Harning

Unge forældre, Nikolaj og Mettes historie del 1

Posted by harning på september 13, 2008

Nedenstående historie er Mette og Nikolajs fortælling* om hvordan de har oplevet det, at blive forældre i en meget ung alder.

Nikolaj:
Det at blive forælder som teenager har for os været et mareridt, og bestemt ikke noget vi kan anbefale andre. Ikke fordi vi ikke ville have barnet, eller fordi vores datter på nogen måde har været et svært barn. Men pga. Myndighederne.
Jeg var sytten og min kæreste femten da vi fandt ud af at hun var gravid. Mette gik stadig i folkeskole dengang og jeg på teknisk skole. Selvfølgelig blev vi chokerede da vi fandt ud af at hun var gravid, men så satte vi os ned og snakkede det igennem med mine forældre, og de lovede at støtte og hjælpe os hvis vi ville beholde barnet. Og det ville vi.
Mettes forældre reagerede helt anderledes, men det havde vi næsten også regnet med. Enhver undskyldning for at råbe og skrige var altid velkommen i deres hus. Så det blev der en del af.
Alligevel begyndte vi at glæde os. Jeg var med til jordemoderbesøgene, vi gik til fødselsforberedelse og jeg tog weekendarbejde i grillbaren samtidig som jeg fortsatte med at passe min skole og dele aviser ud.
Da Mette var i syvende måned fik hun et brev fra socialforvaltningen, de ville se hende og hendes forældre i anledning af hendes graviditet. Jeg var ikke inviteret med. Set i bagklogskabens lys, skulle jeg nok være gået med, måske var tingene så blevet anderledes, men det gjorde jeg ikke. Mettes forældre ville ikke have det, og jeg ville ikke gøre dem mere sure end de allerede var.

Mette: Mødet var forfærdeligt. Jeg havde nok lidt naivt troet at vi skulle snakke om hvordan de bedst kunne støtte mig når jeg blev mor, med uddannelse, måske forældrekurser og sådan noget.
Da vi kom, var der to socialrådgivere og så en der præsenterede sig som leder. Vi nåede knap nok at sætte os ned, før den ene socialrådgiver sagde at, ja jeg var jo kun femten og mine forældre var på bistandshjælp og der havde vist også været en undersøgelse igang fordi de drak. Derfor havde de bestemt at mit barn skulle anbringes i en plejefamilie lige så snart jeg havde født.
Jeg blev rigtig ked af det, men også vred. Så jeg råbte af dem, og det var måske ikke så smart. Men helt ærligt, de ville ta mit barn. Jeg skreg og græd og forsøgte at forklare, at Nikolaj jo stillede op og at det gjorde hans forældre også, så vi skulle nok klare os., at Nikolaj arbejdede og var ved at uddanne sig til tømrer. Så begyndte de at fortælle om at femtenårige piger slet ikke kunne være ordentlige mødre, og at en eller anden undersøgelse havde vist at børn til så unge mødre blev misbrugere og kriminelle når de voksede op. Hvis altså ikke moderen havde skadet dem først, eller den unge far ikke havde rystet dem så de døde. Og at Nikolaj alligevel ville gå fra mig i løbet af det første år.
Så de stod fast ved deres beslutning.
Mit barn skulle anbringes i en sød plejefamilje lige så snart jeg havde født, og enten kunne jeg samarbejde og så ville jeg få lov til at besøge hende engang imellem, eller også ville de sørge for, at jeg ikke fik hende at se hvis jeg skulle være vanskelig.
Mine forældre sagde ikke så meget. De var nok på min side fordi kommunen i deres øjne var fjenden, men de var også opgivende fordi de levede i en verden hvor kommunen bestemte over hver aspekt over deres liv – eller sådan følte de i hvert fald.
Når jeg ser tilbage på mødet nu, med den viden og erfaring jeg har nu, kan jeg godt se at der er mange ting jeg burde have gjort anderledes. Jeg burde have formået at holde mine følelser tilbage, jeg burde have bedt dem om at vise mig de undersøgelser de talte om, jeg burde have spurgt til om de ikke skulle undersøge mig og Nikolaj først. Men på den måde var jeg for ung og uerfaren, så lidt ret havde de da.(smiler)

©Harning

*  Navne og steder er naturligvis anonymiseret.
(Da jeg stadig er ved at indsamle materiale om unge forældre, er du meget velkommen til at kontakte mig på min mail, såfremt du har en positiv historie at bidrage med.)

12 kommentarer to “Unge forældre, Nikolaj og Mettes historie del 1”

  1. silhuet said

    Det er altså ved at gøre mig seriøs bekymret gang på gang at mødehistorier om,hvaordan systemet tilsyneladende ikke ser det som sin fornemste opgave at støtte sine borgere/brugere/medmennesker, men snarere at opretholde regler, hævde egen ret og magt.

    Jeg ar ikke oplevet sådant, men jeg kommer selvfølgelig også fra en akademikerfamilie med en far der er professor, har altid klaret mig ekstremt godt fagligt og haft mine formuleringsvner med mig. Så er man vel “fredet”😉
    For blev jeg mødt af så massiv mangel på tillid og tro til min ansvarlighed og menneskelige kompetencer, så tror jeg sgu nemt jeg kunne være knækket.

    (og med “gang på gang” tænker jeg på dine beretninger, på Marians samme og nu også Tina Charlotte…jeg mener – samfundet, det er vel ikke Os versus Dem, vi er vel i bund og grund allesammen … Os? Også sagsbehandlerne og “magthaverne”?)

  2. harning said

    Aha.. mon det er der den fælles forståelse kommer fra, professorsbørn?
    Spøg til side, så er systemet og dets ansatte nogen gange så rigide og fordomsfulde at man finder det svært at bare tilnærmelsesvis forstå deres ståsted. I Mettes og Nikolajs tilfælde, som så ofte når det gælder unge forældre, slås de mod en overmagt der nærved er ved at kvæle både dem og deres gode forudsætninger. At være førstegangsforælder er svært nok – men at desuden blive dømt på forhånd som omsorgssvigtende alene pga sin alder må være aldeles frygteligt.

    (og jo, sorry to say… men samfundet er desværre et langt stykke hen ad vejen os-versus dem, sagde den noget kyniske Harning.
    Vist er vi i bund og grund os, mennesker allesammen, sagde den drømmende, naive og fortsat meget håbefulde Harning.)
    (… Og Silhuet – jeg er da helt sikker på at sagsbehandlerne i ovennævnte sag handlede ud fra de allerbedste intentioner….)

  3. silhuet said

    Tro mig: jeg drømte som barn om at værea dopteret, fattig, genert og een, der kaldte på omsorg og medfølelse!!!

    Men jeg var bare fagligt dygtig, snakkede som et vandfald, elskede at være i fokus og rødmede aldrig. Så her var der fandme lukket for omsorgsfuld opmærksomhed fra såvel kammerater, autoriteter og familie. Jeg “kunne jo sagtens”….selv!!!

    (og jeg tror også hundrede procent på at de handler efter deres bedste intentioner. De er bare forgiftet af samfundets næsten uovervindelige fordomme om dette og hint)

    Knus

  4. harning said

    Havde nok fordelen af at have de outrerede, kreative på den anden side af akademikerne, men også jeg var fagligt dygtig, snakkede som et vandfald, elskede at være i fokus og forventedes for øvrigt at kunne klare mig selv.
    Hvilket jeg jo også kunne…
    Men alle kan ikke, og det lærte jeg så også hjemmefra sammen med læren om at alle er lige meget værd og desuden typisk skide interessante på hver deres område
    (på nær bureaukrater – faktiskt havde min far en skydetavle med points fra knæ, albuer osv… (dog uden noget at skyde med.😀 ))

    (Netop- forgiftede af fordomme, ikke viden og venlighed..)

  5. harning said

    (Kom vist til at lyde forkert, for selv om jeg forventedes at kunne finde ud af det hele selv – har jeg aldrig været i tvivl om at mine forældre ville stille op hvis jeg virkelig havde brug for det)

  6. Marian said

    Den skulle der lige tygges lidt på. Man burde jo være hærdet, men det bliver jeg vist aldrig. Og så tanken, at jeg faktisk medfinancierer den slags via den skat, jeg betaler…

  7. harning said

    Sorry, Marian.😀

    Og heldigvis da, at du ikke er blevet så hærdet!

  8. harning said

    Del 2

  9. […] også del 1 og del […]

  10. […] også del 1,  del 2 , del […]

  11. […] også del 1,  del 2 , del […]

  12. […] af harning på november 8, 2008 For et stykke tid siden bragte jeg Nikolajs og Mettes historie. Deres oplevelse af systemet som fordomsfuldt, overformyderisk og stærkt præget af tvang er […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: