Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 152,722 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

Om at skrive

Posted by harning på september 18, 2008

Jeg har forstået, at der findes en meget stor mængde mennesker som anser at det at skrive, er en let sag. At enhver kan skrive en artikel, et digt, en bog og at det alene er lysten der driver værket – uden noget egentligt forudgående arbejde.

Ovenstående antagelse undrer mig. Meget.

Selvfølgelig kan der være forskel på arbejdets omfang, men arbejde er det som regel. At der ligger arbejde bag en fagbog, forstår de allerfleste mennesker. Men så er der alle de andre genrer. Lad mig eksemplificere.

Kronik*:
Kroniker synes mange at mene, bare er en rimeligt sober meningstilkendegivelse. Hvilket delvis er sandt. Eller rettere, er blevet det med årene, for reelt skal en kronik være baseret på fakta omkring et tema eller bestemte begivenheder og ikke have samme individuelle subjektive vinkel som klummefriheden giver. Indlysende burde være, at for at kunne argumentere overbevisende for sin mening – kræves en del grundlæggende viden. Da jeg fx skrev Stop belejringen af Arto, vidste jeg en smule – sådan lidt overordnet om pædofile og deres verdensopfattelse – men ikke nær nok. Så derfor brugte jeg flere dage, alene på, at sætte mig ind i pædofiles Groomingmetoder, jeg læste deres hjemmesider samt et par psykologers bøger om emnet osv.
Jeg talte også med et meget stort antal forældre, for at høre hvad de vidste om Arto og hvordan de opfattede sitet, jeg talte med børn om hvordan de opfattede de voksnes tilstedeværelse på sitet Og jeg læste en hel del fra Malene Larsens hånd om Arto. Kroniken indeholder også udsagn om sproglige og sociale færdigheder, hvilket jeg heldigvis vidste en hel masse om i forvejen. Men alt i alt var det alligevel ret meget arbejde der skulle laves, før jeg synes jeg med æren i behold kunne lade den gå i trykken.

Klumme:
At en klumme er noget helt andet end at bare fortælle lidt plidder pladder om sin dag – synes at have gået de flestes næser forbi. Skal en sådan have spids og vid – kræves der også hér en hel del tankevirksomhed, og til tider den samme faktaresearch som for en kronik – fx for at skærpe nogle pointer. Som i denne lille sag om ombudsmanden. Da jeg skrev den – var det fordi jeg var en kende irriteret over den almene opfattelse som synes at råde; at Ombudsmanden er folkets ypperste beskytter der vogter hårdt over forvaltningerne for at de skal sikre borgernes retssikkerhed. – Og de kendsgerninger, at ombudsmanden ikke har magt som agt og ikke er en rekursinstans synes ikke at eksistere i folks bevidsthed. Kendsgerninger som helt åbenbart – set i lyset af gårdagens nyhedsoverskrifter end ikke er kendt af de journalister som er sat til at dække området. Men for at få min pointe igennem, mente jeg mig have brug for en modsætning, og troede jeg vidste hvor en sådan fandtes. Men tro rækker ikke særlig langt i min bog – Hvorfor jeg måtte læse på omkring den svenske ombudsmand – for derefter at ringe til ham og spørge ind til enkelte aspekter af det svenske system og hans handlemuligheder deri (bare for en sikkerheds skyld). Alt i alt også hér en hel del arbejde – udover de dages tænkearbejde jeg havde lagt i forud for.

Skønlitteratur:
Skabelsesberetningen. Her er der naturligvis en del følelser og meget fiktion. Hvor størsteparten af arbejdet udspiller sig som timer af tænkning. Men.. følelserne og fiktionen udspiller sig i en kontekst. Og for at kunne beskrive denne kontekst fx. den miljømæssige er jeg nødt til (så godt som muligt)at sætte mig ind i hvordan det var at være/bo i de forenede arabemirater,Libanon,Palæstina for tredive år siden. Hvordan så møblerne ud, hvordan var politikken, hvad var det for en stemning i befolkningen og nej folk havde ingen mobiltelefoner osv. (En del forfattere rejser jo også rundt for at gå på de gader, drikke på de værtshuse, vandre i de bjerge – som de skriver om. og så fremdeles….)

Poesi:
Jeg forelskede mig en dag i ordet “Yperit” udtalt på svensk. I flere dage gik jeg rundt og smagte på det, talte med mig selv om det – at et så smukt ord, kunne sidde fast på noget så uhyggeligt.

At gøre det smukke grimt – det grimme smukt.  Et digt opstod. Men også det krævede research for min viden var begrænset, for er yperit virkelig osynlig, eller var det bare noget jeg troede? Er den Farveløs?  Og taler vi om stænk,dråber,små skyer? osv…

***

At skrive, er således ikke let. Det kræver tankeevne og kreativitet,  viden om det man skriver om og tiden til at gøre det i. Og selv om jeg synes at det at tænke og at skrive er sjovt, så er den praktiske del sjældent lige så sjov. Men begge dele er arbejde. Hårdt arbejde.

©Harning

* Kronik, fra det Latinske: chronica,  hvor chronos betyder tid. Således indebærer den meget strikse definition, som jeg heller ikke overholder. :-)  i princippet en faktuel beskrivelse af noget i rette kronologiskt tidsperspektiv

41 kommentarer to “Om at skrive”

  1. silhuet said

    Jeg har ordet Blaufang.
    Jeg kan ikke slippe det, og det vil ikke slippe mig. Jeg må skrive det ud af mig og ind i en verden som form og rytme, så jeg kan se det, røre det, læse det. Og måske forstå.

    Jeg har fortællinge om en pige. En meget lille meget stor pige. Der blev en stor men meget, meget lille pige. “Man skal svæve før man kan kravle”, tror jeg den hedder.

    Og jeg har noget med en vrede, der ikke er vred. Som jeg mangler ord for og ord på. Det ville jeg også gerne skrive mig frem til. Eller i det mindste frem i mod.

    Ja der er nok at tage fat i. Det er hårdt arbejde, og jeg håber i mit stille sind, at det er det hele værd.

    Go for it, Harning. Som Tosommerfugle siger: “Harning rules”!

  2. harning said

    Blaufang! – ligger klart udenfor mine sproglige kompetencer.😀

    Og vist er det det hele værd – for ud skal de jo. Ordene.

  3. Marian said

    Mon ikke, det er som med alt andet kreativt: det er dem, der aldrig selv har prøvet, der mener det må være legende nemt. Somme tider oplever jeg, at det faktisk også er det, nærmest uanset genre. Ordene er der ligesom bare, teksten er færdig, før det første ord er skrevet. Eller også giver det første ord det næste, etc., uden ophold. Andre gange, er der bare en vag idé, og ordene skal ledes efter, eller der er et enkelt ord, som “blaufang”, der leder efter de helt rigtige ordkammerater, og det har bare så svært ved at finde dem, så det er til at fortvivle over.

    Især når det drejer sig om ikke-fagligt – om en anden slags tekster, end dem man finder på min blog – så sætter jeg ofte lyden mindst lige så højt som “meningen” (der er noget, der hedder “clanging” – i dag bruger jeg det meget bevidst), og sammenligningen med musik ligger et eller andet sted nært. Peter Gabriel siger det meget fint i indledningen til Sky Blue, her. Nogle gange er det der bare, andre gange kan det tage evigheder, at finde “den rette tone”. Jeg tænker, det kan være ligesådan for én, der f.eks. arbejder med at “indrette” en have, mens alting i sidste ende kan blive/gøres til en kreativ proces, til “kunst”, selv de mest banale hverdagsgøremål, og, som en lærer af mig altid plejede at sige: ordet “kunst” stammer fra verbet “at kunne”, hvilket jeg vil ligestille med at være bevidst om, hvad man gør. Og det er måske det, der er det mest krævende af det hele. The Zen of writing an article – or of peeling an apple😉

  4. Der er tydeligvis også mange mennesker for hvem det at skrive åbenbart er en let sag. Resultatet er også derefter, i forskellige debatfora, blogs og kommentarer på nyheder. Der kan være langt mellem noget med mere end antropologisk interesse (for nogen som ikke kender skribenten). Heldigvis ses der, lidt ujævnt fordelt, også bidrag der byder op til tankens dans.🙂

    En stor værdi i at skrive er at det medfører behovet for at tage fat i sig selv, sine tanker og fordomme. Derudover gør det dog ikke noget hvis der er læsere som også kan bruge det🙂

  5. harning said

    Marian – jeg er ikke uenig i at dele, kan være legende let og at ordende bare kommer – og jeg ligesom du værdsætter klangen. Men uanset hvor let ordene kommer – så er der gået arbejde forud for.

    Selve den fysiske skriveproces tager for mig meget kort tid – men tiden ved tastaturet siger jo meget lidt om tiden forud for. Ligesom det at indrette en have – kræver forudgående indkøb af frø, sten, buske og efterfølgende lugning,rivning…

  6. harning said

    Tosommerfugle
    Ja, resultatet er også derefter.🙂

    Apropos, så, så jeg for nyligt en film som skulle forestille at udspille sig i midt firserne.
    Filmen døde for mig i det øjeblik en mand fandt en lille flad skinnende blank sony eriksson mobil anno 2000 frem.

  7. Marian said

    Det er det jeg mener med at vide, hvad man gør. Og det er netop, hvad der sker, når man ikke har bevidstheden med i det man gør: en lille flad skinnende blank sony eriksson mobil dukker op i firserne…

  8. harning said

    Jep. Og troværdigheden forsvinder pludselig totalt.😀

  9. harning said

    Kuriosum og helt apropos.😀 …. eller måske metaskriving…:
    En journalist der mener, at den svenske udenrigsminister Carl Bildt, ikke bare var banebrydende indenfor bloggning men at han måske endda driver en af verdens største (mest besøgte) blogs.

  10. silhuet said

    Harning:

    Jeg tvivler sgu på, at ret meget ligger uden for dit kompetenceområde. Men måske uden for din interessesfære😉

    Og ud skal de ordene. Jovist. Det er lidt ligesom med mandens sæd, ikk?😀

  11. harning said

    Du drømmer ikke om alle de ting der ikke bare ligger udenfor min interessesfære men også mit kompetenceområde. At flyve rumfærge fx…😀

    og.😀

  12. silhuet said

    Du har garanteret aldrig prøvet. At flyve rumfærge, altså. Ergo ved du ikke om du er den fødte rumfærgekaptajn.

    Hep!

    Og selv:D

  13. harning said

    Point taken.
    Men jeg ved at jeg ikke tænker så godt i klaustrofobiske rum – og at befinde sig i et lille rum – ude i det store rum – ville sikkert nedsætte min IQ til omkring de 43.😀

  14. silhuet said

    Nå så var det ikke digjeg vinkede til i forgårs, da jeg var ude at lufte skibet?
    Damned…jeg var ellers sikker😀

    (jeg har det bedst ude i rummet. Der misterne traumerne tyngde… har jeg hørt)

  15. harning said

    En smilende Silhuet.😀
    Hyggeligt!

    Måske var det alligevel mig, for se hvordan min blog åbenbart også kan se ud, Uddrag:

    « Utilpassede børn og deres forældre skal straffes “Utilpassede дети и их родители должны быть наказаны
    Kommune truer borger til tavshed » Муниципалитет угрожает гражданин молчания ”
    Indvandrerbørn skal lære dansk Indvandrerbørn должны научиться Английский
    Skrevet af harning på august 27, 2008 Написал harning по 27 августа 2008 года
    Ovenstående påstand er der vel næppe nogen der kan være uenig i. Danske børn skal også lære dansk. Этот тезис вряд ли любой мая которые не согласны дюйма датские дети также должны учиться датским. Det er derfor rigtig godt at Haarder vil øge sprogstimuleringen for de små under fem. Поэтому очень хорошо, что Haarder будет увеличиваться sprogstimuleringen для малых возрасте до пяти лет. Helt dum er han altså ikke. Довольно глупо, он не является. Helt intelligent er han heller ikke – for som sædvanligt er han som politiker helt ude at svømme når det gælder løsninger. Вполне разумно, он вовсе нет, – как всегда, он, как политик, все на море, когда дело доходит до решения.

    (hvad mon det betyder – at nogen læser teksten på, russisk tror jeg det er…?)

    (det der 73 – er det fødselsåret?)

  16. silhuet said

    Jep😉

  17. harning said

    (de fineste vine..😀 )

  18. jensdrejer said

    Det var et rigtig godt indlæg. Tak. Jeg garanterer for, at jeg kan skrive en hel bog på et par uger. Jeg kan sikkert også skrive et blogindlæg hver dag. Men det bliver det noget ligegyldigt sludder og vrøvl, som jeg ikke selv gider at bruge min tid på at skrive og FORHÅBENTLIG er der heller ikke som vil spilde deres tid med at læse det.

    Når jeg skriver skønlitteratur(eller forsøger at skrive….) bruger jeg også meget tid på at læse. Jeg læser filosofi, for at udvikle mine egne tanker. Jeg læser psykologi, for at forstå mine personer og deres udvikling. Og jeg læser masser af andre skønlitterære bøger for at få helt nye ideer og tanker. Og så skriver jeg om igen og igen og igen. Jeg har haft flere jobs, men skrivning er uden tvivl det sværeste og det mest krævende.

  19. harning said

    Selvtak.😀

    “Når jeg skriver skønlitteratur(eller forsøger at skrive….) bruger jeg også meget tid på at læse. Jeg læser filosofi, for at udvikle mine egne tanker. Jeg læser psykologi, for at forstå mine personer og deres udvikling. Og jeg læser masser af andre skønlitterære bøger for at få helt nye ideer og tanker”
    NETOP- uden læsning ingen skrivning!

    (Du poppede for øvrigt op i mit baghoved med jævne mellemrum da jeg skrev indlægget, netop fordi det er så tydeligt, hvor meget arbejde du lægger i det du skriver.)

  20. jensdrejer said

    I nat arbejdede jeg 5 timer med det nye indlæg og i dag har jeg arbejdet 7½ time uden nogen pause. Jeg er træt og udmattet. Jeg er langt fra færdig, men jeg kan vist ikke mere i dag.

  21. harning said

    Så har du ihvertfald også fortjent at slappe af lidt.😀
    (selv om det så indebærer at jeg må holde den gamle gummistøvle lidt i ave.😀 )

  22. jensdrejer said

    Helt ærligt, undrer jeg mig nogen gange over hvorfor jeg gør det. Det er et kæmpearbejde og hvad får jeg ud af det? Jeg gør det vist fordi jeg selv synes det er spændende. Hvilket egentlig er en lidt fjollet grund. Nåh, nu logger jeg af og håber jeg kan skrive et par timer mere, når jeg har fået lidt mad.😀

  23. harning said

    Indlysende, du gør det fordi jeg elsker at læse det!

  24. silhuet said

    “Jeg garanterer for, at jeg kan skrive en hel bog på et par uger. Jeg kan sikkert også skrive et blogindlæg hver dag. Men det bliver det noget ligegyldigt sludder og vrøvl, som jeg ikke selv gider at bruge min tid på at skrive og FORHÅBENTLIG er der heller ikke som vil spilde deres tid med at læse det.”

    hmmmm….tankevækkende…læst og taget til efterretning, ligeså

    Men jeg skriver nu af og til også fordi dette at sætte sig og VILLE skrive, kan akkumulere noget meget uvillet, noget overraskende, et glimt, et ord, en vished man ikke har, men skriver. frem.

    Jeg tror også, at det kan være med skrift som med malerkunst. Man skal lære. Man skal øve.Man skal tegne tusind hænder for at lære håndens anatomi – ikke at kende – men at se. Og dermed kunne tegne.

    Mine bedste tekster har jeg skrevet, når jeg har lavet skrivemarathon. 12 timer uafbrudt (tisse og ryge, ellers kun skriv. spise gør man, mens man skriver). Halvdelen af teksten handler om huller i strømpen eller lysmanchetter, der skal smides væk. Eller jeg skriver: “jeg har ikke noget at skrive, min hjerne er tom, jeg hader den her tåbelige ide med at skrive tolv timer i træk etc…” Men der kommer altid – ALTID – noget HELT nyt frem. Et nyt kapitel. En ny form. En ny rytme.

    Sådan har jeg det nok lidt med min blog. Det er skidt OG kanel. Jeg censurerer ikke særlig skarpt. Det er mit frirum. Mit øvekammer. Min gymnastiksal.

    men måske skal jeg lære at være lidt mere kritisk??!

  25. harning said

    Tror jeg ikke du skal være Silhuet. Slet ikke! Blogs er sådan en forunderlig hybridting, mellem tekst og tanker og interaktioner og ting der vokser og… og….

    En spændende hybrid simpelthen.

    Det der skrivemarathon lyder som det der her i huset går under “mors maniske perioder”.😀

  26. harning said

    “tisse og ryge, ellers kun skriv. spise gør man, mens man skriver”
    Jamen… ryger gør man vel også mens man skriver?

  27. silhuet said

    Nope ikke hos mig – jeg afskyr cigaretrøg og få ondt i maven af at sidde i tilrøgede lokaler. Så jeg ryger altid ud af vinduet eller på altanen.

    Jeg ved godt jeg er sær. Jeg ville for intet i verden undvære mine cigaretter (selvom det kun er 4 om dagen eller sårn´), men jeg kan tåler røg dårligt. Undtagen i lungerne, hvor den hører til😀

    (men hader barer og bodegaer hvor man ikke kan ryge. Det rimer smpelthen ikke. Når man er på bar skal man ryge. Basta :D… er jeg nu terrorist?😉 )

  28. silhuet said

    Måske vi skulle afholde fælles skrivemarathon – på en bodega simpelthen!!!!

    Det ku´ da blive rimelig festligt, tror du ik`😀

  29. harning said

    Ja, her ryger man allevegne undtaget på børnenes værelser – men jeg bryder mig heller ikke spor om tilrøgede, indelukkede lokaler – så derfor er her tit S… koldt.😀

    (og selvfølgelig skal der ryges når Louise skal til bal – alt andet er utænkeligt.😀 )

  30. harning said

    Lyder som en plan.😀

  31. perolofdk said

    – nogle gange må man bare notere, feks. igår dreng i 2. klasse fortæller:
    Pigerne synger.
    PIGER HAR HJERNER
    ÆBLER HAR KERNER,
    GUITAR HAR STRENGE,
    VA’ FAEN HAR DRENGE?
    Så synger drengene:
    Smuk som et stjerneskud,
    vi ka’ ikk’ hold’ pir’ne ud
    fordi de er nogle lebberklud’

    ..Det kan man så tænke over..2.klasse – en dag resulterer det måske i noget…

  32. harning said

    😀

  33. perolofdk said

    — har tænkt vel og længe over tråden – om de retningslinjer jeg selv følger, kan være råd for andre.
    Holder mig til Gitaens svar: Bedre er dårlig opfyldelse af egne mål end god opfyldelse af andres.

  34. harning said

    Denne tråd – eller Siewerts?
    Måske jeg bare forvirret…
    Og skal man ikke altid gå efter egne mål.😀
    Andres kan være så vanskelige at rumme, få greb om…

  35. perolofdk said

    …denne tråd “Om at skrive”….
    Såvidt jeg har oplevet gennem liiivet prøver mange at indoktrinere deres mål i andre…

  36. harning said

    Jeg tror egentlig ikke der er nogen som prøver at ligefrem indoktrinere egne mål til andre i denne tråd Per-Olof. Jeg ser det mere som en samtale om at skrive, og hvad det kræver af hver især ifht, lyst,arbejde,engagement,følelser osv.
    Og som alle debatter, har debatørerne hver deres synspunkter – som alle så kan vælge at ignorere, tænke over eller implicere i egen skrivning.
    Det er vel det debatter er til for? Flere, nye, anderledes perspektiver?
    Selv er jeg særlig begejstret for perspektivet at lave skrivemarathon på et tilrøget værtshus med hyggemusik i baggrunden.😀

  37. jensdrejer said

    Silhuet(og alle andre) – jeg er sikker på, at det vigtigste hvis man vil skrive, er at finde sin egen metode. Man er nødt til at prøve sig frem. Jeg hører til dem der skriver meget langsomt. Andre kan skrive meget hurtigt – det kan godt gøre mig meget misundelig. Jeg har forsøgt det, men resultatet bliver simpelthen elendigt.😀

  38. harning said

    Du må med Louise og mig til bal på et tilrøget værtshus og lave skrivemarathon Jens.😀

  39. jensdrejer said

    Hæhæ – æh, er det seriøst? Er det sådan en aftale I har? Det lyder morsomt, men det dur jeg jo ikke til. Kan vi ikke bare nøjes med at drikke nogle øl???😉

  40. harning said

    Jamen at drikke nogle øl – er skam også en genialt god plan.😀

    Men sådan seriøst… Det kunne da sikkert værre herresjovt, sådan et værtshus skrivemarathon! (siger man stadig det? “herresjovt” Eller er det mon bare nordjysk? Hm….)

  41. […] Om at skrive […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: