Kärleksplikten
Posted by harning på september 22, 2008
Det är så vackert – så fint.
Och jag som inte ens visste att den fanns!
Kärleksplikten.
Har ni hört om den? Ja, det har ni säkert om ni har varit i den svenska skolan nyligen. Själv har jag ju gått i skolan i Danmark och mina barn likaså tills för ett par år sedan. Och i Danmark finns inte Kärleksplikten. De har inte ens skolplikt, bara undervisningsplikt.
Första gången jag hörde om kärleksplikten var av min äldste son när han hade råkat i diskussion med sin gymnasielärare för att han ville att denna skulle använda mer av sin tid på att undervisa och mindre tid på att tala enskilt med eleverna om deras plikt att tycka om honom.
Jag förstod inte alls vad min son bråkade om. Jag tyckte det var jättefint att hans lärare tog sig tiden, att individuellt förklara både för min son och de andra eleverna hur viktigt det är för lärarens känslor och psykiska välmående att barnen tycker om och ja, kanske till och med älskar honom. Kärlek är ju så mycket viktigare än de kunskaper som undervisning annars brukar innehålla.
För kärlek är vacker.
Då trodde jag att det bara rörde sig om en enda fantastiskt varm och go lärare. Jag hade inte insett att det i verkligheten gällde alla barn och alla lärare. Att Kärleksplikten var en naturlig del av den svenska skolgången.
Denna insikt fick jag inte förrän häromdagen när jag blev kallad till samtal på andra sonens skola eftersom hans lärare ansåg att vi hade ett mycket allvarligt problem och att han nog inte kunde fortsätta med att undervisa sonen. Det visade sig att läraren inte kunde känna min sons kärlek och tillgivenhet. Fruktansvärt!.
Jag förstår så väl att läraren nu känner att han inte kan undervisa min son och jag erkänner att jag felat som mor. För jag har inte lyckats få min son att ens tycka bara lite om läraren. Vad jag än säger så vägrar sonen förstå hur viktigt det är att han uppfyller sin del av kärleksplikten. Han tycks för evigt vara indoktrinerad av sin danska skolgång där undervisning är den enda plikten.
Faktiskt är det så illa att han inte ens vill inse hur jobbigt det är för läraren att inte vara älskad!
Jag gjorde naturligtvis vad jag kunde för att trösta läraren eftersom jag inser att också detta faller under min moderliga plikt. Lika lite hjälpte det. Läraren mår helt enkelt inte bra och kan inte ge fullgod undervisning så länge sonen inte vill uppfylla sin del av den fina vackra svenska kärleksplikten.
Men jag har inte gett upp hoppet ännu. Det är klart att jag måste kunna hitta ett sätt att förklara för mina barn att kärleksplikten naturligtvis är mycket bättre än den vanliga tråkiga sakliga undervisningen.
© Harning
Läs också hjärnforskaren om den flummiga skolan
samt: klasstillhörighet styr…
gulligull är mysigt
trivsel eller kunskap..
This entry was posted on september 22, 2008 den 11:44 f m and is filed under Alle Harnings indlæg, Børn&Unge, Debat, Klummer & kroniker, Lite svenska, satire. Taggad: Alle Harnings indlæg, barn, Børn&Unge, Debat, debatt, den svenska skolan, författare, forfatter, harning, lärare, Litteratur, satir, satire, skola, skolpolitik, utbildning. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, eller trackback from your own site.
44 svar till “Kärleksplikten”
Kommentera
Denna webbplats använder Akismet för att minska skräppost. Lär dig om hur din kommentarsdata bearbetas.
Harning 
jensdrejer said
Æh???? Det må være en joke. Jeg tror desværre ikke helt at jeg forstår den.
harning said
HVA? det mener du ikke? Hvilken del af min smukke satire forstår du ikke?
harning said
Noget må altså være smuttet i oversættelsen Jens. 😀
jensdrejer said
Jeg forstod at det var en satire – men kunne ikke lige gennemskue pointen. Har du virkelig været til samtale, fordi sønnen ikke kan lide sin lære? Det lyder lidt underligt. Men jeg kan godt forstå, at det er et problem, hvis din søn virkelig ikke kan lide ham. Så kan det måske være svært at undervise ham. Det er jo altid svært at kommunikere med mennesker som man ikke kan lide. Men at det ligefrem fører til en samtale? Jamen, det har jeg altså lidt svært ved at forstå.
harning said
Ja, jeg har virkelig været til samtale fordi sønnens lærer mente at han ikke kunne undervise ham – hvis barnet ikke kunne lide ham! Og jeg måtte endda lytte til en rimelig lang monolog om lærerens føøølelser.
Læreren i det første eksempel, var mindst lige så ”morsom”: efter en samtale løb han efter mig på gangen mens han gentog: ”er vi venner?”, ”er vi?” ”er vi……..
jensdrejer said
Det lyder som om at han er meget usikker. Måske er det mere ham som har et problem end din søn.
harning said
Hvis jeg skal være ærlig så er jeg lidt ligeglad med om læreren er usikker – for det kan bare ikke passe at jeg, og da slet ikke min søn, skal tage ansvar for lærerens føølelser. Dem må han altså tage med nogle andre og så forholde sig til det han reelt er ansat til – nemlig at undervise.
(for god ordens skyld skal lige tilføjes at der ikke har været tale om at børnene på nogen måde har forstyrret i undervisningen eller er kommet med verbale udbrud til lærerne, i det seneste tilfælde handlede det fx om at barnet ikke ønskede at tale fortroligt og meget personligt med læreren)
Marian said
Altså, jeg synes jo, det er en ganske udmærket ting, hvis en elev har et eller andet personligt på hjertet og der så findes en lærer, der har ork til at lytte, og som ungen har tillid nok til til at fortælle. Men det må da være ungen, der vælger om og i givet fald hvem det skal være. Din søn har vel næppe selv valgt sin lærer. Så mener jeg helt klart, han må have lov til at vælge et ”personligt forhold” til denne fra. Alt andet er da fuldstændigt hen i vejret.
Marian said
(Jeg sidder faktisk her og kan ikke lade være med at grine: ”Er vi venner?”… 😀 Selv om det jo er lidt synd for det stakkels menneske… )
harning said
Det er nemlig helt hen i vejret Marian, og selvfølgelig er det da godt hvis en lærer udover sit egentlige arbejde også har tid og ork at tale med de børn som gerne vil.
Men, med risiko for at gentage mig selv så er det simpelthen ubegribeligt for mig, at et barn skal tage ansvar for en voksen lærers følelser – og lige så ubegribeligt at læreren ikke mener at fagundervisningen er det der er det primære i skolen – og at læreren virkelig mener det rimeligt at have en samtale med en forælder fordi han føøøler noget..
(red. pga tidligere vrøvl)
harning said
Og det er helt iorden at du sidder og griner – vi griner stadig her i huset selv om det efterhånden er et stykke tid siden det skete. 😀
Og hvad pokker skal man ellers gøre…
harning said
Overordnet handler problemet vel om
1. Hvorvidt lærernes primære opgave er fagundervisning (herunder:
-Om det er rimeligt, at lærere kan sige at de ikke føler sig istand til at undervise et barn som ikke vil være venner med dem.)
2.Om forældre og børn har pligt til at engagere sig i lærernes følelser.
silhuet said
Og for en ikke-skolesøgende barnløs forfatterwannabe lyder spørgsmålet mere bredt:
Er konstellationen af kærlighed og pligt ikke en …. selvmodsigelse?
Eller er det bare mig der dumt og naivt tror, at ”virkelig” kærlighed er uforpligtet og ubetinget?
(men derfor kan læreren jo godt håbe og ønske sig elsket. Det er jo menneskeligt. Men at forlange sig holdt af, er vist at skyde sig selv i skoen. Og med garanti noget han skal tale med en psykolog og ikke dig eller din søn om)
harning said
Jeg foreslog ham (altså læreren i det seneste tilfælde) også en psykolog, en sød, støttende,praktisk pragmatisk og særdeles fornuftig løsning syntes jeg selv. 😀
Det ville han ihvertfald ikke!
(og nej, at tro at kærlighed er uforpligtet og ubetinget er ikke naivt – men at tro den bare kommer og banker på ens dør en dag og at den udvikler sig uden den mindste personlige indsats tror jeg tilgengæld ikke så meget på.)
Er jeg tarvelig? « Harning said
[…] læste de seneste 48 tim KärlekspliktenOm at skriveAnbragte børn liderHarning dømt som terroristBUY A POEMBog:Forældrerettigheder […]
perolofdk said
–kärleksplikt – det må vel væren en contradicto in adjecto.. 🙂 – tror jeg det hedder..
harning said
Hold da op hvor kan vi mange sprog her.. 😀
Susan said
TAK for et godt grin her fra morgenstunden.
Jeg er målløs, det må da være op til eleven, hvem han/hun har lyst til at tale personligt og fortroligt med, det er da ikke noget man kan tvinge nogen til.
Er det kun den lærer eller er det generelt at eleverne skal elske deres lærere og ellers kan lærerne ikke undervise dem.
Er det samme lærer som du har skrevet om før, som kun kan gøre tingene på een måde – hans?
harning said
Susan det glæder mig at du fik et godt grin. 😀
Hvor almindeligt det er ved jeg ikke, men vi har jo nu været udsat for det et par gange – og jeg kan ikke lade være med at undre om det er ved at være sådan helt generelt herover….
For, vist har jeg da set tendenser også i Danmark, og vist findes der lærere som synes det er belastende når de ikke kan lide børnene – eller børnene ikke kan lide dem, men at ligefrem ”formalisere” det og tale med børn og forældre om det – synes jeg nok er at gå lidt for vidt.
Ældste søns gymnasielærer (ham der så gerne ville være venner) præsterede endda at skrive det ind som et ”must” hvis sønnen skulle bestå hans fag. (Vi klagede selvfølgelig til skolens ledelse i den sag. )
Susan said
🙂 Jeg griner stadig.
Jeg synes godt nok det er interessant hvis det om eleven kan lide læreren har direkte betydning for om faget bestås. Det har jo helt klart indirekte betydning, på den ene eller anden måde.
Jeg brød mig ikke om min dansklærer i 8. og 9. klasse og han brød sig ikke om mig, så jeg fik ikke vanvittigt gode karakterer i løbet af året. Da jeg skulle til mundtlig eksamen fortæller min mor at jeg sagde ”nu skal jeg vise den lille lort” (undskyld sproget, men det siger hun altså at jeg sagde) og jeg gik selvfølgelig op og fik 11 (gammel skala) 🙂
Hvad svarede ledelsen?
harning said
Vild med din historie, sådan! 😀
(ledelsen svarede at det selvfølgelig var imod reglerne at sådan skrive den slags ned – men nu måtte vi jo også tænke på at det var synd for læreren, og jeg var jo også den eneste forælder der havde reageret! )
Susan said
Ja historien bare for at illustrere at dårlig kemi mellem lærer og elev ikke nødvendigvis giver dårligt resultat 🙂 Jeg kan ikke selv huske at jeg sagde det.
Sikke en vattet ledelse! Har din søn lært at lade som om han lytter til læreren og passer på at han ikke sårer læreren følelser?
harning said
Tja, Susan – selv om jeg har prøvet at forklare børnene at det, at gå i skole, er 50% faglig undervisning og 50% social manipulation af læreren – så forstår de det ikke helt.
Men det er klart min skyld, for jeg kan godt se at jeg sender dobbelte budskaber, idet jeg samtidig insisterer på at børnene selv skal skelne mellem sag og person…
Og lige meget hvad jeg siger – eller hvordan jeg forklarer det, så er der bare ingen af mine unger som forstår hvorfor lærernes følelser har noget som helst med deres undervisning at gøre.
Nu er mine børn jo tydligvis også lidt tungnemme, det kan jeg da godt se.
det altså noget pjat at tro man går i skole for at lære sådan nogle kedelige ting som at læse og skrive og regne….
Nogen der har et godt råd?
Hvordan forklarer jeg for mine børn at Kärleksplikten er fin og smuk og helt enestående fantastisk?
Susan said
HA HA HA HA HA
Jeg læste først det sidste ord som fantasi 🙂
Jeg har desværre ingen gode råd.
Tina Charlotte Møller said
Hahahahahaha…. og suuuuuuk!!! Nu fik jeg endelig et øjeblik til at læse hele dit indlæg. Da jeg for et par dage siden kun nåede at læse nogle få linjer, var det endnu ikke gået op for mig, at her var tale om en satire. Nu fik jeg jo så den oplysning som ekstra bonusinfo, før jeg fik læst færdig, men jo, blot et lille stykke længere fremme i teksten begynder jeg at begribe, at der er tale om et stærkt satirisk indlæg. Og hvor er det fremragende og tragikomisk – og hvor er situationen fuldstændig vanvittig.
Det glæder mig, at du bad omtalte lærer søge psykologhjælp, for han må da have et ganske alvorligt problem. Jeg er faktisk slet ikke sikker på, at jeg – i en tilsvarende situation – ville have vovet at sende min søn tilbage til undervisning (eller forsøg på samme…) hos sådan en personage.
Var det den søn, jeg traf for nogle uger siden? I så fald, eller hvis det handler om den anden, og den anden søn er blot tilnærmelsesvis lige så tiltalende, kan jeg naturligvis godt forstå, at læreren angler efter hans kærlighed. 😉 Men der må dog være grænser for galskaben. Tænk, jeg synes næsten, at der ligger noget direkte sygeligt i lærerens adfærd, som den fremgår af dit indlæg. Man sidder tilbage med gåsehud og ubehagelige mavefornemmelser, når de første rungende latteranfald har lagt sig.
Godt gået, at din søn sagde nej tak til personlige betroelser, som han ikke selv var indstillet på! Respekt! 🙂
harning said
Susan:
😀
den rene ønsketænkning…. 😀
harning said
Mange, mange tak for rosen Tina. Jeg elsker jo selv genren, men den kan være noget utaknemmelig fordi et ret stort antal mennesker bare ikke forstår. Overhoved.
Omvendt – så glædes man jo så ekstra over de latterkramper som man formår at frembringe hos sådan nogle som dig og Susan. 😀
Og gåsehud til trods – så er jeg glad for, at jeg fik sat et smil på dine læber (du trænger til at grine lidt ad andres idioti og genvordigheder – det synes jeg nemlig du i den grad har fortjent! )
Og, du har nok en pointe – mine sønner er simpelthen bare for lækre! 😀
Tænk, sådan havde jeg slet ikke set på det før. Hm..
Hvad gør jeg så ved det? Hvordan gør man sine børn ulækre og mindre attraktive for lærerne?
(ex et var ham du mødte -, og læreren som jeg synes skulle gå til psykolog – hører til en af de sønner du endnu ikke har mødt)
Tina Charlotte Møller said
Jamen, du godeste, Harning – hvor mange lækre sønner har du egentlig? Måske har du så mange, at de kan lave deres egen lille hær og gensidigt sikre hinanden mod følelsesmæssige (og andre mulige) overgreb fra klamme underskudslærere.
Hvordan du gør dem ulækre? Den var værre. Hvad med lidt teatersminke, undervisning i brug af grove verber, kiksede solbriller og ditto hovedbeklædning – og endelig lidt øl stænket ud over skoletøjet? Naarh, det er muligvis ikke nok. Lad dem hellere gå nogle uger uden bad. 🙂
harning said
Har kun tre, så en hel hær bliver det desværre ikke rigtig til: 😀 Til den anden side, de to af dem har indtil videre vist sig at være rigtig gode til både satire og at skrive (den sidste er for lille til at noget kan siges med sikkerhed endnu) – så måske vi på sigt kunne lave et avisimperium og få sat Kärleksplikten under en større lup. 😀
Selvfølgelig sikres de så ikke her og nu – men måske børnebørnene derved, i det mindste, kunne sikres mod middelmådighed og kærlighedshungrende lærere i fremtiden.
(bortset fra at ungerne pt. har andre planer, meen…)
Tina Charlotte Møller said
Kan I bruge en ekstra bladsmører, der tør, hvor andre fryser, så lad mig det endelig vide, Harning! 😉
harning said
Jamen du ville da være selvskrevet Tina!
tosommerfugle said
Tænk hvor forskelligt det ville blive behandlet hvis læreren insisterede på at rage eleverne på kroppen i stedet for på sjælen 😀
harning said
NETOP! Tosommerfugle.
Jeg har aldrig og kommer aldrig til at forstå – hvorfor lige det at trænge sig på og ind i børns sjæle ikke er mindst lige så alvorligt som at trænge sig ind i den fysiske skal.
Begriber det ikke.
(har faktiskt også haft en hel af del slags diskussioner med pædagogkolleger, der mener det er så vigtigt at børnene taler med dem (for børnenes skyld naturligvis…)
Hva? Igen, det må være op til det enkelte barn – hvem det ønsker at tale med, og om hvad. Men disse diskussioner, har trods alt, ikke ført til insisterende forældresamtaler om barnets ”pligt” til at kunne lide den enkelte voksne..)
(Red. Se for øvrigt dette indlæg om´retten som blev en pligt )
Susan said
Uha don’t get me started on – at boern skal snakke om foelelser. Vi havde en yderst uheldig oplevelse med en boernehavepaedagog der totalt overfortolkede og lagde ord i vores datters mund!
Susan said
det lyder vaerre end det er – det var altsaa ikke noget med anklager om overgreb eller noget i den stil overhovedet.
harning said
Overfortolke…
At Tolke fra ikke sagte ord = gætte.
Jamen det skal de bare lade være med!
(”don’t get me started” – et favoritudtryk herhjemme, vi kan bare ikke finde tilsvarende der fungerer godt på dansk. 😀 )
harning said
(Forøvrigt får din anden kommentar mig til at tænke over hvor sørgeligt det er – med alle de ting vi ikke ikke længere kan sige eller gøre helt frit, fordi vi hele tiden skal bekymre os for at andre skal ”tolke” det som noget ”pædofilagtigt”. Men det vist et helt andet indlæg. 😀 )
perolofdk said
Nogle fremhæver jo dette som kristendommens hovedpunkt: Du skal elske din næste som dig selv. Det kunne jo da godt lyde som kærlighedspligt – ”Du skal”. Ret forstået er det vel et krav fra mig til mig. Men hvis det er et krav fra omgivelserne, at jeg skal elske dem . ja så FÅR man da ondt i maven! 🙂
‘Kärleksplikt’ – er det ikke en film af Ingmar Bergman? 🙂
harning said
😀
Ondt i maven, ja. 😀
Må tilstå, at jeg ikke kan min Bergman godt nok…
perolofdk said
..för tusan – oinn gåbben konne ha jort…:-)
harning said
😀
harning said
Læs også nogle fornuftige svenske læreres kommentarer til debatten om kärleksplikten på Dagens Skola .
Marian said
Perolofdk: Det er måske En lektion i kärlek fra 1954 du tænker på. Tættere på kommer man ikke, hvis det skal være Bergman (titelmæssigt i hvert fald – indhold er en anden sag).
harning said
Og en lille update…
For nu har min søn gudhjælpe mig sagt til såvel sin egen lærer som til nogle andre lærere at han hader ham – hvilket foranledigede at læreren skrev en mail til mig som jeg nu er nødt til at svare på….