Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 152,722 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

Odontofobi

Posted by harning på december 28, 2008

Som ca tre procent af befolkningen lider jeg af ekstrem odontofobi. Jeg ved selvfølgelig godt – sådan rent rationelt, at tandlæger ikke er farligere eller mere ondskabsfulde end resten af menneskeheden, men ikke desto mindre får den blotte tanke på et tandlægebesøg min puls til at gå op og  mine hænder til at ryste hvorefter fortrængningernes lyksalighed lynhurtigt indtræder og jeg glemmer alt om tandlægernes eksistens.  Altså med undtagelse af de par gange om året hvor jeg flækker endnu et stykke af mine i forvejen særdeles flossede tænder eller som nu hvor halvdelen af mit ansigt synes at være blevet tre gange så stort i løbet af de sidste to døgn og mine børn ser på mig med noget som til forveksling ligner ren skræk .

Og jeg indser – at jeg nu er nødt til at få gjort noget ved sagen, at jeg ikke længere kan undskylde mig med letkøbte udokumenterede forklaringer som at jeg lider for litteraturen og at angsten og det dårlige gebis derved bare er et umiskendeligt bevis på mit litterære talent… Spørgsmålet er bare hvad. Fuld narkose synes at være en mulighed- omend også dette virker enormt skræmmende.. eller måske en lidt lettere  sedering – hvis bare jeg vidste at midlet var stærkt nok….

©Harning

15 kommentarer to “Odontofobi”

  1. silhuet said

    Jeg er en vatpik af rang i stort set enhver henseende men lige præcis hvad angår den odontologiske skærsild er jeg ret hardcore.
    Jeg lider mest ved at modtage regningen efterfølgende😉

    Kæmpeknus

  2. harning said

    Du en gæv jysk pige er du frøken Silhuet.😀

    Og må tilstå at i den tilstand som mine tænder befinder sig i – så er jeg bestemt heller ikke synderligt begejstret ved tanken om den efterfølgende regning (alene narkosen koster mange, mange tusinde kroner.😦 )

  3. dax2 said

    Av, det bliver klart værre af at vente. Men hvad er der sket, siden det er så voldsomt? Jeg gætter på at alderen og måske røg? har ødelagt tandkødet?

    Reparation af fortænder med plast-materiale er en rigtig holdbar løsning, som endda er rimeligt pæn at se på. Det kræver ikke boring og bedøvelse. På den anden side, hvad ved jeg om dine tænder!

    Pas på med “broer” og andre konstruktioner, det kan vist bedst betale sig at få lavet tandkroner og tandproteser i Sverige eller Tyrkiet eller Polen.

  4. harning said

    Hvad der er sket…
    jamen siden jeg netop har ekstrem tandlægeskræk har jeg jo i princippet ikke set indersiden af en tandlægeklinik det sidste årti, dertil skal du så lægge at jeg som barn ikke ligefrem havde den bedste tandlæge – hvorfor mine huller dengang ikke blev lavet hensigtsmæssigt med det resultat at mine tænder konstant flækker og gamle plomber er faldet ud….Broer og implantater er således nok ikke til at undgå.😦

    Og bedøvelse har for mig meget lidt med smerte at gøre – det handler i langt højere grad om at bedøve hjernen!

  5. Harning, også jeg lider af tandlægeskræk – formentlig forårsaget af en traumatisk oplevelse af samme slags i min barndom.
    Jeg har imidlertid fået rimeligt styr på den med tiden. For mig har kuren bestået i følgende:
    1.Har fundet en tandlæge, der instinktivt indgød mig tillid fra starten.
    2. Har sørget for at få eftersyn hvert kvartal, så jeg ikke når at opbygge en større rædsel forud og så eventuelle skavanker ikke når at udvikle sig graverende.
    3. Forlanger to-trins bedøvelse, når noget skal laves: Først en solid dosis lattergas og først derefter smertestillende injektion.
    Min tandlæge har iøvrigt fortalt mig, at det er muligt – hvis man lider af voldsom tandlægeskræk – at aftale at få recept på beroligende midler, som man kan tage forud for et indgreb. Dette skal aftales med tandlægen, så evt. bedøvende midler er kompatible med stofferne i den beroligende medicin.
    De bedste ønsker!

  6. harning said

    Tak Tina.🙂
    Jeg havde også en tandlæge engang som jeg var glad for(eller så glad som jeg kan være for en tandlæge hvilket rent praktisk betød at jeg aldrig bed ham.). Slagteren kaldte jeg ham for, for han havde slagterkittel holdt til i et lille bitte gammelt gult rum og havde en sådan en tændt blæselampe stående på skrivebordet. Han plejede at udskrive både beroligende og smertestillende, havde ikke spor imod at jeg drak et par gin først og løj for øvrigt aldrig for mig – hvorfor det var noget nemmere at have tillid til ham. Men.. han gik i pension for mange år siden…og efterlod så mig helt alene.😦

    Og nu ved jeg ikke i hvilken grad din tandlægeskræk har været(ca20/25% af befolkningen lider af tandlægeskræk hvoraf de 3% er så graverende at de betegnes som ekstremt bange), men det forløb som du beskriver ville være umuligt for mig – Så for øvrigt en tandlægeskræktest, hvor alle spørgsmål gik ud på hvordan man havde det når man var til tandlæge -hvilket i sig selv blev noget bizart fordi det jo krævede at man overhoved gik derhen. Og at man sad i venteværelset! – de må være vanvittige, jeg har aldrig siddet i tandlægens venteværelse, hvis først jeg er kommet derhen så skal jeg ind med det samme for ellers så går jeg, hvilket min gamle slagtertandlæge var helt indstillet på – lige som han altid afsatte to timer fordi han vidste at jeg ikke ville komme tilbage for et almindeligt tandeftersyn eller for at få lavet et enkelt hul som end ikke gjorde ondt, hvorfor han sikrede at der var tid til at få lavet det der laves skulle når endelig jeg dukkede op…

    (kun beroligende er altså ikke en option, der skal lidt stærkere varer på bordet.😀 for øvrigt tilbyder såvel Sverige som Danmark at dække en del af omkostningerne ved fuld narkose når tandlægeskrækken er ekstrem – men altså kun en del og der er visse betingelser i Sverige skal man fx indvillige i at gå i terapi…) )

  7. jensdrejer said

    Stakkels dig. Det lyder ikke rart. Jeg er heller ikke særlig begejstret for tandlæger, men som en af de andre skrev: det bliver kun værre når du venter. Det ville være så fantastisk hvis det gik over af sig selv, men det skal du nok ikke satse på!😉

  8. harning said

    Men alt er relativt Jens – også begreber som “værre”, og for mig er “værre” ikke smerte eller et hoved på størrelse med en badebold. “Værre” er et tandlægebesøg!
    og så muligvis at mine børn ser skræmte ud…

  9. silhuet said

    Rigtig, rigtig godt og forhåbentlig gensynligt nytår!!!!

  10. harning said

    I lige måde Silhuet.😀

  11. jensdrejer said

    Du er altså nødt til at få behandlet problemet, selv om det er skræmmende. Der er ingen vej uden om. Sorry!

  12. harning said

    Ved det godt….
    Fik taget mig sammen,med tårer i øjnene og bankende hjerte, at ringe til tandlægen i går – bare for at finde ud af at der er lukket indtil den 7!
    Og her havde jeg lige samlet alt mit mod…

  13. perolofdk said

    – Først: Dyb medfølelse, men den kan næppe trøste noget videre!
    -Næste: Tråden interessant – der er nok ikke mange lignende dybt personlige problmer, der kan havne i bloggen sådan in real time?
    -Tredje: Når det er hele er overstået, venter der dig et nyt liv – tænk de ressourcer som bliver frigivet. Det må da være en gulerod af rang!!

  14. harning said

    Tak Per-Olof.😀
    Og nej, det ikke tit jeg skriver om den slags personlige ting – men det var vel i bogstaveligeste forstand det eneste som mit hoved rummede.😀
    Og jo, jeg forsøger også at tænke i guleroden: at hvis jeg nu bare får det hele ordnet på én gang – så behøver jeg ikke spekulere på tandlæger de næste ti år. Og det er dæleme en dejlig tanke.😀

  15. […] Odontofobi del 1 […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: