Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 154,764 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

Finanskrise?

Posted by harning på oktober 20, 2008

Sad i tandlægens venteværelse og læste avisens finanssektion, og før jeg vidste af det havde jeg undsluppet mig et højt YES!. Hvilket måske ikke havde været det store problem, havde jeg ikke været omgivet af svenskere og sammen med en søn som ville have klar besked om hvad mor var så begejstret for.

For jeg kunne simpelthen ikke få mig til at sige sandheden – dér foran alle disse svenskere – at Yes! den svenske krone er blevet svagere og langt mindre værd end den var for et par år siden.

Så hvad siger man, når man ikke vil erkende at man er blevet en hård, kynisk kursspekulant og at det som for nogen er en krise – for andre begynder at ligne en fest?

Jeg løj, håbede at ingen havde observeret at jeg læste finanssektionen, og sagde at mit yndlingsfodboldthold lige havde vundet en kamp – mig, der end ikke kan udstå fodbold…

Men ikke flere løgne, benzinpriserne går ned, madpriserne ligesådan og mine danske lønkroner er betydelig mere værd end de var for tre år siden.

Hvem sagde Finanskrise?

©Harning

Læs også: Sverige shopping paradis for danskere.
nu har politiken også set lyset
julegaveindkøb
Reklamer

8 kommentarer to “Finanskrise?”

  1. silhuet said

    Jeg er så heldig ikke at eje nogen finanser og således heller ikke har del eller andel i nogen krise. Af finansiel karakter, altså.
    Sådan er vi nogen der er heldige.

    (så er der liiiige alle de andre kriser, men det tager vi en anden gang 😉 )

  2. harning said

    Jeg har altså heller ikke en masse finanser gemt af vejen, men alene kursen gør at jeg får 20-25% mere i løn (hvilket jo drejer sig om flere tusinde kroner hver måned) – og så bliver man pludseligt ret obs på hvornår det bedst kan svare sig at veksle/flytte penge. 😀

  3. jensdrejer said

    Det var et skønt indlæg, som jeg læste med stor fornøjelse. Jeg undrer mig kun over, at sønnen ikke opdagede din løgn. Han ved formodentlig, at du overhovedet ikke er interesseret i fodbold. Det havde virkelig været morsomt, hvis han havde gjort opmærksom på dét og du bagefter skulle forklare denne nye interesse. 😆

  4. harning said

    Glæder mig at du blev fornøjet. 😀

    Heldigvis var det den yngste søn som i sit narcissistiske seksårshoved ikke kan forestille sig at andre mennesker ikke deler hans interesse for foldbold. – Ellers var jeg aldrig sluppet afsted med så dum en løgn. 😀

  5. jensdrejer said

    Hvis han nu bare havde spurgt hvad det var for et hold – haha – hvis du ved lige så lidt om fodbold som mig, så havde det været umuligt at svare på.

    Uha, der kunne altså komme en fantastisk morsom novelle ud af den historie!

  6. harning said

    Hold da op som du morer dig over muligheden af at jeg havde siddet godt og grundigt fast i klisterløgnen. 😀

    Og du må skam gerne få historien til brug for en novelle – du går bare i gang med at skrive. 😀

  7. jensdrejer said

    Ja, jeg indrømmer! Men det er jo kun fordi at du har beskrevet hele situationen så godt, at jeg levende kan forestille mig det hele.

    Desværre har jeg ikke tid til at skrive en ny novelle – og det er vist på tide at jeg får skrevet endnu et indlæg til bloggen. Desværre bliver det igen om opera! 😀

  8. harning said

    Tiden, kender det alt for godt, selv spekulerer jeg i at holde en uges blogpause eller to fordi jeg har et par projekter jeg nok burde hellige lidt mere tid. 😀

    igen om Opera..hm..Ikke helt tilfredsstillende Jens…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: