofte spurgt, er det i orden at digtere har et politiskt budskab?

Selvfølgelig er det det, jeg gør det fx hele tiden 😀

 

Condoleeza Bush

stamcellernes vogterske

bomber verdens børn

 

 

©Harning

 

Eller hér: Politisk Senryu

Eneste problem kan være………….

Politisk Senryu

Public service
det står med brede bøge
Fjoghets diktatur

©Harning

***
Ytringsfrihed er
retten at forsvare sig
når sig er kristen

©Harning

***
Pia og Løkke
Ulandshjælp til mujahedin
600.000 kalasnikov

©Harning