Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 152,722 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

Indvandrerbørn skal lære dansk

Posted by harning på august 27, 2008

Ovenstående påstand er der vel næppe nogen der kan være uenig i. Danske børn skal også lære dansk. Det er derfor rigtig godt at Haarder vil øge sprogstimuleringen for de små under fem. Helt dum er han altså ikke. Helt intelligent er han heller ikke – for som sædvanligt er han som politiker helt ude at svømme når det gælder løsninger.

For hvor er det lige børnene skal få sprogstimuleringen henne? Jo, i børnehaven selvfølgelig. Også det umiddelbart en glimrende ide – altså lige bortset fra at danske pædagoger heller ikke kan dansk. Dansk er ikke et obligatorisk fag på pædagoguddannelsen lige så lidt som sprogstimulering og sprogtilegnelse er det. Faktiskt er det fuldt muligt at komme ind på pædagoguddannelsen med en mangelfuld danskeksamen – for så aldrig at beskæftige sig med faget igen!

Mangen er de gange hvor jeg har været nødt til at bede en pædagog om at lade være med at læse højt for et af mine børn – fordi antagelsen om at “bare” man læser – så er det godt nok florerer i de danske institutioner. Gu´ er det ej godt nok, ikke hvis den voksne med monoton stemme tager livet af historien, eller endnu værre – hakker sig igennem teksten, udtaler ordene forkert og laver egne besynderlige grammatiske tilføjelser.

Så, hvem er det lige der skal lære børnene dansk? Hvem er det der skal lave rim og remser, læse spændende eventyr og skabe en sproglig bro mellem forældre og institution?

© Harning

* Skulle nogen ønske yderligere dokumentation for danske pædagogers almene mangler indenfor dansk, kan et besøg i BUPLs diskussionsforum anbefales. Eller læs tidligere eksempler på samme HÉR.

(For god ordens skyld bør lige nævnes at u.t. naturligvis har haft dansk som linjefag – inkl. afsluttende opgave om sprogtilegnelse og sprogstimulering af børn med anden etnisk herkomst i danske daginstitutioner)

55 kommentarer to “Indvandrerbørn skal lære dansk”

  1. Marian said

    Nu kommunikerer jeg en del med både engelsk- og tysksprogede mennesker, udover med danskere, og indbilder mig derfor, at have et sammenligningsgrundlag. Vinderen i alternativ stavning og grammatik er, med flere længders forspring, Danmark. Tillykke!

    Ret interessant synes jeg også det er, at jeg som ikke-dansker gerne bliver bedt af mine danske venner og bekendte (deriblandt folk med akademisk uddannelsesbaggrund), at korrekturlæse danske tekster for dem. Og jeg kan da som regel godt se, hvorfor jeg bliver bedt om det…

    At løslade den slags sprogeksperter på sagesløse børn, uden at forudgående have sprogstimuleret DEM, er i mine øjne “at spænde hesten bag vognen”. Men det er jo sådan vi gør mht. de fleste ting, hér i dette land, spænder hesten bag vognen.

  2. harning said

    Ja, dine erfaringer kommer jo desværre ikke spor bag på mig.😀

    Men faktisk er historien endnu værre – for ideen er lidt at de tosprogede skal have “Ekstra hjælp”.
    Forståeligt hvis vi anerkender at de ikke får tilstrækkelig hjælp af de mindre sprogbegavede i børnehaverne, mindre forståeligt hvis vi medtænker at sprogstimulering nutildags egentlig er et lovkrav i børnehaver (j.f Dagtilbudsloven), endnu mindre forståeligt udfra den viden som findes om sprogtilegnelse og sprogstimulering af børn – som klart dokumenterer at den bedste indlæring sker i daglige sociale sammenhænge.

    Dertil kommer at det naturligvis er et uhyggeligt spild af resurser, for hvis bare pædagogerne havde Dansk som linjefag – ville der ikke være noget problem.
    Eller, hvorfor ikke sende et par kompetente konsulenter rundt til samtlige børnehaver og lære hele institutionenes personel om sprogstimulering i netop deres institution? På den måde ville alle børnene faktisk kunne lære dansk – også de danske børn.😀

  3. jensdrejer said

    Jeg er overrasket – det problem har jeg aldrig tænkt på før, men du har selvfølgelig fuldstændig ret.

    Off topic: tak for oplysningen. Jeg vidste ikke der var problemer med mit indlæg. Jeg fandt faktisk to indlæg, som man ikke kunne trykke op. Men de var der, hvis man trykkede på måned eller kategori. Nu har jeg ændret i …. det må vist hedde URL´en, så det skulle være i orden. For øvrigt en sjov diskussion. Tænk at du kan huske den slags.

  4. jensdrejer said

    Ja, godmorgen. Jeg glemte jo at lægge linket til dig. Lægge eller ligge? Nu kommer jeg i tvivl. Sorry. Slå mig på lørdag, hvis det er forkert.😉

    http://jensdrejer.wordpress.com/2007/09/17/john-steinbeck-paradis/

  5. harning said

    At du ikke har tænkt på det, er jo rimelig nok – du er hverken pædagog eller politiker.😀
    Men at Haarder ikke har tænkt over det – eller bare er ligeglad synes jeg egentlig er mere end bare en lille smule skræmmende.

    Tak for linket.😀
    Og selvfølgelig kan jeg huske den slags.😀 Ihvertfald nogenlunde når det gælder hvad der er blevet sagt og af hvem. Derimod ville det klart være for meget forlangt af mig, ligefrem at kunne huske måneden.😀

  6. harning said

    Ups glemte også.
    Lægge!
    Så jeg behøver heldigvis ikke slå dig på lørdag.😀 – hvilket jeg sikkert havde gjort – havde du skrevet ligge…

  7. Ih, hvor jeg elsker dig, Harning, fordi du siger tingene lige ud og ikke kerer dig om, hvor mange morgengrimme og monotonttalende, pædagogiske sprogfuskere du måtte få på nakken. Godt gået! Du har fuldstændig ret!

  8. harning said

    1000 tak for det Tina.😀 (ih jeg rødmer jo helt)

    Hvor meget jeg så kan bruge det til, når jeg bliver blacklisted alle vegne og min ryg gør ondt af byrden af sprogfuskere som ihærdigt kløser sig fast i nakken af mig og terroriserer mig med deres monotone navlepilleri – ved jeg selvfølgelig ikke…

    Men luner, det gør det.😀

    (og for god ordens skyld må jeg hellere tillægge, at også jeg er blevet anklaget for at være morgengrim – hvilket selvfølgelig intet har på sig!!)

  9. harning said

    Nu jeg tænker over det…
    ..så er jeg vist allerede blacklisted flere steder pga min insisteren på, at pædagoger skal overholde gældende lovgivning – så måske gør yderligere et par steder hverken til eller fra.😀
    Det jo ikke som om jeg vil arbejde sådan et sted alligevel.

    Faktisk søgte jeg for en fire år siden en “sprogstimulerings” stilling i Københavns Kommune, jeg blev skam også kaldt til samtale. Skriftligt, af min kommende kollega. Brevet der var på hele fem linjer indeholdt så mange grammatiske fejl, at jeg umiddelbart så mig nødsaget til pænt at frasige mig tilbudet og mine tæer krøller sig stadig forkrampet sammen hver gang jeg tænker på det.

  10. Og her burde der så dukke en smiley frem, der smiler helt om i nakken, for selvom det – alvorligt talt – er sørgelige eksempler, du fremkommer med, så er det samtidig ukristeligt komisk at tænke på den udbredte inkompetence, der hersker i vort moderne “videns- og kommunikationssamfund”.🙂
    Og hvorfor hersker inkompetancen? Fordi utroligt mange mennesker tilsyneladende bliver ængstelige og føler det som en trussel, så snart de møder nogen, der kan andet og mere, end de selv kan, indenfor et givent område. Middelmådigheden, almindeligheden og en masse dyre programerklæringer, der skal sløre den sørgelige kendsgerning, at viden, dygtighed og livserfaring ikke er velsete størrelser, er fremdeles, hvad der vejer tungest her i reservatet. Jeg opdager det gang på gang i min jobsøgning. Men det er en længere historie, som jeg måske fortæller en anden gang, når jeg føler mig stærk nok til at tage de udskældninger for arrogance, som nok skal følge.

  11. harning said

    Skulle der dukke udskældninger for arrogance op på din vej for ovenstående pinlige sandhed – ja, så må du vel bare anmode folkene om at smide dem over på mine skuldre, så kan de hænge der og slås sammen med de andre inkompetente idioter.😀

    Og apropos videnssamfund, så blev jeg af en forsker for et par år siden gjort opmærksom på at vi i Danmark har et begreb der hedder 0-forskning.
    Et helt eget begreb!
    For at beskrive den forskning der (ikke) bedrives i Danmark. Helt ærlig! Først troede jeg at det var løgn, eller at vedkommende havde misforstået noget – men så undersøgte jeg alligevel sagen. Og det var rigtig nok!
    Jamen, hvad skal man sige….

  12. JR said

    Hej

    Bare lige en kommentar fra en skolelærer. Naturligvis skal indvandrerbørn sprogstimuleres så tidligt som muligt, så deres dansk bliver acceptabelt. Jeg mener nu, at fordi kommnikationen på hjemmefronten oftes ikke forgår på dansk, må der tages fat om den største hindring for, at disse børn ikke lærer dansk på en tilfredsstillende måde. Jeg siger ikke, at det er forældrenes skyld, men det er dem, vi skal have sprogstimuleret. Det er selvfølgelig ikke nok med en omgang “sprog-kursus”. De skal ud i det virkelige liv…….

  13. JR said

    Øh….der er naturligvis intet, der “forgår” på dansk….jeg mente naturligvis “foregår”.

  14. harning said

    Hej JR
    Almindelige sjuskefejl er selvfølgelig tilladt – kan ske for selv den bedste.😀

    Jeg er ked af at sige det – men du tager desværre helt fejl. Der findes ingen forskning som viser at forældrenes sproglige kompetence på tilflyttersproget har nogen som helst betydning.
    (at det af andre grunde er hensigtsmæssigt at forældrene kommer ud i det omgivende samfund er en anden sag)
    Derimod findes der forskning som peger på at desto mere (og bedre) forældre taler med deres børn på deres eget modersmål – desto bedre bliver børnene til at lære et andet, tredje,fjerde sprog osv.
    Derudover viser forskning at det er vigtigt for børnene at de to sprogverdener mødes, forstået på den måde at det er vigtigt for børnene at kunne tale med forældrene om og beskrive hvad de har oplevet i fx børnehaven i løbet af dagen – hvilket kan være betydelig sværere end det lyder fordi der er et helt sæt af “sprogkoder” i en dansk institution som indvandrere ikke kan forventes at kende til. En løsning på dette er at de tosprogede forældre følger med og deltager i institutionens dagligdag i en periode (hvilket har vist sig at give rigtig gode resultater).

    (For forholdsvis lettilgængelig merinformation om sprogtilegnelse/sprogstimulering af børn med anden etnisk herkomst i skole og børnehave, kan jeg varmt anbefale Gunilla Ladberg som har skrevet et utal af bøger i emnet.)

    Når nu dette er sagt, bliver jeg altså bare lige nødt til… Kan slet ikke dy mig…
    For sagen er den, at det meste af min kritik – ligesåvel kan rettes mod netop skolelærere. Sorry..
    Det er mig nemlig ubegribeligt at lærere accepterer at undervise børn i fag, som de ikke selv har haft siden niende klasse!
    Jeg forstår det ikke.

  15. Marian said

    “Det er mig nemlig ubegribeligt at lærere accepterer at undervise børn i fag, som de ikke selv har haft siden niende klasse!”


    DET har jeg godt nok undret mig en hel del over. Måske fra 3. klasse, men i hvert fald fra 5. af (lidt Alzheimer light hér), havde vi lærere, der havde læst deres undervisningsfag på universitetet. Det dér med faglig viden tager danskerne åbenbart ikke så tungt…

  16. JR said

    Jeg bygger ikke min viden på forskning, men på egen og andre læreres erfaringer. De viser, at når vi sidder overfor forældre, som ikke er “inde” i det dansk sprog, ser vi tydeligt, at deres børn sakker bagud i sprogforståelsen i forhold til indvandrerbørn, hvis forældre formår at forstå og udtrykke sig på dansk.
    Og ja, det er dybt godnat, når lærere underviser i fag, som de ikke har en dyt forstand på. Eftersom læreruddannelsen ikke er særlig populær for de unge uddannelsessøgende, kan man da frygte, at der bliver endnu flere lærere, der presses til at undrvise i fag, som de ikke har haft siden niende klasse.
    Jeg er så heldig, at jeg underviser i fag, som jeg har haft på enten linie- eller grunduddannelsesfag.

  17. harning said

    @Marian
    Nope – I Danmark er det vigtigste, at alle er lige dårlige til alt. Det skaber fællesskab forstår du ikke det Marian? Og gud nåde og trøste den der ikke formår at mase sig ned i middelmådighedens ramme.
    Og så kommer der selvfølgelig endnu et ex her fra guldgruben.😀
    Da den ene af mine sønner gik i første klasse, regnede han på tredje klasses niveau. Derhjemme altså. For i skolen måtte han selvfølgelig ikke være foran de andre – så i skolen skulle han lave det samme som alle de andre. Det samme gentog sig naturligvis i anden klasse…
    Og i tredje…
    Så makkede han ret og opgav at interessere sig for matematik.

  18. harning said

    JR
    Det er muligt at det er oplevelsen – men dog stadig ikke fakta (lige så lidt som mine forældres kendskab til spansk har nogen indflydelse på min formåen til som voksen at lære sproget)

    Kunne det måske skyldes andre aspekter? Så som bedre kulturforståelse, længere tid i Danmark, et alment højere uddannelsesniveau og, som tidligere nævnt, at de behersker jeres sprogkoder?

  19. harning said

    Og så en almen betragtning:

    At give forældrene skylden er pinligt og ansvarsfralæggende. Det er vi som pædagoger og lærere som ikke alene har uddannelsen men også børnene i otte timer om dagen – hvilket er betydeligt mere end hvad forældrene har.

  20. silhuet said

    “Ih, hvor jeg elsker dig, Harning, fordi du siger tingene lige ud og ikke kerer dig om, hvor mange morgengrimme og monotonttalende, pædagogiske sprogfuskere du måtte få på nakken. Godt gået! Du har fuldstændig ret!”

    Hahahaha, dén kommentar er helt, helt forrygende lige i øjet og fuldkommen sand. Jeg elsker dig sgu også Harning, fordi du tør noget, jeg ALDRIG ville turde. Sige. Knap nok mene. Og ligeså med Tina Charlotte: I ejer begge mod og kvindehjerte nok til at banke ligegyldigheden og det uengagerede itu.
    Tak!

    (puha jeg frygter godt nok at sklle læse op I Kgs Have nu, Harning, med dig som evt tilhører…Men du skal jo heldigvis ikke sprogstimuleres😉 )

  21. harning said

    Selv tak Silhuet.😀

    (og,HVA ?
    Jamen jeg skal jo netop i Kongens have for at få stimuleret mine sproglige sanser – hvad pokker skulle jeg der ellers for?
    og jeg lover, at jeg hverken vil bide dig eller ryste min skuldretunge byrde af mig i nærheden af dig.
    Jeg vil bare beundre dig enormt for dit mod til at stå der – i bar røv.😀 )

  22. Tilsvarende er det jo ligeså pinligt og ansvarsfralæggende når forældre uddelegerer skylden (ansvaret) til pædagoger, lærere og hvad der sker på de skærme som de parkerer børnene foran.

    (Muligvis dukker også jeg op i Kongens Have – og bare rolig, jeg er ikke det mindste bidsk😀 ).

  23. harning said

    Tosommerfugle
    Der er jeg altså ikke helt enig med dig – af flere årsager. Udover tidligere nævnte vedr. fx uddannelse så vælger forældrene ofte, at uddelegere netop fordi de har en forforståelse/antagelse af, at det er bedst for børnene og at lærere og pædagoger er dem der ved bedst – andre gange er forældrene nødt til at selv arbejde for at forsørge de små poder osv.osv.osv

    Derimod synes jeg det er både pinligt og ansvarsfralæggende af forældre der er vel vidende om at deres barn ikke får det optimale tilbud/ ikke har det godt og som alligevel lader barnet blive i en bestemt skole institution. (faktisk synes jeg det er dybt besynderligt hvor mange forældre som bare smider deres barn i første bedste). Men igen. En helt anden sag.

    Og ang skærme. Hm..faktisk er jeg langt fra totalmodstander når det gælder børn og skærme. Men også det et helt andet emne…😀

    (Lyder til at Lørdag bliver en rigtig spændende dag. 😀 )

  24. silhuet said

    Komer du ikke Johnny
    På lørdag altså…please???

  25. Pointen var at alle voksne som har væsentligt med et barn at gøre, dermed står med et ansvar som ikke må slippes ved at mene “det er da ikke min skyld”. Og så gør det ikke nogen principiel forskel om rollen er forælder eller pædagog/lærer.

    Selvfølgelig er det naturligt at forældre uddelegerer opgaver til pædagoger/lærere, men det fritager dem jo ikke for stadig at have ansvaret. Tilsvarende er det helt fint at børnene får glæde af de muligheder som skærmen formidler, men det friholder ikke “de gamle” fra at skulle vedkende sig sit ansvar også dér.

    Ansvar skal tages, ikke bortgives. Det mindskes ikke af at være delt.

  26. Silhuet – jo, jeg regner med at dukke op lørdag, hvis der da ikke kommer noget i vejen. Og at være genkendelig også for nogen der ikke har set mig før😉

    CU😀

  27. Marian said

    Johnnie, hvis du kommer på lørdag, gør jeg (måske, eventuelt…) også (trussel!!!). Selv om jeg ikke ved, hvordan og hvorledes med p-plads, ugh. Og selv om kørsel i Københavnstrup og mig i det hele taget er en (for mig, der er vant til de åbne stepper) noget frygtindgydende kombination…

    Jo, Harning, selvfølgeligt forstår jeg. Havde bare lige glemt alt om janteloven i farten… Undskyld!!!

  28. harning said

    Tosommerfugle
    Faktisk kan jeg ikke fordrage skyld – synes vi bare skulle fjerne ordet helt – for hvem har skyld nogensinde hjulpet?.
    Ansvar derimod er en god ting, og vist kan det deles, men jeg tror også at vi lige netop i denne sammenhæng er nødt til at forholde os til at kompetencen og ansvaret for at lære børnene dansk ligger hos pædagogerne og lærerne. Ikke hos forældrene. Forældrenes ansvar i sagen er netop at tale meget med deres børn – på deres eget modersmål, hvilket ikke altid værdsættes eller pointeres nok.

    (“og at være genkendelig også for nogen der ikke har set mig før”- hvad betyder det? Vil du da også stille i bar røv og gummistøvler?😀 )

  29. harning said

    Marian, hvor er jeg glad for at du har genfundet din forståelse.😀

  30. Og, som du selv er inde på, forældrenes ansvar er at følge med i om de professionelle er deres ansvar værdigt. Forældreansvaret omfatter jo stadig “at”, selv om de ikke varetager “hvordan”.

    (Når du ser, ser du, hvis du ser . . . At vække genkendelse er noget ganske andet end at vække opstandelse. Og så har jeg alligevel ingen gummistøvler😛 — Marian:🙂 Efter at jeg flyttede østpå droppede jeg køkørsel og bilen. For træls. Og lejlighedsvis taxa er billigere).

  31. harning said

    Servicemeddelelser apropos tosprogede i skolen:
    Dette link omhandler de forventninger som lærere IKKE stiller til de tosprogede (en slags bjørnetjenesteracisme, kunne man måske kalde det for) – hvilket meget vel kunne være en bidragende årsag til disse elevers lavere præstationer.

    Og dette link er Haarders dugfriske forslag til hvordan en Task-Force skal afhjælpe problemet i folkeskolerne.

  32. harning said

    Tosommerfugle
    Selv om det er op til forældrene at sikre de professionelle er kompetente nok – bør vi nok undre os over hvordan de skal kunne det?

    For selv som indfødt dansk forældre kan det være ganske vanskeligt at gøre sig hørt, hvis man vil kritisere eller bare se de professionelle lidt over skulderen.

    Hvad der altid har både undret mig og irriteret mig i den sammenhæng er Danske skoler og institutioners offentlige informationer om sig selv (fx hjemmesider) – hvor der absolut skal være et billede af hver enkelt pædagog/lærer – men intet om hvad de kan!
    Jeg forstår det ikke, for jeg er ærlig talt sk-ide ligeglad med hvordan de ser ud – bare de er kompetente!

  33. […] Igen må jeg sige, at Haarders tanke er jeg ikke uenig i – jeg synes også det er essentielt at vide hvordan børn tilegner sig viden – når man skal lære fra sig. Problemet er bare, at det ikke er sådan læreruddannelsen er bygget op* (til forskel fra pædagoguddannelsen). Lærerstuderende som læser fx, musik på linjefag – lærer at synge solo, ikke hvordan man motiverer børn at synge. Lærerstuderende som læser billedkunst på linjefag – lærer at tegne efter et træ, men intet om børns tegneudvikling eller hvordan de motiveres til at være kreative. osv osv osv. […]

  34. Susan said

    Som mor til et tosproget barn er jeg enormt chokeret over JRs holdning og mening.

    Da min datter skulle til at lære sproget her, spurgte vi forældre, hvad kan vi gøre for at hjælpe hende til hurtigere at lære sproget, skal vi tale fremmedsproget hjemme eller hvad kan vi gøre.
    Vi fik af vide at vi skulle endelig blive ved med at tale vores modersmål hjemme, for det er tydeligt at jo stærkere barnet er i modersmålet desto hurtigere lærer barnet fremmedsproget. Vi skulle naturligvis støtte op om undervisningen, sørge for hun lavede sine lektier m.v. men eftersom hun ville høre fremmedsproget hver dag i skolen og i samfundet, så var det yderst vigtigt at vi blev ved med at tale modersmålet herhjemme, så hun bevarer det og ovenikøbet styrker indlæringen af fremmedsproget.

    Jeg var meget glad for den udmeldning og eftersom skolen er meget god til at lære ikke-engelsk talende børn engelsk, så er jeg helt sikker på at de har fat i den lange ende. Skolen har et helt specielt program for ikke-engelsk talende, eleverne bliver testet hvert år, min datters resultat var Beginners, da vi lige var flyttet hertil, hun talte ikke et ord engelsk. Man inddeler eleverne i 5 niveauer og man forventer at de rykker 1 niveau op per år, dvs, efter 5 år skal de være flydende i engelsk. Skolen her er så god at langt de fleste elever er flydende efter højst 2-3 år, nogle endda efter 1 år. Skolen slipper dem ikke der, eleverne bliver fulgt nøje i 3 år efter de er testet til flydende, de har lærere der er uddannede til at undervise english learners (som de kaldes her, eftersom de jo ikke er 2 sprogede sålænge de ikke er flydende i engelsk).

    At sige at eleverne ville være bedre til dansk hvis forældrene taler dansk til dem er en falliterklæring og helt forkert, det er nærmere omvendt. Men det er desværre typisk dansk at tænke sådan! (Undskyld Harning, der blev vist lige puffet til en af mine kæpheste!)

  35. harning said

    Det bare i orden Susan, kæpheste er til for at hyttes.😀

    Og jeg kunne ikke være mere enig! Mine egne personlige erfaringer ligner for øvrigt dine til forveksling. Ældste sønnen gik knap to år på international skole (hvor de ikke kunne drømme om at bede børn og forældre om at tale andet end modersmålet derhjemme) – undervisningssproget var engelsk, og eleverne talte af naturlige årsager da også engelsk sammen – resultatet var til at tage og føle på, for efter de to år taler han nu flydende engelsk og er en fantastisk hjælp når mor skal stave på sproget.😀
    Så flyttede vi til Sverige, ut. og alle tre børn – og efter knap et år så var alle tre børn flydende på svensk!
    Heller ikke her er der nogen der er kommet på tanken, at vi skulle tale andet end dansk i hjemmet.

    (Selv er jeg jo heller ikke dansk helt oprindelig – flyttede til dk som otteårig, lærte sproget og sprang to klasser over i dansk i folkeskolen! direkte fra 7kl-10udvidet)

  36. Susan said

    Det er trist at det åbentbart kun er i Danmark at man er så forhippet på at sproget kun kan læres hvis det bliver talt i hjemmet.
    Faktisk fik min datter lov til at læse danske bøger i skolen, når de havde fri læsetid, hvilket betød at hun bl.a. læste hele Skammerserien i 4. klasse i skolen. Jeg kan slet ikke forestille mig at en elev vil få lov til at læse en bog på ikke-dansk (jo måske på engelsk, tysk eller fransk, for danskere er jo også temmeligt sprog-snobbede) i skolen.

    Min oplevelse er at hvis børn får den rette hjælp i skolen, så er det ikke noget problem for de fleste at lære sproget meget hurtigt. De taler det naturligvis ikke perfekt og uden accent efter kort tid, men de kan forklare det de ønsker at sige og skrive det på et rimeligt niveau meget hurtigt. Spørgsmålet er jo bare om man ønsker at bruge de nødvendige ressourcer. Og så betyder omgivelsernes reaktioner jo også meget, det er jo nemt at lære engelsk og tale engelsk i USA, for alle er ivrige efter at forstå dig og synes at det er skønt at høre sproget talt med accent. Min veninde sagde for et par år siden, Nej hvor er det synd din datter er ved at miste sin accent.
    Havde det været i Danmark havde hun nok nærmere tænkt, hvorfor har hun dog stadig accent, hvorfor kan hun ikke tale ordentligt dansk.🙂

  37. Dana said

    Jamen danskere er ikke alene sprogsnobber, de er også sproglige bonderøve. Uden omsvøb. Spørg en dansker om prins Henriks sprogbrug, og du vil opdage at 90% ikke kan ‘høre forbi’ accenten, og aldrig har opdaget at manden taler et væsentlig mere levende og ordrigt dansk end de fleste indfødte … ikke fordi jeg er specielt royalistisk, men sådan er det altså.

    Nu er det med det tosprogede også en af mine kæpheste. Jeg er engelsk gift og har opfostret tre børn med flere sprog i bagagen – og jeg har drabelige diskussioner med både pædagoger og lærere, som synes at mine børn er da smadderheldige at de taler flere sprog, hvorimod de børn som taler både dansk og arabisk/farsi/amhari da nærmest er sprogligt handicappede. Gæt selv hvor mine holdninger ligger …

    Børn er ikke ret gamle før de reagerer på omgivelsernes sprog. Til illustration: da yngstebarnet var seks måneder gammel, tog vi ham med til England for at hilse på familie og venner derovre. Han var lige begyndt at danne lyde. Ikke rigtig pludren, men dog lyddannelse. Da vi ankom i Harwich og hans ører fyldtes med andre ordlyde blev han tavs som graven. Han tav i et helt døgn, men hans ører stod på stilke! Efter det tavse døgn begyndte han at småpludre igen – men med et helt andet sæt lyde, som han åbenbart opfattede som mere passende til lydene i hans omgivelser. Og jo længere nordpå vi kom jo mere ændrede hans lyde sig ….

    Og sluttelig er det jo heller ikke forældrene, der danner de monoglottes sprogbrug. Man taler på én måde hjemme, og på andre måder ude, alt efter hvilke cirkler man færdes i. Gid der var lidt flere lærere (og pædagoger) der ville indse det.

    Gunilla Ladberg har til dels. Men ikke helt.

  38. harning said

    Åhja – Prins Henrik er så glimrende et eksempel, med stort ordforråd og grammatikken i orden og dog aldrig helt accepteret pga accenten – hvor er det dog bare sørgeligt at vi som land er så smålige.

  39. Susan said

    Når folk spørger og altså rigtigt vil vide, så plejer jeg at sammenligne Danmark med en lille landsby. Hvis man er bare lidt anderledes så passer man ikke ind så er man sikkert “farlig”.

    Prins Henrik er et fantastisk eksempel. Jeg synes det er meget ærgerligt at han for nylig har sagt at hvis der er noget han har fortrudt, så er det ikke at lære ordenligt dansk noget hurtigere. Men det viser vel egentligt bare at han efterhånden er mere dansk end fransk.

  40. harning said

    Susan, jeg er ikke sikker på om analogien til en lille landsby holder. Ikke umiddelbart ihvertfald – for selv i den mindste landsby værnes der trods alt om den indfødte tosse.
    Når der kommer fremmede til landsbyen….uh, ja så er det en anden sag.

    Ergo, vender vi tilbage til hvad Dana også reflekterede over; Angsten for det fremmede – når lille Ali kommer kommer for langt væk fra, så er han farlig, handicappet og gud ved hvad ellers.
    Og dermed behøver man ikke at beskæftige sig med ham, for han kan alligevel ikke lære noget – forventningerne sænkes og lille Ali mister troen på sig selv. (j.f tidligere servicemeddelelse)….

  41. dax2 said

    Det er en interessant diskussion om børns sproglige stimulering. Jeg har ofte tænkt på mine skolekammerater og deres sprog, hvad de hørte hjemme, hvad de kunne med sproget, og hvordan skolens opgave med at lære os at tænke over sproget sådan set lykkedes et lille stykke ad vejen for min skoleklasse.

    Hvis du nu havde tænkt dig at slå Jens p.g.a. ligge-lægge så vil jeg bede dig om at tilføje et ‘t’ i kommentar 5. Det er jo nok en slåfejl, men det er desværre også meget almindeligt at Danskere stryger ‘t’erne i adverbiumformer af ordene, fx. hører jeg ofte (i radioen) at en journalist siger “Det er mulig at … ” så t’ernes adverbiumformende funktion er i fare.

    At du ikke har tænkt på det, er jo rimelig nok
    […klip]

  42. harning said

    Damn!
    Faktisk(t) er jeg så træt af at blive skældt ud over mine eksisterende t-er og min insisteren på at bruge dem (og desuden få at få at vide – det ikke er korrekt dansk) at jeg havde overvejet at flette en lang svada ind om netop det problem på siden med tegnsætning – men syntes så alligevel at det faldt lidt udenfor emnet på siden.
    Så, Damn! 😀

  43. dax2 said

    Hvor er det dog skrækkeligt at din søn har oplevet dette:

    Derhjemme altså. For i skolen måtte han selvfølgelig ikke være foran de andre – så i skolen skulle han lave det samme som alle de andre. Det samme gentog sig naturligvis i anden klasse…
    Og i tredje…
    Så makkede han ret og opgav at interessere sig for matematik.

    Jeg troede at det var noget, der var slut for længe siden, eftersom der jo i mindst 13 år har været retningslinier for differentieret undervisning. Jeg husker min egen skoletid som en parallel til din søn’s oplevelse med den forskel, at jeg kunne lave andre ting og følge med samtidigt. Men det var lidt besværligt, og der var ikke inspiration til at finde på mere givende beskæftigelser, så det endte ofte med at man skrev små sedler og tegnede på små lapper.

    Jo mere jeg tænker over det, husker, desto mere forfærdeligt er det egentlig.

  44. harning said

    (og vælger at lade fejlen stå – til skræk og advarsel, eller som service info, så folk er klar over hvad det er vi taler om.😀 )

  45. harning said

    Må sige at det der med differentieret undervisning alene er noget jeg har læst om (Folkeskoleloven) – men aldrig oplevet i forbindelse med mine børns skolegang i DK.

  46. Dana said

    Differentieret undervisning? Var det det der dyrkedes, da jeg gik i folkeskolen, hvor de kvikke sad forrest og de dumme bagest?

    Spøg til side. Ressourcestærke børn kan selv. Mine har alid dyrket (godt jeg ikke har været lærer!) at lave deres opgaver færdige, og derefter læse. Man tager sådan vinden ud af sejlene på en skideballe når matematikopgaverne er løst, og smuglæsningen er Harry Potter på engelsk ….

  47. harning said

    “Ressourcestærke børn kan selv”
    Ja det kan de da, for det meste(hvis de får lov), men jeg synes nu ikke at det er rimeligt.
    Dertil kommer at alle børn vel er gode til noget – som de så burde få lov til at dyrke fremfor at presses til middelmådighed i alle fag.

  48. Susan said

    Resssourcestaerke boern kan selv. Ja gu kan de selv, men hvorfor skal de ressourcestaerke og dygtige boern ikke ogsaa udfordres?
    Taenk hvad de kan naa at laere, taenk hvor langt de kan komme hvis de faar lov.
    Jeg er lykkelig over at min datter har laerere og gaar paa en skole der dyrker differentieret undervisning og ser fordelene baade for de dygtige og dem der laerer knap saa hurtigt.

  49. harning said

    Hørt!

  50. Dana said

    Susan, du har helt ret. I den bedste og mest ideelle af alle verdener er der plads til både at holde hånden under de svage og at udfordre de stærke. Vi ved bare allesammen at sådan er virkeligheden som regel ikke, og jeg er overbevist om at vi mister mest ved at glemme de svage – sådan at forstå, at i vore dages pressede skole med tårnhøje klassekvotienter er meget vundet ved at stikke den stærke en ekstra bog (fordi hun kan selv), og så lægge lidt flere kræfter i dem der trænger den ekstra hjælp.

    Der hvor det går galt er når den stærke elev skal trynes til ikke at kunne, som beskrevet ovenfor med matematikken. Eller når vi som forældre jamrer, hvis vores ressourcestærke ‘projekt perfekt-barn’ ikke får lige præcis det vi synes de skal have af deres lærere (hvilket i mange tilfælde synes at være ‘al opmærksomheden’). Det er jo også vores eget ansvar, ikke? Vi har lavet aftaler med engelsklærere en masse ang. vores tosprogede børn, som ved gud har kedet sig gudsjammerligt i folkeskolens engelskundervisning. Til gengæld har de læst meget, og for det meste fået deres grammatikundervisning herhjemme – ganske enkelt fordi deres sprogkundskaber oftest har været større end lærernes, og det så bliver vores eget ansvar som forældre at levere den udfordring, der skal til.

    Det er nemlig OGSÅ en udfordring, man skal være klar til at tage som forældre.

  51. harning said

    Men Dana, virkligheden er jo heller ikke at de svage bliver hjulpet. Tværtimod.

    Og uanset svage eller stærke børn (har haft begge dele i forskellige fag) så synes jeg ikke det er rimeligt, at jeg som forælder skal give dem den undervisning som er uddelegeret til skolen og som læreren får løn for.

    At jeg så har gjort det (begge mine ældste har været hjemmeundervist i perioder) er en sag, at jeg har haft mulighed, kompetence og en god lærerveninde som kunne tage over i de fag jeg ikke mestrede – det er en sag. Men det er jo bare ikke alle forundt…

  52. Susan said

    I mine oejne er skolens allervigtigste opgave at bevare boernenes glaede ved at laere nyt. Naar boern starter i skole i boernehaveklasse er de saa videbegaerlige at de suger alt til sig. Det kan godt vaere at nogle drenge har lidt for meget ild bagi og skal ud og loebe en tur hver halve time, og helst vil snakke om biler eller dinosaurer, men de er enormt videbegaerlige.

    Hvis et barn bliver stukket en bog at laese tit i skolen fordi niveauet er for nemt, saa er det da spild af tid og total mangel paa respekt for det barns tid, hvor barnet kunne lave noget andet sjovere og mere udfordrende.

    Jeg vil ogsaa noedigt vaere det barn som har lidt svaert ved samme stof, der sidder ved siden af en der allerede har forstaaet det hele og sidder og laeser en bog eller keder sig. Det maa ikke vaere nemt at spoerge om hjaelp 3 eller 4 gang. Saa vil det trods alt vaere lettere hvis sidemanden sidder og arbejder med noget.

    Selvfoelgelig har foraeldre et ansvar og uanset om man har staerke eller svage boern, hjaelper man da sine boern hjemme, men nu har de jo ikke muligheden for at forlade skolen, men skal vaere der i 6-7 timer om dagen i 10 aar, saa kan de jo ligesaa godt bruge tiden fornuftigt.

    Og det kan altsaa godt lade sig goere, det er ikke helt umuligt, det kan vi jo se paa Cathrines skole.

  53. harning said

    På Cathrines skole, såvel som den internationale skole, og et par stykker til. Spørgsmålet er jo så, hvorfor det ikke kan lade sig gøre alle vegne.
    Eller måske er der ikke tale om en “kan” problematik, men snarere en “vil” og en “gider” problematik….?

  54. […] til russisk via Google translater. Fint nok tænkte jeg og undrende mig over russernes interesse i sprogstimulering af danske børn med anden etnisk herkomst.  Jeg kan ikke russisk og havde derfor ingen forudsætning for at se hvorvidt indlæget var […]

  55. […] Indvandrerbørn skal lære dansk […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: