Kilroy was here
Posted by harning på juni 14, 2009
Kært barn har mange navne og Graffiti ligeså.Kunst eller hærværk – meningerne er mange, men faktum er at vi mennesker helt tilbage fra stenalderen til dagens unge har haft et uimodståeligt behov for at markere os i verdenen, give hver vores individuelle ord med på vejen og gøre os udødelige ved at præge huler,mure,sten, vægge og togvogne med mere eller mindre kreative kreationer.
Nu har Bristols bymuseem taget konsekvensen og ved at tilbyde en udstilling fra en vor tids største graffitimalere Banksy synes de at anerkende Graffitien som kunstart. En beslutning og en anerkendelse jeg bare kan tilslutte mig – hvor kontroversiel den tanke så end måtte synes nogen.
©Harning
Banksys hjemmeside.
Louise said
Altså det afhænger da ét hundrede procent af, HVILKEN grafitti, der er tale om.
– Fordi man kan skrive alfabetets otteogtyve bogstaver, er man jo ikke forfatter.
– Fordi man kan holde på en dåse spraymaling, er man jo ikke grafittikunstner.
Eller er jeg bare hægtet for vildt af???? 😯
(selvfølgelig er mangt et stykke grafitti et kunstnerisk værk/udtryk, ligesom meget dælme ikke er. Agtigt.)
harning said
Enig Louise. Alt afhænger af definitionen af ordet graffiti. 🙂
Ligesom der er forskel på alfabetet og en roman – så er der selvfølgelig også forskel på fx tags og større graffitimalerier som måske endda har et mere alment samfundsmæssigt budskab (j.f. fx Banksys graffiti)
Så, mon ikke det vi trænger til er en bedre fælles definition af hvad der er hvad – og hvor grænserne går?
dax2 said
Kunst er menneskets forsøg på at bruge ord, lyd og billede som gengivelse af menneskers udseende, følelser og handlinger.
Overmaling af et lokaltog med store underlige bogstaver, som ikke siger mig noget, kan godt være kunst. Om det er _god_ kunst ved jeg ikke rigtig, det synes jeg ikke. Jeg så nogle graffiti malere udstille på Statens Museum for Kunst, men selve museet var så ødelagt af smarte arkitektoniske påfund at jeg blev helt distraheret.
De graffiti-malere, som malede hen over ruderne på S-togene mens de holdt parkeret i Tåstrup, burde skamme sig, de burde friholde ruder, så passagererne får lys og iøvrigt også litra numre etc.
harning said
En påstand kunne være
at god kunst er kunst som går i dialog med betragteren, som involverer, som fremkalder følelser.
at kultur er det vi gør på vores fritid, sammen og med andre når vi som individer og som samfund udvikler os åndeligt.
Og at Graffiti derfor er både kunst og kultur i vores moderne samtid – ligesom den har været det i århundreder før vores tid.
Og apropos tags – og Kilroy was here, så må en af de ældste vel siges at være R.I.P – i forskellige afarter; ønsket om at mindes de døde (udødeliggøre de nære og kære) synes således også at være en nærmest iboende naturlig adfærd for mennesket. Og i den forbindelse må vi endelig ikke glemme de forntidsminder som vi idag skatter så højt og betragter som vigtige dele af vores fælles kulturelle arv – omend disse netop ikke er andet end skriblerier om hvem der var hvor hvornår.
Ang. togvognene i Tåstrup, så kender jeg slet ikke sagen Dax – men det lyder virklig ikke rart at være spærret inde i en togvogn og end ikke kunne se ud ad vinduerne. – Ups! Jeg misforstod vist din kommentar.. Men pointen må være den samme – lys skal der til når man sidder i en togvogn. 🙂
jensdrejer said
Jeg kan ikke desværre ikke stemme, for der mangler en mulighed som jeg kan tilslutte mig.
Nogen gange er grafitti kunst – andre gange er det bare grimt/hærværk. Nogen gange kommer det an på hvem der har lavet det og nogen gange kommer det an på hvor det er. Hvis det er på f.eks. Rosenborg slot eller Københavns rådhus, så er det ikke kunst uanset hvor flot det er eller hvor dygtig kunstneren er.
harning said
Hehe Jens. 🙂 – er du sikker? Kunne man ikke forestille sig at graffiti malet på fx Rosenborg slot kunne være begge dele? Både kunst og hærværk?
Udelukker det ene nødvendigvis det andet?
Tina - omme i London said
Jeg elsker graffiti og har altid gjort det. Jeg er heldig nok til at nyde Banksy’s vaerker paa murene omkring mig rimelig tit og elsker det.
jensdrejer said
Uha, den er svær. Jo, måske kan grafitti godt være både kunst og hærværk. Det er vist det man nogen gange ser på S-togene!
Men det er udelukket på Rosenborg slot. Der ville grafitti ALTID være hærværk. Og det er jo nok problemet. Alle mennesker ville nok aldrig blive helt enige om grænserne for kunst og hærværk. Jeg synes faktisk at der er noget grafitti som er så flot, at man skulle lade det være. Indtil der kommer nogen og ødelægger det med deres grimme og latterlige tags. Dét er nemlig også hærværk!
harning said
Er også vild med graffiti Tina – selv går jeg og pusler med at få nogen til at lave et større maleri som skal strække sig fra under til overetagen herhjemme. 🙂
harning said
Jeg synes egentlig ikke at det er så svært Jens – for for mig udelukker det ene stadig ikke det andet. Hvad enten det er Rosenborgs eller mine egne ydermure så ville jeg betragte det som både kunst og hærværk – hærværk mest fordi jeg ville betragte det som urimeligt og noget krænkende at én eneste kunstner, (som ikke er mig. 🙂 )skulle afgøre hvad der skulle pryde slottets eller mine mure.
Grimme ligegyldige tags må jeg erklære mig enig i – dog fortsat med det forbehold at ingen af os vel idag er kede af tidligere tiders egentlig ret ligegyldige helleristninger. 🙂
tosommerfugle said
Graffiti er sådan set næsten altid pr. definition hærværk, hvilket så ikke har noget som helst at gøre med om det er kunst eller ej. Her i det københavnske må jeg sige at det er ret sjældent at jeg ser graffiti som jeg vil kalde for kunst. En del tags er gennemførte nok til at de kan siges at være farvemæssigt dekorative, men uden at de har andet budskab end at insidere kan se hvem der sidst sprøjtede på dén flade. Desværre er de alt for ofte placeret groft hensynsløst, som f.eks. på S-togs vinduer, eller hen over velholdte og kønne bygninger.
Banksy (som jeg også har brugt et par gange på min blog) hører jo så til dem som tydeligvis mener noget med sine værker. Og de fleste af dem er både indholdsmæssige rimelige, og placeret på en nogenlunde hensynsfuld måde. At det så er blevet til at den heldige ejer af muren kan sælge værket for store penge, er så en ganske anden sag.
Et problem ved graffiti er at det er alt for nemt at fatte nogle dåser og tro ”nu er jeg graffiti kunstner”. F.eks. helleristningerne tror jeg var udtryk for at kulturen så det som noget særligt, og er derved noget helt andet – også selv om indholdet jo ofte ikke er så dybt.