Er indvandrerbørn overhoved mennesker?
Posted by harning på februari 5, 2009
Gang på gang hører vi de unge af anden etnisk herkomst end dansk fortælle at de bliver diskriminerede og udsat for racisme. Og gang på gang forsøger vi som samfund påstå, at det ikke sker. Nu viser det sig så, at i hvert fald én skole på Nørrebro konsekvent har behandlet børn med indvandrerbaggrund ikke bare som andenrangsborgere – men som mindre værd end de materielle ting som vi omgiver os med. For på Rådmandsgade Skole anser man ikke at indvandrerbørn har samme ret til at slippe for at blive mishandlede som etnisk danske børn. Når etnisk danske børn bliver slået på, laves der som minimum en underretning til socialforvaltningen, når lamper ødelægges og vægge tegnes på indgives der en politianmeldelse, men når børn af anden etnisk herkomst end dansk bliver slået på så anser skolen ikke at dette er noget som bør indrapporteres*- hverken til det ene eller til det andet sted.
Og så er det jeg undrer: Hvis indvandrerbørnene allerede i skolen, gentagne gange og meget konkret oplever at deres ve og vel er undtaget loven og at de ikke har samme rettigheder som alle andre børn i Danmark – hvorfor skulle de så ikke have en følelse af at de bliver diskriminerede og udsat for racisme?
Og når de allerede som små børn oplever, at det danske samfund opfatter dem som helt legale boksepuder for vokse – hvordan skal de så, som voksne, kunne føle sig som værdige mennesker?
Eller som mennesker i det hele taget…..?
©Harning
Harning 
Marian said
…og hvordan skal de kunne lade være med at give voldeligheden videre?…
mb said
Her mener øvrighedens repræsentanter åbenbart, at man gør mere skade ved at ‘lægge sig imellem’ øretæverne, end ved at undlade. Mon ikke det i høj grad er udtryk for, at man ikke aner hvad man skal stille op. Hvilke muligheder har man reelt for repressalier, uden at det går ud over ungerne – som formodentligt i en vist omfang endda vil stille sig på forældrenes side?
Kan man med et snuptag lære tusindvis af forældre hvordan man opdrager uden fysisk vold?
Evt. tvangsfjernelser i det omfang, vil alene blive et større logistisk problem. Der er hverken hjem, plejeforældre eller penge nok.
Men det er vel helt i tråd med, at man heller ikke skal blande sig i at små (kommende danske) børn går hjemme hos forældre, der ikke kan tale dansk, heller ikke må ‘tvinges’ i vuggestue/børnehave til ondsindede pædagoger, for at få det lært.
harning said
Det er et godt spørgsmål Marian, et spørgsmål som jeg da rigtig gerne så at skolen besvarede.
For et halvt års tid siden så jeg et program i SVT (Syndabockarna) som omhandlede en skole i Malmö. Skolen havde som alle andre skoler i Malmö kommune null-tolerance overfor kriminalitet – hvilket indebar at en enkelt tag på toilettet eller en enkelt smadret pære førte til politianmeldelse af den antageligt skyldige elev. Skolen anså nemlig at det var yderst vigtigt at være konsekvent og at lære børnene om ret og fejl i samfundet – særlig de unge indvandrere.
Hvad der derimod ikke blev meldt til politiet, var når indvandrerbørn fik bank derhjemme….”Forklaringen” fra skolens rektor var omtrent den samme som Rådmandsgades skole forsøger sig med – at det jo ikke er lige så slemt for netop disse børn at blive slået derhjemme…..
(tror for øvrigt at skolen nu er lukket)
harning said
Mb
jeg kan ikke se hvorfor det skulle gå mere ud over ungerne eller at det logistiske problem skulle være større bare fordi det er børn af anden etnisk herkomst end dansk som det handler om. Vi har en lov, den skal overholdes af alle og så er jeg da sådan set ligeglad med om en forælder slår sit barn med en bøjle fordi vedkommende har haft en dårlig dag på arbejde, er fuld, selv er blevet slået som barn, eller er af anden etnisk herkomst end dansk – det er simpelthen bare ikke acceptabelt.
Og som samfund har vi et ansvar for, at alle børn behandles ens og lige værdigt – uanset nationalitet. Vi ser jo heller ikke mellem fingrene og undskylder anden slags kriminalitet – bare fordi den kriminelle er indvandrer.
At påstå at der er tale om et etnisk kulturelt fænomen synes jeg desuden er dybt krænkende og patroniserende overfor alle de indvandrerforældre som faktisk ikke slår deres børn.
Hvis vi skal bruge argumentet med at der ikke er resurser til at gøre noget (omend det ikke er holdbart rent juridisk), så kan vi lige så godt sige, at det er helt acceptabelt at etnisk danske børn med forældre på overførselsindkomst eller forældre som er alkoholikere bliver slået – da der er en overrepræsentation af disse grupper i statistikken.
Ang. tvungen vuggestue – så synes jeg at det er en helt anden problemstilling, hvorfor kan du bla. læse mere om i indlægget: Indvandrerbørn skal lære dansk.
silhuet said
Jeg kan mærke magtesløsheden helt ned i maven. Følelsen af at blive overset. Overhørt. Mindreværdiget (hvis det begreb findes)
Ikke at være værdsat skaber værdiløshed.
Vi skal huske at se. Os selv og hinanden!!!!
UanSet herkomst
meretzki said
Denne problematik er yderst svær at gøre noget ved.
Det ville kræve en utroligt stort indgreb fra myndighederne, og som det ser ud til lige nu, ja så er det ikke muligt.
Der skal ufatteligt meget mandskab og penge til at kunne komme sådan noget til livs. Og det er jo ikke kun indvandrer familier der har dette problem, det er jo lige så meget de danske familier, men jo, nogle indvandrer har en helt anden opdragelses-form end danske familier.
Vi kan alle blive enige om at det er ganske forfærdeligt at det forgår, og at øjne og munde forbliver lukket overfor dette problem.
Tror bare ikke på at, som det ser ud nu, vil være meget man kan gøre ved problemet. Og er 100% sikker på at dette vil skabe problemer i fremtiden, med hensyn til kriminalitet osv. Jeg ville heller ikke have det godt i et land, hvor jeg bliver behandlet som en andenrangs borger, selvom jeg var født og opvokset i landet. Så kan godt forstå at ”de” laver ballade engang imellem, at dette så ikke er den rigtige måde at reagere på, må vidst være et emne for sig.
Marian said
Jeg kan nu godt se, hvordan det kan gå ganske så grueligt ud over børnene, hvis myndighederne henvender sig til forældrene, i første omgang måske bare med en løftet pegefinger: Her i DK slår vi ikke børn (…du må nøjes med psykoterror, det gør vi andre – bare min sarkasme, undskyld)! Det kunne tænkes, at nogle forældres reaktion er et ”kom-her-og-få-lidt-ekstra-tæv (og diverse trusler) fordi-du-har-sladret!” Og det kan også tænkes, at det faktisk virker efter hensigten, og lukker munden på barnet. Med fatale følger.
mb said
Raapil har et andet syn på den sag: http://raapil.dk/?p=6833
harning said
Raapil er naturligvis velkommen til at have sin mening mb – det gør bare ikke skolens ageren hverken lovlig, eller rimlig i følge min opfattelse.
harning said
Hej Meretzki og velkommen til. 🙂
At antage, at det er svært at få forældre til at holde op med at slå sine børn synes jeg ikke er nogen rimlig begrundelse for ikke at følge loven. Da revlsesretten endelig blev afskaffet i 1997 var der da også mange forældre som synes at det var noget pjat at de ikke længere måtte slå deres børn, men det var jo heldigvis ikke ensbetydende med at man undlod at afskaffe den.
I Sverige hvor det blev forbudt allerede i 1958 at slå sine børn, tog det da også lidt tid for befolkningen i al almindelighed at tage forbudet til sig :
I 1971 (altså 13år efter forbudet) mente 53 % af de svenske forældre at det var i orden,at slå sine børn.
1981 var antallet nede i 26 %
og i år 2005 mente ”kun” 13 % af de svenske forældre at det var i orden at slå deres børn..
– og vi bør da så sandelig også huske at skolen i de sager hvor de ikke laver en underretning i lige så høj grad kan anses som kriminelle som enhver anden der mener sig have ret til at opfinde og efterleve sin helt egen lov.
Og her dukker endnu et problem op – for hvordan forklarer man for disse børn, at de skal rette sig efter de danske love – når hverken deres forældre eller deres skole gør det….
harning said
Men det er jo det samme som gør sig gældende for etnisk danske børn Marian – så kan vi lige så godt genindføre revlsesretten igen.
Susan said
Hmmm, jeg synes den er svaer. Skolen proever jo at tage haand om kulturforskelle ved at oplyse foraeldrene. Selvfoelgelig boer foraeldrene vide at revselsretten er afskaffet i Danmark, men det er jo ikke sikkert at de ved det. Paa denne maade proever skolen at lade tvivlen komme foraeldrene til gode denne gang og forhaabentlig var beskeden til foraeldrene ogsaa at i fremtiden vil det blive indberettet.
Paa den anden side saa er vi jo selv indvandrere og jeg er sikker paa at Cathrines skole ikke ville taenke 2 gange foer de evt indberetter hvad der skal indberettes uanset kulturforskelle. Hvis de skulle tage hensyn til alle de mange forskellige kulturer her, saa ville de ikke have tid til andet naesten.
harning said
Jeg synes egentlig ikke at den er spor svær, for det er simpelthen ikke den enkelte lærer eller skoles opgave at foretage den vurdering. Deres opgave er udelukkende at underrette forvaltningens sagsbehandler (j.f serviceloven) – hvad social/familieforvaltnigen så vælger at gøre er op til dem – igen indenfor lovens rammer, men netop forældrerådgivning er jo ofte anvendt.
Og ja, for forestil dig at man på Cathrines skole valgte kun at underrette når børn fra én bestemt kultur og/eller én bestemt socialklasse blev udsat for noget, men ikke underrettede når det gjaldt alle de andre kulturer/socialklasser. Det ville jo slet ikke gå.
Susan said
Du har ret. Det er sjovt som Danmark generelt set har saa travlt med at vi alle skal vaere lige, men naar det kommer til stykket saa har Danmark meget svaerere ved at i praksis behandle alle lige, hvor vi lige her i mit smoerhul faktisk behandler alle saa lige som muligt … hvilket nemlig betyder at mange bliver behandlet forskelligt (her taenker jeg paa differentieret undervisning, ekstra undervisning, tutoring m.v.).
Det viser jo bare at Danmark slet ikke kan finde ud af at integrere en anden kultur, vi er en flok halal hippier som Naser Khader kalder det, som ikke toer foelge vores egne regler naar vi moeder lidt modstand i form af en anden kultur, saa ved vi slet ikke hvilket ben vi skal staa paa. Naar der stilles spoergsmaalstegn ved vores maade at goere tingene paa, saa kan vi ikek finde ud af at haandtere det. At vi saa heller ikke erkender at vi maaske kan laere noget af andre landes maade at goere tingene paa er jo bare trist og synd for boernene det gaar udover.
jensdrejer said
Jeg synes også det er en svær situation, da jeg også frygter(lige som Marian) at det kan føre til repressalier over for børnene, fordi de har ”sladret”. Det kan nemt udlægges på den måde, at de har svigtet familien.
Det er en svært situation. Jeg beklager – jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal mene. Jeg har nok mest tendens til at være enig med dig! Du har fuldstændig ret i alt hvad du skriver. Men jeg synes også at skolen har nogle fornuftige argumenter.
Men det vigtigste er måske, at det ville sende et meget stærkt signal, hvis alle disse forældre blev meldt. På den måde kunne man måske håbe, at det ville føre til forbedringer for rigtig, rigtig mange børn.
harning said
Jeg kan kun sige det samme til dig Jens,som til Marian, at risikoen for repressalier overfor børnene altid er der uanset etnisk baggrund og at den eneste måde hvorpå vi ville kunne undgå det ville være at genindføre forældrenes ret til at slå deres børn.
Og så kan jeg jo ikke lade være med at undre – hvilke argumenter er det som du mener er fornuftige fra skolens side?
jensdrejer said
I stedet for at straffe forældrene for at komme fra en anden kultur(sådan kan man sagtens udlægge det), så prøve at de oplyse forældrene, give dem en forståelse for konsekvenserne for børnene og give dem nogle nye pædagogiske redskaber de kan bruge i stedet for. Det synes jeg er meget prisværdigt.
Men problemet er, at det rokker jo ikke ved alle dine argumenter. Du har stadig ret, at alle er lige for loven. Forældrene har ikke lov til at slå og skolen har pligt til at indberette! Du har fuldstændig ret – det kan ikke gradbøjes. Og hvis man forsøger, så nærmer det sig selvtægt. Skolen har overtaget domstolens arbejde og frikendt forældrene for straf. Og det er jo ikke skolens opgave.
Marian said
Selvfølgeligt gælder det i samme omfang etnisk danske børn. Og ja, så kunne vi lige så godt indføre revselsretten igen. Eller også kunne vi prøve at se på, hvad det hele egentligt starter med og bunder i…
Susan said
Jeg synes Bente Boserup fra Børns Vilkår har fat i det rigtige. Det er godt og rigtigt af skolen at oplyse og undervise, det lyder faktisk til at skolen har gjort noget rigtig godt, med skuespil, lege og generel oplysning til alle forældre og ikke kun til en enkelt gruppe. MEN som Bente Boserup også siger, det må ikke være i stedet for at anmelde dem til myndighederne, det skal være et både og og ikke et enten eller.
http://www.berlingske.dk/article/20090205/danmark/90205085/
Det vil sikkert gå udover nogen børn, der er nogle forældre der vil reagere som om børnene har sladret, men så er det jo op til skolen og dem der ellers omgåes børnene at følge op på det, anmelde det igen, oplyse og uddanne igen, hjælpe Ali og hans forældre på samme måde som man vil hjælpe Jens og hans forældre. Det duer ikke at nogle børn føler sig behandlet anderledes alene på grund af deres kultur, når vi samtidig kræver at de skal opføre sig som ”rigtige” danskere!!
Og her taler jeg ikke om hensyn til religion, det er en helt anden diskussion synes jeg.
Susan said
Harning – jeg har tildelt dig en pris 🙂
http://susan.smartlog.dk/jeg-har-f-et-en-pris—–post158871
harning said
Netop Jens – skolen har handlet som om de, og de alene, besidder nogle kompetencer som de hverken er uddannede til eller for den sags skyld ansatte til at varetage. Og det er bare ikke i orden!
harning said
Det lyder som om Bente Boserup umiddelbart har fat i den rigtige ende Susan. 😀
(omend, hvis man skal være lidt karrig – så er skolens opgave at oplyse, undervise og socialisere eleverne, hvilket skal ske i samarbejde med forældrene. Men det er klart hvis man gradbøjer socialisering af eleverne og samarbejdet med forældrene så går den nok lig. 😀 )
harning said
Hvor er du sød Susan – Tak for det. 🙂
raapil said
Harning, hvis du nu læser den artikel (http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=55816) fra bladet Folkeskolen, som jeg linker til, så kan du se, at skolen NETOP har gjort noget, at de har taget ansvar og taget både forældre og børn alvorligt.
Var man gået til myndighederne med sagen, så var der ikke kommet noget ud af det, for så ville forældrene og deres børn klappe i og lukke helt af. Med den metode, skolen brugte, ser det ud til, at det faktisk er lykkedes for læreren at få forældrene til at tænke over problemet.
Man skal ikke være så autoritetstro, at man tror at sociale myndigheder altid er de rette og de bedste til at klare problemerne. Her har DET CIVILE SAMFUND taget affære, og bravo for det og klapsalver til den dygtige lærer.
Mit eget indlæg: http://raapil.dk/?p=6833
harning said
Hej Raapil og velkommen til. 😀
Jeg tror det er første gang nogen har anklaget mig for at være autoritetstro eller at jeg for den sags skyld skulle mene at de sociale myndigheder er de bedste til at klare problemerne. Havde den latterlige anklage trods alt ikke fået mig til at grine højt. :D, ville jeg have slettet den del af din kommentar da den, hvis den skulle tages alvorligt, af mig ville betragtes som krænkende og dermed injurerende.
Men tilbage til emnet:
Uanset hvad du måtte have af personlige meninger om vores lovgivning og den pågældende sag – så berettiger det hverken dig eller lærerne at tilsidesætte loven. Hvis man er utilfreds med loven så står det enhver frit, at forsøge at påvirke politikere ad demokratisk vej.
Det står derimod ikke enhver frit selv at afgøre hvilke love man føler for og har lyst til at overholde – den slags hedder anarki, en samfundsstruktur som jeg tvivler på at du reelt ønsker.
raapil said
Taktak – og noget med injurier skal jeg altså ikke rodes ud i, har rigeligt i at slås med Kimpo i disse dage 🙂
Vi bliver nok ikke enige, for selvfølgelig ønsker jeg ikke anarki, men trods alt synes jeg det vigtigste er børnenes tarv, ikke om vi overholder loven.
harning said
Barnets bedste, ja – men spørgsmålet er hvem der skal afgøre det. Hvis værdier de de rigtige? Hvem ved bedst? Hvilke grupper forældre må slå deres børn? Hvilke må ikke? Hvilke børn har bedst af at se at loven ikke gælder for dem?
Og hvor går grænsen?
For vi kan vel også være enige om at den lærer som ikke havde lyst til at lave en underretning til socialforvaltningen om at Sonays far havde taget kvælertag på hende (netop med begrundelsen at det så bare ville blive værre for hende)ultimativt nok ikke handlede udfra barnets bedste interesser?
raapil said
Jo, men situationen var lidt anderledes på Rådmandsgade Skole.
harning said
Nej den var ej.
Om den ene lærer eller den anden lærer anser sig for at vide bedst, have de bedste værdier og have retten selv tage personlig stilling til hvor grænserne går- er akkurat det samme. Og dertil kommer at hverken du eller jeg ved noget om hvad børnene på Rådmandsgade skole helt konkret har fortalt, hvad de er blevet udsat for og hvad de måske bliver udsat for i fremtiden…
Susan said
Det her er sikkert ikke specielt for Rådmandsgades skole. Gad vide om ikke det samme resultat kan fåes i mange skoleklasser i landet.
Så egentlig burde dette eksempel være et hint eller rettere kæmpe spark til ”nogen” om at der mangler noget oplysning og viden om hvorvidt man må slå sine børn eller ej.
vi forventer at alle der er født og opvokset i Danmark ved at revselsesretten (jeg kan ikke stave det ord i dag) er afskaffet, men det er altså kun 11 år siden og jeg tvivler på at det er nået ud til alle.
Forskellen mellem Sonay og Rådmandsgade skole er at ingen (såvidt vides) børn fra Rådmandsgade skole er døde!
tosommerfugle said
Jeg synes nu at det vigtigste er at det ser ud til at lærerne ikke blot lod den passere (i en kulturrelativismes navn), men gør noget for at forældrene skal forstå at den ikke går i Danmark. Men jo, det havde da været lidt mere regelret om de samtidig sendte et pip til de sociale, om at de er i gang med at at ”undervise” forældrene. For jeg er bange for at deres pointe med om det ville hjælpe at sende sagen til socialkontoret er ganske overordentligt relevant.
harning said
Selvfølgelig er det relevant at oplyse og skabe forståelse i befolkningen for hvilke love og regler vi har i Danmark og hvorfor – en opgave folkeskolen da gerne må påtage sig i langt højere udstrækning end hvad den generelt gør idag.
Og nu er det jo ikke fordi jeg ligefrem tror at socialforvaltningen er superkompetenete i børnesager – så en antagelse om at de ikke havde kunnet hjælpe så meget er i og for sig ganske forståelig.
Det forandrer imidlertid ikke, dels at vi har en lov og at jeg meget nødig ser at lærere, pædagoger m.fl. sætter sig ud over den og handler/undlader at handle som det lyster dem. Det er en yderst uheldig spiral som i dén grad fjerner enhver retssikkerhed for den enkelte borger (i dette tilfælde det enkelte barn og den enkelte forælder).
Dertil kommer at lidt oplysning og en gang undervisning yderst sjældent er nok for de forældre som har et indgroet reaktions/opdragelsesmønster – der skal opfølgning og støtte til – hvilket socialforvaltningen men ikke skolen har mulighed for at give.
Og, så kunne jeg stadig godt tænke mig svar på hvorledes det er meningen at disse børn skal føle sig lige værdige i det danske samfund, når love som er beregnede til at give dem rettigheder ikke gælder – for det er stadig det konkrete budskab som bliver sendt til børnene.
Og,og,og..
(Der kan for øvrigt også lægges en økonomisk betragtning – for som forælder ville jeg nok blive ret sur hvis mine børns skole valgte at bruge nogle penge som skulle have været gået til undervisning til at opdrage på andre forældre – fremfor at sende bolden videre til socialforvaltningens økonomi hvor den retteligt hører hjemme.)
Sonia said
Til Mb:
90 pct. af de tvangsfjernede i København var fremmede:
http://danmark.wordpress.com/2008/03/27/90-pct-af-de-tvangsfjernede-er-fremmede-i-københavn/
Sonia
harning said
Hej Sonia og velkommen til. 😀
Jeg er ikke sikker på om hvad du egentlig vil sige med din kommentar og på hvilken måde den er relevant i sammenhængen – men lader den stå og håber på at Mbs svar gør mig en smule klogere. 😀
(og hvem er ikke fremmed i storbyen? – som til størstedelen består af tilflyttere. 😀 )
Sonia said
Talen var om tvangsfjernelser og bl.a. deres omfang. Da ville jeg angive en kendsgerning hentet fra det officielle Danmark, så dette i hvert fald ligger fast. Og jeg vil da gerne supplerende påpege at efter mine sigtepunkter skal man have været ualmindelig blind for at kunne overse, at alle disse nye koder fra Mellemøsten ville ramle frontalt sammen med 68-eren eget nyskabte paradis. At de ansvarlige så vælger langt hen ad vejen at ignorere alt som værende problemer, når de knytter sig til indvandrerne i forhold til os og ligefrem fremelsker parallelsamfund forhindrer ingenlunde katastrofen, som vi i dag ser i Rosengård i Malmø. Den er her om 10-12 år.
Jeg plejer at være ret god til at give et skud :
http://danmark.wordpress.com/2009/02/06/rosengaard-malmoe-de-ville-have-mere-frihed-i-mellemoesten/
Sonia
harning said
At påstå at indlæg og deraf følgende kommentarer omhandler tvangsfjernelser er vist at stramme den noget Sonia – anbringelse af børn er en helt anden diskussion og bør derfor tages i et helt andet forum. Ligesom dine ”kendsgerninger” i sammenhængen lader en hel del tilbage at ønske.
Hvad angår segregering af diverse grupper og den dermed indlysende risiko for ghettorisering, snæversynethed m.v – så er det vel noget som alle er enige om er en dårlig ide, Omend løsningsmodellserne er forskellige – men også dette falder fuldstændigt udenfor nærværende debat.
Hvad angår din referance til Rosengaard, hvor du angiveligt skulle have sat din helt egen fod en enkelt gang – bærer også denne reference desværre præg af manglende viden og falder desuden også fuldstændigt udenfor emnet i nærværende diskussion (til forskel fra fx.Hermodsdalskolen hvor der, som tidligere redegjort for, er markante sammenfald med Rådmandsgade skoles ageren og udtalelser).
harning said
(for god ordens skyld, i tilfælde af at nogen skulle være i tvivl, så er Raapils konstatering af at skolen er en del af det ”civile samfund” fremfor en del af forvaltningen naturligvis ikke korrekt)
Susan said
Jeg springer lige tilbage og min kommentar er til din Harning nr. 32.
For at nogen mennesker kan foele sig ligevaerdige med andre, skal de behandles ligevaerdigt. Hvis man fra barn laerer at regler ikke gaelder for mig fordi det er synd for mig, fordi jeg har en anden kultur, fordi jeg er roedhaaret, fordi jeg har briller etc. etc. saa faar vi et samfund hvor der ikke er respekt mellem menneskerne og hvor mange foeler sig haevet over lovgivningen/reglerne (skrevne og uskrevne).
Jeg mener at skolen umiddelbart gjorde det rigtige i at invitere alle foraeldre ind til rollespil, oplysning mv. De skulle bare ogsaa have meldt det til de rette myndigheder.
Skolerne har direkte adgang til mange familier og derfor synes jeg umiddelbart det er naturligt at skolerne varetager mange af de her generelle oplysningsopgaver, saa mange skoler vil faktisk kunne laere af den del som Raadmandsgades skole gjorde rigtigt. Ja det koster penge, men det koster ogsaa samfundet penge at have ”utilpassede” unge.
Jeg tror faktisk at det ville vaere enormt laererigt hvis der var mange flere foraeldre”uddannelses”moeder paa skolerne. Jeg kan forestille mig en masse emner der kunne tages fat i, hvor man kan laere om hinandens kulturer, baggrunde og finde faelles fodslaw eller i hvert fald naerme sig hinanden mere og acceptere hinandens forskelligheder og se en styrke i det.
Maaske er jeg paa vej ud af en tanget her 🙂
harning said
Jeg synes egentligt ikke at du er spiller for langt ud på tangenterne Susan – idet noget af diskussionen også handler om hvad skolens opgave er og hvad den kunne være, og som nævnt tidligere synes jeg ikke nødvendigvis at skolens valg af at ”undervise”/”oplyse” forældrene er forkert.
Problemet er bare, at jeg (bla efter otte år i skolebestyrelsen på en meget stor skole), ved hvor uendeligt få penge der er alene til at sikre de mest nødvendige lærertimer, skolebøger m.v.
I det perspektiv synes jeg at det er væsenligt enten at skille opgaverne og økonomien ad efter hvor de retteligt hører hjemme eller at sikre den enkelte skole flere penge til netop forældrekurser.
Og… såfremt man vælger den sidste løsning, nemlig flere forældrekurser, så synes jeg også at disse bør gives af dertil uddannede personer – hvad enten disse personer så er pædagoger med særlig viden om børns udvikling eller jurister (muligvis socialrådgivere) med særlig viden om lovgivning.
Og såfremt ovenstående gør sig gældende – ja, så er jeg helt enig med dig i betragtningen om at langt flere forældrekurser/uddannelser på skolerne ville være meget gavnligt. 😀
Susan said
Helt enig, der boer vaere en pose penge allokeret specielt til det. Ligesom der er penge allokeret specielt til andre ting – jeg regner med at det ogsaa er saadan i Danmark.
Åbent brev til Rådmandsgade skoles skolebestyrelse « Harning said
[…] Skrevet af harning på februar 7, 2009 Som tidligere mangeårigt skolebestyrelsesmedlem på en større dansk skole er det med stor undren at jeg har læst Jeres profil på Rådmandsgade skoles hjemmeside. Af denne fremgår det at skolens rektor Lise Egholm er “strategisk leder” i skolebestyrelsen. Omend jeg kan have forståelse for et enkeltindivids psykologiske bagvedliggende behov for at fremstille sig selv i så positivt et magtlys som overhoved muligt, må jeg sige at jeg ingen forståelse har for at I, som valgte forælderepræsentanter, finder det acceptabelt at sekretæren i skolebestyrelsen (j.f. folkeskolelovens §42. stk 6) officielt betegner sig som skolebestyrelsens “strategiske leder”. For mig at se, så har I hermed valgt at sende et budskab om at Jeres funktion – alene er at danse efter rektors pibe. Altså en marionetfunktion. (Hvilket naturligvis forklarer at I ikke reagerede da jeres inspektør gik ud i offentligheden og afgav ytringer der tydeligt viser at hun på ingen måde har lyst til at rette sig efter hverken Folkeskoleloven (j.f) eller lov om social service (j.f)) […]
Katie said
Kære Harning,
Nu har jeg fulgt debatten – både i medierne og på blog mv. og føler i den sammenhæng et behov for at nuancere et par af problemfelterne.
Som udgangspunkt har jeg forståelse og sympati for dine synspunkter – dog kan meget fine sproglige indpakninger samt kendskab til folkeskoleloven og diverse §er, virke hule, når man selv, som ”praktikker”, er vidne til en helt anden hverdag.
Der kan være mange meninger om det pågældnende tilfælde fra en 2. klasse på Rådmandsgades Skole, hvor en ledelsen (+ lærer) i stedet for at anmelde mistanke om vold til de sociale myndigheder, vælger at søge dialog med forældrene vha alternative metoder. Da jeg selv er ansat som lærer på Rådmandsgades Skole, vil jeg ikke kommentere direkte på den sag.
Ligeledes er pligten til at indbette heller ikke til at diskutere – da den er lovpligtig….Dog kan debatten nuanceres…
Først og fremmest oplever jeg det som ”letkøbt” at tegne et billede af en hel skole ud fra en historie, der tilfældigvis rammer medierne, fordi den er af tilpas opsigtsvækkende karakter. Dernæst må de normative rammer, som skolen fungerer i og under, naturligvis inddrages, for at skabe et nogenlunde retfærdigt billede af den hverdag, som både ledelse, lærere og vigtigst af alt børnene befinder sig i.
Rådmandsgades Skoles skoledistrikt er det mest socialt belastede i København. Seneste målinger viser, at ca. 1500 borgere befinder sig udenfor eller med svingende tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette har imidletid stor betydning for vor skoles daglige praksis samt vores elevgruppe. Det er således langt fra første gang, at vi møder børn, som af forskellige årsager ikke trives eller lider omsorgssvigt af forskellig karakter. Og nej, vi ser ikke igennem fingrerne med hverken vold i hjemmet, omsorgssvigt eller andet, bare fordi et barn har sort hår eller hedder Ahmed! Dette er et enkeltstående tilfælde, som bl.a. hænger sammen med mange års frustration over manglende effektivitet og langsom behandlingstid ved indberetning til de sociale myndigheder. Vi oplever flere gange om året, at børn må vente op til et år eller længere, på at en indberetning fører til konkrete løsninger. Hele det sociale område er simpelthen så udtømt og underprioriteret, at det på sigt, kun vil skabe større polarisering mellem samfundsklasserne og forstærke den allerede stødt voksende sociale ulighed. Sålænge at staten og kommunen ikke formår at yde effektive løsninger til de mange børn/unge/familier, der så kraftigt har brug for det og så længe, at vi som arbejder i skolesystemet konstant føler, at ”det ikke nytter” at gå til myndighederne, så forudser jeg, at vi vil se langt flere forsøg på at tænke alternativt i mødet med de ressourcesvage familier.
Alt det bedste
Fra Katie
harning said
Hej Katie og velkommen til. 🙂
Jeg er på ingen måde uenig med dig i at det sociale system har mange brister – hvilket jeg egentlig synes jeg har gjort opmærksom på rigtig mange gange, i rigtige mange forskellige sammenhænge. Det forandrer bare ikke ved, at det er den måde som vi har valgt at bygge vores samfund og retssystem op på, og at de mennesker som arbejder indenfor dette system derfor har en pligt til både at følge systemet men så sandelig også at gøre opmærksom på de fejl og mangler som systemet indeholder.
Hvad angår lange ventetider – så er det naturligvis et problem i sig, men derfor kan man ikke undlade at underrette. Hvis man som lærer og skole dertil ønsker at gøre andet udover og som supplement til underretningen så synes jeg, at det er glimrende – så længe det man vælger at gøre holder sig indenfor lovens rammer (herunder naturligvis den enkeltes retssikkerhed) og skolens budgetter.
Men når det er sagt, er jeg også nødt til at påpege, at en meget stor årsag til at lærere og pædagoger oplever at deres underretninger ikke bliver taget tilstrækkeligt seriøst eller ageret på tilstrækkeligt hurtigt – skyldes lærernes og pædagogernes manglende kundskaber om hvorledes en underretning skal skrives. Hvilket til dels er uddannelsesinstitutionernes skyld men så sandelig også den enkelte lærer og pædagogs – idet vi alle har et selvstændigt ansvar for at sikre de kompetencer der kræves for at vi kan varetage vores job.
Og for god ordens skyld så er også jeg ”praktiker” (dog ikke på lige netop Rådmandsgade skole) og som sådan synes jeg da, at jeg har en langt større forpligtigelse til at sikre at vores love* ikke udhules end hvad en ”ikke-praktiker” har.
*(love som er grundforudsætningen for individets/barnets/forælderens retssikkerhed)
harning said
Ps – ang. hvorvidt det er for ”“letkøbt” at tegne et billede af en hel skole ud fra en historie… ”
1.
Jeg tror lige som Susan, på ingen måde at Rådmandsgade skole er den eneste skole i Danmark hvor denne problematik findes.
2.
Hvis skolens leder ikke står for hvad der er repræsentativt for skolen- hvem og hvad gør så?
Susan said
Hmmmmm
http://www.berlingske.dk/article/20090211/politik/702110105/
Koebenhavns kommune gaar ind for ”selvtaegt” ??
harning said
Ja, jeg læste det også i går og var ved at få en blodprop- for hvordan i alverden kan de mene at det er i orden at tilsidesætte lovgivningen!? Og hvor skulle skolerne for øvrigt lige få ressourcerne fra? Og igen – hvor forestiller de sig lige at grænserne går (som din artikel viser er der jo også nogen som mener at heller ikke incest skal være ensbetydende med underretning)?
Det virker desuden dybt besynderligt at de skulle ønske at sende et budskab om at underretninger nærmest er noget farligt, en slags straf – for sådan er det jo slet ikke. Tværtimod. Underretningspligten er til for at hjælpe det enkelte barn og omhandler bestemt heller ikke kun børn der bliver slået. Så betyder forslaget at skolerne fremover også skal lade være med at underrette når et barn fx har brug for særlig støtte for at kunne tilgodese sig undervisningen?
Og hvis en underretning til socialforvaltningen er en straf – er det så ikke uretfærdigt at etnisk danske forældre straffes hvis forældre af anden etnisk baggrund end dansk ikke straffes?
Og hvis det nu er en straf, hvad er så sandsynligheden for at forældre i al almindelighed vil samarbejde omkring en underretning vedr. deres børn? – Hvis det at få hjælp til talepædagog, ordblindhed, specialklasse osv. osv. lige pludselig bliver ensbetydende med en straf af forældrene – hvad er det så for et budskab vi sender? At det er forældrenes skyld?
Det eneste positive i hele denne affære er at lærerne ser ud til at modsætte sig forslaget – og det er jo dejligt at høre. 🙂
(Og så bliver jeg drønirriteret hver gang ordet indberetning anvendes. Det er muligt at jeg er en sprognørd. Men det hedder altså underretning – og for mig er der en verden til forskel på at indberette noget og at underrette nogen om noget. Skal man tillige være juridisk pernitte – så kunne jeg sagtens forestille mig en sagsbehandler der ikke mente sig nødsaget til at gøre noget ved en indberetning – idet hun jo alene skal agere på en underretning…)
Katie said
Kære Harning,
Som sagt, er jeg enig i, at man bør indberette til de sociale myndigheder ved mistanke om mistrivsel i hjemmet – understreger blot min forståelse for, de frustrationer, der i mange tilfælde får lærere til at tænke alternativt.
Ligeledes er jeg enig i, at det er ledelsens ansvar at sætte lærere og andre inden for det pædagogiske felt ind i, hvordan en underretning skrives/udføres. Dog mener jeg ikke, at det alene kan bruges som argument til, hvorfor behandlingstiden i det sociale system er rystende langsom. Vi har mange dygtige sagsbehandlere, men desværre alt for få til alt for mange sager.
Derudover mener jeg ikke, at det hverken kræver kurser eller fantastisk formuleringsevne at formulere, at ”lille Hans-Morten er kommet gul og blå i skole og påstår, at far har slået ham”.
Den kan vel ikke misforstås.
Jeg har selv sendt talrige underretninger afsted, hvor indholdet ikke er af mild karakter, og afventer stadig over et halvt år senere, mulighed for hjælp til disse meget forsømte børn. Det kan ikke beskrives som andet en d dybt ulykkeligt og møgfrustrerende!
Vh Katie
harning said
Katie
Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et langt svar – men erkendte at det bare ville foranledige at jeg gentog mig selv. Jeg vil derfor nøjes med at gøre opmærksom på:
1. Jeg har ikke udtalt at det er ledelsens ansvar at uddanne lærerne. Vi er således ikke spor enige i dette. Det er i første omgang uddannelsesinstitutionernes og i anden omgang den enkelte lærers. Ledelsen må nemlig indledningsvis antage, at de ansatte reelt har de kvalifikationer som kræves for at udføre jobbet (medmindre de ansatte ikke er uddannede lærere).*
2.Jeg skrev udtrykkelig at det sociale system har brister og at ventetiderne er et problem i sig – jeg skrev ikke at problemet ”alene” skyldes de dårlige underretninger.
3. Hvad du mener med at du fortsat afventer hjælp til forsømte børn et halvt år senere ved jeg faktisk ikke – idet der er tale om en meget overordnet udtalelse. Mener du, at du er orienteret om hvad socialforvaltningen har foretaget sig(ikke foretaget sig) i disse sager? Eller mener du, at du gerne ville orienteres? Eller mener du, at børnene ikke har fået den hjælp som du vurderer at de har brug for? Eller?
*( Når det er sagt, så vil jeg dog lige tilføje at ledelsen sjældent er befordrende for underretningernes udformning idet de ofte stiller krav om at lærere ikke må udtrykke sig negativt om eleverne og i samme åndedrag sætter lighedstegn ved negativitet og objektivitet. )
Jens Ole Henningsen said
OG de danske forældre ved, hvordan man opdrager deres børn? nej, jeg synes bare, i generaliserer for vildt indvandrerbørn. Der er nogle, der er virkelig gode, som ikke har været med til en lille smule lovovertrædelse, og det er jo mega syndt for dem…
harning said
Øh…. Jens Ole
Jeg finder det desværre vanskeligt at besvare din kommentar idet det er mit indtryk at du hverken har læst indlægget eller de efterfølgende kommentarer…? Kan det passe?
Otto said
Det skal så også lige siges at pæredanske folk, inklusiv mig selv, også bliver ”diskrimineret”. Jeg blev eksempelvis kaldt ”danskersvin” for nogen år tilbage på en skolen, jeg gik da straks ind til skole inspektøren og fortalte det, og gæt hva? han gjorde ingenting.
Er det kun for dårligt og racistisk og diskrinerende når det er invandrene det går ud over?
Der er inkompetance alle steder, nogle gange går det ud over invandrene, nogle gange går det ud over danskerne. Hvofor skulle det ene være værrere end det andet.
Udover at blevet kaldet ”danskersvin” blev jeg også overfaldet af en pakistaner og hans danske kammerat, heldigvis var jeg dog i stand til at forsvare mig men, overfaldet fik ingen konsekvenser for de to overfaldsmænd.
Hvorfor lave denne illusion af at det kun er invandrene det går ud over?
harning said
Hej Otto og velkommen til. 🙂 Og jeg vil da desværre gerne give dig ret i at inkompetence findes alle vegne, men:
Jeg vil gerne opfodre dig til at læse indlægget endnu engang (og gerne kommentarerne efterfølgende) da din egen kommentar tyder på at du ikke har læst det som du kommenterer på. Såfremt du, efter at have gjort dette, gerne vil komme med en ny kommentar og bidrage til diskussionen om emnet så ville det da være fedt. 🙂
Et clue: emnet er IKKE at det er VÆRRE at noget dårligt sker for en indvandrer fremfor en dansker. Heller ikke omvendt.