Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 153,209 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

Tilfældige uddrag fra FLUGT

Posted by harning på april 10, 2008

“…Hun fortrød at hun var gået op i huset igen. Hun fortrød at hun ikke havde fået alle papirerne med, at faxen stadig stod derhjemme.
Hun sad helt stille i den mørke gang, hvor intet dagslys nåede ind – i sin egen celle, kunne lige så godt havde været på en anden planet.
Dag blev til nat, nat blev til intet.
I mørket.
Hun kunne høre sit eget hjerte slå, luften som hun trak ind og ud.
Intet andet.
Sekunder, minutter, timer.
Umuligt at regne.
Hun vidste hvordan den så ud. Seks meter lang, skabe, mellemrum, knagerække til overtøj, kosteskab…”

***
“…Angsten krøblede hende til tider stadig. Her til morgen var posten kommet med et officielt udseende brev…”

.…Reaktionen hade været umiddelbar. Hun måtte væk. Hurtigt fandt hun tasken med de mest vigtige papirer, den lille opsparing og børnenes pas. Låste døren, løb hen og hentede børnene i deres respektive skoler, med dårlige undskyldninger om tandlægetider og syge bedsteforældre. Så ind til centrum, ind i menneskevrimlen…”

***

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: