Harning

Unge forældre, Nikolaj og Mettes historie del 2

Posted by harning på september 13, 2008

Nedenstående historie er Mette og Nikolajs fortælling* om hvordan de har oplevet det, at blive forældre i en meget ung alder.

Nikolaj:
Mine forældre tog voldsomt anstød, da de hørte om mødet. De ringede og skrev flere gange til socialforvaltningen. De forsøgte at forklare, at de gerne ville være behjælpelige på enhver måde og spurgte til om jeg som far ikke havde nogen rettigheder. De eneste svar de fik tilbage var at jeg jo ikke var gift med Mette, så der var ikke noget bevis på at jeg faktiskt var faderen. Min forældre og jeg havde derfor ikke ”partsstatus”. Mette skrev så til dem, for at endnu engang fortælle dem at jeg rigtig nok var faderen til hendes barn. Det brev svarede de slet ikke på.

Situationen var uholdbar. Hverken Mette eller jeg, eller mine forældre var indstillede på at opgive vores barn/barnebarn. Men vi var også meget i tvivl om hvordan vi skulle gribe det an, fordi det var så tydeligt at forvaltningen havde truffet deres afgørelse og ikke var indstillet på at høre ét ord af hvad vi sagde, og hvad kunne vi stille op mod myndighederne? De havde så meget mere magt end os. Det er ret fortvivlende at tænke tilbage på, at den tid som skulle have været en glædens tid, istedet for var fyldt af vrede og uro og angst.
Fødselen var lige sådan.
Da Mette fik veer kunne vi end ikke finde ud af at være glade. Vi var bare enormt bange for at vores barn nu ville blive taget fra os, så fødslen var meget smertefuld for Mette. Hun kæmpede imod og ville slet ikke presse.
At føde barnet, var for hende blevet ensbetydende med at miste det.
Hun kan stadigvæk ikke tale om det.Bare et par timer efter at lille Line var født ringede de fra forvaltningen og sagde at de ville komme og hente hende tre dage senere, og at det var vigtigt både for barnet og for Mette at hun samarbejdede.
Den dag idag undrer det mig at de vidste besked så hurtigt, og vi ved ikke hvem der fortalte dem at Mette havde født. Det har nok været sygehuset. Men det er så svært at tro på at fx jordemoderen, der vidste hvor svært det var for Mette, skulle kontakte dem så hurtigt at hun end ikke fik lov til at hvile efter fødselen.
Opringningen fra forvaltningen fik Mette til at kure sig sammen til en lille kugle. Hun holdt op med at snakke med nogen og lå bare og stirrede ind i væggen. Hun var udmattet, stresset til det yderste og nu gav hun op. Jeg havde mest lyst til at styrte ned på kommunen og slå første bedste socialrådgiver ned. Det gjorde jeg heldigvis ikke, jeg slog min hånd til blods i parkeringskælderen i stedet for.

©Harning

Hvis du missede del 1

*  Navne og steder er naturligvis anonymiseret.
(Da jeg stadig er ved at indsamle materiale om unge forældre, er du meget velkommen til at kontakte mig på min mail,såfremt du har en positiv historie at bidrage med)

21 kommentarer to “Unge forældre, Nikolaj og Mettes historie del 2”

  1. dax2 said

    Hvad er detteher for noget, Harning? Det skriver du godt nok nedenunder, du har samlet oplysninger og anonymiseret. Men jeg forstår ikke noget. Det er ikke første gang, jeg mister min barnetro på, at man kan styre igennem forvaltningerne, men jeg har svært ved at tro, at en forvaltning kan slippe afsted med at tage et barn fra en mor, der lige har født, uden samtykke fra faderen.

    Hvis de unge mennesker har haft 2 månder fra hun var i syvende måned plus forstående forældre, så prøv at se hvilke spørgsmål der dukker op her i Vejby:

    Hvorfor giftede de sig ikke (det havde ændret partsargumentet).

    Hvorfor søgte de ikke hjælp hos mødrehjælpen?

    Hvorfor rejste de ikke til Sverige? (eller …)

    Hvordan ankede de?

    Hvad sagde borgmesteren (til argumentet om at kommunen kunne
    spare en anbringelse?)

    Hvad sagde skolen?

    Hvad sagde retshjælpen?

    Hvad sagde Charlotte Lyngsøe eller Hanne Reintoft?

    Hvorfor virkede moderens (Mettes) argumenter ikke på de ansvarlige?

    Det er muligt at mor og barn bliver sammen, hvis hun bor hos en plejefamilie, hvorfor blev den løsning ikke forsøgt, hvis de unge ikke ville giftes?

    Kunne de selv finde en pleje/myndighedsfamilie?

    Problemet for myndigheden er i dette tilfælde at pigen ikke er myndig og bor hos forældre, som er alkoholiserede og formentlig ustabile borgere.

    Som ofte bliver det hele vanskeligere af, at man ikke kan få en udtalelse fra forvaltningen, som jo derved kan udlægge røgslør. Vi (jeg) har hørt om at der gik inflation i anbringelser.

    Jeg er ikke i tvivl om, at der er misrøgt i offentlige forvaltninger, nogen er mere problematiske end andre. Jeg har selvfølgelig også set eksempler på nepotisme, selvfedhed og så videre og har vel selv lidt lidt under dette, men ikke nok til at jeg er blevet blind på det ene øje.

    Derfor gælder det i denne skitserede situation om at få fat i kerneproblematikken og så gå videre med den.

    Under alle omstændigheder er det en skrækkelig historie som viser, hvor vigtigt det er at den sociale autoritet balanceres af andre instanser og at målet, hjælp og støtte til borgerne, præciseres igen og igen.

  2. harning said

    Egentlig er det lidt svært at svare på dine spørgsmål dax, uden derved at røbe fortsættelsen af historien.😀
    Men et par af dem kan jeg da godt besvare. De giftede sig ikke fordi det ville de ikke. De fik ikke hjælp fra mødrehjælpen, fordi de ikke tænkte over at det var en mulighed og fordi de antog at myndigheden (i dette tilfælde socialforvaltningen) havde ret og magt som agt.
    Hvorfor moderens argumenter ikke virkede på myndighederne – vides ikke!
    Derimod virker det ikke som om der på noget tidspunkt har været overvejet/diskuteret andre muligheder/alternativer fra forvaltningens side end den de præsenterede moderen for.

    Hvad du og jeg er nødt til at huske på, er at ikke alle kan tænke sig til at myndighederne måske har fejl, at de måske ikke har ret til at gøre – hvad de gør. Mette og Nikolaj var begge meget unge og selv med hans forældres hjælp så kom de ingen vegne….
    Og så faldt det dem nok end ikke ind at de kunne kontakte borgmesteren. Og selv om de havde tænkt på det, er det muligt at de alligevel ikke ville have troet, at han kunne ændre “truslen” fra forvaltningen om at hvis ikke de samarbejdede så ville samværet være en illusion i en by i Rusland.

  3. dax2 said

    Tak for din uddybning🙂 .

  4. harning said

    Jamen det var da så Lidt.😀

  5. harning said

    Og, for god ordens skyld.
    Nu har jeg slet ikke været inde over den sag medens den stod på – så havde den forhåbentligt set noget anderledes ud.😀
    Men når det gælder fx. partsstatus – så har det for så vidt ikke noget med ægteskab at gøre (vist ville det have gjort barnet ægtefødt – men en faderskabserklæring havde også ordnet faderskabet i dette tilfælde – havde nogen fortalt de unge mennesker at det var en mulighed)
    Og, at bortse fra den ene forælder i anbringelsessager er snarere regelen end undtagelse i følge min opfattelse.
    Havde spændt ventet på at se hvad der ville ske efter at den nye forældreansvarslov trådte i kraft, men som det fremgår af JRs kommentarer her på siden(indlægget anbringelse af børn og unge) synes praksis ikke at have ændret sig synderligt.
    Og uanset – så skal børn ikke bare anbringes uden at væsentlige grunde taler herfor, og skulle det heller ikke efter tidligere regler (altså før den nye forældreansvarslov og den nye anbringelsesreform)

  6. På det menneskefjerne skematiske plan er det jo logisk nok med forventninger som: Teenagemor bliver overbebyrdet, teenagefar løber skrigende væk (med sine forældre), hendes forældre er tabere. Den går ikke, vi må vise os handlekraftige. Vi ved jo bedre.

    På det menneskelige plan gør en så kold brutalitet jo kynikken selvopfyldende; en mor der bare ligger og stirrer ind i væggen kan da virkelig ikke løfte noget ansvar.😦

    Og: Hvis de ikke agerer og det går galt, får de på puklen. Hvis det går galt efter at de agerer, er det på trods af deres kostbare anstrengelser. De mindsker deres risiko for at få en næse.

  7. dax2 said

    Ja, Tosommerfugle, du påpeger det svage i Harnings fortælling; vi får ikke at vide hvad den ansvarshavende sociale myndighed gør for at oplyse forældrene i denne sag om hhv. faderskabserklæring og mulighedeh for 3.parts rådgivning; det, myndigheden har sagt om at en ung fader løber skrigende væk, kan være sagt af en medarbejder uden forståelse for det 11. bud (kys hinanden, eller vis tillid) og det 12. bud: når en ansvarlig siger noget, forstærkes lyden til det dobbelte (eller mere) inden i den underordnedes hovede.

    Det er dybt tragisk med denne slags sager, at de lægger så stort et depressionstryk på den unge.
    🙂

  8. harning said

    Rigtigt Tosommerfugle – der er betydeligt større sandsynlighed for at sagsbehandlerne vil få en næse for ikke at agere – end hvis de agerer forkert og helt hen i vejret.

    Og det bliver nemlig en selvopfyldende profeti, i Mette og Nikolajs sag fremstår den ganske klar, men nuancerne findes der hos næsten alle unge forældre som skal være super stærke for at klare samfundets kritik -OG desuden være gode førstegangsforældre.

    (anekdote. Da jeg ventede mit første barn, som sekstenårig, var jeg til kontrol hos en jordemoder på sygehuset. Hun kendte ikke mig, jeg kendte ikke hende.
    Det eneste hun vidste om mig var netop, at jeg var seksten og gravid i fjerde måned.
    Alligevel anså hun det for sin ret at sige til mig, at jeg burde få foretaget en abort og at jeg aldrig ville kunne blive en god mor fordi jeg var så ung! )

  9. harning said

    Dax, nu handler historien jo om hvordan Mette og Nikolaj har “oplevet” det at blive forældre i en ung alder. Historien fremfører derfor primært deres oplevelse, deres følelser. Det er således ikke primært en fortælling om selve systemet (en vinkel jeg erkender, jeg ofte tager – men altså ikke denne gang.🙂 )
    .
    Men når det er sagt så synes jeg egentlig at det med faderen fremstår ret klart – han er simpelthen ikke relevant for de sociale myndigheder (et gæt på deres tankegang kunne være, at da han også er meget ung – så ville de alligevel være ligeglade med ham – for de har jo allerede bestemt sig for at unge mennesker ikke kan være gode forældre)

  10. Dax2: Hvad de djorde for at oplyse? Jeg antog at Harning detaljeret har redegjort for den side. Afsnittet var måske nok lidt svært at lokalisere, da det fyldte nul ord.😉

  11. harning said

    Fuldstændigt korrekt analyse tosommerfugle.😀

  12. dax2 said

    Jeg kan ikke dy mig for en kommentar. Jeg tror, at du rammer ved siden af, når du siger at de er ligeglade med faderens indspil, fordi de allerede har bestemt at unge mennesker ikke kan være gode forældre. Jeg tror at selv om det skulle være tilfældet at denne fordom trives, så vil der være andre tankegange, som har været ind over.

    Hvis du spørger dem, om de er ligeglade med fader-argumenterne, og hvis de vel at mærke kan svare uden at bryde nogen tavshedspligt, så kan det være at der kommer nogle andre argumenter på bordet, som man så kan forholde sig til. Som det ser ud nu er der et hul i ræsonnementerne.

    MEN jeg ved godt at der findes myndigheder som den beskrevne (veed er måske så meget sagt. Jeg lytter på Susanne Lyngsøe i “Ret og Pligt” og hun og Hanne Reintoft har nævnt mange exempler på den slags. Som regel dog mere forsigtige i ordvalget end vi er her.)

    Til “Tosommerfugle”: et afsnit som fylder nul ord kan ikke gengive nuancerne her.

    Måske tænker jeg mere i retning af at teksten for at være opbyggelig skal kunne demonstrere, at den kender modpartens argumenter og tankegang; så, først, kan man løse op for misforståelser og interessekonflikter.

  13. harning said

    Dax, det er muligt at jeg rammer ved siden af, det er jo trods alt kun et gæt.
    Men dog et ret kvalificeret gæt idet han stort set ikke nævnes nogen steder, og hvorfor skulle de ikke være ligeglade? Tidligere lovgivning har så absolut ikke taget hensyn til den anden forælder ved anbringelsessager (nogen gange er den anden forælder hverken undersøgt eller end hørt, andre gange hørt – men overhørt).
    Når forvaltningen tidligere har anbragt børn, har de gjort det fra en forældremyndighedsindehaver – ikke til en anden forælder, og hvis den forælder som ikke har haft del i forældremyndigheden har haft et problem med det – så har de typiskt måttet gå via statsamtet(nu stasforvaltningerne) fordi det er statsamtet som afgører forældremyndighedssager (nu retten).

    “Måske tænker jeg mere i retning af at teksten for at være opbyggelig skal kunne demonstrere, at den kender modpartens argumenter og tankegang; så, først, kan man løse op for misforståelser og interessekonflikter.”
    – Dette ville du have ret i, såfremt ovenstående handlede om unge menneskers oplevelse af systemet – og systemets tankegang generelt og specifikt i anbringelsessager.
    Men det er bare ikke det teksten handler om.
    Den handler om Mette og Nikolajs oplevelse, om hvordan DE har følt samfundets forargelse og misbilligelse.
    Om de så har “ret” til at føle som de har gjort, er ikke op til mig at sætte mig til doms over, ved at argumentere for; at jamen systemet ville jer bare det bedste.
    Det er ikke et enten eller, nogen har ret nogen har fejl. Teksten handler ikke om at rette op på tidligere opståede “misforståelser og interessekonflikter” i denne specifikke sag.
    Det er Mette og Nikolajs følelser, tanker, og dermed også deres helt egen oplevelse af hvordan det var at blive forældre som meget unge.

  14. harning said

    Og.., kan heller ikke dy mig.😀

    Uanset om forvaltningen havde handlet korrekt eller ej – Kan det så virkelig være korrekt når resultatet er to unge mennesker i krise og med mistet tro på sig selv?

  15. silhuet said

    Her i Århus Kommune hvor jeg er bosat, har der netop været to sager om børn der IKKE er blevet tvangsfjernet, selvom de har lidt overgreb eller vanrøgt.
    Sagen er GUF for de lokale nyheder, for hvem er de ansvarlige politikere man kan hænge ud for IKKE at have handlet, for IKKE at have udvist magt som agt, for IKKE at have forudset/forventet det værste. Ren flødeskum for den politikerlede befolkning.

    Det er jo dét, der gør tingene så skide komplekse. For som både Dax og Harning er inde på, så er de “ansvarlige” myndigheder (hahaha…sjovt begreb ikke?)på den ene side selvfølgelig (hvorfor skulle de ikke?) interesserede i at gøre det bedst mulige i den gængse situation, MEN de ved også, hvilket ramakrig det vil udløse, den ene gang ud syv hundrede hvor de måske – MÅSKE – kunne eller burde have handlet anderledes.
    Det må sgu heller ikke altid være nemt.

    Og det betyder IKKE at jeg forsvarer myndighedernes handlen i dette tilfælde. Her mangler simpelthen et menneske med kendskab til såvel social lovgivning som menneselig empati og psykologiske kompetencer til at sætte sig ned, stille og roligt, ved den nybagte mors side, og lytte til hendes behov, hendes frygt, hendes glæde, hendes viden og uvidenhed…og så simpelthen handle derudfra.
    Måske hjælpe hende i en gruppe for unge mødre? Måske sørge for en ugentlig aflastningsdag, hvis det kunne have interesse. Eventuelt sørge for en “mentor” -altså en lidt ældre mor der kunne se en udfordring og oplevelse i at have kontakt til Mette.

    Men ressourcer er en knaphed, lovene er rigide og der er så afgjort ikke afsat tid til at lytte.

    Og så bliver mennesket taber ift systemet.

  16. harning said

    Lovene er egentlig ikke rigide, men derimod ret flexible og derved overladte til enkeltpersoners vurderinger. Hvilket jo er både godt og skidt. For til den ene side giver det mulighed for individuel vurdering i hver enkelt tilfælde/situation – til den anden side giver det også mulighed for at en sagsbehandler handler efter egne normer…

    Når det handler om unge forældre, altså dem under atten år, er der desuden endnu en detalje – som er nok så væsentlig at tage hensyn til – for spørgsmålet er om ikke det er brud på vores internationale konventioner at frarøve et barn (Mette og Nikolaj) deres familie.
    For hvilket barn skal der tages hensyn til? Hvilket barns bedste skal der ses til? Det nye barn? Eller Mette? Eller Nikolaj?

    Og selvfølgelig skulle den unge Mette have haft tilbud om hjælp og støtte (hvilket hun jo også selv troede hun ville få).

  17. Marian said

    Og hér sidder jeg og kan ikke lade være med at tænke på, hvor afgørende omgivlserne faktisk er for børn, også dem, der ikke engang er født endnu. Mens Mette (altså barnets omgivelser) gik og var både ked af det, frustreret, opgivet… “Hvordan knækker man et menneske allerede før det er født.”

  18. harning said

    Ja, det jo lige det Marian. En meget væsentlig pointe – hvordan omgivelsernes fordømmelser påvirker Mette der omgiver barnet – og hvordan dette så påvirker barnet..
    Heldigvis fødte hun i hvert fald ikke for tidligt til trods for den stress hun blev udsat for, men …..

  19. […] Læs også del 1 og del 2 […]

  20. […] også del 1,  del 2 , del […]

  21. […] også del 1,  del 2 , del […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: