Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 159 549 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

  • Annonser

Posts Tagged ‘empati’

Fulde folk er uværdige

Posted by harning på augusti 29, 2008

At de fleste af os vel har prøvet at drikke lidt mere end vi havde tænkt os, er irrelevant.

At alkoholisme er en anerkendt sygdom i henhold til WHO, er irrelevant.

For fulde folk er uværdige.

For samfundet.

Spørgsmålet er, om de overhoved er mennesker?

Lad mig illustrere med et par eksempler.

En meget kold vinternat, efter en glad aften i byen, var jeg ved at snuble over en kvinde som lå halvejs i en gadedør, halvejs ude på fortovet. Hun havde ingen frakke på, fine dansesko og var overhoved ikke til at få liv i. Der kan hun jo ikke ligge tænkte jeg, og ringede derfor efter en ambulance – men ved oplysningen om at hun lugtede stærkt af alkohol, nægtede de at hjælpe og bad mig i stedet ringe til politiet. Det gjorde jeg så. Politiet sagde, at det kunne de virkelig ikke tage sig af, og om jeg synes det var så stort et problem så kunne jeg jo bare selv tage hende med hjem!

Og så var der sagen med min gamle nabo. En sød, meget meget omsorgsfuld kvinde – der desværre også var alkoholiker. Et misbrug som hun dog forsøgte at tage sig ud af med jævne mellemrum ved brug af antabus. Godt forsøgt, men iblandet desperation og depression knap så godt. For når hun fik det rigtig dårligt, ja så tog hun et par ekstra antabus og drak en liter vin til. (En kombination der som bekendt kan have dødelige konsekvenser. )

En af disse gange var det min daværende kæreste og jeg der fandt hende. Bevidstløs. Vi ringede naturligvis efter en ambulance, som faktisk kom og tog hende med på sygehuset. Der fik de liv i hende igen, hvorefter hun tog hjem – sammen med sin sygejournal, tog et par antabus og en liter vin mere. Vi ringede endnu engang til alarmcentralen, også denne gang var de vældig hjælpsomme. Troede vi. For ud kom et par politibetjente, kiggede på den bevidstløse kvinde på gulvet, trådte hen over hende og begyndte at lede hendes skuffer igennem efter den sygejournal som hun havde ”stjålet” fra sygehuset. På spørgsmålet om hvor ambulancen blev af, fik vi svaret, at der skam ikke kom nogen, for nu var de godt trætte af hende inde på sygehuset og ville bare have deres ejendom, sygejournalen, tilbage.

Ovenstående historier er efterhånden nogle år gamle, men at politiets menneskesyn ikke har forandrets synderligt meget i de år der er gået, fremgår desværre med al ønskværdig tydelighed efter onsdagens ulykkelige hændelse. (eller rettere, mangel på hændelse) der resulterede i en kvindes død.

Men måske er det bare mig der har et forkert menneskesyn.

For fulde folk er uværdige.

For samfundet.

Spørgsmålet er, om de overhoved er mennesker?

© Harning

Red. : 30-8, og historien fortsætter
Annonser

Posted in Alle Harnings indlæg, Debat | Taggad: , , , , , , , , | 21 Comments »