Sjælelig voldtægt
Posted by harning på maj 5, 2009
På arbejde. Min kollega og jeg er uenige om hvem der skal gøre hvad. Pludselig tar han fat i min arm og råber: ”se mig i øjnene når jeg taler til dig”. Han er vred og stor og stærk og jeg bliver grebet af panik. Kan ikke finde ord. Forsøger at vriste mig fri. Men han er større og stærkere og insisterende, så jeg står bare dér og lader ham se ind i min sjæl og mærker hvordan jeg langsomt forsvinder
og bliver til en skygge af ingenting.
©Harning
Marian said
Du kan vist godt fjerne spørgsmålstegnet i overskriften. Det lyder som et af de mere tydelige – eller entydige – eksempler på sjælelig voldtægt, det her.
harning said
Det glæder mig at du synes Marian. 😀 for jeg har brugt rigtig lang tid på at spekulere over på hvilket måde jeg bedst fik tydeliggjort det som jeg anser for at være netop sjælelig voldtægt.
(red. Spørgsmålstegn hermed fjernet. 😀 )
harning said
Og tænk! – det er hvad forældre, lærere og pædagoger udsætter børn for på en daglig basis – visse af dem endda med argumenter om at det er en sund og vigtig del af børneopdragelsen…
Marian said
Det er da også vigtigt at gøre det så tidligt og så eftertrykkeligt klart for børn, at det er (over)magten, der styrer. Altså, hvis de skal blive til veltilpassede samfundsborgere. Hvor sundt det er, er et andet spørgsmål…
harning said
Aha…, hvor er du klog Marian -selvfølgelig er det sådan det hænger sammen. 😉
Gid nogen dog havde gidet forklare mig det tidligere (i stedet for at bruge argumenter om det vigtige med intimitet i kommunikationen og at børn i virkligheden slet ikke hører med ørerne men med øjnene) – så havde jeg jo forstået nødvendigheden af den sjælelige voldtægt for flere år siden…..
Susan said
WHAT! Saadan behandler man s.. da ikke andre mennesker (uanset alder, position m.v.) Det er som du skriver sjaelelig voldtaegt.
harning said
Helt enig Susan – ikke desto mindre er det en strategi som ofte anvendes af voksne overfor børn og som hver gang jeg hører/oplever det får min mave til at slå knuder og hårene til at rejse sig på armene og jeg er simpelthen ude af stand til at begribe hvorfor voksne synes det er i orden at behandle børn på den måde.
Marian said
Måske er det, fordi vi så tidligt i livet bliver gjort til ”en skygge af ingenting”, at vi har svært ved at se det ske? Jeg har set det masser af gange, både overfor børn, og – i måske lidt mindre tydelig udformning – også voksne imellem. Men der gik lang tid, før jeg forstod hvad det egentligt var, jeg overværede respektive selv var involveret i, der fik min mave til at gå i knuder og hårene til at rejse sig på armene.
Jeg tror, de fleste er sig lige så lidt bevidste om, hvad de har gang i, som jeg forstod det førhen. Og de gør det, fordi det i sin tid blev gjort ved dem.
dax2 said
Jeg kan desværre ikke deltage i denne debat, jeg kommer til at tænke på at jeg savner en, som kigger mig i øjnene og sender sin varme ånde på min hånd.
harning said
Jamen det lyder da helt trist Dax. 😦
dax2 said
Ja det er frygteligt!
harning said
Det tror jeg på – det må du da se at få gjort noget ved Dax. :-)¨