Harning

Sælger angst og katastrofer virkelig så meget?

Posted by harning på september 30, 2008

Efterhånden er det stort set umuligt at tænde for computeren,radioen eller fjernsynet uden at høre ord og sætninger som “vi frygter”, “stærk stigende”, “voldsom fremmarch” og så naturligvis topscorerne: trussel, katastrofe og  krise. Begreberne fyger rundt allevegne i mediernes nyhedshistorier – Fra det totalt ligegyldige faktum at DNSP har sølle 500 abonnenter til deres månedlige blad Fædrelandet (TV-avisen igår), til bankkrisen, til terror, til de påståede miljøkatastrofer.

Jordens undergang synes nær, hvis vi skal tro på alle disse såkaldte nyheder. Men er det virkligheden? Eller er virkeligheden snarere den at angst sælger?

Selv har jeg aldrig været den store tilhænger af dommedagsprofetier;jeg gik glad og fro ind i millenniumskiftet uden at have sikret mig det mindste,  antrax siger mig ikke en dyt og jeg har helt forbiset ideen med at hamstere gasmasker, lommelygter, batterier og dåsemad ligesom jeg ikke interesserer mig det mindste for Johnni Hansens lille forvirrede flok. Til gengæld mener jeg at Michael Crichtons bog “State of fear” (på dansk “frygtens ansigt”)  burde være obligatorisk allerede i grundskolen- gerne med særlig fokus på den helt enestående litteraturliste.

Men måske er det bare mig der er uoplyst, uindviet og særdeles saligt enfoldig når jeg ikke tror på den katastrofale virklighed som medierne så gerne vil sælge til os…

©Harning

38 kommentarer to “Sælger angst og katastrofer virkelig så meget?”

  1. silhuet said

    “Men måske er det bare mig der er uoplyst, uindviet og særdeles saligt enfoldig ….”

    Aaaarrrhhhh hva, Harning? Meget kan man beskylde dig for, meeeen det der?

    Nope honey😉

  2. harning said

    Tak,😀 Men hvad er så alternativet Silhuet?
    At alle andre hører ind under den kategori? .😀

  3. silhuet said

    Da “alle andre” også indbefatter mig…så nej!🙂

    Måske er der ingen der tillægger dommedagsprofetier den store sandhedsværdi udover medierne selv.
    Og heller ikke de, tror på det.
    Måske det bare er en jargon, en tillagt uvane, en “Peter og Ulven”- parallel?

    Et udslag af kedsomhed?
    Mangel på spænding?
    Behov for at finde en grænse man kan læne sig op ad, fremfor uendelighed og grænseløse muligheder?

    Et sted man kan placere den diffuse livsangst vi alle bærer rundt på, men som nu kan få form og navne som “Global opvarmning”, “masseødelæggelse”, “terrorregimets tidsalder”, “finanskrak”…you name it?

  4. harning said

    “Et sted man kan placere den diffuse livsangst vi alle bærer rundt på, ”
    – Hvis du har ret i den antagelse – så bliver jeg for alvor selv bange. Det ville nemlig, som jeg ser det, indebære at en masse mennesker træffer alvorlige beslutninger om vores samfund og vores fremtid alene baseret på angst. Og beslutninger der tager sit udgangspunkt i angst og tro fremfor rationale og viden er sjældent særligt konstruktive.

  5. dax2 said

    Det er et superspændende indlæg. Jeg forstår godt at du filterer ud på både antrax-artikelen og Den Danske National Socialistiske Bevægelse, men det er i min optik heller ikke de eneste momenter i denne analyse af, hvad der er vigtigt og hvad der er mindre vigtigt.

    Jeg har selvfølgelig ikke svaret på, hvordan man finder det vigtige, men jeg har nogle tanker, som jeg gerne vil give form af et illustreret indlæg på min weblog.

    På dette sted vil jeg nøjes med at undre mig og sige et par ting.

    Undren: Hvordan bar jordens øko-systemer sig ad med at overleve en katastrofe for ca. 60 mio. år siden? Hvordan har arterne overlevet istiderne?

    Sige:
    Jeg tror de væsentlige områder for sikring af fremtiden er henholdsvis sociale og medicinske strukturer.

    De skal kunne modstå massive forringelser af livsbetingelser i klimaramte lande ved at flytte beboerne på en måde, så de kommer igang et andet sted, som naturligvis vil være et mere menneskevenligt landområde, uden at slå hinandn ihjel.

    De medicinske strukturer skal være sundhedssystemer med genetisk viden, som kan stoppe Ebola-agtige epidemier, og måske kan det kun lade sig gøre ved at manipulere menneskets gener. Wauw, hvad?

  6. harning said

    Ja wauw Dax.😀
    En ide jeg dog er fuldstændig modstander af.😀

    For sagen er jo den at der er to ting at sige til det med de “klimaramte lande”.
    1 – der er meget stor tvivl om der overhoved er tale om klimaforandringer (og forurening) i nogen som helst relevant størrelsesorden.
    2. Naturen, jorden og sågar menneskerne har overlevet “katastrofale” økosystemændringer mange gange gennem tiderne – sandt, ikke alle arter har overlevet, men til gengæld er nye kommet til.

    De sociale strukturer er jeg betydelig mere enig i, når det er menneskeracens bevaring vi taler om. For så tror jeg også at vi er nødt til at kigge på vores sociale systemer (herunder hvordan vi vurderer, formidler og tilegner os viden).

  7. Marian said

    Jeg ser det lidt blandet: angst sælger, i hvert fald! Og alle katastroferne, vi dagligt bliver bombaderet med (man behøves ikke engang at tænde for fjerneren – et klik og et – enkelt – kig på tv2s nyhedsliste er mere end nok), tja, dem tror jeg ikke helt sådan på, som nogle vist ville ønske jeg gjorde. Til gengæld ser jeg “katastrofer” lidt andre steder, end dem, der prøver at sælge deres produkter med dem, ville ønske jeg gjorde.

    Jeg vælger, ikke ligefrem at gå i total panik. – Hvad ville detogså nytte?? -Men på den anden side tænker jeg også, at hvis vi bare er ligeglade, og siger at, ak, så slemt er det vist slet ikke (hvilket igen er en forsvarsmekanisme mod bombaderingen med katastrofealarmerne), mens vi kyler den 10. tomme Cola- eller øldåse ud af bilens nedrullede vindue, hm, jahhh…

    Medicin?? Gener?? Genmanipulation??? – Jeg siger ikke mere.

  8. Marian said

    For resten: jo, menneskeheden som helhed har altid klaret sig igennem. Men man skal måske ikke glemme, at der dog er hele kulturer, der er gået nedenom og hjem, netop som de troede, at nu var den hellige grav velforvaret, og tjuhej, hvor det går! – Hvilket jo, blandt alle katastrofemeldingerne, også er noget, vi igen og igen får at høre.

    Det der gør det hele lidt “spændende” i mine øjne, er at vores kultur er den første, der teknologisk er i stand til kunne få hele planeten til at gå op i røg. Kunne.

  9. dax2 said

    For 10000 år siden lå Stockholm og Arvika under en gletscher.

    Da der jo har været klimaændringer tidligere, så kommer det sandsynligvis igen, CO2 eller ej. Jeg sælger ikke katastrofer men prøver at diagnosticere hvad vore sociale strukturer p.t. ikke er i stand til. Vi kan løse fattigdomsproblemer ved storstilet opbygning af nye samfund. I stedet lægges fattige landes befolkninger for had.

    Magt korrumperer, siger man ofte; men sådan behøver det ikke at være.

  10. harning said

    Marian
    Jeg mener jo heller ikke at der er tale om et enten eller. Enten lukke øjnene – eller hoppe i med begge ben hver gang en nu kommende såkaldt katastrofe nærmer sig. Som du, synes også jeg at vi kan være lidt bevidste dels om hvad vi selv gør – dels om hvordan vi håndterer og bevarer verden.
    Spørgsmålet er jo så igen, hvordan bevarer vi verden? Hvilken verden? Og hvor bevaringsværdig er den? Er den måske snarere udviklingsværdig-som ethvert økosystem?
    Og hvordan sikrer vi, at vi har og får den viden som skal til at træffe beslutninger på – fremfor nu hvor angst og overskriftskatastrofer sætter dagsordenen?

  11. harning said

    Dax2, at løse fattigdomsproblemerne fremfor at poste en masse penge i pseudoviden/katastrofer/ligegyldige mediereportager om et klima vi alligevel ikke kan gøre noget ved (for som sagt isttider kommer og går-ligesom varmere tider) – synes jeg lyder som en fremragende ide.😀
    Hvordan overbeviser man så folk om det? Hvordan skaber man en katastrofekampagne der kan formå magthavere og pengestærke at putte penge i mennesker? For katastrofealarmer er åbenbart det eneste der virker, og hvis vi først skal regne ud hvordan vi får vores medmennesker til ikke at handle udfra angst, men udfra viden og medmenneskelighed – så tager det desværre nok alt for lang tid.

  12. harning said

    (apropos bevaring kontra udvikling, så kan jeg vel, uden at røbe for meget, sige at et af højdepunkterne for mig i Crichtons bog (den skønlitterære del) – uden tvivl var personen Ted Bradleys skæbne..😀 )

  13. Marian said

    Tjah, personligt er jeg jo ovre i det hjørne med Buddha, og Lao-tzu, og Tolle, og… du ved. Tænker, meget ville være vundet, hvis vi kunne komme vores oppustede egoer lidt til livs.

  14. harning said

    “hvis vi kunne komme vores oppustede egoer lidt til livs.” Og jo mere vi ved – desto mere indser vi at vi intet ved.😀

  15. jensdrejer said

    Jeg har tænkt meget på dit indlæg, siden jeg læste det i går. Det er meget spændende.

    Lad mig først sige, at jeg er enig med dig og Donald: jeg er også meget skeptisk overfor klimaændringerne. For 10,000 år siden var Grønland faktisk grøn! Hvorfor er det så så forfærdeligt, hvis det sker igen? Jaja, jeg synes også det er forfærdelig trist hvis isbjørnen uddør – men det er lige præcis sådan livet er. Her må jeg lige tilføje, at jeg gør meget indfor at man begrænser og stopper alle former for forurening – også CO2. Men det er for at stoppe forureningen – vi kan ikke leve på en forurenet jord!

    Så er du og Donald enige om at give pengene til de fattige lande, i stedet for at bruge dem til at forebygge eventuelle klimaændringer. Er det ok? Er det? Jamen jeg spørger bare????? Pointen er jo, at hver gang Bjørn Lomborg foreslår det samme, så bliver han slagtet af hele ventrefløjen og alle aviserne. Jeg forstår det simpelthen ikke, for jeg synes egentlig det er udtryk for en meget venstreorienteret tankegang. Hver eneste gang Lomborg foreslår, at vi i stedet bruger pengene til rent drikkevand, medicin eller kloakering i de fattige byer i Afrika, så beskylder man ham for at gå regeringens ærinde. JAMEN, JEG FORSTÅR DET SIMPELTHEN IKKE!!! Så nu vil jeg da gerne vide sandheden: er du og Donald betalt af regeringen? Er I kapitalisterne lakajer? Ja, undskyld tonen, men jeg er simpelthen så forarget over at Lomborg gang på gang bliver angrebet med disse absurde beskyldninger. Du siger det samme som Lomborg. Hvis han er regeringens lakaj, så er du jo også. Hvilket jeg har meget, meget svært ved at tro på….😉

    Dernæst: jeg tror at Silhuet har fat i noget vigtigt, når hun taler om en diffus livsangst. Men jeg ville nok vende det om og tale om en diffus dødsangst. Prøv lige at se det i forhold til sundhedsbølgen! Men også hvordan medierne reagerer, hver gang der er sket en ulykke eller nogen dør: hver gang skal de ansvarlige forklare, hvordan de vil undgå at det kan ske igen. Hver gang! Jeg har svært ved at forklare det, men det er som om, at “man” helst vil gøre livet risikofrit…. i stedet for at erkende, at døden er altså livets risiko. Uanset hvad man gør, så vil der stadig være cyklister som bliver dræbt i højresvingsulykker. Uanset hvor mange penge man bruger, så vil flyene blive ved med at styrte ned! Uanset hvor mange penge man bruger på lægernes uddannelse, så vil de stadig lave fejl. Det gør alle mennesker. Også læger!!!!! Det gør dem hverken til dårligere mennesker eller dårligere læger. Vis mig et eneste menneske, som har arbejdet i 10 år uden at lave en fejl? Det er jo umuligt. Jamen, hvorfor forlanger vi så det umulige af lægerne?

    Jeg tror at medierne bruger vores ubevidste dødsangst til at skaffe opmærksomhed – seere, læsere, osv.

  16. harning said

    Jeg bliver så glad når mit indlæg har sat dine små grå i omdrejninger Jens, for det siger mig at indlægget og mine tanker ikke er ligegyldige – men værd at reflektere over.😀

    At Lomborg skulle gå vores nuværende regerings ærinde; ved at foreslå penge til de fattige, de “fejlfarvede” og dem helt på den anden side af ækvator – viser jo bare hvor latterligt det argument er. (har du for øvrigt læst hans bog? )

    Og ja Grønland var grønt – hvad der er endnu mere interessant er spørgsmålet om hvorvidt isen virkelig er ved at smelte – for er den nu også det?

    Jeg tror også at du har fat i en væsentlig pointe når du taler om dødsangst – for døden er i den grad blevet tabuiseret i vores samfund, selv om det er det eneste vi egentlig kan være rigtigt sikre på her i livet.😀

    Og risikofrit, dont get me started! Jeg mener nemlig at vi er ved at ødelægge en hel generation når vi forsøger at gøre miljøet/samfundet/hjemmene/institutionerne så “risikofrie” som muligt for børnene. De stakkels børn må efterhånden ingenting og jeg er seriøst bange for deres udvikling.

  17. jensdrejer said

    Nej, jeg har ikke læst nogen af Lomborgs bøger. Jeg bliver bare så vred, når jeg ser hvordan hans tanker bliver afvist med de mest absurde begrundelser. Det er virkelig dumhedens triumf…..😦

    Jamen, jeg tror faktisk at isen er ved at smelte. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men jeg tror meget mere på Henrik Svensmarks teori om kosmisk stråling: http://www.phys.au.dk/~ulrik/jp060403.htm

    Og hvem ved: måske vender det næste år, så der kommer en ny istid. De der målinger af hvor meget vandet vil stige i løbet af 100 år, lider af en stor fejl: at udviklingen er en lige linje….. men hvorfor skulle den være det? Det har den jo aldrig været før. Henrik Svensmark har lige frem en teori om, at der kommer endnu en istid: http://jp.dk/kultur/boger/article1200693.ece Jeg tror meget mere på Henrik Svensmark end på alle de hysteriske politikere, med den dybt latterlige Al Gore i spidsen!

    Jeg tror at klimadebatten besvarer dit spørgsmål: JA, angst sælger virkelig godt! Sandsynligvis fordi at vi egentlig lever i en meget tryg verden, hvor vi sjældent risikerer noget som helst.

  18. jensdrejer said

    Jeg bliver nødt til at lægge endnu et link, fordi det forklarer Svensmarks teori på en meget enkel og forståelig måde: http://www.phys.au.dk/~ulrik/jp060403.htm

  19. harning said

    Jeg er altid glad for link der giver perspektiv og nye nuancer til debatten. Og du er inde på noget af det jeg også tænker vedr. klimaet når du siger at “..hvem ved: måske vender det næste år, så der kommer en ny istid.” Ja for hvem ved? – ihvertfald ikke de fagpersoner som angiveligt skulle kunne fortælle hvad for noget vejr jeg har der hvor jeg bor – lige nu. Og hvis de end ikke kan finde ud af at kigge ud af vinduet for at finde ud af, at jo der hagler – nej der er ikke strålende sol. Hvordan skal de så kunne forudsige det så meget større klimaområde flere år frem i tiden?

  20. Rimkogeren said

    Oh Medie, du som er alle steder.
    Giv mig i dag det daglige gys,
    Gerne om andres nød,
    om gruopvækkende herlig død,
    jordskælv, tornado, krise,
    katastrofe, så indslumrende følelser
    kan opleve et adreanilseret kick!
    Men oh Medie: Endelig udenfor
    og ej indenfor egen gadedør!

  21. harning said

    Hej Rimkoger og velkommen til.😀

    Et poetiskt og meget tankevækkende bidrag til debatten. For hvor er det dog sandt, at mediernes katastrofer helst skal omhandle alle andre, gerne lidt langt væk..både geografiskt og tidsmæssigt.

  22. perolofdk said

    – hm mens de kloge til det fælles bedste skændes om, hvad fremtiden kan bringe, sker det helt tredie.
    Men i hvert fald er der vist gode psykologiske årsager til at nogle kan tjene på andres skræk og denne praksis er ikke ny. Hvad med dette eksempel fra 1585 “Prognositca eller Profetie Om de farlige forandringer i denne Verden, hvilke ere begyndt udi det firesindstuende Aar oc endelige skulle henstrecke sig til det 1585. og fremdels til det 1588. Aar ocsaa indtil Verdens ende.
    …Prentet i Kiøbenhffn aff Laurenz Benedicht.”..hvor billedet alt for tydeligt giver til kende, hvad der tænkes på – alskens slags uvejr,krig og elendighed, mand og kone der føres bort under piskeslag, præst der dræbes af rustningsklædt kriger…

  23. […] om spillet “Kindergarten Killer“. En journalist har fået færten af en rigtig god katastrofehistorie, og så skal den naturligvis have hele […]

  24. Spændende diskussion.

    Det er flere gange undersøgt, hvordan nyhedsmedierne udvælger deres nyhedsstof – i DK bl.a. i Verden på Tilbud.

    En af konklusionerne bliver hver gang, som lektor på Journalisthøjskolen Lars Kabel her skriver, at:

    …der er udbredt enighed om – også dokumenteret i Verden på tilbud – at konfliktkriteriet er et af de helt dominerende vurderingskriterier, når det vigtige skal sorteres fra det mindre vigtige.

    En anden tilbagevendende konklusion er, at det betyder mindre (læs: omtrent ingenting) hvad vi som modtagere og brugere egentlig interesserer sig for. Eller, i hvert fald hvad vi tilkendegiver at interessere os for.

  25. harning said

    Det er nemlig spændende Mathias, og for mig helt uforståeligt at vi ikke insisterer på en smule mere relevans og konkret viden fra nyhedsmedierne.Et par kritiske journalister ville bestemt ikke skade.
    Og selv om vesten generelt synes at have et “angstbehov” – så er der dog nuancer mellem landene, mest tydelig i forskellene på offentlig debat/eller ej og i den sammenhæng gør Danmark sig ærligt talt ikke særlig godt.

  26. jensdrejer said

    Hvis jeg forstår dig rigtigt, Mathias, så kan man oversætte “konfliktkriteriet” med konfliktpotentialet? Det synes jeg er mægtig interessant. Indirekte må det vel betyde, at medierne ligefrem lever af at lave ballede…..

    harning – undskyld jeg blander mig på den måde!😀

  27. harning said

    At blande sig er vel forudsætningen for debat og diskussion Jens.😀
    Ønskede jeg ikke den slags ville jeg lukke for kommentarerne.
    Derimod
    at undskylde uden grund…hm…kan jeg mon tilgive det?.😀

    Og så må vi bare vente og se hvad Mathias svarer….

  28. jensdrejer said

    Naturligvis tilgiver du mig – ellers udsætter jeg det næste litteraturindlæg i MEGET lang tid. Og jeg er ret sikker på, at du vil kunne lide det næste!😉

  29. harning said

    At offentligt erkende at jag ligger under for udpresning kan jeg selvfølgelig ikke.😀

    (men nu du sådan nævner det..hvad handler det så om?)

  30. jensdrejer said

    Lige nu er der flere premierer i operaen, så der kommer et – måske to – operaindlæg først. Men jeg forventer alligevel at litteraturindlægget kommer i denne måned. Jeg vil ikke fortælle hvad det er, men jeg synes det bliver rigtig spændende og jeg glæder mig vildt meget til at skrive det.😀

  31. harning said

    Curiosity killed the cat… – tør du virklig have det på din samvittighed Jens? Er det Rushdie? Hva? Hva? Hva?

  32. jensdrejer said

    Jeg vil garantere at det IKKE er Rushdie!😀

  33. harning said

    hmfr..fnys..Lige pludselig – vil den bog dukke op i din postkasse..

  34. jensdrejer said

    😆

  35. Hvis jeg forstår dig rigtigt, Mathias, så kan man oversætte “konfliktkriteriet” med konfliktpotentialet? Det synes jeg er mægtig interessant. Indirekte må det vel betyde, at medierne ligefrem lever af at lave ballede…..

    Nu ved jeg ikke, om jeg forstår det rigtigt🙂

    Men det drejer sig jo om de journalistiske nyhedskriterier, som lægges til grund for hvordan nyheder udvælges og tilrettelægges. Ofte anvendte kriterier er fx væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet, og konflikt.

    Der er blevet foretaget forskellige undersøgelser af, netop hvordan medierne prioriterer nyhedsstoffet. En af disse undersøgelser er Verden langt herfra, der bl.a. konstaterer at:

    Mellem 76 og 86 procent af stoffet handlede om nationale og især internationale begivenheder hovedsageligt baseret på nyhedskriteriet konflikt.

    Det er desuden interessant, at medierne ikke kun dækker konflikter i særligt høj grad, men også opbygger deres nyhedshistorier som konflikter:

    De enkelte nyhedsindslag blev vinklet og redigeret på en måde, så der kom drama og action i fortællingen. Nyhedsredaktionerne brugte ofte aktantmodellen og par af modsætninger som fortælleformer, det medførte, at emnerne blev fremstillet som en kamp, et opgør. Konflikt var i centrum, og konflikten blev den drivende faktor bag mange af nyhedsindslagenes forløb.

    Jeg har selv skrevet lidt om, hvad nyhedsmediernes valg og vinklinger betyder for det verdensbillede, der tegnes – på min blog og til medietidsskriftet SAMSON.

    Begge dele virker sine steder måske lidt tørt og “akademisk”🙂 Så er i advaret!

  36. harning said

    Men We like tørt og akademiskt og advarsler er til for at opponere mod.😀

  37. Jamen, så hopper i bare ombord!

    Og det er jo selvfølgelig (tydeligvis) også noget, undertegnede har en særlig forkærlighed for😉

  38. […] Sælger angst og katastrofer virkelig så meget […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: