Harning

Små og store bedrifter

Posted by harning på marts 15, 2008

Jeg har brugt meget tid gennem årene at tænke over netop små og store bedrifter. For hvad er en stor bedrift egentlig? Er det at få 13 i en opgave eller at bestige Mount Everest? Når jeg lægger øret mod samfundets surren og familie og venners forståelse – så nævnes ofte ting som netop gode karakterer, en uddannelse, et nyt job, at føde børn, at være enlig forsørger at kunne tabe sig fyrre kilo, at blive månedens medarbejder, at blive optaget på en eller anden top ti liste osv.

Men for mig er disse standardiserede bedrifter helt uanvendelige. Ja, jeg har født tre børn – men helt ærlig- ud skulle de jo, gode karakterer, en uddannelse,nogle lister og et par bogudgivelser er det også blevet til i løbet af mine fireogtredive år – men, det er jo livet, hvad skulle jeg ellers have gjort ? Nej, for mig er de store bedrifter dem – hvor jeg personlig har overskredet en grænse, bedrifter som for andre nok synes fuldstændig latterlige, eller i hvert fald meget små – men som for mig har været enorme.

Som da jeg seksten år gammel boede sammen med min daværende kæreste lidt ude på landet. Vi var meget fattige og lavede derfor en aftale med naboen om at indkøbe nogle kyllinger – som vi så kunne fede op, slagte og spise. Hvad jeg ikke havde forudset i den sammenhæng, var, at sådan nogen også skal plukkes – det ligesom et led i hele processen medmindre man er glad for hønsesuppe med fyld i. Og hvem skulle så gøre det? Naboen der ganske vist var en gæv nordjyde – synes ikke at det var hans job at plukke vores kyllinger og kæresten nægtede pure. Altså måtte det blive mig. Og det gjorde jeg så. Sgu! Og hold da op hvor er jeg stadig stolt af den bedrift.😀

Eller som da jeg for to år siden bestemte mig for, at nu skulle det være slut med min bilneurose, som har forhindret mig i at køre bil siden jeg for seksten år siden fik mit kørekort. Så jeg indkøbte mig en bil – en stationcar intet mindre.😀 , som jeg selvfølgelig var nødt til at bede bilforhandleren om at køre hjem for mig – for jeg turde ikke. Hvorefter jeg satte et ”Övningskör” bagpå, smed telt, soveposer og børn i bilen og kørte femhundrede kilometer nordpå en søndag morgen klokken tre. Gæt lige om mormor blev forbavset da vi dukkede op på hendes dørtrin med morgenbrød….

© Harning

3 kommentarer to “Små og store bedrifter”

  1. jensdrejer said

    😆 skøn historie.

    Jeg har også en bilneurose – som du kalder det. Familien forlangte at jeg fik kørekort da jeg blev 18. Jeg har kørt bil 3 eller 4 gange siden. Det er fuldstændig absurd, men jeg bryder mig bare ikke om at køre i bil.

  2. harning said

    Hej Jens!
    tak.😀
    Det sjove er, at jeg egentlig vældig godt kan lide at køre bil. Jeg kan li farten og frihedsfølelsen det gir. Min bilneurose (som jeg stadig ikke er helt over) skyldes min angst for at komme til, at gøre skade på andre. Hvilket jo blev forstærket alt eftersom årene gik – og jeg dermed blev mere og mere opmærksom på min manglende erfaring som bilist – med dertil endnu større risiko for at gøre noget forkert…

  3. harning said

    Damn, jeg har et netopnetop sidensiden problem.
    Finpudsning var det – før man lægger noget ud….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: