Indifference (Codeswitching *4*)
Posted by harning på maj 14, 2009
***
skogar av metroseksuella androgyna pojkvaskrar och virtuella universum fylda av spyfärdiga, kvalmende, blöjbytande pappabloggar
en verden af kompliceret idioti på højt niveau
hvor digte skrives
uden rim og ræson, om gulerødder og murbrokker og betonlebber
som var dét, det vackraste Gaia hade att erbjuda.
Och kanske är det så
att indifference är det nya Utopia?
***
©Harning
Harning 
dax2 said
Tillad mig en kommentar: Jeg elsker blojbytande pappor och bloggar.
De må gerne komme sammen. Og gerne på Svensk som er så smukt et sprog.
Jeg elsker også din weblog og ville ønske at den havde forbindelse til en storskærm i folketinget.
Jeg er i mange øjne en gammel mand, selv om jeg ikke er så rynket at det gør noget og jeg har set tid og sted og ser det stadig hvor man ikke digter, ikke snakker, ikke tror at folk kan have de samme følelser som en selv.
Men det nye Utopia, vores visioner, vores mål,
det ved jeg skal være at leve
og give livet videre på en blå planet.
Skriv et digt, mor, var der engang en bogtitel.
Den ramte lige hvor det gjorde ondt.
harning said
Rødmer jo helt nu. Mange tak Dax. 🙂
Også jeg er vild med engagerede fædre og blogs – men synes jeg er ved at drukne i en strøm af ligegyldigheder og ensartetheder og mennesker der bare vil tækkes, som ikke tør eller kan stå ud. Mennesker som ingen mening har eller for hvem alt er lige godt eller lige skidt.. 😦
silhuet said
”spyfärdiga”
Uhmmmmm…fantastisk ord, fyldt med pondus og tilbageholdtheder.
Jeg oplever, at jo mere kynisk, hånlig og strengt retorsik du gebæder, jo højere status opnår du. I hvert fald indenfor det litterære parnas.
Men sådan kan vi jo mærke os verden forskelligt. Og det er godt nok.
Jeg ved sgu ikke, om jeg vil tækkes. Jeg vil dog nødig stækkes. Vingerne er i forvejen lidt flossede 😉
harning said
Visst är spyfärdiga et herligt ord! 🙂
Og nej jeg opfatter ikke dig som en der vil tækkes. Slet ikke. – og tænkte faktisk da jeg skrev kommentaren herover hvorledes jeg skulle undgå at alle følte sig ramt over en kam når nu jeg skrev så generalliserende, men faktum er at jeg finder en kedelig,ligegyldig ensartethed i den mere eller mindre offentlige debat (især herover) hvor alt skal være så ”pænt” og ”rekorderligt” og hvor de såkaldte mænd nærmest står i kø for at skrive om deres små babypus.
Dermed ikke sagt at jeg bryder mig om den mere danske variant hvor provokation for provokationens skyld ofte synes at være idealet….
Indenfor lige det litterære område forholder det sig, som du også er inde på, til en vis del anderledes. For til den ene side synes jeg at du har ret i at kynisme m.v ses som noget positivt samtidig som jeg synes at mange slipper afsted med at skrive om de mest ligegyldige ting på den mest ligegyldige facon i den mest ligegyldige form.
dax2 said
Min tanke er at de indifferente rim og pappor, som dog alligevel trods alt bryder ud i lovprisning af livets under, nyfødte børn, muligheden for at være mand og dog kærlig som en god mor, det kan og skal være begyndelsen til mere. At skrive digte og romaner er en proces, og det nytter ikke at sætte litteraturen på papir og så lægge den ind på hylderne i et bibliotek.
Fra blojorne går der en lige linie til børnetilsyn, anbringelse, familieterapi, skole, uddannelse, udluftning i klasselokalerne, folkeskolelærernes oprør mod utroligt dårligt arbejdsklima, politisk arbejde for reformation af psykiatrisk vård og så videre.
Men en gang imellem (oftere end ikke) støder man selvfølgelig på selvforherligende ligegyldigheder. Det er tegn på at man selv er kommet længere.
Den evne er nødvendig, hvis man som leder vil styre en gruppe mennesker i retning af en bedre produktion.
harning said
Nu var min tanke bag mere generel end bare omkring de fædrenes skriblerier om hverdagens mirakler. 🙂
– men jeg kan da godt se din pointe i at der kan være en lige linje fra det hverdagsagtige til mere overordnede seriøse sider af forældreskab og samfundssyn, dog synes jeg at den kan være ganske svær at få øje på lige som jeg nok stadig må fastholde min aversion mod ensrettethedens tristesse…