Nordiske sprog i skolen
Posted by harning på november 25, 2008
Af såvel danske som svenske læseplaner fremgår det, at eleverne skal lære at forstå de andre nordiske sprog i såvel tale som skrift.
Jeg husker selv med gru tilbage på de par timer jeg havde i folkeskolen og på HF i faget svensk. I al sin kedsommelighed gik det ud på at vi fik udleveret en tekst om ”näcken” (et særligt svenskt fænomen-da nøkken som bekendt ikke findes i Danmark…..) Denne supermoderne litterære tekst skulle jeg så, som svensker, læse højt i klassen – hvorefter undervisningen i at forstå det talte og skrevne svensk var afklaret for både mig og mine medstuderende.
Mine danske børn, der nu går i svensk skole, har tilsvarende erfaringer med danskundervisningen. Min ældste søns lærebog i gymnasiet har fx medtaget en rigtig relevant og typisk dansk molbohistorie fra århundredeskiftet, og læreren der skal undervise i faget forstår ikke selv dansk.
Ovenstående personlige erfaringer rejser altså for mig spørgsmålet:
Mener vi stadig at det er en vigtig del af de unges uddannelse i norden at kunne forstå hinandens sprog, eller er det en glemt passage i loven som ingen berettigelse har i vores nye globale verden hvor naboen ligesåvel kan være Miguel fra Sydamerika?
Og en tanke..,når nu de nordiske sprog ikke er selvstændige fagområder på læreruddannelserne,men bare noget som de enkelte lærere forventes at kunne forstå og undervise i alligevel – hvorfor skulle eleverne så ikke også tilsvarende kunne forventes at vokse op og helt automatisk tilegne sig samme viden?
(Da jeg ikke nævner norsk skyldes det at hverken jeg eller mine børn er blevet introduceret til sproget i skolen)
©Harning
Harning 
jensdrejer said
Jeg lærte svensk og norsk på fuldstændig samme måde og der blev vel næppe brugt mere end en enkelt time på det. Jeg kommer fra et sted i Jylland, hvor vi hverken kunne se svensk eller norsk(eller tysk) tv, og jeg er sikker på, at det er grunden til at jeg er så dårlig til at forstå de nordiske sprog. I mange år har jeg været nødt til at tale engelsk, når jeg har været sammen med nordmænd eller svenskere. I dag er jeg meget bedre til det. Alligevel tror jeg de fleste er bedre end mig.
På en eller anden måde synes jeg det er ligegyldigt at undervise i at forstå svensk og norsk. På den anden side synes det ville være ret fedt, hvis man kunne gøre hele norden til et større sprogområde, som forstod hinanden. Men jeg tror ikke på det. Jeg tænker ofte, at jeg burde læse flere bøger på svensk og norsk. Jeg er sikker på at der udkommer meget som er interessant. Men endnu er det ikke blevet til mere end tanken.
Der er jo også mange bøger som bliver oversat mellem de nordiske lande. Jeg tror ikke der er mange danskere som læser bøger på norsk eller svensk. Jeg synes det er et udtryk for, at sprogundervisningen i skolerne er fuldstændig overflødig, for det har ingen videre betydning. Alligevel – den smule undervisning der er, viser jo at vi faktisk godt kan forstå det, uden de store problemer.
harning said
Jeg synes egentlig at vi burde have undervisning i de nordiske sprog i skolen – for min erfaring er at vi faktiskt har meget svært ved at forstå hinanden på tværs af grænserne. Ligesom du selv er inde på at du ikke rigtig læser bøger på norsk og svensk.
Og selv om der er en delbøger som bliver oversat – er det bare en meget lille del, dels fordi forlagene vist selv antager at alle kan forstå hinandens sprog, dels fordi oversættelse generelt ikke gøres i nogen videre omfatning medmindre der er tale om populær/hitliste litteratur – og det er måske ikke den type litteratur som jeg synes er den væsentligste at tilegne sig fra nabolandene.
Men.. forudsætningen for at have undervisning i de nordiske sprog i skolen må så nødvendigvis også være at det er en kvalitetsmæssig god undervisning – ellers kan det jo være ligemeget og børnene mister da også enhver motivation når det foregår som overfor beskrevet.
Marian said
Jeg synes faktisk også, at der burde gøres en del mere ud af det. Især også, fordi sprogene ligger så tæt op ad hinanden, at det jo egentligt ikke kræver det helt vildt store, at formidle dem på en nogenlunde ordentlig måde. Mand, hvis jeg ikke kunne læse svensk og norsk (både bokmål og nynorsk, hehe!), ville jeg godt nok synes, der manglede noget i mit liv! Eller, nej, det ville jeg selvfølgeigt ikke, fordi jeg ikke ville ane, hvad jeg er gået glip af. Mht. litteraturen, altså. En grund mere, at gøre noget ud af det – udover at det ville ikke være så svært: litteraturen.
harning said
Det burde nemlig ikke kræve så meget…men… når lærerne ikke selv forstår sprogene så er der jo alligevel noget som tyder på at det er sværere end hvad du og jeg umiddelbart går rundt og synes. 😀
Og ja, litteraturen, som i sig selv er en rigtig god måde at få forståelse for hinandens kulturer og tankerækker, en udvidet forståelse som jeg da også godt kunne unde os allesammen og meget nødig selv ville være foruden – for selvom vi bor tæt på hinanden er der visse markante forskelle på hvordan vi (landene) betragter os selv og verdenen på.
silhuet said
Findes nøkken ikke på dansk`??????
I årevis har jeg trofast bræget en sønderjysk salme (ja: salme om noget så ukristeligt som en alfelignende figur) om nøkken, der bringer juleglæde….
Jeg elsker nøkken. At nøkke. Nøkkeri. E nøkke. Juleglæde og nordisk sprogmiks 😉
Jovist findes nøkken også på dansk…
silhuet said
( den hedder vist ”Det var en stille hellig julekvæld” )
harning said
Ja, det kan du jo prøve på at bilde dig ind Silhuet, jeg havde i hvertfald intet held med at få min lærer til at tro på så vanvittig en ide som en dansk nøkken åbenbart var for hende. 😀
tosommerfugle said
Jo, nøkken sælges da også i Danmark. Naturlig latex, profileret med knopper. Også anvendeligt i julen 😀
harning said
Hm…Mon ik jeg var blevet meldt for sexchikane og bortvist, hvis jeg havde forsøgt mig med det argument?. 😀
tosommerfugle said
Jo, det kan godt være at det havde været et nøk mindre risikabelt at belære hende om at nøkken faktisk huserer på alle de germanske sprog, og på dansk ser ud til også at kaldes for en åmand.
En anden strategi havde være at henvise til at de skiftende begreber om landegrænser i Norden alligevel gør det urealistisk skarpt at henføre gamle begreber til ét af landene.
Men det er jo dog ikke alle lærere som tager vel imod undervisning i skolerne 😉
harning said
Min lærer kunne klart henføres til kategorien i din afsluttende sætning,og der er ingen tvivl om at hun bare synes at jeg var rigtig vanskelig – at erkende at jeg havde ret ville jo også have tvunget hende til at ændre sit undervisningsoplæg, hvilket jo er en besværlig og tidskrævende sag. 😀
perolofdk said
– man bør selvfølgelig bruge aktuelle tekster som udgangspunkt, fordi de kan tænkes at refere til den verden, børnene kender – så kan de altid finde vej til både näcken og molbohistorier. Altså frem med Astrid Lindgren på svensk i danske skoler og musik og sportsomtaler, vittigheder, avisoverskrifter om aktuelle emner.
Jo vi havde en lrer som virkelig vidste noget om svensk – teoretisk set – der er f.eks. en form på svensk kaldet supinum – jeg husker ordet, men ved stadig væk ikke hvad det dækker! Hvis han mente, jeg læste forkert op, sagde jeg bare, at det var dialekt! – hvad det jo sikkert også var – men jeg syntes ikke det var kedeligt, at få de der dryp af svenske sprogprøver. Jeg kunne da finde på at læse videre på egen hånd.
Som pædagog har jeg tit bare vrøvlesnakket på svensk og haft sjov ud af det – men var der nyt barn fra Jylland, vendte de sig mod de nye kammerater og spurgte: Hvad siger han? – de forstod ikke to ord svensk. Sådan må det jo være, hvis man aldrig har hørt sproget, så det er vigtigt med præsentationen – at den er der.
harning said
”frem med Astrid Lindgren på svensk i danske skoler og musik og sportsomtaler, vittigheder, avisoverskrifter om aktuelle emner.”
En opfordring jeg synes burde være en selvfølge! Og uanset hvor begejstret jeg selv er for Astrid Lindgren, så synes jeg at især det sidste forslag ville være genialt – netop fordi det også kan være med til at vise på kultur forskelle og ligheder mellem landene, ligesom de bringer en forståelse for det almindelige nutidige talte og skrevne sprog – altså to fluer i et smæk. 😀
perolofdk said
– jeg kunne jo sagtens være kry – som regel var programmet afviklet på en time – men jeg HAR faktisk oplevet, at gamle elever husker een eneste time – og at den blev skelsættende. Så ved man, at man kun er en ganske lille del i en stor proces, og at det er barnets egen medskaben, som er det allerallervæsentligste – at de får øje for den mulighed – og det i sig selv tager måske kun et lille øjeblik.
harning said
Jeg er ikke uenig med dig i at en god lærer kan sætte livslange spor, skabe nysgerrighed og engagement og få lært en hel masse ud på meget kort tid – men jeg ved også af erfaring at du nok næppe får lærerbestanden til at hoppe på den idé. 😀
Dertil kommer jo så også at det trods alt kræves at den pågældende lærer rent faktiskt kan faget – i dette tilfælde sproget.
perolofdk said
– ja det er logik 🙂 . Men for nogen tid siden talte jeg med en IT-hjælper tja måske var det for Microsoft – han talte dansk med en lille variation og jeg tænkte, han måske sad i Indien, nej det var i Nordsverige! Han havde simpelthen lært sig dansk ved sit telefonjob og aldrig sat sine ben i Danmark. Til gengæld troede han, da han så mit navn på skærmen, at jeg var en svensker, der var flyttet til DK! Det havde vi meget sjov ud af, mens jeg genstartede osv. Så der er mange veje til den sproglige kompetence, ikke nødvendigvis et ‘seminarium’…
Ny bog til sommer: Codeswitching « Harning said
[…] Nordiske sprog i skolen […]