Mor, er jeg kristen?
Posted by harning på september 21, 2010
Vi sidder i bilen, en smule forsinkede på grund af vejarbejde og min morgentrætte hjerne kører mere eller mindre på automatpilot, og så er det at otteåringen stiller spørgsmålet:
– Mor, er jeg kristen?
– Øh.. det ved jeg sørme ikke, det er lidt kompliceret skat, tror du på gud?
– Ja, DET gør jeg, jeg tror på at han passer på os og sådan, for det har vi talt om i skolen og jeg så en film i fjernsynet…… (hér holdt min allerede trætte hjerne op med at lytte til beskrivelsen af filmen og flyttede fokus til at vi vist hellere må se at have lidt mere styr på hvad ungen ser i fjernsynet)
– Okey, jamen så kan det godt være at du er kristen, men det kan også være at du er muslim eller jøde.
– Muslim?, Jeg er ikke muslim, de spiser ikke det samme mad som mig i skolen. De tror på en anden gud.
– Nej skat, muslimer tror på den samme gud som kristne gør, så selv om de spiser noget andet i skolen end hvad du gør så tror de altså på den samme gud som du tror på. Forskellen er hvilken historie om gud man tror på, hvilken bog man læser og hvilke regler man vælger at følge. Men guden er den samme.
– Men, ER jeg kristen mor?
– Jeg ved det ikke skat, hvis du tror på gud så må du læse bøgerne og lære dig mere, og så når du bliver voksen, kan du bestemme hvilken historie om gud du vil tro på og hvilke regler du vil følge.
Herefter fulgte så en snak om Jesus, den frie vilje og hvorvidt otteåringen synes at forældre skulle bestemme hvad børnene troede på eller ej…
Og ja, han tror på at Jesus gik på vandet og på elver og trolde og…
***
Det der med børn og børneopdragelse er bare ikke så nemt! Slet ikke om morgenen. 🙂
©Harning
Harning 
Per-Olof Johansson said
– holder meget af den slags historier! Du har nok allerede forpasset tidspunktet – mindes den kvindelige vikar som der meget avanceret i midt50’erne i ‘kristendom’ lærte os om Darwins udviklingslære i 1. mellem. Læste forleden om at hendes datter er blevet – katolik. 🙂
harning said
Sådan kan det jo gå så uheldigt. 🙂
tosommerfugle said
Min erfaring er at nøglepunktet er at nå til en forståelse for at tro er et valg. Da dette gik op for mig omkring syvårs alderen, tog det ikke mange splitsekunder for mig at holde op med at tro på alt det der omkring ”den alfaderlige Gud”.
Det var mens jeg sad alene i haven en sommerdag under en stor blodbøg. Jeg snakkede ikke med nogen om det, men fandt mit eget verdensbillede.
harning said
Smukt. 🙂
Ligesom jeg vil at min søn selv skal finde sit eget verdensbillede, og dertil vil jeg gerne at han så længe som muligt skal have lov til at bevare sin fantasifulde barnetrosmystik – uanset om den så handler om elver, guder, superman eller hvad nu….
Spørgsmålet er så bare hvor nuanceret og åbent han kan tro når nu den udefrakommende indoktrinering synes at være noget enkeltsporet….
Donald said
Kender du Dødehavsrullerne? De forskere fortæller, at der var mange, der gik rundt og prædikede. Det er lidt morsomt at få den vinkel på. Jeg havde også en religionslærer, som lærte os om astronomi og jordens skabelse 😉 og en anden, der læste gammel-testamente med litterære briller, det var godt.
harning said
Det er nemlig godt Donald. 🙂
At se verdenen med andres briller sætter ofte gang i spændende tanker. 🙂
jensdrejer said
Hahaha – skøn historie! Jeg vil da gerne sende nogle links til ateistisk propaganda…… men jeg tror faktisk det er mere effektivt, hvis du prøver at læse højt fra biblen. Så går det nok snart over, hehe….
harning said
Haha – ateistisk propaganda:-)
Mit problem er vist snarere, selv at lade være med at indoktrinere barnet med min egen agnostiske-på grænsen til ateistiske ”tro”, og lade ham tage et selvstændigt valg. I hvertfald så længe det selvstændige valg ender med at være i overensstemmelse med mors. 🙂