Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 160 463 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

Posts Tagged ‘psykisk syge’

Medicin på eget ansvar?

Posted by harning på november 23, 2008

Mine sidste to indlæg har fra hver sit perspektiv haft medicin som bivirkning, hvorfor jeg egentlig synes det var bedre at samle problematikken i et selvstændigt indlæg.

I hele den vestlige verden bruger vi forskellige typer af medicin til at behandle og holde visse ”symptomer” nede hos de dele af befolkningen som vi karakteriserer som psykisk syge (diagnoser som depression, skizofreni, hele det neuropsykiatriske spektrum m.f).

Hvorvidt medicin generelt er en god eller dårlig idé, er ikke min pointe i dette indlæg. Det er derimod det faktum at vi til den ene side accepterer og til tider lovpriser denne medicin samtidig som vi til den anden side ikke anerkender de bivirkninger som medicinen også kan føre med sig.

Mit spørgsmål handler derfor om ansvar. Først et par eksempler:

1. En ung mand tager livet af sig selv mens han er påvirket af medicin hvor bivirkningerne ifølge indlægssedlen er selvmordstanker og selvmordsforsøg.

2. En ung mand slår en anden person ned mens han er påvirket af medicin hvor bivirkningerne ifølge indlægssedlen er emotionel instabilitet, fjendtlighed, og aggression.

Hvis ansvar er de to unge mænds handlinger?

Er det deres eget ansvar, fordi de vælger at spise en medicin som har disse bivirkninger? Er det lægens ansvar som har udskrevet medicinen? Er det medicinalvirksomhedens ansvar som har udviklet medicinen? Er det de pårørendes, omgivelsernes ansvar som ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme? Er det samfundets ansvar som tillader disse mediciner? Eller er det sådan, at de unge mænd hver især har ansvar for deres egne handlinger og at medicinens bivirkninger ikke er relevante?

Forestil dig en retssag – Hvordan synes du at ansvaret skulle fordeles? -Hvem burde dømmes?

©Harning

Læs også: Psykisk syge straffes hårdere
Og: Europarådets Torturkomité om forholdene i det danske sundhedsvæsen…….
(hvis du gerne vil vide mere om såvel forskellige bivirkninger og alternative behandlinger kan du finde en del her)

Posted in Alle Harnings indlæg, Børn&Unge, Borgerrettigheder, Bureaukrati & Jura, Debat, Lidt af hvert....., Politik | Taggad: , , , , , , , , , , , , , | 13 Comments »

Termination af de psykisk syge – en samfundsbetragtning

Posted by harning på oktober 11, 2008

Nogle bureaukrater er netop fremkommet med et lovforslag om at vi bør registrere alle psykisk syge.

Etisk råd udtaler at dette er en dårlig ide. Hvorfor etisk råd overhoved blander sig i debatten synes umiddelbart at stå lidt hen i det uvisse – medmindre vi antager at Etisk råds primære opgave er at hjælpe samfundet med at skille sig af med besværlige,anderledes ikke normtilpassede individualister og skabe en hyggelig, ensartet masse.

Med ovenstående antagelse in mente bliver Etisk råds begrundelse for hvorfor det er en dårlig ide noget mere klar.  De forklarer nemlig at de: ”frygter, at psykisk syge helt vil fraskrive sig medicinen, hvis de risikerer at ende i et centralt register hos myndighederne. ”

Selvfølgelig skal de psykisk syge ikke fraskrive sig medicinen. Og naturligvis er det mest fornuftige at eksperimentere med forskellige medikamenter i det skjulte for på denne måde at finde frem til den bedste terminationsmetode. Samtidig med at man offentligt går ud og flytter fokus i debatten ved at tale om centrale registre (som om et sådant register i forvejen ikke ville kunne oprettes på ti minutter ved samkøring af lægernes registre).

Etisk råd vil nemlig på denne måde give befolkningen tid til langsomt at vænne sig ved tanken om det fælles bedste. Genialt.

Endnu mere genialt fremstår det når man medtænker hvorledes man kan anvende lægerne i propagandaen – udtalelser fra så agtværdige medlemmer af samfundet om ”kalkuleret risiko” (de sindsyge er som bekendt farlige) og ”manglende personaleressourcer” skal sikkert snart få rodfæste i befolkningen. Særlig nu hvor vi står overfor en finansiel krise og stigende arbejdsløshed.

Genialt.

For selvfølgelig vil samfundet så på sigt indse, hvad det endnu ikke helt forstår, at de der underlige, anderledes mennesker er alt for plejekrævende og koster os alt for meget – og at en mere organiseret udryddelse derfor er den eneste fornuftige løsning.

©Harning

Posted in Alle Harnings indlæg, Borgerrettigheder, Bureaukrati & Jura, Debat, Politik, satire | Taggad: , , , , , , , , , , , | 42 Comments »