Harning

Prisen for Årets bedste udtalelse

Posted by harning på oktober 16, 2008

Måske endda tiårets ville jeg gerne give til den norske Professor Kaare Skagen som udtalte følgende omkring den norske skole:

“Man kan trives vældig godt – uden at lære sig mere”.

©Harning

(frit oversat fra norsk af ut)

13 kommentarer to “Prisen for Årets bedste udtalelse”

  1. silhuet said

    Jeg er ikke så frygtelig god til det med at trives. Eller: Jeg trives måske bedst med det komplicerede og det skaber ofet lidt modgang. Men det er selvfølgelig også sjovest at spille bold med sig selv, om man har en mur at spille op ad. Og mure, DEM har jeg😉

    Men jeg elsker at lære. Måske det er en form for kompensation. For problemerne med trivslen?
    Måske det er dét, jeg skal lære: At trives?

    Knus

  2. Susan said

    Tja de har jo styr paa det sociale saa😉

  3. harning said

    Altså muren til at spille bold op ad, sidder jo lige her Silhuet – så du spiller bare.😀

  4. harning said

    Ja det jo lige det Susan. Eller er det? Jeg undres nemlig nogen gange over visse arbejdspladser (især kommunale) som lokker med gratis frugt og hyggekaffepauser til medarbejderne – fremfor faglige kundskaber, for min teori er at hvis det faglige sættes først – så er der heller ikke så meget tøsefnidder og mobning… (så kan man selvfølgelig diskutere hvad der er mest socialt..😀 )

    Ham Kaare har for øvrigt været ude flere gange på det sidste med massiv kritik af den norske skole fordi vægten i alt for høj grad lægges på trivsel – netop med det resultat at børnene så ikke kan ret meget når de går ud.
    Særlig interessant er nogle klasserumsundersøgelser som de har foretaget i Norge – som viser at lærerne end ikke retter eleverne når disse laver fejl. Alt i den sociale hygges navn.😀

  5. Susan said

    Det lader jo til at vaere et skandinavisk problem. Laererne vil saa gerne vaere venner med eleverne at de ikke toer vaere laerere og autoriteten.

    De brokker sig over at eleverne larmer, svarer igen, ikke opfoerer sig “ordentligt” og at alt for meget tid i klassen gaar med at faa Hans og Helle til at saette sig ned og finde deres boeger frem. Men hvis de samtidig ikke toer saette sig i respekt, kraeve respekt, fordi de ikke vil vaere upopulaere, ja hvordan kan de saa forvente respekt fra eleverne, det kommer jo ikke af sig selv.

    Som jeg husker det, saa var det faktisk de saakaldt strengeste laerere jeg elskede mest, og der var ikke mange i loebet af mine 12 aar i skole/gymnasium. Men de strengeste laerere formaaede at faa ro i klassen, faa laert os noget og saa var der jo ogsaa tid til at vaere rare og naervaerende, fordi de ikke skulle spilde tid paa at faa ro og derefter haste igennem stoffet.

    Paa Cathrines skole (nu kommer det igen🙂 ) forventer laererne bare at der er ro i klassen fra starten. Det er noget eleverne laerer lige fra 1. klasse (sikkert fra bhk. , men Cathrine gik i bhk i Danmark, saa det har vi ikke oplevet). Laererne bruger forskellige teknikker, Cathrines laerer i 3. klasse kunne have 20 elever der arbejdede selvstaendigt, snakkede sammen, nogen arbejdede paa computeren, nogen sad i sofaen og laeste hinandens historier og rettede dem, nogen var ved at finde materiale i klassens bibliotek, nogen drenge pjattede etc. Saa var tiden udloebet og de skulle videre og hun sagde hoejt nok saa alle kunne hoere det at nu skulle de pakke sammen og komme op og saette sig og vaere klar til det naeste. Efter lidt tid, begyndte hun at sige et digt hoejt, det samme digt altid, og inden hun var faerdig med de 6 linier i digtet var alle elever klar, og sagde digtet med hende. Der var selvfoelgelig nogen der fik travlt med at faa lagt ting paa plads fordi de lige skulle et eller andet, men alle var altid klar naar digtet var faerdigt. Jeg har set andre laerere bruge noget lignende for at faa rettet opmaerksomheden den rette vej.

    En sjov oplevelse, som jeg maaske har fortalt foer:
    Vi flyttede fra Danmark i oktober, saa Cathrine naaede lige et par maaneder i 1. klasse i Danmark, da vi var paa vores foerste sommerferie i Danmark passede det med at Cathrine kunne komme paa besoeg i sin gamle klasse. De havde en dobbelttime i dansk og den ville klasselaereren bruge paa at Cathrine kunne fortaelle og de kunne stille spoergsmaal. Cathrine ville gerne have jeg lige var der i starten hvis nu der var noget hun ikke kunne svare paa.
    Efter den dobbelttime siger laereren til Cathrine, syntes du ikke de var gode til at vaere stille, det er jo lang tid for dem at sidde stille. Cathrine vidste ikke hvad hun skulle sige, for det syntes hun absolut ikke, hun var blevet vant til meget mere ro i klassen. Saa jeg maatte proeve at vaere diplomatisk og sige at Cathrine nu var blevet vant til meget mere ro, saa det klasselaereren kaldte ro, nogenlunde svarede til meget uro🙂 Det sidste sagde jeg dog ikke.

  6. harning said

    Jeg elsker simpelthen dine Cathrine anekdoter.😀
    Og jeg er helt enig med dig i at det er gået alt for vidt her i Skandinavien, ved ikke om du så de svenske læreres kommentarer her – men de beskriver jo bla. hvordan også rektorer går ind og beder lærerne om at være søde ved børnene – selv om børnene slås! (det kan altså svare sig for børnene at sladre til rektor, hvis de ikke kan lide lærerens disciplin).

    Det er sjovt at de lærere som du husker bedst er dem som var strenge. Jeg, og alle andre jeg kender, har det lige sådan. Og ikke forstået på den måde at nogen af os husker de strenge lærere for noget dårligt – men tværtimod som mennesker værd vores respekt pga. deres engagement og kunnen indenfor deres fag, sammen med en ihærdig insisteren på, at hvad de gjorde (underviste) var vigtigt.

    En anden lille andekdote fra det Harningske hjem. Jeg havde undervist min ældste søn hjemme et stykke tid (6klasse) – mellem skoleskift – så skulle han starte i den nye skole, dagen før var vi til møde med hans nye lærere for lige at sige hej. Da mødet var ved at være slut fik sønneke to sider (skriftstørrelse 14) af læreren adfulgt af kommentaren:.. ja, jeg ved godt at du har gået hjemme og har slappet af nu men hvis du orker at læse de sider her til imorgen ville det være helt fint og hvis ikke så er det også helt i orden.
    Sønneke vidste simpelthen ikke hvilket ben han skulle stå på eller hvor han skulle kigge hen mens han ihærdigt forsøgte at holde masken – for hjemme hos mor var 50siders læsning et dagsminimum.

  7. Marian said

    Strenge lærere – hm, umiddelbart ville jeg også sige, at det var dem, jeg havde det bedst med. Og mine klassekammerater med. Men spørgsmålet er, om de egentligt var så meget strengere end andre. For der var da en hel del, som prøvede med alverdens trusler om grusomme konsekvenser, hvis vi ikke makkede ret. Med alene det resultat, at vi enten var bedøvende, eller faktisk kørte dem i sænk, så at sige. Psykisk altså. – Vi kunne være meget stygge. – Alt efter, hvor optaget de blev af at få os til at makke ret.

    Tilbageblikkende tænker jeg, at det var noget helt andet end det at fremstå som “streng”, der gjorde sig gældende. En form for helt naturlig selvsikkerhed, både mht. det faglige (“Jeg ved, hvad jeg taler om.”) og på et menneskeligt niveau (“Jeg hviler i mig selv, og der skal noget til for at få mig til at gå op i limningen.”). De kom ind i klassen og behøvede ikke en gang at sige så meget som et ord, så var der ro.

  8. harning said

    “En form for helt naturlig selvsikkerhed, både mht. det faglige (”Jeg ved, hvad jeg taler om.”) og på et menneskeligt niveau (”Jeg hviler i mig selv, og der skal noget til for at få mig til at gå op i limningen.”). De kom ind i klassen og behøvede ikke en gang at sige så meget som et ord, så var der ro.”

    Og jeg tænker – at det at være fagligtkompetent og at hvile i sig selv, også betyder at de ikke stræber så uhyggeligt desperat efter at børnene skal kunne lide dem – hvorved bønene kan lide dem.😀

  9. Marian said

    Netop. At hvile i sig selv er jo på en måde uløseligt forbundet med at kunne lide sig selv. At man altså ikke har behov for at blive bekræftet i tide og utide. Og: hvordan skal andre kunne lide én, hvis man ikke engang kan lide sig selv?

  10. silhuet said

    Jeg kan simpelthen ikke lære, hvis jeg ikke forstår.

    Jeg spørger – dumt – igen og igen, vender på hovedet, vender vrangen ud, folder ind, slår kolbøtter. Indtil jeg finder en balance, der for mig er forståelig. Så har jeg lært og så kan jeg huske. Hvad jeg har lært. Bruge det iblandt😉

    Jeg forstår ikke verden. Jeg lærer den sikkert aldrig at kende. Mit balancepunkt er ikke ligevægt, ligesom verden tilstræber. Mit balancepunkt er på kanten. Med den tunge ende nedad.

    Jeg må derfor forsøge at trives uden at have lært. Lektien….

  11. harning said

    At lære uden at forstå, har heller aldrig været min stærke side – at forstå verden er vel næppe heller noget jeg kan påstå mig at gøre…
    Men at elske at lære, at nysgerrigt udforske, at samle informationer til hobe som et egern samler nødder – det begriber jeg mig på.😀

  12. Marian said

    Sådan lidt off-topic, og dog… Jeg kom lige over det her, og tænkte, det var lige noget for dig også.😉

  13. harning said

    Diskussionerne er mange om hvilken generation der er dummest, og hvorfor.🙂
    Meget handler selvfølgelig om hvad og hvordan vi måler, hvad vi forventes kunne og hvordan vi forventes at bruge det.
    Men synes der var nogle sjove og for mig meget velkendte betragtninger omkring hvad vi skriver og hvordan. Fx kan jeg ikke skrive digte på computer. Det går bare ikke – de skal skrives i hånden. Hvorimod stort set alt andet jeg skriver, skal skrives på computer fordi tanken i de sammenhænge er hurtigere end hånden og jeg så har brug for en hurtigere måde at få ordene ned på.
    Så er det jo godt at vide at man er i godt selskab med sine besynderlige skrivevaner.🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: