Harning

Självklart att pappor inte ska övernatta på BB!

Posted by harning på december 12, 2008

Enligt sydsvenskan finns det inte plats för övernattande för pappor på UMAS nya BB.
Nej, det är väl självklart!
Undersökningar visar att det är säkrare för mor och barn att föda i det egna hemmet. Den enda anledningen för en kvinna att vilja föda på sjukhus måste därför vara att hemmiljön känns stressande att sjukhuset trots allt tycks vara ett bättre och lugnare alternativ – om BB då skulle tillåta att den stressade hemmiljön följde med mamman så förlorar de ju  hela sitt  existensgrundlag omkring normala födslar.

©Harning

Läs även: föda hemma , Hjemmefødslel.net ,barneguiden.dk

31 kommentarer to “Självklart att pappor inte ska övernatta på BB!”

  1. Marian said

    Måske lidt off-topic, men dog apropos hjemmefødsler vs. sygehusfødsler: “Industrial Childbirth”. Ville egentligt skrive om det. Nærmere sagt om mine spekulationer mht. PPD når jeg læser en sådan beretning.

  2. harning said

    uha..det gør helt ondt at læse Marian.

    Og selvom det vel næppe er helt så grotesk i Danmark og Sverige – så kan jeg alligevel finde mange ligheder – ikke bare i det overordnede – men også i detaljerne.
    Som danske sygehuse der stadig giver nyfødte sutteflaske – istedet for at vente på at moderens mælk løber til (med meget uheldige konsekvenser).
    Eller de forskellige regler på sygehusene om hvornår de tar vandet- hvis vandet ikke er gået af sig selv. Tidsregler som veksler mellem 24/36/72 timer alt efter hvor i landet den fødende befinder sig, men årsagerne til de på forhånd fastlagte tidsgrænser under de 72tim er hospitalernes tid og plads.
    Og jeg kunne blive ved….så vist er der ligheder.

    Sygliggørelse og samlebånd burde ikke være ord der på nogen måde kunne forbindes med den helt naturlige og rolige sag – en fødsel egentlig er.

    (ang fødselsdepression, så er det mit indtryk at man indtil nu har taget sig fornuftigt af det i DK – med information, forståelse og uden sygliggørelse af de nybagte mødre)

  3. dax2 said

    Hvad er BB? Bed and Breakfast?

  4. harning said

    Haha Dax – det havde jeg slet ikke tænkt over fordi udtrykket er så rodfæstet for mig – men du har selvfølgelig ret i at som ikkesvensk læser lyder det naturligvis som noget helt andet end hvad det er.
    BB er en forkortelse af det gamle ord BarnBördhus – og refererer således til den afdeling på sygehuset hvor kvinder føder og hvor de nye mødre kommer sig efter fødslen (altså det vi på dansk kalder for fødsel/barselsgang).

  5. Marian said

    Det var måske en gang, at man tog sig fornuftigt af det. I dag hedder det – som med alt andet, der bare minimalt overskrider hvad systemets snævre kasser definerer som “normal” nedtrykthed – piller (der så gør det at amme barnet nærmest til en umulighed, med mindre man vil forgifte sit barn, eller også gerne ect – for det skal jo gå stærkt. Vi kan jo ikke vente de par dage, for ikke at tale om måske uger, til den nybagte mor har fundet sig i sin nye rolle. Det ville jo kræve støtte og omsorg fra omgivelserne.

  6. Marian said

    “fundet sig tilrette i sin nye rolle” skulle der have stået. Blev rundforvirret, fordi kommentaren blev spist første gang jeg prøvede😦

  7. harning said

    Ja, det lyder jo ikke så godt Marian.😦 – og jeg synes faktisk godt at de bare kunne lade de ammende mødre ifred et par år endnu- når nu de har en helt ny gruppe som de kan øse piller på.

  8. dax2 said

    Mon ikke praksis på fødeafdelingerne varierer meget stærkt? Mon ikke der er nogle afdelinger, hvor ledelse og personale i forståelse hjælper i de situationer, hvor der er fare for stress eller fødselstraume og depressioner?

    Det er nu ikke noget, jeg har gode erfaringer med, men jeg kan bare ikke tro, at det som jeg har været ude for er det generelle niveau.

  9. harning said

    Jeg tror da også at der er forskel fra fødeafdeling til fødeafdeling Dax – ligesom jeg er overbevist om at de allerfleste jordemødre og sundhedsplejersker har en meget fornuftig tilgang/indgang til de nye mødre, men nu er det jo selvfølgelig heller ikke dem der stiller diagnoser og udskriver medicin – det er typisk den praktiserende læge.

    Hvorvidt dine erfaringer er eksempler på det generelle niveau – er lidt svært at tage stilling til, da du jo ikke kommer nærmere ind på hvad disse erfaringer er..

  10. Marian said

    Nej nej, Harning. Dem skal vi også have fat i. Ikke i stedet for. Og hvad egentligt med de nyfødte selv?? Mon ikke også der er en vis procentdel af dem, der har en fødselsdepression?? Jeg burde faktisk få en medalje (af farmaindustrien, i hvert fald) for denne hypotese, synes jeg. Nu mangler vi bare en test, der kan afsløre en sådan depression. Hm, hvad med at tage tid på hvornår de skriger, hvor længe, og måle lydstyrken? Det må da kunne bruges som diagnosekriteria.

  11. harning said

    Ja, jeg havde da ihvertfald slet ikke set den hypotese komme.😀
    Men hvordan du vil få fat i de nyfødte…det er jo en smule problematisk idet nogen jo allerede har været ude og sige at brystbørn ikke tar skade af de medikamenter moderen får mod depression.. Men mon ikke det bare er et mindre PRproblem; noget med at selv om barnet ikke tar skade – så får de heller ikke glæde af medicin via modersmælken?

  12. dax2 said

    Jamen Harning, du skal da bare læse de sidste linier —

    “Det er nu ikke noget, jeg har gode erfaringer med, men jeg kan bare ikke tro, at det som jeg har været ude for er det generelle niveau.”

    — som et udtryk for at jeg er klar over, at der kan være store problemer. Min søn blev født for 34 år siden. Vores forhold gik næsten i stykker med det samme, og 12 år efter flyttede jeg med min søn uden moderen til Vejby, hvor jeg bor endnu. Hun og jeg er efterhånden meget bedre venner end dengang; jeg er begyndt at kunne klare situationer, hvor jeg bliver kritiseret ud over al rimelighed (også selv om jeg ikke har noget at sammenligne med). Jeg så ikke usikkerheden bag kritikken om at jeg ikke var stærk nok og alt sådan noget. Jeg skal jo ikke fortælle hele min livshistorie for at få en generel vinkel ind:

    Fødeafdelinger kan, hvis de kender lidt til livshistorier, hjælpe både mand og kone ved at fortælle lidt om de følelser, som gennemstrømmer en kvinde, der føder, og måske interessere sig for at der findes kvinder, som ikke vil giftes og forklare manden at det er lidt usædvanligt og hvad gør man så.

  13. harning said

    Dax, uden helt at vide det, så kan jeg ikke forestille mig at der er sket de store ændringer på det område siden du fik din søn – der er simpelthen ikke ressurser til den slags samtaler på fødegangene.
    Det vil typisk være familiens sundhedsplejerske som taler med forældrene om de følelser som der måtte være omkring et barns fødsel og hvis faderen ikke bor sammen med moderen(eller ikke er tilstede når sundhedsplejersken besøger familien) – ja, så vil han typisk være henvist til at søge privat psykolog eller selvhjælps/fædregrupper.

  14. Marian said

    Jamen, det er jo alt alt for upræcist, det der med modermælken! Vi skal da have Prozac i sutteflaske-udgave. Eller, vent, nej, Cymbalta selvfølgeligt. Prozac er jo uinteressant, siden patentet er udløbet.

  15. harning said

    medicin på sutteflaske..hm..ja, det kunne jo muligvis forklare visse sygehuses mani med at få børnene vænnet til sutteflaske frem for det noget langsommere og besværlige bryst…

  16. harning said

    Servicemeddelelse:
    De fornuftige jordemødre.😀

  17. dax2 said

    Sutteflaske eller ej – situationen kan være kærlig uden lykkepiller.

    Jeg tror heller ikke at tiden har flyttet sig til fordel for mere samtale og bedre information. Vi boede sammen og jeg var hjemme når sundhedssygeplejersken kom – men hun virkede nærmest som om hun ikke kunne fordrage mænd.

    Det, man kan håbe på, er, at flere artikler og weblogs som din, gør alle disse problemstillinger mere synlige.

  18. harning said

    Selv har jeg heldigvis kun været begavet med gode jordemødre og sundhedsplejersker ved mine børns fødsler – men der findes da sikkert også brodne kar i den branche, ligesom det også er en branche som lider af manglende resurser(tid) og det er selvfølgelig drønærgeligt når det kan få så stor en betydelse for den enkelte familie.
    Til den anden side synes jeg også (hvad indlægget vel primært også handler om) at vi skal passe enormt meget på med at unaturliggøre børnefødsler og forældreskab. Én teori om hvorfor bl.a. flere fædre nu oplever fødselsdepressioner går netop på de nye forventninger som stilles til faderskabet – og så synes jeg altså at vi som samfund er kommet lidt for langt ud, når en af de mest naturlige begivenheder i et menneskes liv skal udløse depression..

  19. silhuet said

    Jeg kan ikke få børn. Det i sig selv er ret traumatisk. Mon jeg så kan få stillet diagnosen “ikkefødselsdepression” ??😀

    (og helt generelt så er jeg altså ikke helt så overbevist som mange af jer andre om, at læger indenfor psykiatrien har onde eller menneskefjendske hensigter. Jeg tror bare, at de i deres ekstremt ensidige fokus på medicinsk terminologi og diagnosekriterier helt har glemt, at selve det at være menneske betyder: rekation og modreaktion. Og at dette at reagere – på mere eller mindre hensigtsmæssig måde – faktisk er udtryk for en naturlig og sund adfærd. Mens de kommer til at læse det ind i et sygdomsfikseret fokus og derfor diagnosticerer i øst og vest)

  20. harning said

    Du må vist hellere komme hjem til mig og få et glas rødvin og lidt johannesurt Silhuet.* 😀

    (og nu ved jeg ikke hvem du mener med “mange af jer andre” – for jeg er altså ikke på hold med antipsykiatrien.😀 – jeg synes bare at vi skal være meget påpasselige med at sygdomsforklare (ligesom jeg heller ikke mener at en diagnose er = sygdom eller ansvarsfralæggelse) og at medicin skal gives rimelig restriktivt – altså når alt andet er prøvet og selvfølgelig altid på et velinformeret grundlag)

    *hvilket klart er den bedste og sjoveste midlertidige kvik-ikke-fix-løsning jeg kender.😀

  21. silhuet said

    Rødvin altid, jo tak, men Johannesurt??? Det lyder lige lovlig voldsomt sundt😉

  22. harning said

    Johannesurtens virksomme stoffer – er naturens modsvarighed til kemiens lykkepiller.😀

  23. … også kaldet prikbladet perikum, eller “den grønne lykkepille” … Det ser forresten også ud til at den fremmer leverens nedbrydning af nogle typer kropsfremmede kemikalier. Derved kan den være farlig for nogen som er afhængige af medicin.

  24. harning said

    Apropos farligt og barnløshed – så kan såvel kemiske som grønne lykkepiller “neutralisere” p-pillers (og andre typer hormonpræventions) effekt.

  25. dax2 said

    Jeg er helt med på den med familieskabet.

    Nu spørger jeg måske dumt: Er fødsels-depressioner en “ny” diagnose eller har mødre også i 1800-tallet (og før) somme tider reageret med angst og sådan noget? Var hele problematikken den gang ikke snarere at man kun måtte blive mor, hvis man var i et ægteskab? Eller trivedes de små familier på landet så godt at de hjalp de for tidligt gravide mødre?

    Johannesurt – sikke mange ting du kender, Boel!

  26. dax2 said

    Jeg må forresten lige tilføje, at jeg troede det oprindelige indlæg handlede om, at mødre kunne føle sig mere trygge på et hospital?

  27. harning said

    Dax
    Johannesurt – i mine meget unge idealistiske dage havde jeg en forestilling om at jeg skulle være sådan en medicin/urte/heksedame – indtil jeg indså at jeg hverken har grønne fingre eller tålmodighed nok. Så min viden er desværre knap så stor på det område som jeg kunne have ønsket.😦
    —–
    Forudsætningen for at tale om en reel diagnose må vel ganske korrekt være, at den altid har eksisteret omend ingen har sat navn og kriterier på før – og med den forudsætning i baghovedet må fødselsdepressioner jo have eksisteret altid.
    Og dog..
    For der er naturligvis også medvirkende årsager/udløsende faktorer – ofte samfundsskabte – i individets afgørelse af egen lykke. Som fx i fædrenes tilfælde hvor der foreligger en antagelse om at det er de højere krav til fadersrollen som har eskaleret antallet af mænd som rammes.
    Tilsvarende har der sikkert gennem årene været forskellige faktorer som har gjort at mødrene har haft det mere eller mindre godt i deres rolle som mor (hvad enten dette så har været samfundets forkastelse af ugifte mødre, nyere tiders karrieremødre el. andet).

    (og indlægget var vist oprindeligt primært en harceleren over vores sygeliggørelse af fødsler, at hospitalsindlæggelse ikke er nødvendigt og faktiskt end ikke tilrådeligt ved normale fødsler og at det derfor ingen som helst grund er til også at ville “indlægge” mændene.
    Så jo, mødre skal være trygge.🙂 )

  28. dax2 said

    Hvad skriver du, Harning? Jamen hvad? Kan mænd “rammes” af fødselsdepression? Jeg er helt med på det med at samfundsforandringer medfører nye måder at opleve, nye begreber og nye diagnoser, det er ikke det, jeg mener — ja faktisk mente jeg at den gamle skrøne om de kernesunde bønder, som fødte hjemme, måske slet ikke holder, og at kvinder, som fødte børn i skjul hos venlige hjælpsomme mennesker, måske var en undtagelse, en herlig undtagelse fra datidens indgroede negle og fordomme.

    For at runde min historie af kan jeg sige at jeg tror ikke at hverken jeg eller min kone blev “ramt” af en fødselsdepression, men de ting, der ligger tæt op ad at være følelsesmæssige tumulter, som vanskeliggør en fredelig udvikling af samlivet, dem må man tage op med andre mennesker, hvis de ikke skal udvikle sig til mindre katastrofer eller bare ægteskabelige istider.

    Jeg tror ikke at antallet af barnemord i 1700-tallet kan sige noget om, hvorvidt fødselsdepression forekom dengang, men det kunne være et fingerpeg.

    Jeg tænkte nok at du mente at både mand og kone skulle blive hjemme, når konen føder børn. Det er også urimeligt at sygeliggøre det, men man skal dog også huske på at barsel var livsfarligt før man opdagede antiseptik og betydningen af bakteriefrit underlag og den slags. Det svarer efter min mening til, at man ikke skal sygeliggøre at man får en skramme på knæet, men på den anden side skal man heller ikke ignorere det – så kan der gå betændelse i.

    Smerterne ved fødsel skyldes iflg. generiske darwinister, at menneskehovedet i fødselsøjeblikket er blevet så stort som det kan blive, inden passage gennem bækkenet bliver umuligt; så uanset at jeg ikke kan føde børn vil jeg mene at dette her er en alvorlig sag, fordi vi befinder os på grænse af hvad menneskelig biofysik kan tåle.

    Hvis der nu er optræk til vanskeligheder og kvinden bliver indlagt, så er der vel ikke noget i vejen med at manden følger med og overnatter på Bed&Breakfast i nærheden? Det vigtigste er, at de kan få ro til at tale og leve sammen også i svære stunder.

    Man siger, at indiske landsbykvinder er gode til at føde børn alene og hurtigt, men jeg har også hørt, at det er en skrøne, en af den slags, man gerne ville tro på.

    Nu håber jeg ikke at jeg er kommet for langt væk fra emnet: At konerne ikke skal sygeliggøres (og manden heller ikke).

  29. harning said

    Det er rigtigt at barsel var livsfarligt i tidligere tider, ligesom infektioner var meget udbredt – men vi er altså nødt til at medtage at der også idag anno 2008 hvert år dør adskillege mennesker på sygehus netop grundet infektioner – en risiko som er betydeligt mindre med en ren og fin jordemoder i hjemmet hvor der heller ikke findes en masse andre smittebærere.
    Ang. smerte og smertelindring så er tallene fra Holland ganske interessante idet kvinder dér føder hjemme og i langt færre tilfælde får epidural blokader (en ikke helt risikofri smertelindring som for øvrigt ofte trækker fødselen i langdrag). I Danmark tilbydes hjemmefødende bla akupunktur som smertelindring, hvilket er helt uskadeligt omend jeg må tilstå at jeg personligt ikke syntes at det havde den store effekt…😦

    Og selvfølgelig er det en helt anden sag når vi taler om komplicerede fødsler – dog synes jeg heller ikke at manden skal overnatte på sygehuset i disse tilfælde men må, som du også er inde på, finde sig et alternativ. Sygehusene er til for de pleje og behandlingskrævende/patienterne – ikke til de pårørende.

    (og det er helt iorden at komme udenom og rundtom – det er jo sådan vi alle ofte bliver lidt klogere.😀 )

  30. Marian said

    Harning&Dax2: Jeg drister mig til at sammenligne (for et eller andet sted hen er mennesket jo også et dyr… ). Når man venter føl, altså ens hoppe, selvfølgeligt, så findes der en tommelfingerregel med, at hoppen skal bo i samme boks og samme stald mindst den sidste måned af drægtigheden, som hun og føllet så efter folingen skal bo i. Fordi hoppen så mht. bakterier m.v. når at etablere de omgivelser, føllet er vant til fra sit liv inde i hende. Nu er heste lidt mere sarte end mennesker. Føl udvikler en del mindre immunforsvar under drægtigheden end menneskebørn under svangerskabet, men alligevel tænker jeg, at et bakteriepres som det hersker på et sygehus, simpelthen ikke kan være helt sundt.

    Silhuet: Jeg er heller ikke “anti-psykiatri”, som begrebet i dag generelt defineres. Dvs. jeg tror ikke, at man når nogen steder hen med krig. – Hvilket ikke udelukker, at det stadigt af og til smutter for mig, den dér buddhistisk afklarede ro. Man er vel blevet traumatiseret og har således sine triggere… Jeg arbejder på sagen!

    Men, jo, jeg er anti-psykiatri i den forstand, at jeg jo ikke mener, menneskelig adfærd overhovedet kan være unaturlig (bemærk at jeg vælger ikke at sige “unormal”!), og at jeg, grundet min egen erfaring, har en noget anderledes indgangsvinkel til/forståelse af det, der af psykiatrien kaldes for “sygdom”, end flertallet.

    Jeg mener ikke, psykiatrien er direkte, bevidst, ondt eller menneskefjentlig. Dens virke bliver det dog, fordi den, ganske som samfundet overordnet set, er såpas ubevidst om sig selv. Paul Levy har skrevet en meget god artikel (én af de bedste) om emnet. Kan læses bl.a. hér. (Og måske/forhåbentligt også snart på dansk ovre hos mig🙂 )

  31. Marian said

    Siden jeg nu endeligt fik lyttet til udsendelsen, hér en yderligere anbefaling, hvis man interesserer sig for det dér med fødsler og traumatisering – i øvrigt både af mor, eventuelt tilstedeværende far og barnet: Interview med Annie Robinson, som er “doula” (=ikke-medicinsk fødselshjælper)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: