Måske jeg bare skulle hænge mig…
Posted by harning på september 4, 2008
For jeg kan hverken lide at læse eller skrive, og denne min modvilje mod noget så kedeligt som ord – er jeg nu desuden godt på vej til at videreformidle til mit barn.
Det siger hans lærer selv.
Og man skal tro på hvad læreren siger.
Gilla detta:
Gilla Laddar in …
Relateret
This entry was posted on september 4, 2008 den 2:45 e m and is filed under Alle Harnings indlæg, Lidt af hvert....., Om at skrive.
Taggad: Alle Harnings indlæg, diktat, folkeskolen, forfatter, harning, indlæring, læse, skrive. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
You can leave a response, eller trackback from your own site.
Harning 
Marian said
What??! Hvad får dog dette lærer-menneske til at sige den slags??
harning said
Tja, jeg kom til at pippe noget om, at alene diktat og læs-forstå opgaver måske var lidt kedeligt. Og at jeg gerne så de også læste noget (aviser, skøn eller faglitteratur, ja hvad som helst) og måske også skrev lidt. Sådan lidt kreativt.
Til dette fik jeg så en lang svada om min manglende forståelse for læsning og skrivning og; at det var med forældre som mig – der selv synes at læsning og skrivning var kedeligt – som børnenes lyst forsvandt!
silhuet said
Altså jeg synes også at diktat er rasende kedeligt og urytmisk og dræbende for kreativiteten, så måske vi skulle begå kollektiv hængning?
harning said
Ja, måske. 😀
Hov vent, hvis jeg ikke kan lide at læse og skrive – er jeg så mon istand til at læse din kommentar? Og burde jeg end svare på den..
Hm……
Susan said
HA HA HA HA HA HA han er da for sjov (ok det er tragikomiskt!)
De lektier som Cathrine bare ikke kan tage sig sammen til at lave har vaeret at oeve paa staveord.
Diktat er da noget af det mest kedelige, laes og forstaa opgaver er vigtige, men det er da ikke spaendende laesning, dertil skal der dissikeres alt for meget. Hvilket klassetrin drejer det sig forresten om?
harning said
Du tror det er løgn Susan – men vi snakker om ottende klasse. OTTENDE!
Susan said
Du har ret, jeg tror det er loegn!!!!!! Det duer jo ikke at eleverne i 8. klasse ikke laerer at laese aviser, faglitteratur, skoenlitteratur. Hvis det er svaert at finde noget der fanger alle saa lad dem dog laese noget forskelligt og lave nogle projekter om det de hver isaer laeser.
Puha det er godt nok opad bakke.
Dana said
Læs-og-forstå i ottende?????
Sammy og jeg er enige: diktat er røvsygt.
jensdrejer said
Hahahahaaaaaaaaaaaaaaaaaa – nej, det er da for morsomt. Øh, kunne vi ikke få resten af historien. Hvad svarede du? Og hvordan endte det hele?
Jeg håber, at historien slutter med at læreren må give en undskyldning. Forhåbentlig fortalte du, hvor meget tid du på forskellig måde bruger på litteratur, både som læser og forfatter. Der er bestemt ikke mange som bruger mere tid end det. Jeg tænker også, at denne lærere har en meget ringe kendskab til sine elevers forældre. Hvis han/hun kender så lidt til eleverne baggrund, så kan jeg da godt overveje hvor meget vedkommende overhovedet interesserer sig for eleverne.
Det er bestemt en af de mest absurde historier jeg nogensinde har hørt. Det er total langt ude.
harning said
Det er da godt at min lille eksistentielle krise kan more jer andre Jens. 😀
Hvis sandheden skal frem, så blev jeg næsten mundlam i noget nær tre lange sekunder..
Og nej, undskyldning kom ikke på tale.
Og som du kan forstå – så havde harmen stadig ikke helt lagt sig da jeg kom hjem.
harning said
Susan, jeg er ked af at sige det her – for nu vil du vel slet ikke tro på noget jeg siger mere. 😀
men du siger ”fanger alle”.
– Jo det må skam være rigtigt svært at finde noget som fanger alle to. (og ja, der står faktiskt 2 Susan! )
tosommerfugle said
Der er jo (alt for) mange lærere (og andre), der ganske seriøst tror at det at undervise handler om at fylde nøje afmålte færdigheder på, i stedet for at stimulerer evnen og lysten til selv at tilegne…. 😦
harning said
Ja, jeg forstår ingenting tosommerfugle…
Værre er, at jeg tror, men det er kun tro, at der slet ikke er tale om at den slags lærere seriøst mener at undervisning er at fylde nøje afmålte færdigheder på – for jeg tror det er ren dovenskab.
harning said
glemte.
I dette tilfælde er det jo end ikke nye færdigheder der bliver fyldt på. – men bare gamle som gentages i det uendelige..
harning said
Dana
Tak for deltagelsen i den mulige fælles hængning. 😀
jensdrejer said
Jeg kan virkelig godt forstå at du blev mundlam. Det er jo fuldstændig absurd. Men hvad sagde du til læreren? Og hvordan reagerede han/hun?
harning said
Da jeg havde fået luft gjorde jeg ham dels opmærksom på at jeg netop skriver, at vi i det hele taget er en skrivende og læsende familie dels at der ikke var en jordisk chance for at mit barn skulle have fået opfattelsen af at ord er kedelige. På nogen måde. Ihvertfald ikke hjemmefra!
Hvorpå også kom en pædagogisk tilrettevisning af manden, som synes at mene, at børn skal skrive i hånden – bare fordi de skal, selv om de har udtalelser (fra logopeder) på at det skal de altså ikke. – Hvad manden selvfølgelig er fuldstændigt ligeglad med, for han har en tro….
Og,og,og
Og så tog jeg hjem for at skrive dette lille uforstående indlæg, og tog til forældremøde på barn nummer 3s skole.
Og..
Se, der er en grund til at jeg stoppede ved de tre børn. 😀
harning said
Summasummarum – jeg aner ikke hvordan han reagerede, bortset fra total ligegyldighed og en bedrevidende tro..
Marian said
”…jeg tror det er ren dovenskab.”
Det tror (og frygter) jeg, at du har fuldstændig ret i, Harning.
Men altså én ting er dovenskab. En helt anden er at fyre en tirade af dumdristige uforskammetheder af, i håb om at de kan dække over dovenskaben. Det var dog… Ja, jeg er lige så målløs som du. – Hvilket sikkert er tegn på modvilje mod ord. Jeg må vist hellere tilslutte mig den kollektive hængning.
Susan said
Ok, din soen har en laerer i et fag, her ville det hedde Language Arts, i 8. klasse hvor der er 2 (to) elever og denne laerer mener at det er ”godt nok” at de har diktat og laes og forstaa?
Det er jo lige til at tude over, den laerer er jo ikke laerer, han er jo opbevarer, forstokket og totalt inkompetent.
Hvor er det godt at din soen hjemmefra laerer glaeden ved ord, baade at laese og skrive dem og hvor er det synd at han skal spilde tiden i skolen med en saa inkompetent laerer.
I en email-gruppe jeg er med i, har vi et vaadt ryataeppe som bliver sendt ud naar der er nogen der har brug for lidt staerkere midler til at faa forstokkede menneskers oejne op – skal jeg sende dig et vaadt ryataeppe, tror han ville forstaa hvis du nu kom til at svinge lidt med det og det kom til at ramme laereren?
harning said
Men Marian!
Jeg havde jo sådan håbet, at netop du kunne redegøre for mine tilsyneladende multible personligheder.
Og måske endda anbefale den rette medicinering, således at jeg bedre kunne forstå hvem jeg egentlig er.
Øv, altså!
Hvor blev dit samfundssind lige af?
harning said
Susan,jeg havde aldrig troet jeg ville sige det, men det der husmoderlige ryatæppe lyder helt fantastiskt!
😀 😀 😀
Susan said
Ok, vaersgo, hermed har du til eget brug 1 stk vaadt ryataeppe i passende stoerrelse og med et oenskede moenster.
Det virker bedst hvis man ruller det (det er ogsaa saa uhandy at baere og man bliver saa vaad, hvis man ikke ruller det) 😉
harning said
Et ønsket mønster?
Jamen det er jeg sikker på at Marian kan bidrage med.
Se bare her.
Og Susan, du har hermed, helt alene, fået mig til at se udover mine fordomme – og synes at husflidsforeninger måske er noget man bør melde sig ind i. 😀
Marian said
Du må undskylde, Harning. Jeg har glemt at tage mit soma i dag. Bliver straks så overfølsom, får hallucinationer og paranoide vrangforestillinger – om at lærere somme tider er dumdristige, uforskammede og dovne, og bare ude efter at dræbe al kreativitet med diktater og deslige, f.eks. – når jeg misser en dosis.
Jeg ville nu passe på med de husflidsforeninger. Jeg får lidt indtrykket af hér, at der skjuler sig noget lumsk terroragtigt under strikketøjet… Bare vent. Når PET får nys om det, bliver hjemmestrik ved lov forbudt, og du risikerer at skulle ruske tremmer for dit medlemskab i en af disse obskure foreninger!
harning said
Marian
Er nu ret sikker på, jeg i forvejen står på deres liste (eller SÄPOs) – så det går nok. 😀
Men bliver lidt bekymret over tanken om at det samme så skulle ramme jer andre – især de uskyldige husflidsforeninger. 😀
Men for at vende tilbage til historien – så skete der hvad der jo sker for så mange når man pludselig føler sig uretfærdigt behandlet – at man ikke får sagt alt det man gerne ville, og først bagefter kommer i tanker om de der små ting man gerne ville have tilføjet.
Og det nager mig….
MIG.
Men sådan er det, end ikke jeg får i stundens hede sagt alt det jeg gerne ville…
Marian said
Tja, nu ved jeg ikke, hvordan du har det med den slags… men for mit vedkommende har en vis ”buddhistisk” afstandtagen fra stundens hede vist sig at være ud over al forventning virkningsfuld. I de tilfælde, hvor jeg har været i stand til ikke at lade mig rive med af stundens hede, vil det sige…
harning said
Du har helt ret Marian, og de ting der nager mig, havde da heller ikke været særlig konstruktive at rent faktiskt sige.
Men til den anden side, så er det dæleme svært at argumentere med en mand som bygger hele sin verdensopfattelse på en tro. Hans tro. Hans alene.
Ikke viden. Men, HANS tro – som om den var en eller anden endegyldig oplysende religion.
Marian said
Hvor kender jeg nu det fra, det dér med tro, ikke viden??… Det er netop også hér konfrontationen med den endegyldigt oplysende religion, der gør, at jeg tit, alt for tit, alligevel bliver revet med i stundens hede og glemmer alt om ”buddhistisk” afstandtagen 😦 Så, du er bestemt ikke alene om det.
Susan said
Allerfoerst, tak. Jeg er glad for at have ”omvendt” dig mht husflidsforeninger 😉
Man kan ikke argumentere, eller dvs. det kan man godt, men man faar ikke noget ud af at argumentere med personer der bygger hele deres verdensopfattelse paa en tro og ikke vil lytte til viden.
Har du nogen som helst mulighed for at tale med en rektor om det, saa din soen ikke kommer til at spilde hele aaret – det er jo lige startet!
harning said
Marian
Det er så der, hvor jeg nutildags sjældent bliver revet med – men så bare ærger mig bagefter over alle de mindre konstruktive ting som jeg ikke sagde…. 😀
harning said
Susan
Jeg tror at en skriftlig klage er på sin plads – hvis læreren fremtruer med sin tro.
Og da jeg jo har undervist mine børn før, er det selvfølgelig også en mulighed (i sær fordi jeg ved at min søn går hjem hvis han keder sig).
Spilde året kommer han under ingen omstændigheder til. 😀
Marian said
Jamen, det er det, jeg mener. Man bliver såpas paf, vred, whatever, at man slet ikke kan finde ord for det. Før bagefter, når det er for sent. Sådan har jeg det i hvert fald ofte med det.
Tina Charlotte Møller said
Hahahahahahhahahahahaha……. 🙂 🙂 🙂 Det er simpelthen en af de mest komiske og pinlige fejltagelser – og fejludmeldinger, jeg længe har læst om, Harning. Hvis jeg var i omtalte lærers sted, ville jeg sygemelde mig de næste fjorten dage af bare skam.
—————————-
Når det er sagt, så er jeg dog også af den opfattelse, at børn, medmindre særlige individuelle behov gør sig gældende, bør lære at skrive i hånden, så de kan forme en læsbar skrift og benytte den, hvis der ikke lige er en pc i nærheden. Men den træning bør foregå fra 1. til f.eks. 4. klasse, og naturligvis skal børnene også lære at betjene et tastatur.
Læs og forstå i 8. klasse? Man kan kun ryste på hovedet. Niveauet lyder til at være meget, meget lavt. Selv tror jeg på, at man hjælper andre mennesker til at finpudse deres talenter og yde deres bedste, når man viser dem, at man har tiltro til deres evner.
harning said
Tina, jeg er så glad for at der trods alt kan grines af historien – i al dens tragikomiske idioti. 😀
Ang. Det med at skrive i hånden, mener jeg som udgangspunkt at alle naturligvis skal lære at formulere et minimum af sammenhængende bogstaver, men… ”Bogstavstegning” bør kun være det – og burde i følge min opfattelse ikke blandes sammen med noget som helst andet. (undtagelsen er selvfølgelig de børn som husker bedst, når de selv skriver ned).
I min søns tilfælde bliver det imidlertid langt værre fordi han bla. har både dysleksi og dysgrafi – hvorved han bruger alt for meget energi på at forme ordene, fremfor at lære at stave dem. – Hvilket læreren jo er gjort opmærksom på af specialisten på området (logopeden), men da læreren som sagt har sin TRO, er det jo ligemeget hvad de uddannede siger.
harning said
For at undgå misforståelser, må jeg vist hellere påpege, at min søn til trods for sin dysleksi nu læser flydende på svensk,dansk og engelsk (og ligger på højere niveau i bla. engelsk end sine jævnaldrende)og har en IQ på over middel – der er således ingen undskyldning for at kede ham ihjel.
Tina Charlotte Møller said
Nej, det er der nemlig ingen undskyldning for. (Mig bekendt er der i det hele taget ingen sammenhæng mellem begavelse og dysleksi/dysgrafi, er der?) Det har jo i øvrigt vist sig, at en del af de børn, som i tidens løb er blevet opfattet som ”utilpassede” (på den ene eller den anden måde), i virkeligheden er højtbegavede børn, som simpelthen ikke får passende udfordringer i skolen. Dermed ikke sagt, at din søn betragtes som ”utilpasset”, men læreren ved åbenbart ikke, hvad man skal stille op med ham? Så måske det er læreren og ikke drengen, som sidder med det største problem…. Det kan sikkert være svært for sådan en ”ekspert” at erkende. Og det er jo altid lettere at skyde skylden på andre.
Jeg blev selv rykket en klasse op i utide, fordi jeg fagligt var forud. Men det skete først efter et halvt år på privatskolen. I den kommuneskole, hvor jeg før havde gået, fik jeg besked på at gå ned bagerst i klassen og hjælpe en af de mere ”tunge” elever, når jeg havde overstået mine egne opgaver. (Det var medvirkende årsag til, at jeg blev mobbet af klassekammeraterne: Ham, jeg skulle hjælpe, følte sig patroniseret, og de andre i klassen følte vist, at jeg blev idealiseret og holdt frem som særligt begavet, hvilket de ikke brød sig om.) På samme skole, hvor landsbyens bibliotek lå – et bibliotek, som hørte under skoleinspektørens domæne, måtte jeg ikke låne bøger for ældre alderstrin. Heller ikke, når min mor gik med. Inspektøren fandt det ikke passende og mente, at det ville forcere min udvikling.
Alt dette førte til, at det blev besluttet at flytte mig til privatskolen i Odense, selvom det var en tur på knap en time i rutebil hver vej – morgen og eftermiddag. Men dér fik jeg da udfordringer, som svarede til mine evner og ikke til min alder i år.
Da min søn voksede til, stødte vi ind i lignende problemer. Også han var tidligt fagligt dygtig – og kedede sig. I hans tilfælde gav løsningen sig selv, da han flyttede til udlandet nogle år og kom i en engelsk skole, hvor han dels skulle lære sig sproget og dels modtog undervisning på et noget højere niveau.
harning said
Nej der er bestemt ingen sammenhæng mellem begavelse og dysleksi/dysgrafi.
Hvad der virkelig irriterer mig, er at vi netop havde tilsvarende problemer i Danmark – kombineret med en total manglende forståelse for at han faktiskt fejlede noget. Resultatet var, at han knap hverken kunne læse eller skrive da vi flyttede til Sverige og levede i den tro, at han var dum og umulig(for det havde lærerne i DK jo fortalt ham).
Efter bare ét år her – kunne han med hjælp af dygtige, kompetente, engagerede lærere og logopeder lige pludselig det hele – og mere dertil!
Jeg havde sågar bildt mig ind at Sverige nærmest var Utopia for børn med særlige behov – altså indtil jeg mødte denne lærer….
(Også jeg har sprunget klasser over i folkeskolen – en mulighed jeg kun havde fordi jeg gik på en efterskole som havde valgt at teste alle når de startede og indplacere eleverne derefter. Men, mon ikke den del af diskussionen egentlig hører hertil?
Ironisk for øvrigt, at jeg skrev det indlæg, bare timer før jeg blev belært af ovennævnte lærer og skrev dette…)
silhuet said
” I den kommuneskole, hvor jeg før havde gået, fik jeg besked på at gå ned bagerst i klassen og hjælpe en af de mere “tunge” elever, når jeg havde overstået mine egne opgaver. (Det var medvirkende årsag til, at jeg blev mobbet af klassekammeraterne: Ham, jeg skulle hjælpe, følte sig patroniseret, og de andre i klassen følte vist, at jeg blev idealiseret og holdt frem som særligt begavet, hvilket de ikke brød sig om.)”
Tina Charlotte, her er vist tale om et sjæleslægtsskab. Dén historie har jeg også gennemlevet, men uden efterfølgende at blive flyttet og finde forståelse….
For mig betød det, at jeg hele tiden levede med en følelse af, at hvis man var intelligent var man nok lidt ond – sådan med rundsave på albuerne og manglende empati. Ikke fordi jeg havde hverken rundsave eller manglede empati, men fordi jeg ikke kunne tolke de andres afstand på andre måder.
Det var ikke just let for en præteenage-pige.
Men det er der selvfølgelig heller ikke nogen, der har sagt at det skulle være 🙂
harning said
Det så man tror det er løgn.
Men for de rigtigt heldige findes der faktiskt muligheder i Danmark nu – hvis man altså bor i en by hvor Mentiqa har oprettet skole. (tror kun det er kbh og Århus).
Alternativt er den internationale skole også en mulighed.
Mere om begavede børn findes hos Mensa
Susan said
Jeg er grundlaeggende modstander af at rykke boern en klasse op, for jeg mener det goer mere skade socialt end gavn fagligt. Men (og der skulle jo komme et men) hvis laererne ikke formaar at differentiere undervisningen og kapitulerer og derfor lader de hurtige boern agere som hjaelpelaerere, saa tror jeg at det goer endnu mere skade socialt og at det er bedst at rykke boernene en klasse saa de kan blive udfordret paa et, for dem, passende niveau.
Jeg har altid sagt at min datter under ingen omstaendigheder skal vaere hjaelpelaerer i klassen, hvis laereren ikke kan finde ud af at udfordre hende, saa maa vi finde ud af noget andet, og tage de kampe der foelger med.
Jeg har ogsaa altid foelt at jeg blev noedt til at laegge lidt laag paa hvor meget jeg egentligt vidste og kunne, og jeg er saa glad for at min datter gaar paa en skole hvor det er ok baade at vaere virkelig hurtigt til at laere og ogsaa ok at laere i helt almindeligt tempo eller lidt langsommere. De goer virkelig en stort stykke arbejde for at laere eleverne at alle er gode til noget, og proever at laere dem at udnytte hinandens styrker. Ham der er langsom til at laere matematik er maaske den allerbedste i Art eller Drama eller Social Studies etc. Selvfoelgelig er boern ogsaa boern og de ved jo godt hvem der er smart og hvem er er knap saa hurtig, og pre-teens/teenagere er og bliver pre-teens og teenagere, men skolen proever virkelig at laere dem at respektere og vaerdsaette hinanden uanset hvad de er gode til eller ikke er gode til.
Hvor maa det vaere frustrerende for din soen Harning, at blive tvunget til at skrive i haanden, det er jo totalt spild af hans kraefter og evner. Laereren skulle da hellere bruge tiden paa at faktisk laere ham noget, hjaelpe ham med at laere at stave. En af maaderne at laere at stave paa er jo at skrive en masse, men det kan man jo ikke hvis man bliver tvunget til at skrive i haanden som dysgrafiker (hedder det det?). Jeg tror det er en god ide med et brev til rektor, for det lyder da til at laereren ikke har nogen som helst ide om hvad han skal goere.
Tina Charlotte Møller said
Silhuet – så er det min tur til at citere dig:
”For mig betød det, at jeg hele tiden levede med en følelse af, at hvis man var intelligent var man nok lidt ond – sådan med rundsave på albuerne og manglende empati. Ikke fordi jeg havde hverken rundsave eller manglede empati, men fordi jeg ikke kunne tolke de andres afstand på andre måder.”
Det kan jeg genkende! Og jeg kan lejlighedsvis endnu have svært ved ”at tolke andres afstandstagen på andre måder.” Dejligt omsider at møde ligesindede og kunne tale om dette, som man ofte ikke vover at tale om – netop fordi gamle dages erfaringer hænger ved et eller andet sted. 🙂
Harning: Ja, jeg har med blandede følelser noteret mig oprettelsen af Mentiqa-skolerne. Blandede – fordi jeg selv engang spekulerede i, hvordan man (jeg) kunne starte en skole for højtbegavede børn. Nu er der så en anden, der har gjort det. Samtidig er jeg dog utroligt glad for, at det ER blevet gjort.
Jeg mener i øvrigt, at der også findes en Mentiqa-skole i Odense. Har søgt en lærerstilling der på et tidspunkt….
Dana said
Jamen overfor sådan en lærer havde jeg nok hevet arsenalet af flerstavelsesord op af lommen og belært ham om forskellen på doxal og epistemologisk argumentation (det er faktisk forekommet ….), og bedt ham forklare sig forfra, men på mere redelig vis.
Kort tid efter skiftede ældstebarnet skole …
harning said
Selvfølgelig er man lidt ond, hvis man er lidt klogere – sådan er det bare.
og, måske værre for piger (uha nu kommer en af de der ting man bare heller ikke må sige), fordi piger/kvinder sætter fællesskabet højere end individet (kvinder imellem) og derfor ikke kan acceptere at en anden kvinde stikker ud/op, hvorimod en mand (af en kvindegruppe) med samme evner typisk vil blive opfattet som en ALFA-han der bare er for lækker.
Når det gælder enhver form for undervisning, findes der ifølge min opfattelse kun tabere når man insisterer på undervisning regleret efter biologisk alder fremfor kunnen.
Det kan være rigtigt, men er det sjældent, som du er inde på Susan at det er problematisk socialt at være meget ældre eller meget yngre.
Men som folkeskolen allerede ser ud i dag – så er der jo op til tre års biologisk aldersforskel i en klasse og den sociale aldersforskel kan vi så bare gisne om – men nogen er uværglig mere modne end andre. Hvorfor så ikke som minimum anvende disse tre år mere rummeligt – inden for alle fag, med A og B niveauer, så giver det reelt 6 variabler – fremfor den ene vi har idag. (med forbehold…sagde konen der ikke sprang en klasse over i matematik..)
Når det gælder børn med en højere IQ end gennemsnittet, synes jeg det er nok så væsentligt, at vi medregner deres betydelig højere selvmordssekvens som teenagere end normaltbegavede når vi diskuterer skolens udformning. At dø pga. sin merintelligens synes mig faktisk at være en betydelig betydelig detalje……..
(en af årsagerne ser ud til at være en markant oplevelse af ”alene i verden”/manglende fællesskabsfølelse med jævnaldrende, hvis vio der til så også lægger dårligt selvværd fordi de bliver mobbede pga sin merviden…..)
harning said
Jeg kan godt forstå barnet skiftede skole Dana, for jeg ville umulig kunne tro på at en sådan lærer ville kunne forstå hvad du sagde, alt for højt lix, for en lærer som kun kan ord på tre bogstaver – ”tro”.
Desværre er skifte skole ikke en mulighed i dette tilfælde, så løsningen skal nødvendigvis findes et andet sted – hvilket jeg så ihærdigt prøver på…
Susan said
Jeg ved godt at der er stor forskel aldersmaessigt paa hvert klassetrin, men 3 aar??
Min klasselaerer i folkeskolen sagde altid at der var 3 aars forskel udviklingsmaessigt/modenhed i en enkelt klasse.
Jeg vil nu alligevel mene at det vil vaere svaert for en 10 aarig at gaa i klasse med 12 aarige, da selvom denne 10 aarige generelt er meget moden, saa er barnet paa mange omraader stadig ”kun 10 aar” og nogle af klassekammeraterne vil udviklingsmaessigt vaere 14 aar, for slet ikke at tale om 4 aar senere hvor alle kammeraterne her i Californien vil faa koerekort og dette barn skal vente 2 aar. Eller starte paa college, 6 timer med fly vaek, som 16 aarig i stedet for 18 aarig.
Ja vi har vaeret igennem alle disse tanker da Cathrine her rykkede fra 2. klasse til 3. klasse. De starter i skole her 1 aar tidligere end man goer i Danmark. I DK var hun vandt til at vaere den yngste i klassen og det fungerede fint socialt, her var hun pludselig den aeldste og det fungerede bare ikke socialt. Heldigvis var skolen mest bekymret om hvordan hun ville klare det socialt og vi var mest bekymrede om hvordan hun ville klare det akademisk 🙂 Det er det bedste vi har gjort for hende, udover at flytte herover og finde dette fantastiske skoledistrikt.
harning said
Men jeg tænker at det må være muligt Susan, at eleverne bliver blandet i en sådan grad – at det netop ikke bare er ét barn som er betydelig yngre eller ældre end sine klassekammerater. For som vi tidligere har konstateret er nogen gode til nogen fag, andre til andre fag.
Og så kunne man måske have visse timer (idræt fx) i biologiske aldersgrupper, samtidig som børnene jo typisk socialiserer i frikvartererne og der kan de jo så vælge dem de har dansk med, eller tysk med eller matematik med, eller dem som har samme biologiske alder – eller et smukt potpourri af det hele. 😀
Dana said
Nej, netop – hun fattede bare minus. Min videre reaktion var så at spørge hende, om hun seriøst mente det var hende der skulle vurdere om mit barn var normalbegavet eller ej? Ja, det var det da … Så gik der skolepsykolog og IQtest i projektet, fordi jeg blev så eddergal over hendes måde at tackle et højtbegavet barn på. Det gav et tiltrængt skoleskift og et helt andet løft.
Men seriøst – skru op for lixtallet næste gang I taler sammen, og når din søns lærer så ikke forstår hvad du siger er det du skal spørge, sødt og uskyldigt, om det virkelig er ham der skal vurdere dit og dit afkoms forhold til ord?
Desuden er alle kommuner forpligtet til at have foranstaltninger til rådighed for dyslektikere (men pudsigt nok ikke for dysgrafikere). Hvordan ligger det med det der hvor du bor?
harning said
Dana, jeg skruede jo netop op for lixtallet og den forskningsbaserede viden da jeg endelig fik mælet igen, men manden har en TRO….
Ang. foranstaltninger, så har min søn alle de foranstaltninger man i princippet kan forestille sig. 😀
(og sådan også med skolen, problemet er bare denne ene inkompetente lærer og et par computerprogrammer til bla. matematik – hvor stridspunktet pt. er hvem der skal betale)
(matematik fordi han er genial til det – hvis han altså bare skal regne og kan trykke tallene ind på computeren, og ikke selv forsøge at skrive dem – for så går det i kludder)
Glemte:
Også jeg kørte mit barn (den ældste) gennem Psykolog og IQ test edderspændt rasende over nogle pædagoger. Og selvfølgelig, havde jeg ret og de fejl…..
Han var ”for” intelligent.
Susan said
Harning, det ville absolut vaere det allerbedste.
harning said
Ja, ik. 😀
silhuet said
Jeg har så mange følelser involveret i det her, at jeg kunne skrive fra nu og til midnat.
Så meget sorg men mest af alt en forfærdelige afmagt ved ikke at blive mødt, ikke forstået.
Det har kostet mig mange år med skam og skyld. Øv.
Heldigvis hængte jeg ikke mig selv 😉
harning said
Heldigvis. 😀
Og hvor er jeg ked af at høre, du ikke blev mødt der hvor du var, ikke set for de kvaliteter som lige netop du besidder.
Og hvor bliver jeg vred, over at du har måttet føle skam og skyld.
Susan said
Det burde vaere et opraab til alle, paedagoger, laerere, foraeldre, klassekammeraters foraeldre osv.
Der er INGEN der skal foele skyld eller skam over deres evner.
Det burde vaere et af de vigtigste dag paa seminariet.
harning said
Susan, da jeg gik på seminariet, var der en islandsk kvinde i klassen, også hun mor – og hun påpegede mere end en gang hvor forundret hun var over forskellen på Island og Danmark i den forstand, at børnene i Danmark nærmest blev set ned på – havde de særlige evner, at man simpelthen ikke måtte være dygtig til noget som helst.
Og det kan jo undre, hvorfor det er sådan. Danmark og Island er jo ikke så langt fra hinanden…
Mit indtryk, for øvrigt, er jo at også i Sverige må børn være dygtige det meste af tiden.
Så hvorfor er Danmark så anderledes, sådan lidt generelt betragtet?
Susan said
ups – dag skulle selvfoelgelig vaere fag!
harning said
Jamen at starte med at tilegne en hel DAG, til projektet ville da heller ikke være så ringe endda, Susan. 😀
Susan said
🙂
Jeg ved ikke hvorfor Danmark er saa anderledes. Hvis jeg maa generalisere, hvilket jeg ellers er meget imod, saa tror jeg at den politik der er foert i Danmark gennem mange mange mange aar og som har grundlagt det store trygge sikkerhedsnet vi har, ogsaa har vaeret med til at tage en del af initiativet fra os. For at vi kan have det sikkerhedsnet med gratis hospitaler, gratis universiteter, SU, bistandshjaelp paa det niveau som det trods alt er, gratis tandlaege til alle boern, yderst billig boernepasning osv. osv. Saa skal vi alle vaere lige, der er ikke rigtigt nogen der skal foele sig bedre eller daarligere end andre, for hvis der er det, saa fungerer systemet ikke.
Det ”gennemsyrer” saa al ting og ingen ”faar rigtig lov” til at stikke naesen op fordi saa er trygheden og sikkerhedsfoelelsen i fare.
Det er kluntet formuleret, jeg haaber du forstaar hvad jeg proever at sige.
harning said
Men Susan, både Island og Sverige har jo akkurat det samme sikkerhedsnet, så det kan vel næppe være årsagen?
Susan said
Saa maa vi jo bare give Aksel Sandemose og Janteloven skylden 🙂 og Danmarks landsby mentalitet, hvor man endelig ikke maa skille sig for meget ud (udover landsbyens egne landsbytosser, som man har kendt siden de blev foedt).
harning said
Måske det er lidt urimeligt at give Sandemose skylden, når alt han egentlig gjorde var at beskrive noget der allerede eksisterede. Og, skal han alligevel have skylden, burde vi vel også se hvordan nordmændene har det med jante og skolebørn – taget i betragtning at han både var halvt nordmand og boede der under en stor del af sit liv.
Susan said
Det var ogsaa mest for sjov jeg naevnte Sandemose. Hans beskrivelse af janteloven faar nemlig skylden for alt for meget.
harning said
Tjo, men beskrivelsen af Jante er jo fin nok, hvad der dog undrer mig er, at jeg aldrig har hørt nogen nævne janteloven i positive termer – alligevel synes den gladeligt at florere i det danske adfærdsmønster.
Susan said
Janteloven bliver brugt som en undskyldning. Jamen vi kan jo ikke goere for det, det er jo janteloven!
Det er jo saa nemt og bekvemt at fralaegge sig ansvaret.
harning said
Ah..den var værre. Sådan har jeg egentlig aldrig set på det, nok fordi jeg ikke er meget for ansvarsfralæggelse og derfor ofte har svært ved at forstå andres ræsonnementer når de gør det.
Og at kritisere og samtidigt aktivt bruge janteloven som undskyldning virker simpelthen bare så dumt. Men det skulle ikke undre mig, hvis du har ret….
harning said
Det kom vist til at lyde helt forkert, for det er jo ikke sådan at jeg beskylder dig for at være ansvarsfralæggende.
Absolut ikke. 😀
Susan said
Saadan forstod jeg det heller ikke 🙂