Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 152,722 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

På…

Posted by harning på marts 5, 2008

Skrankepave Skammelsen
Skrankepave Skammelsen trykkede på send og lænede sig tilfreds tilbage i stolen, mens han fornøjet smagte på den sidste rest af frokostkyllingen som han havde fundet i den bagerste kindtand.
Det skulle nok få den trodsige lille Jensen til at makke ret. Hvad bildte han sig også ind? Sådan at komme og tro, at man bare kunne henvende sig på Biblioteket uden at lade sig registrere med navn og cpr-nummer. Registret var jo Skrankepave Skammelsens hjertebarn, med det kunne han holde øje med hvad Folket interesserede sig for og indtil nu havde der aldrig været problemer – ikke før han var mødt på kontoret hér til morgen og havde fundet en mail i sin indbakke.
En mail UDEN underskrift og UDEN cpr-nummer. Skrankepave Skammelsen havde været lige ved at få hjerteslag – lige der på stedet.
Sikke en uforskammethed og som om det ikke var slemt nok, havde den formastelige lille Jensen endda tilladt sig at fremkomme med et forslag om en bog som Biblioteket ikke havde!
Den slags oplysninger var jo naturligvis fuldstændigt irrelevante for Biblioteket.
Lille Jensen kunne da umuligt tro, at Skrankepave Skammelsen virkelig skulle nedværdige sig til at sætte sig ind i, eller endnu værre – faktisk læse ny litteratur?
Nej, der måtte være tale om et forsøg på at sætte sig op mod det fantastiske Biblioteks Bureaukrati. Meen se, dér havde lille Jensen forregnet sig, for Skrankepave Skammelsen var bestemt ikke én der tålmodigt tolererede den slags opsætsighed fra Folket.
Det var hans ærværdige pligt, at hurtigt og kontant slå den slags revolter ned og fordi Skrankepave Skammelsen tog sine pligter meget alvorligt, havde han da også straks sat sig ned og forfattet en klar besked til lille Jensen, om at den slags uregistrerede og irrelevante oplysninger var direkte ulovlige at sende til Biblioteket, og at videre forsøg på den slags straks ville foranledige fængsling!

Og det var grunden til at Skrankepave Skammelsen nu kunne læne sig tilfreds tilbage, sutte på sin kylling og give sig selv et par velfortjente klap på skulderen efter endnu en arbejdsom dag i Bibliotekets Bureaukrati.

© Harning

(Stor tak til lille Jensen for inspiration
og baggrundsinformation om Ixxxx Bibliotek)

*****

6 kommentarer to “På…”

  1. Mikkelræv said

    Hej Harning!
    Jeg kan godt lide historien.Men jeg er ikke sikker på om jeg har forstået den rigtig.Kan du forklare den for mig?

    Mikkel Ræv

  2. harning said

    Hej Mikkel Ræv, og velkommen til.😀

    Historien er egentlig ganske simpel. Den kom til fordi jeg fik en henvendelse fra “lille Jensen” som var sur over at han ikke kunne bestille/ønske en bog via bibliotekets nettjeneste uden at oplyse sit cpr. nummer.
    “lille Jensen” er nemlig stor modstander af enhver form for registrering og ville derfor helst bevare sin anonymitet i forhold til hvilke bøger han læser. Et vel rimeligt krav, synes jeg.

    Da “lille Jensen” så forsøgte sig med en anden variant – nemlig at skrive direkte til biblioteket og anbefale den bog han gerne ville læse (selvfølgelig stadig anonymt)fik han han meget truende mail retur om at biblioteket ville melde ham til politiet for spam.

    Så skrev “lille Jensen” til mig, for han synes at nu gik biblioteket bare over gevind, han mente nemlig ikke at en boganbefaling kunne betegnes som spam. Hvilket jeg jo også måtte give ham ret i.

    Så deraf historien om Skrankepave Skammelsen.

  3. jensdrejer said

    Jeg har altså ikke noget imod at biblioteket registrerer hvad jeg læser. For min skyld må de registrere alt hvad de vil – men det lyder som en tåbelige og absurd historie. Jeg har meget svært ved at se hvad de skal med mandens person-nummer i den situation!

  4. harning said

    Hej Jens!

    Vist kan det virke ligegyldigt hvad biblioteket registrerer – selv låner jeg da også hvad jeg har lyst til, men jeg kan sagtens forstå modstanden mod overvågning og registrering – særlig i et så tilsyneladende ligegyldigt tilfælde som ovenstående – for helt ærlig, hvem har egentlig glæde af, at vide hvad vi læser? Lugter lidt af sovjetstat…

    Det med spamen, synes jeg derimod – næsten – er morsomt. Altså at et bibliotek kalder en henvendelse om en bog for irrelevant information (hvilket jo er en betingelse for at kalde noget for spam).😀

  5. Kirsten Nørgaard said

    Er der ikke noget med, at sygesikringskortet fungerer som lånerkort (spørger udedanskeren)? Så bliver personnummeret jo altid oplyst, når man låner bøger.

  6. harning said

    Hej kirsten!
    Jo, helt rigtig – når man låner dem. Hvilket “lille Jensen” såvidt jeg har forstået, er holdt helt op med for længst. Men han lister hen på biblioteket og læser der, og så ville han jo gerne kunne ønske/bestille en bog han ikke havde læst før eller ikke selv havde råd til at købe, uden at blive registreret.

    Hvilket nu pludselig får mig til at associere (måske lidt uretfærdigt overfor lille Jensen) til da jeg som teenager arbejdede på skolebiblioteket nogle dage om ugen, og måtte bruge det meste af tiden på, at rydde op i sektionen nederst til højere, hvor bøger og blade altid lå hulter til bulter, og hvor man sjældent så andet end skyggen af en låner….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: