Odontofobi del 2
Posted by harning på mars 17, 2009
Som en del af jer har bemærket, har jeg ikke været særlig aktiv på bloggen de sidste par uger. Det skyldes på ingen måde at jeg har tabt mit samfundssind eller min interesse for alle jer derude – men derimod at jeg har taget tyren ved hornene og ved hjælp af massiv støtte fra venner og familie døgnet rundt, lidt stesolid, en helt enestående klinikdame ved navn Margaretha og en tandlæge udover det sædvanelige er lykkedes med, at gå i gang med at få lavet mine tænder.
Al min tid og energi går derfor pt til Tandlægen – som jeg enten er jeg ved at samle mod til at tage hen til, eller er på vej til, eller ligger totalt paralyseret hos, eller er på vej væk fra, eller hvis til tider smertefulde eftervirkninger jeg forsøger at komme mig over…
Så.. selvom jeg virker lidt fjern, blogger noget sporadisk og ikke lige får besvaret jeres kommentarer med det samme håber jeg at I vil bære over med mig et stykke tid endnu.
©Harning
Harning 
de fantastiske unger said
Du er bare så dygtig mor, og vi er rigtig stolte af dig!. 😀
harning said
Tak. 🙂
Intet betyder mere.
Marian said
Bid tænderne sammen! 😀
harning said
haha Marian. 😀
Tænderskærende bemærkninger er vist bare ikke til at komme udenom pt. 😀
Tina Charlotte Møller said
Bravo! Det er bare SÅ godt gået,når man betænker den tandlægeskræk, som du tidligere har indviet læserne i. Ønsker dig et superstærkt og flot tandsæt ovenpå indsatsen. 🙂
silhuet said
Der er kun een vej ud og det er igennem 😉
Hej! 😀
jensdrejer said
Hvor er det godt at du har fået det ordnet. I går var jeg ved tandlæge, som trak en visdomstand ud. Jeg var SÅ nervøs. Men jeg har en fantastisk tandlæge og jeg har absolut intet mærket. Hverken da jeg blev bedøvet, fik tanden fjernet eller siden! Puha!
Men jeg kan godt høre, at dit projekt kræver noget mere mod og beslutsomhed end mit. Det er godt at du har gjort det og du bliver så glad for det bagefter! 😀
perolofdk said
– typisk en historie som anti-bloggere ville inddrage som eksempel på, hvordan privatsfæren har besat bloggeriet. Nej! må man sige til dem – her kan andre hente inspiration til handling, skulle de nu være i samme situation. Så helt, jo dejlig tastefejl! Helt og lykke med projektet! 🙂
harning said
Tak Tina – du kan også tro at jeg glæder mig, og det er vel også den eneste trøst jeg kan finde når jeg nu skal tage mig sammen til mit tiende, ja jeg sagde faktisk tiende!, besøg imorgen.
harning said
Ja, puha Jens! Og hvor er jeg bare glad for at det ikke er mig!
harning said
Ih, Per-Olof. 🙂 ”Helt” Den tastefejl kan jeg leve højt på læænge!
Og det er sjovt det der med privatsfæren og blogs – for jeg er tidligere blevet både rost og kritiseret for at holde privatsfæren udenfor min blog.
Selv må jeg tilstå at jeg nok primært kan kategoriseres under læsere som ikke rigtig gider læse de der meget ”private” blogs, hvad enten disse så handler om folks problemer eller deres stueplanter – men omvendt så synes jeg også det er meget rart når de mere seriøse/tematiske bloggere kommer med enkelte lidt mere personlige indlæg.
En balance… er hvad det er…
perolofdk said
– bloggeriet kan vel ses som en afart af esaaystikken – og dér har altid indgået elementer fra privatlivet – uden at læseren har bildt sig ind at få alt at vide. Faktisk ved læseren jo heller aldrig om det såkaldte private, som der diverteres med, er ren fiktion. Jeg forholder mig til ‘et menneske med tandkvaler’. Måske er du en forfatter med stor empati og ved, at det hjælper på læserens medleven, at han antager det er ”dig”! 🙂 Altså sån’ ren teoretisk, ikk’ –