Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 152,722 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

Uskyldig indtil det modsatte er bevist?

Posted by harning på december 5, 2008

En dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har nu en gang for alle gjort klart at DNAregistre over uskyldige er i strid med menneskerettighederne – En dom som jeg naturligvis ikke kan andet end glædes over fordi vi alle hermed ikke bare har ret til at holde vores egne private oplysninger for os selv – men naturligvis også fordi dommen bekræfter mig i,  at ideen om at enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist, stadig ligger i grunden af vores retssamfund.

Interessant bliver nu imidlertid at se hvorledes vores myndigheder vil håndtere denne nye afgørelse, for som bekendt har vi i årevis registreret alle nyfødte der har fået foretaget en PKUtest. Som forælder har man ganske vist haft mulighed for at nægte samtykke* til at ens barns DNA blev opbevaret og registreret – men i virkelighedens verden har denne nægtelse været en, til tider, sandhed med modifikationer. Når jeg skriver sandhed med modifikationer skyldes det, at jeg  aldrig har givet samtykke til at mine børns DNA måtte opbevares længere tid end nødvendigt for at få foretaget selve testen, men da jeg jo er en mistroisk sjæl, så henvendte jeg mig efterfølgende til Statens Seruminstitut med anmodning om at mine børns tests blev destruerede. – Hvorefter jeg modtog en pæn skrivelse om at destruering var sket på baggrund af min henvendelse!
Men indtil da,var de altså blevet gemt – fuldstændigt i strid med mine tidligere ønsker og uden mit forudgående samtykke.

Så ja, interessant skal det blive at se hvorledes myndighederne nu vil gribe registret an.

Hvad tror du?

©Harning

* En mulighed alle åbenbart ikke har været bekendt med

Læs også:

Udlændinge får adgang til vores DNA

Politiken den 4 dec

Mere om overvågning

Svenskerne er selvfølgelig ikke et hak bedre

Mere om DNA test

22 kommentarer to “Uskyldig indtil det modsatte er bevist?”

  1. Marian said

    Haha, du er sq sjov, Harning! Du tror da vel ikke selv på en af de to øverste muligheder?😀 eller måske nærmere😦

  2. harning said

    Men bare fordi jeg ikke tror – kunne der da være andre som gjorde det.😀
    Især når nu jeg altid bliver anklaget for at være mistroisk, vel nærmest på grænsen til paranoid når det gælder myndigheder og overvågning – ja så må der vel være andre – rigtig mange- som ikke er det?

    Men jo.😦

  3. Marian said

    “nærmest på grænsen til paranoid” – nu du selv siger det! I hvert fald er der immervæk 75% mælam, der mener det er helt i orden med total(itær) overvågning. Hvis man ikke er enig, må det vel skyldes, at man ikke har helt rent mel i posen. Har du rent mel i posen, Harning??😀

    (Uh, jeg ælsker de fascistiske, æh nyeste mener jeg!, nyheder på tv2! Må man skrive det hér, eller bliver din blog overvåget?😦 Hallo dér PET: Det var bare en skrivefejl!)

  4. harning said

    Jamen er det ikke bare skræmmende! Og trist.😦
    Til den anden side så kan sådan en melding som TV2s læsere kommer med faktiskt få mig til at overveje om det ikke der med DNA,registrering,overvågning, IQ screening og fosterdiagnostik er en ret fornuftig ide når det kommer til stykket.😀

    (Overvåget blir den jo sikkert, men bare du ikke nævner noget om at jeg har tyrenakke eller at vi kender en albaner så tror jeg vi i det mindste går sikre for det svenske politi.😀 )

  5. Nu har myndighederne jo sådan set allerede svaret på hvad de vil gøre omkring de muligheder som arkiveringen af PKU-blodprøverne giver. Når det sker af medicinske grunde, er det da kun de paranoide der kunne mistænke det for at blive brugt af politiet i andet end helt, helt, helt, helt, helt specielle tilfælde😀

    Se også DF: Alle danskere skal i DNA-register. Partiets næstformand og formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup, oplyser, at DF i forbindelse med den kommende folketingssamling vil stille forslag om et samlet, dansk DNA-register.

    Her er der ikke så megen tvivl om hensigten. I det mindste en klar udmelding.

    Hvis jeg var kriminel ville jeg samle noget håraffald fra frisører, og drysse på gerningsstederne. Så sikre beviser er alletiders for politi, anklagemyndighed og domstole.

  6. harning said

    Nu er det jo lidt ligemeget om det sker af medicinske grunde eller ej -idet dommens begrundelse bla. går på de meget personfølsomme oplysninger om individet og dennes pårørende, så selvom de har forsøgt sig med det medicinske argument tidligere – må de altså til at finde på noget bedre.

    Eksemplet med den kriminelle som samler og spreder andres DNAspor synes jeg er bare et af mange glimrende eksempler på hvorfor et DNAregisters formål ikke er tænkt som kriminalforebyggende.
    (Frisører al ære – men støvsugerposer er altså en noget lettere og mere tilgængelig kilde til såvel hår som hudaffald.😀 )

  7. harning said

    Servicemeddelelse:

    Formanden for de beskikkede advokater siger (håbefuldt…)

  8. Nu ved jeg jo godt at du helst ikke skelner mellem offentlige myndigheder når det handler om overvågning. Men det ændrer ikke på at debatten primært handler om politiets indsamling af DNA-profiler fra ikke-dømte mistænkte.

    Indsamling af “personlige oplysninger” sker jo i vid udstrækning der hvor de er relevante af normale faglige årsager indenfor området – helt uafhængigt af muligheder for politimæssig anvendelse. Det gælder jo f.eks. det sociale system, skattevæsen, teleselskaber og, ja, sundhedssystemt. Her er det allerede “rutine” at politiet kan få adgang med en dommerkendelse. Der kan jo så diskuteres hvor svært det skal være for politiet at få adgang, og hvor svært det skal være at få sine spor slettet. Der er da ingen tvivl om at forskningsprojekter indenfor sundhedsområdet kunne få gavn af et omfattende register over DNA profiler, men dette er jo lidt tyndt som argument for en almen registrering.

    En eksplicit indsamling af DNA-profiler vil jo vende bøtten således at politiet kan spørge “hvem er det her” på basis af DNA spor, i stedet for at spørge “er det NN”.

    Tro på DNA-spor som positive beviser kunne jo også tænkes at medføre aktiviteter for indsamling af de lidt sværere tilgængelige spor som blod og sæd.

  9. harning said

    Såvidt vi er oplyste om, er det kun politiet.😀

    Og nej, det er rigtigt jeg skelner ikke mellem staten og staten – hvorfor i alverden skulle jeg dog det? Og at debatten herhjemme pt primært omhandler politiets muligheder – betyder jo ikke at det er det som dommen handler om. Det betyder bare at vi herhjemme har misset nogle væsentlige pointer – alternativt at det er politiet og DF som råber højest.
    Og selvfølgelig burde man ved DNA-registrering som ved anden information til myndigheder selv have ret til at vælge om de skal have oplysningerne eller ej (en mulighed man jo i meget stort omfang faktisk har i andre sammenhænge)ligesom man selvfølgelig også skal informeres om og give samtykke til hvad de pågældende oplysninger kan bruges til og hvor de kan videregives til.

    Når det gælder registre og overvågning synes jeg for øvrigt at det er problematisk også af andre årsager – så som privatpersoner og virksomheders mulighed for at få adgang til personfølsomme oplysninger. En problematik som desværre alt for ofte bliver tilsidesat og overset i den hjemmelige registerdebat.

    Blod og sædindsamling – naturligvis, de kriminelle vil altid finde en vej. Og apropos det så kunne jegikke lade være med at studse over aftenens nyheds oplæser der nærmest konstaterede at et dnaregister ville gøre det umuligt at begå voldtægt. Vi skriver 2008 og manden har aldrig hørt om nøkken?. Helt ærligt! 😀

  10. Først et fungerende link til dommen (dit link virkede kun for dig selv):
    Grand Chamber judgment S. and Marper v. United Kingdom 04.12.08

    The issue to be considered by the Court in this case was whether the retention of the fingerprint and DNA data of the applicants, as persons who had been suspected, but not convicted, of certain criminal offences, was necessary in a democratic society.

    Det er altså tvivlsomt om dommen har kan antages at handle om DNA prøver fra andre sammenhænge. Selv om den kunne, ville det sikkert være nok at give mulighed for at få den destrueret.

    Og ja, nøkken kan jo bruges både til at forebygge spredning af egen DNA, og til indsamling af spredbar DNA😀

  11. harning said

    Sorry, og tak.😀 – aner ikke hvad der er gået galt med det link.

    Nu er anvendelsen af analogier jo ikke ligefrem en ualmindelig retspraksis heller ikke når det gælder tolkning af paragraffer og artikler.
    Fra begrundelsen:

    “Decision of the Court

    Article 8

    The Court noted that cellular samples contained much sensitive information about an individual, including information about his or her health. In addition, samples contained a unique genetic code of great relevance to both the individual concerned and his or her relatives. Given the nature and the amount of personal information contained in cellular samples, their retention per se had to be regarded as interfering with the right to respect for the private lives of the individuals concerned.

    In the Court’s view, the capacity of DNA profiles to provide a means of identifying genetic relationships between individuals was in itself sufficient to conclude that their retention interfered with the right to the private life of those individuals. The possibility created by DNA profiles for drawing inferences about ethnic origin made their retention all the more sensitive and susceptible of affecting the right to private life.

    The Court concluded that the retention of both cellular samples and DNA profiles amounted to an interference with the applicants’ right to respect for their private lives, within the meaning of Article 8 § 1 of the Convention.”

    Tydeligere kan det næsten ikke siges.

    (tænke sig al den vigtige viden min lærer er gået glip af, alen pga hendes manglende kendskab til nøkken.😀 )

  12. Du glemte den afsluttende paragraf:

    In conclusion, the Court found that the blanket and indiscriminate nature of the powers of retention of the fingerprints, cellular samples and DNA profiles of persons suspected but not convicted of offences, as applied in the case of the present applicants, failed to strike a fair balance between the competing public and private interests, and that the respondent State had overstepped any acceptable margin of appreciation in this regard. Accordingly, the retention in question constituted a disproportionate interference with the applicants’ right to respect for private life and could not be regarded as necessary in a democratic society. The Court concluded unanimously that there had been a violation of Article 8 in this case.

    Analogier ville nok kun holde hvis staten ville forpligte borgerne til at have deres DNA profiler registreret. Automatisk optagelse i en ikke-forpligtende database ville nok være en noget anden sag.

  13. (Det der gik galt med linket var nok at du overså “If you require a URL link to one of the documents shown below click on the Notice Link” teksten på forrige side).

  14. harning said

    Nej jeg glemte den ikke for det indgik jo i din første argumentation hvorfor jeg ikke fandt den del nødvendig
    – men lad os da tænke lidt over det… Holde de to op mod hinanden og være en smule perfide.😀 For så ville konklusionen blive at:
    -DNA registrering af dømte kriminelle er i orden.
    -Det samme er registrering af aldrig mistænkte eller sigtede personer.

    -Hvorimod de mennesker som har været under mistanke for en forbrydelse – men ikke er blevet dømt, ikke må registreres….

    Ang. din sidste bemærkning så antager jeg at det er PKU testene og det deraf følgende register du henviser til. Hvilket egentlig bare forvirrer mig. For mener du virkelig at så længe myndigheder indsamler og registrerer oplysninger (dna) om borgerne uden deres viden og uden deres samtykke – så er det i orden? Problemet med PKU har jo netop været at sådan nogen som mig er blevet anklagede for at være mistroiske, paranoide og fulde af løgn da vi tidligere hævdede at blodprøverne blev gemt og at de kunne anvendes til personidentifikation.

    MEN det her glemte jeg.😀 :
    Det er også relevant at medtage i diskussionen at de forskellige lande har forskellige typer af DNA registre. (større, mindre, officielle, uofficielle osv) så at denne dom umiddelbart synes at dreje sig om mistænkte personers rettigheder – fremfor alle uskyldige borgeres rettigheder – er ikke særlig besynderligt taget i betragtning at det var to tidligere mistænkte som valgte at rejse sagen pga lige netop det register som de var havnet i i deres land.

  15. harning said

    (ih..altså..mig og teknik. Tak endnu engang.😀 og jeg prøver igen… )

  16. Enig (efterhånden) i konklusionen på dommen.

    Og ja PKU blodprøverne er et godt eksempel på hvad jeg henviser til. Det er jo helt normalt for sundhedssystemet at registrere ganske personlige data om folk – så længe der kan siges at være en fagligt relevant basis for det.

    En skarp tolkning kunne være at se blodprøven (og dens resultater) som en del af journalen. At vi (ifølge mange forskeres forhåbninger) er på vej ind i at en DNA profil kan være en central forudsætning for behandling. Der er næppe mange der nu brokker over at blodtype eller penicillin-intolerans registreres og huskes, som en central forudsætning for visse typer behandling. Der kan spares tid når denne oplysning allerede er i journalen. Selvfølgelig er en DNA profil i en noget anden vægtklasse her, men der kan (i dette scenarie) med rimelighed argumenteres for en sundhedsmæssig relevans i at denne info ligger klar.

    Spørgsmålet kan derved drejes til at være behovet for en skærpelse af overvejelser om tavshedspligt i sundhedssystemet. Om politiet kan få lov til at komme med et hudskæl “hvem er det her”. Eller om PET kan – men det er jo ikke sikkert at de spørger pænt🙂

    Du spørger om min holdning til håndteringen af PKU blodprøverne. Den minder meget om min holdning til begravelsesceremonier for abortrester. At det skulle være en selvfølgelighed at tingene foregår i åbenhed, og at argumenterne for “samlermanien” kommer på bordet. Jeg kunne gå med til at der var redegjort for det i en hospitals-brochure omkring fødselsprocessen, og at der indsamles med mindre der siges fra. At der også senere kan vælges fra, så længe der ikke er lovkrav om arkivering. Og et sådant lovkrav kunne sikkert få alvorlige problemer i Strasbourg.

  17. silhuet said

    Pyhada hvor i ved meget og mener meget og kæmper meget. Respekt for jer!
    Jeg er decemberdøsig: mener ikke så meget om endnu mindre og kæmper mestendels med at holde hovedet oppe og benene nede.
    Sorry.
    Jeg synes i er fantastiske, no doubt!

    Kærlige knus

  18. harning said

    Tosommerfugle
    At de spør pænt tvivler jeg nu nok på – især når det drejer sig om PET (hov se der, jeg skelner da lidt mellem de forskellige myndigheder.😀 )
    Men vist, åbenhed og en klar adskillelse og definition mellem sundhed og politi* ville være en fordel, men dels ville en sådan adskillelse betyde at politiet aldrig skulle kunne få adgang(heller ikke med en dommerkendelse) dels synes jeg stadig at det er problematisk fordi registre over så omfattende oplysninger som DNA kan give om den enkelte og dennes familie helt klart burde høre til privatlivets ukrænkelighed og alene kunne udleveres og opbevares efter samtykke, til klart afgrænsede formål, og kun i kortere forudbestemte tidsperioder.

    * I Sverige havde vi sagen om Anna Lindhs morder. Hvor PKU-registeret netop valgte at hjælpe politiet – i strid med gældende regler og endte op med at få en lille bitte smule kritik fra Socialstyrelsen. Så forudsætningen for en klar adskillelse må nødvendigvis også indebære konsekvenser der kan mærkes ved overtrædelse.

  19. harning said

    Hovedet holdt højt oppe (i skyerne) og benene solidt plantet nede i den jyske muld – er da en god ting Silhuet:😀

  20. Interessant at det svenske PKU-register nævnes. Rick Falkvinge har i dag skrevet om afgørelsen fra Memmeskerettighedsdomstolen: http://rickfalkvinge.se/2008/12/06/stora-delar-av-polisens-dna-register-maste-forstoras/

    Og jeg kommenterede hans indlæg med at huske på, at den svenske regering i øjeblikket overvejer om politiet altid skal have adgang til registeret, og om det skal være tvunget at være med i det.

  21. harning said

    Hej Ole og velkommen til.😀
    At det svenske PKU register nævnes, er vel næppe en tilfældighed da jeg jo har blogget om Sverige og overvågning før (fx her og her )

    Men vist er det noget som vi alle burde diskutere og gerne i et fællesnordisk perspektiv- både fordi vi er så tæt på hinanden men også fordi vi er nogle af de mest ivrige registrerlande.

  22. harning said

    Og glem ikke at civil olydighed kan være både coolt en smule poetisk og en glimrende julegave.😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: