Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 152,722 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

Ris eller ros; To synspunkter om samme sag

Posted by harning på november 14, 2008

I aftes kom seksåringen dybt beklemt, og sagde at han havde gjort noget forkert i skolen og at jeg nok ville blive skuffet over ham. Det viste sig, at han havde været oppe og slås med en anden dreng. Læreren havde skældt dem begge ud og selvfølgelig også skrevet en besked til os forældre.

Hér skulle man så måske tro at historien endte med at også jeg tog mit barn i rette og skældte ham ud – hvilket ihvertfald var lærerens helt klare intention.

Men.. Det viste sig, at ganske vist havde sønneke været oppe og slås, og vist synes jeg ikke at det er i orden, men han fortalte også at de selv havde løst det, var blevet gode venner, sagt undskyld og sågar giver hånd før læreren overhoved meldte sig på scenen.

Hvordan kan jeg så andet end at rose ungen for hans evne til selv at løse konflikten, rette op på sin fejl og undskylde?

©Harning

12 kommentarer to “Ris eller ros; To synspunkter om samme sag”

  1. Marian said

    Nu kender jeg det med ris og ros kun i forbindelse med skabninger, hvor hammeren er nødt til at falde med detsamme en “fejl” er begået – eller aldrig. Fordi de ikke kan tænke så langt, som at forbinde en eventuel hammer for noget, de har præsteret for tre minutter siden med denne “præstation”. Og så ville hammeren kun resultere i én ting: utryghed.

    Nu kan din søn nok tænke lidt længere end en hest – ellers havde han jo næppe kunnet berette om begivenheden. Men i sidste ende tror jeg, princippet må være detsamme. Hér og nu er der ikke noget problem. Han er gode venner med kammeraten igen, de har løst sagen helt på eget initiativ, på en god måde, og har åbenbart endda erkendt, at det ikke var så fedt, at decideret slås. Jeg kan absolut ikke finde noget forkert i det. Det, en eventuel “tagen i rette” skulle have sørget for, er jo allerede opnået. I mine øjne må feedback under de omstændigheder helt klart udfalde som ros. – Og i øvrigt så tænker jeg, at voksne i dag måske nogen gange har lidt for travlt med at blande sig – irettesættende, og nærmest problemskabende – i de smås anliggender. Før de overhovedet har haft en chance for selv at finde en løsning.

  2. harning said

    Helt enig, voksne blander sig alt for meget og alt for hurtigt -ofte endda med det resultat at de får skyldbelagtet barn uretfærdigt. (Og selvfølgelig skal konsekvens følge umiddelbart efter handling)
    Jeg er da også overbevist om at voksnes utidige indblanding i børns konflikter er en af årsagerne til at de har svært ved at løse egne konflikter og at de dertil også “socialiseres” til straks at fralægge sig ansvar og give andre skylden for egne gerninger – fordi de erfaringsmæssigt ved, at den der sladrer først (uanset om sladderen er sand eller falsk) altid får medhold hos den voksne.

    Dertil kommer, at jeg for øvrigt finder det dybt uhensigtsmæssigt at skælde et barn ud mere end én gang for samme sag. Nu havde læreren sagt til drengene at det ikke var i orden, og så burde ungerne få lov til at komme videre – fremfor at gå og være bange for at få skæld ud én gang til.

  3. silhuet said

    Jeg må vist hellere sørge for at sende et link til dette indlæg til mit fædrene ophav😉

    (På den anden side…jeg er jo kommet videre, så hvorfor vække en eventuel skyldfølelse?

    Knus

  4. Marian said

    Jeg kunne forestille mig, at det blev forventet af dig, at du skulle holde en pædagogisk (var lige ved at skrive: politisk😉 ) korrekt, belærende gardinpræken om hvorfor man ikke må komme op at slås, osv. osv. Mens jeg tænker, ingen gardinpræken, om den er nok så pædagogisk korrekt, kan hamle op med den “visdom”, de to helt selv er kommet frem til🙂 Som du selv er inde på: den ville sandsynligvis bare have haft en snarere ugunstig effekt.

  5. jensdrejer said

    Jeg er helt enig med dig og jeg synes faktisk det er en ret flot historie. Jeg er ret imponeret! For det første synes jeg at historien viser, at din søn er en meget intelligent ung mand. For det andet synes jeg det viser, at han har fået en god og sund opdragelse. Jeg synes at både du og sønnen skal være stolte af jer selv.😀

  6. dax2 said

    Nejda, tænk at de sluttede fred før læreren kom! Flot!

  7. harning said

    Nej absolut ingen grund til at påføre fædreneophavet et parårtiers gammel skyldfølelse som han intet kan stille op med! Uha, jeg bliver helt bange ved tanken om fremtiden Silhuet, tænk alle de ting mine børn så vil kunne bebrejde mig.😀

  8. harning said

    Selvfølgelig var det forventet af mig Marian, og nej intet jeg kunne have sagt ville have været klogere end de smås egen visdom.😀

  9. harning said

    Mange tak for roserne Jens.😀

  10. harning said

    Det var nemlig flot Dax.😀
    Historien er faktisk lidt længere – om resten så er lige så flot….
    For da de var blevet gode venner, men før læreren dukkede op, kom en anden dreng frem – konstaterede at han havde set dem slås og sagde at han ville sladre til læreren. Hvorefter den anden slagsbror (ikke min søn) tilbød den nytilkomne dreng et ret værdifuldt pokemonkort hvis han lod være. Og ja, drengen tog imod kortet, om han så alligevel “sladrede” til læreren vides ikke…
    Driftige er de skam, de små.😀

  11. Det var da i det mindste godt at læreren ikke hørte om “forbrydelsen” før ungerne selv havde klaret problemet. Jeg håber at de lærte at grine af læreren!😀

  12. harning said

    Desværre synes der ikke at have været de store grin fremme dén dag – men på din opfordring skal jeg da snarest få knægtene til at flække sammen af fryd.😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: