Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 153,209 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

Når retssikkerheden rammer Fru Sørensen!

Posted by harning på december 4, 2007

Eller: Gå hjem og sov Kafka

Jeg har brugt de sidste par måneder på at gennemlæse en retssag. Det er en af den slags sager, som der findes i tusindevis af i Danmark, men som de færreste kender til. Det er en såkaldt ”dobbeltlukket sag”. Dobbeltlukket betyder at ingen, absolut ingen, på nær dommeren, parterne og deres advokater må få noget kendskab til den. Somme tider må end ikke parterne få alle kendsgerningerne. Dobbeltlukkede sager er opfundet med to formål, dels er det i fx. visse familiesager nødvendigt for at bespare børn ubehaget ved offentlighed dels er det i visse kriminalsager hensigtsmæssigt pga. den fortsatte efterforskning.

Formålene virker altså umiddelbart noble og fornuftige, men hvordan ved vi, som almindelige borgere, at de nu også foregår med hensyntagen til den enkeltes retssikkerhed? Det ved vi ikke, for ingen må tale om dem! Skulle der ske fejl, kan partens advokat naturligvis gøre opmærksom på dette, klage, kære eller anke en kendelse, hvis, men da også dette falder ind under hemmeligholdelsen er det normalt ikke noget som nogen andre nogensinde får kendskab til.

Det er også en forvaltningsretlig sag, en sag mellem en borger på den ene side og en statslig myndighed på den anden side. Enhver ved, at der i et demokrati og en retsstat naturligvis findes regler der regulerer myndighedernes adfærd overfor borgerne. Danmark er ikke nogen undtagelse. Vi har forvaltningsloven, retssikkerhedsloven, offentlighedsloven, persondataloven og straffeloven, altså en hel stribe af love og paragraffer med netop dette formål. Det lyder umiddelbart godt og ser da også helt fantastiskt ud på papiret, men fungerer det i virkeligheden?

I et demokrati burde den mest elementære retssikkerhedsgaranti for borgeren være, at denne altid havde krav på en advokat i sager mod myndigheder, og at denne havde adgang til de samme resurser som myndighederne. En sådan garanti har vi ikke i Danmark. En anden rimelig garanti burde være at dommerne i forvaltningsretlige sager, dels var uddannede og specialiserede til formålet dels at de var upartiske. En sådan garanti har vi heller ikke i Danmark.

I den specifikke sag som jeg har gennemgået siden jul, er der helt tydelig sket mange fejl. Fejl som ingen synes at interessere sig synderligt meget for – for i denne sag, helliger målet midlet, i hvertfald ifølge alle de berørte myndigheder. Og der er mange af dem, statsansatte og statsforvaltninger, justitsministeriet og såkaldte dommere, hver især med deres forudfattede mening om sagen og deres helt egen fortolkning af det, som ifølge lovgivningen ellers er gældende ret.

Idet sagen er ”hemmeligstemplet”, og idet jeg er nødt til at beskytte min kilde, har jeg naturligvis anonymiseret den virkelige sag der her er beskrevet.

Sagen.: En statslig myndighed vil gerne have bragt Rocker Larsen for retten. Den Statslige myndighed har imidlertid ikke selv lyst til at rejse sigtelse og sagsøge Rocker Larsen, og de har ingen beviser for at Rocker Larsen har begået den handling, som de ønsker ham dømt for. Hvad gør de så?

Jo de finder en intet anende respektabel borger, Fru Sørensen bankansat og mor til to børn. Og på Fru Sørensens vegne skriver den Statslige myndighed nu til byretten og siger at Fru Sørensen vil sagsøge Rocker Larsen.

Fru Sørensen, som intet kendskab har til hverken Rocker Larsen, eller den Statslige myndighed bliver noget rystet, da hun pludselig modtager et brev fra byretten om, at hun har sagsøgt en person, hun ikke kender, for en handling- som hun intet kendskab har til.

Fru Sørensen bliver bange. Hun kontakter derfor såvel den Statslige myndighed som Byretten og siger at hun ikke har sagsøgt nogen, at dette er sket helt uden hendes vidende og ber dem om at trække sagen tilbage.

Men, den Statslige myndighed nægter, for når de har bestemt at Rocker Larsen er skyldig ska´ han så sandelig også knaldes og fordi de ingen fysiske beviser har, har de brug for en vidneforklaring, der understøtter deres påstand.

En forklaring som de har bestemt, at uskyldige og intetanende Fru Sørensen skal afgive. Fru Sørensen forsøger sig med at sige, at det jo ville være løgn og at hun absolut ikke vil have sine borgerrettigheder krænket ved at vidne i en opdigtet sag. Det nytter naturligvis ikke noget.

Nu skulle man jo så tro, at Byretten ville afvise sagen, eftersom Fru Sørensen nægter at have noget kendskab til den, men nej. For Byretten tror ikke på Fru Sørensen. De har nemelig en myndigheds ord for at Fru Sørensen har impliceret og ønsket at sagsøge Rocker Larsen, og når myndigheden siger det – så må det være sandt.

Fru Sørensen er en stædig kanalje og vil ikke finde sig i sådan at blive trampet på, så hun sagsøger den Statslige myndighed og Ministeriet for at; de har rejst en sag i hendes navn og uden hendes vidende og at de fastholder denne sag mod hendes vilje.

Og nu kære læser, bør du holde godt fast, for det der her følger, er den ubehagelige og sjældent omtalte sandhed om det danske retsvæsen.

Fru Sørensen har ikke ret mange penge, så hun søger fri proces. Fri proces kan en borger få, hvis myndighederne vurderer, at der er en mulighed for, at borgeren kan vinde sagen. I Fru Sørensens tilfælde betyder det, at den selvsamme myndighed som hun har sagsøgt, også skal tage stilling til om hun kan vinde over dem i retten. Myndigheden vurderer naturligvis, at Fru Sørensen ikke vil kunne vinde, altså får hun ikke fri proces, og dermed må hun enten selv føre sin sag uden en advokat eller hun må opgive og finde sig i det Statslige overgreb.

Fru Sørensen opgiver ikke men hun skal snart opdage, at systemet er værre endnu. Til brug for sin egen bevisførelse mod den Statslige myndighed i Landsretten, har Fru Sørensen brug for dokumenter fra flere statslige myndigheder. Fru Sørensen får udleveret dokumenterne, men da det ikke er dommerne, men modparten (altså statens mand) som bestemmer om Fru Sørensen må bruge denne dokumentation i retten, får hun naturligvis afslag.

I mellemtiden kører den oprindelige sag videre i byretten, hvor Fru Sørensen nu bliver truet med politiafhentning såfremt hun ikke møder op og vidner mod Rocker Larsen.

Fru Sørensen kæmper dog bravt videre, med en lidt kantstødt tro på retssystemet, men stadig fuldt overbevist om, at de tre dommere i Landsretten vil kunne se at hun har ret. Hvad Fru Sørensen ikke ved, er at af de tre dommere i en Landsretssag, behøver kun den ene at være egentlig dommer – de andre to kan være noget helt andet, typiskt er de indhentet fra justistministeriets administration – selv samme myndighed som Fru Sørensen i denne sag har sagsøgt.

Hvad Fru Sørensen heller ikke ved er, at forvaltningsret er et helt særligt område indenfor juraen, ligesom kirurgi er det indenfor medicin, men at til forskel fra i sundhedssystemet, så skal dommere ikke have noget særligt kendskab eller speciale indenfor forvaltningsret for at få lov til at dømme i en sådan sag. I andre lande findes der særlige forvaltningsdomstole, med særligt uddannede dommere – men altså ikke i Danmark. Alt dette ved Fru Sørensen endnu ikke og hun sætter derfor sin lid til Landsretten.

Det skulle hun naturligvis ikke have gjort. Landsrettens dommere, som måske ikke er dommere, og som jo ikke har nogen særlig uddannelse indenfor forvaltningsret, og som desuden næppe kan siges at være upartiske, fortæller Fru Sørensen, at når den Statslige myndighed siger, at de har handlet korrekt når de rejste en sag på Fru Sørensens vegne, uden hendes vidende og mod hendes vilje, ja så har den Statslige myndighed handlet korrekt – for det er trods alt dem, der ved mest om forvaltningsret ! Ikke Fru Sørensen eller dommerne i Landsretten.

I mellemtiden kører den oprindelige sag videre i Byretten, hvor Fru Sørensen nu bliver truet med tvangsanbringelse af sine to døtre og fængsling af hende selv, såfremt hun ikke møder op og vidner mod Rocker Larsen.

Fru Sørensen kan nu vælge at gå videre i Højesteret, hvor dommerne faktisk er dommere og hvor flere borgere har fået ret over myndighederne end i Landsretterne, eller hun kan vælge at opgive sagen mod den Statslige myndighed. Fru Sørensen, der fortsat ikke har nogen penge, ingen advokat og ikke må bruge det bevismateriale som hun har indhentet, vælger at opgive sagsanlægget mod den Statslige myndighed.

Hvad Fru Sørensen ikke opgiver, er kampen i Byretten. Fru Sørensen insisterer fortsat på, at hun ikke har kendskab hverken til Rocker Larsen eller den handling som den Statslige myndighed vil have ham dømt for, og hun fastholder, at hun bestemt ikke vil vidne mod Rocker Larsen i en sag, som den Statslige myndighed har opfundet. Byretten er stadigvæk af den opfattelse, at hvis bare de tar Fru Sørensens piger fra hende, så skal hun nok makke ret, og de truer derfor fortsat med tvangsanbringelse.

Fru Sørensen har intet ulovligt begået og Fru Sørensen er ikke umyndiggjort. Alligevel har en Statslig myndighed handlet retsligt på hendes vegne og alligevel vil Byretten tvangsanbringe hendes børn indtil hun gør, som den Statslige myndighed forlanger. En tvangsanbringelse og en fængsling, som ingen nogensinde vil få noget at vide om, eftersom det er blevet besluttet bag dobbeltlukkede døre i en hemmelig ret, som ingen må tale om!

Fru Sørensen er bange og hun og hendes familie er nu gået under jorden. Familien har ikke reelt haft noget andet valg, for hvad skulle valget være ? Hvis ikke Fru Sørensen afgiver den vidneforklaring mod Rocker Larsen som myndighederne ønsker, tar de hendes børn. Hvis hun derimod afgiver den forklaring mod Rocker Larsen som myndighederne ønsker, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig hvad konsekvenserne så bliver……

Virkelighedens retssikkerhedsgaranti ligger således alene i Fru Sørensens mulighed for at gå under jorden.

© Harning

20 kommentarer to “Når retssikkerheden rammer Fru Sørensen!”

  1. Tina said

    Umiddelbart lyder det jo som en ren Kafka….men…men…

    Retssikkerhed i forhold til den offentlige forvaltning, er et begreb som blev opfundet i retsstatens tid. Det var den tid, som lå i umiddelbar forlængelse af det feudale samfund og enevælden, en tid hvor borgerskabet blev mere økonomisk magtfuldt og ønskede at få mere politisk indflydelse. Hensigten med retssikkerheden dengang var først og fremmest at sikre ejendomsretten mod statslige overgreb og ikke mindst, at sikre mod begunstigelser baseret på fødsel (adelsprivelegier) og andre offentlige privilegier. ”Retssikkerhed” blev således pseudonym for 1. statslige indgrebs forudsigelighed og 2. krav om lovhjemmel når staten gjorde indgreb i den individuelle frihed eller ejendom.

    I forlængelse af retsstaten udvikledes så velfærdsstaten som tog sin spæde begyndelse i starten af 1900 og i kulminerede i midten af 1970’erne. Velfærdsstaten (eller socialstaten) blev kendetegnet ved at, det ikke længere var individets retssikkerhed i forhold til staten som var vigtig, men derimod fordeling af velfærdsgoderne – dvs. de manges interesser. Vi var alle ”samfundet” og derfor var ethvert indgreb fra samfundet i individets interesse – der var således ikke længere et modsætningsforhold mellem individ og stat. Nu blev sundhed, trivsel, livskvalitet osv. et statsanliggende som vægtede højere end det enkelte individs ret og områder som førhen havde været retligt reguleret af individets kontraktsfrihed, blev interveneret af staten, ikke kun gennem lovgivning, men også økonomisk.. I 70’erne specialiseredes hele det offentlige system og man mente, at det var ret så vigtigt, at de offentlige instanser som skulle forvalte lovgivningen skulle have fornøden viden om lovgivningen.

    Siden 70’erne er mange af tiltagene fra velfærdsstatens tid forsvundet. I 80’erne var det store dogme, at vi skulle bort fra specialistvældet og i stedet være generalister, selvom lovgivningen voksede og voksede indenfor snart sagt alle områder. I 90’erne forsvandt store dele af det sociale sikkerhedsnet velfærdsstaten havde opbygget og siden årtusindeskiftet er usædvanligt mange af de retssikkerhedsgarantier befolkningen tidligere havde, forsvundet (se fx de seneste 2 terrorlove).

    I dag synes der at eksistere en statsanskuelse, hvor hensynet til ”samfundet” fortsat vejer tungest, men hvor folket ikke længere er samfundet (i velfærdsstatens betydning) og hvor de tidligere tiders beskyttelse af individet kun i begrænset omfang er gældende. Vi har fået et statsstyre som ikke ser sig selv som modsætning til borgerne, men heller ikke udgør borgerne.

    Og hvorfor nu hele denne historiske svada om samfundsudviklingen?

    Jo, fordi såvel du som Fru Sørensen ikke har fulgt med samfundsudviklingen. I tager begge afsæt i en retsopfattelse som ikke har eksisteret siden 1. verdenskrig og blander den med en retsopfattelse som blev afskaffet før årtusindeskiftet. I forstår ikke, at individet IKKE er i modsætning til staten. I forstår ikke, at specialister bare er besværlige barrierer for statens udvikling. I forstår ikke, at et ulovligt forhold må bekæmpes med alle midler – ellers var der jo ingen grund til at have lovgivning.
    Og I forstår ikke at med den nye statsanskuelse, har staten altid ret.

    Jeg synes Fru Sørensen er asocial, hvilket dog må tilgives hende, da socialstaten er død. Hvad værre er, er at hun ikke kan se, at hun er i gang med landsforræderi.
    Man kan ikke bare sådan tillade sig, at mene at samfundsudviklingen skal sættes tilbage til en for længst svunden tid og man kan bestemt heller ikke på så hensynsløs måde, hindre staten i at forfølge den lovgivning som vi jo alle står bag gennem vores demokratiske stemmeret til folketinget!

    Fy Fru Sørensen!!!!

  2. harning said

    @Tina
    Du bare for lækker!
    Aldrig er jeg blevet kaldt konservativ på så subtil, sarkastisk en måde.😀
    Og ja, jeg ved det godt. Du har ret, staten kommer naturligvis i såvel første som sidste række i vores bananrepublik og selvfølgelig er jeg både naiv og gammeldags når jeg pipper om den individuelle borgers retssikkerhed, men jeg kan ikke lade være.

    Stod det til mig skulle alle borgere der blev udsat for en statslig (forvaltningsretlig) myndighedsudøvelse til enhver tid have pligt til (ikke bare ret til) at påberåbe sig aktindsigt, partshøring, begrundelse, berigtigelse og klageadgang.

    Stod det til mig skulle myndighedsudøveren naturligvis også være ansvarlig for de fejl myndigheden begår.
    Dvs., at en myndighed der ikke giver borgeren aktindsigt, partshøring, begrundelse, berigtigelse og klageadgang, ifølge min opfattelse, udøver statsfjendtlig virksomhed og dermed burde straffes herefter, idet dennes handlinger (eller mangel på samme) underminerer demokratiet.

    Men nu er jeg jo også lidt sart😀

  3. lidt udenfor konteksten – men har du hørt noget om din julehistorie?

    🙂
    lonni

  4. harning said

    Hej Lonni!

    Stadig intet hørt, er nu begyndt at spekulere i om den mon er blevet væk……Eller måske bare spist af påskeharen, der var misundelig på julen😀
    Hvad med dig? Har du hørt noget?

  5. 😦 Jo nu fik jeg mail om at min historie ik er med – så tror jeg der er håb endnu for dig

    jo før man får besked…

    Held og lykke!
    😉

  6. harning said

    Øv, jeg havde ellers glædet mig til at læse den, men måske lægger du den ud på bloggen?

    Selv er jeg ikke meget klogere, har stadig ikke hørt noget, men nu ved jeg da i det mindste, at der er begyndt at gå besked ud, og det er jo også en slags viden…

    Hygge til dig, og op med humøret !!😀

  7. Rystende historie. Om Rockerlarsen altså, ikke julehistoriehistorien, som jeg ikke rigtigt kan følge med i.

    Men som sagt: rystende historie om fru Sørensens møde med systemet. Kan man slet ikke gøre noget?

    P.

  8. harning said

    Hej Peter Andreas

    Ja, det er skam en rystende historie og desværre er den ikke helt enestående i vores lille land – og nej, der er ikke rigtig noget man kan gøre ved lige netop denne historie.
    Hvad vi dog kan gøre, og som jeg så forsøger, er at gøre andre opmærksomme på vores system, og ihærdigt forsøge at fastholde det enkelte individs retssikkerhed i samfundet. Vores lovgivning er nemlig som udgangspunkt glimrende, forvalterne af systemet er det derimod ikke altid.

    ps. Sorry, for forvirringen med julehistorien😀

  9. Lonni said

    Hey Harning
    Sjovt nok er jeg ikke så nede over afslaget – måske er jeg bare ved at blive en hård banan?😉

    Kh
    Lonni

  10. harning said

    Hej Lonni!
    Synes da bestemt heller ikke at du skal være nede over et afslag, hvor så mange variabler spiller ind. Det er jo helt umuligt at vide hvorfor de vil have/ikke vil have ens historie.
    Selv er jeg stadig mest bekymret over påskeharens misundelse😀

  11. jensdrejer said

    Jeg er dybt chokeret! Jeg har aldrig læst sådan en historie før og vidste ikke at sådan noget kunne forekomme i Danmark. Det er jo skræmmende, virkelig skræmmende!

  12. jensdrejer said

    Nu påstår din blog, at jeg sagde “det er en dejlig dag”. Men det skrev jeg altså ikke noget om!

  13. harning said

    Hej Jens!
    Desværre er det ikke så sjældent som man kunne tro (og håbe) at myndigheder krænker borgere – det er klart at det bliver værre når borgeren så forsøger at sætte sig til modværge/protestere og derved bare bliver krænket af yderligere myndighedsorganer.
    – Sagen som beskrevet her kunne for så vidt lige så godt have været delbetragtninger fra mange sager, idet “juraen” så at sige er den samme for alle. – Ingen har ret til fri proces fra myndighederne (altså advokat), med mindre myndighederne vurderer at borgeren har ret, dommere er ikke altid dommere osv. Men vist er det både rystende og chokerende, havde man ikke lige spekuleret eller hørt om det før.
    Hvorfor undertitlen da også er : ” Gå hjem og sov Kafka” , for end ikke Kafka tror jeg havde fantasi til at hamle op med vores virkelighed.

    Hvorfor min blog siger, det er en dejlig dag aner jeg ikke, men bloggen har helt klart fået sin egen vilje idag – da jeg loggede ind skrev den pludselig dansk i stedet for engelsk, og det har jeg bestemt ikke bedt den om – særlig da den så end ikke kan stave til kommentarer!!
    Til mig sagde den ikke, at det er en dejlig dag – mon den er sur på mig ?:D

  14. – der er naturligvis kun TV-stationerne tilbage at læne sit hoved til –

  15. – jeg har aldeles ikke sagt noget om at det er en dejlig dag –

  16. jensdrejer said

    Jeg tror at alle danske bloggere på wordpress er blevet overrasket. Mange er sikkert også blevet glade, men ikke mig. De har opfundet en masse mærkelige ord og udtryk, som jeg ikke kan bruge til noget som helst. Øv.

  17. harning said

    @ Per-Olof, ja mon ikke du har ret – havde de så bare nogle kvalificerede journalister, men det har de jo desværre ikke (og slet ikke på dette område).

    @Per-Olof og Jens

    Jeg er også skideirriteret (for at sige det lige ud) for smart er det altså ikke. Tænk hvis man sidder der og har en dårlig dag, og egentlig bare vil have lyst til det – så skal man tillægges at have sagt noget man ikke mener og måske end ikke orker at tænke over. Men..heldigvis ser det ikke ud til at modtageren af kommentarerne også får den melding at nogen (i dette tilfælde I to) har sagt noget. Jeg kan i hvert fald ikke se at I skulle have sagt at det er en dejlig dag.- til gengæld kan jeg se at wordpress mener, det er det jeg siger, når jeg selv lægger en kommentar hos andre. ØV
    REVOLUTION!! PROTESTER!! VI MÅ GØRE NOGET !!😀

  18. […] 9Bog:Forældrerettigheder Anbringelse af Børn & Unge udenfor hjemmetNår retssikkerheden rammer Fru Sørensen!Bog:på græssets smaragdgrønneKan man skrive senryu digte til små børn ?Det eneste digt jeg kan […]

  19. […] Forvaltningsdomstol og de danske dommere er derfor ikke særlig vidende indenfor forvaltningsretten(J.F), og at anlægge en sag ved domstolen koster penge. For […]

  20. […] Når retssikkerheden rammer fru sørensen […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: