Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 152,722 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

Anbringelse af Børn & Unge udenfor hjemmet

Posted by harning på december 12, 2007

Jeg bliver med jævne mellemrum spurgt hvordan jeg som pædagog, men også som et venligt menneske, kan være imod tvangsanbringelser. Svaret er egentlig ganske simpelt. Det er jeg ikke. I teorien altså! Hvis jeg tillægger mig en helt utopisk tilgang til den virkelighed som vi alle lever i – så nej, så er jeg ikke imod tvangsanbringelser, for vist lyder det besnærende, at vi har en socialpolitisk tilgang der vil sørge for de stakkels børn og forældre der falder udenfor normen – og sikre dem nogle nye gode vilkår, muligheder for udvikling og gode vækstbetingelser.

Men det er bare ikke det der sker, når systemet griber ind og anbringer børn. Og jeg er ikke, til forskel fra fx vores regering, en uvidende nar, der intet ved om børn, anbringelser, vores administrative system eller den praksis som udøves i den virkelige verden. Jeg lever ikke i en utopisk, desillusioneret virkelighed, og jeg foretrækker at basere mine holdninger og beslutninger på viden frem for misforstået idealisme.

I den virkelige virkelighed er det sådan, at der pt*. er knap 13.000 anbragte børn under atten år i Danmark. Af disse bor mindre end halvdelen i plejefamilie (46%) resten bor på institutioner, i eget værelse m.v. Af disse børn kan vi forvente at de vil vokse op og have langt flere problemer, højere kriminalitet, manglende forældreevne, og en overdødelighed. – Dette til forskel fra andre børn som har haft de samme kår, der også kommer fra socialt belastede familier og hvis forældre også har omsorgssvigtet dem, men som ikke er blevet anbragt udenfor hjemmet under opvæksten.

I den virkelige virkelighed er det altså sådan at vi opdrager nogle børn indenfor systemet – til at være dårligere stillet end de havde været hvis vi lod dem være i fred.

Hvor har hun så alt det der fra, spør` du måske, der findes jo ikke rigtig noget forskning indenfor området i Danmark. Det er rigtigt, det gør der ikke, men en smule findes der dog – og hvis vi kigger lidt ud i verden til nabolandene og England (som er sammenlignelige i sammenhængen) så findes der faktiskt en hel del forskning at tilgå.

Men hvordan kan det være? spør du så måske om, når du har opdaget at jeg har ret. Ja, der er der ikke helt så entydige forskningsresultater – dog er der sammentaget med psykologisk viden nogle ganske gode kvalificerede gæt.

Et sted mellem 25-60% (afhængigt af aldersgruppe) af alle børn der bliver anbragt bliver det igen og igen og igen- de fjernes hjemmefra, kommer til et børnehjem, til en plejefamilie, til en ny plejefamilie, til et nyt børnehjem osv…. Alt dette naturligvis uden at være blevet hørt om hvad de ville og om hvordan de egentlig har det.

Og så skal der jo lige pludselig ikke ret meget psykologisk indsigt til, at forstå at der er forskel på, at vokse op med én omsorgssvigtende forælder der trods alt elsker dem, i vante omgivelser, med sine søskende, venner og naboer og med en stabil skolegang, til at vokse op med skiftende voksne – som alle (set i barnets perspektiv) svigter, uden sine søskende, uden mulighed for at danne varige venskaber og relationer og uden et stabilt skoleforløb.

Men hvad kan vi så gøre, spør du nok nu. Og heldigvis har jeg da også et svar på det.😀

Vi skal slet ikke anbringe nogen børn – medmindre deres forældre virkelig tigger om det, eller børnene har været udsat for vold af særlig farlig karakter.

Til gengæld skal vi sætte ind og hjælpe i familien (kvalificeret hjælp, ikke de useriøse indsatser der iværksættes i dag) og vi skal forlange af vores regering at den skal omlægge socialpolitikken på området, således at kommunens primære opgave i forbindelse med en mulig anbringelse, ikke er at lede efter problemer i den eksisterende familie – men at være i stand til at kunne garantere (med erstatningsansvar) at barnet reelt vil få det bedre der hvor det bliver anbragt, at anbringelsen er stabil under hele barnets opvækst og at barnet som voksen i kraft af anbringelsen vil klare sig mindst lige så godt – som hvis det ikke var blevet anbragt!

© Harning

*Hvis du vil ha mere viden om forskning på anbringelsesområdet kan jeg som ”startlæsning” stærkt anbefale ”Anbringelse af Børn og unge udenfor hjemmet – En forskningsoversigt” af Tine Egelund og Anne-Dorthe Hestbæk fra 2003 – den fås fra socialforskningsinstituttet og indeholder en mængde data og informationer som man så kan undersøge nærmere, hvis man er særligt interesseret.😀

Hvis du vil vide mere om hvordan, nu voksne, mennesker har oplevet deres anbringelse, kan du finde flere oplysninger her. Eller hvis du vil vide mere om de kummerlige forhold som nogle børn har været udsat for under deres anbringelse tryk her. Eller kroniken mv i dagens Politiken om bla. Tønderpigernes opholdssted.

* Da jeg i teksten ikke skelner mellem tvangsanbringelser og frivillige anbringelser – er det fordi det er min opfattelse og erfaring at de 9% som siges at udgøre tvangsanbringelser i det samlede anbringelsestal er vildledende. I den virkelighed som jeg bliver bekendt med – så har forældre typiskt fået at vide af deres sagsbehandler, at hvis ikke de går med til en frivillig anbringelse, så vil deres børn blive fjernet ved tvang og de vil ikke få lov til at få samvær med børnene. En frivillig anbringelse bliver derved til en tvangsanbringelse.

Se også Politiken d.8sept.2008:  Penge vigtigere end børnene

59 kommentarer to “Anbringelse af Børn & Unge udenfor hjemmet”

  1. jensdrejer said

    Jeg har jo den modsatte holdning, at mange flere børn burde tvangsfjernes – for at give børnene nogle bedre muligheder i livet. Men du har overbevist mig om at jeg tager fejl, at det ikke vil forbedre deres fremtidsudsigter. Men det gør mig ærlig talt forfærdelig trist. Det forekommer mig, at disse børn er i en fuldstændig håbløs situation. Der er jo rigtig mange børn, som virkelig har brug for hjælp – men jeg har desværre lidt svært ved at tro på din løsning. Det er nok derfor, at jeg er lidt deprimeret efter at jeg har læst dit indlæg.

  2. harning said

    Desværre er virkeligheden ikke altid som vi gerne vil have den. Men hvis du ser det lidt fra den lyse side, så er der faktiskt betydeligt flere børn fra omsorgssvigtende forældre, der klarer sig godt i livet- end der ikke klarer sig godt:D
    Dertil kommer at mange af historiens største kunstnerer og forfattere er vokset frem under miserable forhold – så måske har dårlige kår også nogle fordele som vi bare ikke kan se?

    Min løsning er vel nok også mere et opråb om, at når ikke vi som samfund kan garantere børn noget der er bedre end det de kommer fra, ja så skal vi lade dem være – Men at det bedste naturligvis ville være hvis vi kiggede på den forskning der ligger og faktiskt indrettede vores anbringelsessystem derefter, for der findes jo også en del viden om hvad der skal til for at en anbringelse blir positiv. Fx familieanbringelser, mere fokus på skolegangen, samtalepartner til de anbragte børn og ordentligt efterværn.

    Som det er nu, så fjerner vi jo mere eller mindre børn bare fordi vi (kommunen, den enkelte sagsbehandler) synes at det skal vi – uden den mindste hensyntagen til hvad der så skal ske efter at beslutningen er truffet. Og en del gange sågar helt uden reel grund – og de børn der bliver fjernet, selv om de ikke burde, dem udsætter vi jo så som samfund for et desto større omsorgssvigt!

    En lang kommentar, men jeg havde egentlig også så meget jeg ville have sagt i det indlæg, som jeg så var nødt til at bortprioritere.

    Ps. var altså ikke min intention at ligefrem gøre nogen trist og deprimeret med mit indlæg😀 Bare en forklaring på hvorfor jeg har den holdning som jeg nu engang har omkring anbringelser.

  3. jensdrejer said

    Jeg synes du har nogle gode pointer og jeg har i hvert fald fået et mere nuanceret forhold til emnet. Når jeg tidligere talte for tvangsfjernelser, så var det jo fordi jeg troede, at børnene fik en ny chance. Nu må jeg erkende, at det gør de altså ikke. Jeg har nok lidt svært ved at forstå, at vores samfund ikke kan tilbyde disse børn en sikker og tryg opvækst. Det gør mig meget trist.

  4. Det er desværre rigtigt, at der kun er så mange “frivillige anbringelser”, fordi alternativet er trusler om tvang! Virkeligheden er desværre også, at det kan være endnu sværere at få et “frivilligt anbragt” barn “hjemgivet” end et tvangsfjernet.

    Tidligere brugte man meget at lade par, der ikke selv kunne få børn, blive plejeforældre. I dag er det nærmest et krav for at kunne blive plejefamilie, at man selv har børn. Jeg har hørt en del beretninger fra det virkelige liv om biologiske børn, der følte sig tilsidesat grundet pleje”søskendendenes” særlige behov. Om plejefamilier, der af samme grund måtte sende plejebørn videre i systemet. Om plejebørn, der, når de blev myndige, var totalt alene i verden. Kontakten til den biologiske familie var forlængst væk – og nu var de uinteressante for plejefamilien, fordi der ikke længere fulgte penge med!

    Der er da sikkert børn, der har fået en ny chance ved at blive fjernet fra hjemmet. Og selvfølgelig skal børn, der er udsat for seksuelt misbrug, vold eller andet groft omsorgssvigt, væk! Men der er desværre langt mellem solstrålehistorierne. Både for børnene og for de forældre, der fik stemplet: “Duer ikke!” – sommetider på et lidt for løst grundlag.

  5. harning said

    Hej Fru Møller.:D

    Ang. frivillige anbringelser, så har du helt ret i at det kan være betydelig vanskeligere for forældrene at få dem hjem, og desværre det kan også være vanskeligere for dem at både se børnene og at få lavet en handlingsplan for hjemgivelse. Dette ene og alene fordi de ikke har en advokat – hvilket de har ret til ved en tvangsanbringelse men ikke ved en frivillig anbringelse. – Hvorfor jeg også til enhver tid vil råde forældre i de omstændigheder at nægte en anbringelse – for hellere tvang og retssikkerhed via advokat end frivillig anbringelse og et retssikkerhedsmæssigt vakuum når kommunen smøler.

    Ang. de biologiske børn i plejefamilier så findes der enkelte bøger skrevet i retroperspektiv om emnet – og hvor netop den problematik som du beskrivers nævnes ret ofte, og det er jo ikke så godt..

  6. fruen said

    Jeg er ikke enig med dig.

    Børn og unge som udsættes for seksuelt misbrug, vold og misbrug fra forældrenes side, det være sig alkohol, narko, og des lige, SKAL tvangsfjernes.
    Så er der børn af “alternativt begavede forældre” .. og børn og af psykisk syge…. jeg kunne blive ved.

    Loven er sådan indrettet, at den mindst indgribende foranstaltning skal anvendes før man skrider til en tvangsanbringelse.

    Så.. stedet for at argumentere for en afskaffelse af tvang, hvad så med at se på de muligheder, som systemet faktisk har for at hjælpe ? Du er jo pædagog.. hvilke “bæredygtige” løsninger foreslår du som fagperson ?

  7. harning said

    Jeg synes det er helt fint, at du ikke er enig. Men det er bare en konstatering du kommer med – du mangler dokumentationen og argumentationen for dit synspunkt, ellers er det noget vanskeligt at debbatere.😀

    Og jo systemet har mulighed for at hjælpe, hvilket jeg faktiskt også har givet udtryk for mange gange – at vi har en overordnet god lovgivning som desværre ikke altid bruges – ligesom de forskningsresultater vi kender, sjældent bruges i praksis.

    Et godt sted at starte ville derfor være at netop følge loven, at indrette praksis efter viden og ikke efter tilfældig individuel tro fra den enkelte sagsbehandler. – At forholde sig til såvel officialmaximen som proportionalitetsbegrebet. – At have reele holdbare løsninger, når endelig en anbringelse skal finde sted osv.
    Og når det gælder pædagoger – gid de dog allerede på studiet ville lære at lave objektive observationer og hensigtsmæssige underretninger som socialrådgiverne kunne handle på.

    Hvis det var “bæredygtige” løsning på helt specifikke sager/problemstillinger du ønskede mit svar på (fremfor rent overordnet) – så må du præcisere lidt bedre.

  8. JR said

    Ved et tilfælde…måske er der mere mellem himmel og jord…så jeg pludselig din artikel om anbringelse af Børn & Unge udenfor hjemmet.
    Jeg kan godt forstå din argumentation, især efter jeg har gjort mig de samme tanker, da en sag om netop anbringelse af et barn udenfor hjemmet er meget aktuel for mig lige nu.Jeg har i al fald fundet ud af, hvilke afsavn et sådant barn har. Tænk sig, at måtte undvære en forælders omsorg og kærlighed. Tænk sig, som i dette tilfælde, som jeg har kendskab til, at blive isoleret på en institution med begrænsede familiære bånd.Jeg har fulgt med i udsendelserne og debatterne fra Århus Kommune, hvor hjælpen ikke var der, hvilket bestemt er en grim side af manglende støtte til udsatte børn. På den anden side findes der også børn, der er anbragt frivilligt af den ene forælder og hvor den anden forælder er skubbet ud på et sidespor af det offentlige. Jeg er ganske harm over, at det offentlige, i den for mig aktuelle sag, ikke kan gennemskue en mor, som selv har massive problemer og som rejser til en anden del af landet med sine børn, fordi faren ikke må få samvær med sine børn. En far, der iøvrigt har en pædagogisk uddannelse og som til daglig arbejder med børn. Han har tilmed i flere år arbejdet med børn, der blandt andet har ADHD problematikker. Moren har aldrig kunnet magte det ene barn, som hun har fået anbragt på en institution i den nye kommune, som hun er flyttet til. Moren får selv antidepressiv medicin og har blandt andet selv fået psykolog hjælp. Faren har tidligere kæmpet for at få forældremyndigheden over sønnen, men til alles undren fik han den ikke. Selv hans advokat, havde aldrig været udsat for så grotesk en sag før, så han nægtede simpelthen at tage imod advokatsalæret fra faren. Nu har faren det sidste halve år kørt 15.000 km for at hente og bringe sønnen på institutionen. Sønnen elsker at være ved sin far, og han er meget ked af at skulle tilbage til institutionen ved endt samvær. Drengen er glad og stortrives ved faren…faktisk så meget, at faren fra institutionens side fik lovning på at have drengen i 4-5 uger i sommerferien. Og hvad sker der så lige pludselig! Faren modtager et brev om, at deres samvær begrænses til weekend besøg PÅ institutionen hver 6. weekend og 2 ugers sommerferie…vel at mærke 2 enkelt uger! Begrundelsen herfor er, at drengen er ked af det, når han kommer tilbage på institutionen. Hvad er det for et samfund, vi lever i? En far, der er kærlig og omsorgsfuld og som magter at have sit barn boende hos sig, begrænses i sit samvær med sin søn, fordi sønnen er ked af at være på institutionen!!! Jeg er dybt chokeret. Faren vil naturligvis tage kampen op. Han vil kæmpe for sin søn og sønnens behov.
    Den million, det koster kommunen på årsbasisat at fastholde en urimelig anbringelse, kan komme til at koste den dreng dyrt!

  9. harning said

    Hej JR, og velkommen til.😀

    Det lyder uværglig som en horribel historie, men uden at have kendskab til alle detaljer synes jeg det er lidt svært at kommentere. Dog vil jeg tillade mig at udtrykke undren over at faderen ikke nu – efter den nye forældreansvarslov – har fået del i forældremyndigheden?
    Ligeledes vil jeg udtrykke undren over forvaltningens begrundelse for afgørelse om at begrænse samværet. En sådan afgørelse skal naturligvis begrundes i faktiske forhold – hvilket ikke synes tilfældet hér idet al forskning viser at det er afgørende for børns udvikling at have stabile omsorgspersoner i sit liv med dertilhørende ofte frekvenderende samvær , – særlig under en anbringelse.

    Såfremt faderen har brug for kompetent råd og vejledning i specifikke forhold kan jeg anbefale SOFO – linket kan findes her til højere under titlen ” Kompetent socialrådgivning”.

    Og vend endelig gerne tilbage og fortæl hvordan det går for den lille familie.

  10. JR said

    Senest nyt fra mig; faren har anket samværskendelsen og han venter svar på ansøgningen om fælles forældremyndighed over sønnen. Der mailes i aften til Karen Jespersen…hun er ikke hurtig til at svare, ved jeg af egen erfaring.
    Jeg vil gerne have lidt råd fra dig. Jeg overvejer kraftigt at give et tip til Ekstra Bladet, idet de plejer at kunne sætte skub i debatten. Pt må man sige, at sagen er meget grotesk set i lyset af de mange penge, som kommunerne skal spare på det sociale område. Faren er indforstået med, at jeg kontakter Ekstra Bladet….er der ting, som jeg skal passe på med i forbindelse med min kontakt til Ekstra Bladet?

  11. harning said

    Hej igen, og tak for updaten.:D
    Det er rigtig at pressen nogen gange kan sætte skub i tingene, men….
    Hvorvidt man skal kontakte pressen må til enhver tid være op til den enkelte. Og i denne sag, mener jeg nok ikke rigtig at det er op til dig. Hvis faderen ønsker en sådan kontakt, så synes jeg at det må være op til ham at tage den. Dog ville jeg nok betænke mig noget, idet det kan forstærke en allerede eksisterende konflikt og da barnet og forældrene jo skal leve med hinanden i mange år fremover. Dertil kommer, at det ikke er alt som børn har brug for at læse om sig selv i avisen…
    men, som sagt. det må være en helt individuel afgørelse – som faderen selv både må træffe og i givet fald handle på.
    Synes jeg..😀

  12. JR said

    Ja det er hele er bare blevet mere og mere grotesk. Det viste sig, at kommunen havde sendt anken til Det sociale Nævn, men lige så hurtig trak de anken tilbage. Den fiksede de lige ved at lave en lille bitte ændring. Denne ændring bestod i, at der nu er weekend samvær en gang om måneden PÅ institutionen, i stedet for hver 6. weekend. Samvær derudover står der intet om. Brevet om denne ændring fik min kæreste som kopi af det brev, der var sendt til Det sociale Nævn. Vi er gået kommunen på klingen ved at stille dem skriftlige spørgsmål. Både i forhold til kommunens egen børnepolitik,i forhold til anbringelsesreformen og i forhold til Serviceloven. Det er da utroligt, at man skal være “mini-jurister” i sådan en sag. Borgmesteren krævede en redegørelse fra fagudvalget i kommunen. Herefter meddelte han, at han ikke kunne gå ind i sagen, idet kommunen nu ville sende anken videre. Iøvrigt ønskede han det bedste for min kæreste og hans søn. At anken så blev trukket tilbage, er endnu en svinestreg fra kommunens side. Ifølge Forvaltningsloven skal kommunen i forbindelse med deres afgørelser medsende en klagevejledning. Dette gjorde de så ikke ved den seneste afgørelse. Min kæreste sendte selvfølgelig straks en anke til kommunen over denne nye afgørelse. Det er så 1 uge siden, så min kæreste går udfra, at Det sociale Nævn modtager anken senest på mandag i næste uge. Ellers har vi bare noget mere på kommunen.
    Ekstra Bladet er ikke blevet kontaktet. Men da det nu er blevet endnu mere grotesk er Nordjyske blevet kontaktet. “Sagen” er videregivet til en journalist, der er tilbage fra ferie i uge 32. Der kommer IKKE en person sag ud af det. Forstået på den måde, at det bliver en historie omkring de mange fadæser, som kommunen har lavet.
    Min kæreste har iøvrigt også bedt om aktindsigt vedr. sin søn. Han har endnu ikke hørt noget fra kommunen….det skal han så senest på torsdag….ifølge loven.Lad os nu se, om kommunen så endnu en gang laver en brøler…

  13. harning said

    Hej igen JR
    Som tidligere nævnt, synes jeg det er svært at kommentere uden at være inde i sagen, og jeg undrer – hvordan går det med forældremyndigheden? Og har kommunen overhoved undersøgt faderens forhold og eventuelle mulighed for at have barnet boende?

  14. JR said

    Hej

    Min kæreste skal til møde i Statsforvaltningen mandag den 18. august. Hans ex. meldte afbud til det første møde.

    Og nej kommunen har overhovedet ikke undersøgt min kærestes forhold, hvilket min kæreste har pointeret i begge sine anker OG i et brev til borgmesteren. Det er den største brøler fra kommunenes side.
    Kommunen har naturligvis 4 uger til at reagere på en anke. Sagsbehandleren kommer tilbage i uge 33, så han har 5 dage til at reagere på anken i.

  15. harning said

    Meget interessant JR!
    Og så lige yderligere et spørgsmål. Nysgerrig er man jo.😀
    Det lyder som om faderen fortsat kører sin sag alene, har han overvejet professionel hjælp? Altså nogen form for juridisk bistand?

  16. JR said

    Hej igen

    Min kæreste har kontakt med en advokat. Hun træder til, hvis sagen ender i retten. Det vil sige, hvis hans ex. ikke vil gå med til fælles forældremyndighed.Vi har i dag sendt begge vores skatte opgørelser fra 2006 til advokaten. Umiddelbart kan jeg regne ud, at han på baggrund af disse kan få fri proces (vi har pt. 3 hjemmeboende børn).
    Når først han opnår fælles forældremyndighed, er han stillet helt anderledes, for så kan kommunen ikke komme uden om hans indflydelse.
    Min kæreste har iøvrigt endnu ikke hørt fra kommunen ang. sin anmodning om aktindsigt. De skulle jo sådan set have givet lyd fra sig senest for 2 dage siden, så 10-dages fristen har de heller ikke overholdt.

  17. harning said

    Hej JR.
    Hvad jeg tænkte på ifht juridisk bistand – var i forbindelse med den administrative forvaltningsretlige sag, altså hjælp her og nu ifht kommune og statsforvaltning.
    En hjælp som det, i følge min opfattelse, oftes kan svare sig at få (betale sig fra) privat – idet den såkaldte råd og vejledning som gives ved forvaltningerne sjældent er særlig anvendelig. Altså bistand vedr alt fra hvad der reelt kan klages over/og til hvem samt mest hensigtsmæssige strategi ifht bla statsforvaltningen.
    Bare et forslag..

    ps. Og selvfølgelig glimrer aktindsigten med sit fravær, det gør den desværre som regel..

  18. JR said

    Hej

    Vi får løbende råd og vejledning fra advokaten. De papirer, som der endelig dukkede op fra Statsforvaltningen, er også videresendt til advokaten. Disse papirer viser kommunikationen mellem Statsforvaltningen og kommunen i forbindelse med den første anke. Af disse fremgår det, at kommunen på det kraftigste blev opfordret til at revurdere deres afgørelse, idet deres afgørelse var ulovlig.
    Hvis den nye anke sendes til Det sociale Nævn, forestiller vi os da, at kommunen igen bliver opfordret til at revurdere deres afgørelse pga. en manglende §50(vist §38 førhen)-undersøgelse og manglende- eller ikke fyldestgørende handleplaner.
    Lad os nu se…jeg vender tilbage og fortæller, hvad der sker med sagen.
    Og tak for dine råd….du har faktisk sat skub i en hel del for os.

  19. harning said

    Godt så JR.😀

    Og ja tak, vend endelig tilbage med flere updates.

  20. […] også dette […]

  21. JR said

    Hej

    Lidt nyt herfra.
    Kommunen har endnu ikke reageret på min kærestes anke, som de modtog for 38 dage siden. Han har haft kontakt til Statsforvaltningen, som bad ham rette henvendelse til kommunen. Da sagsbehandleren ikke reagerede, blev han så rådet til at kontakte Borgmester kontoret. Borgmesteren modtager så brevet anbefalet i morgen.
    Sagen om fælles forældremyndighed er nu blevet sendt videre til retten, idet min kærestes eks. ikke vil gå med til fælles forældremyndighed.
    Det er da ufatteligt, at der skal bruges så mange ressourcer på noget så simpelt som at få lov til at være der for sin søn…..

  22. harning said

    Hold da op – I har virkelig efterhånden været hele turen igennem!
    Jeg synes det lyder rigtig godt, at I nu har besluttet at gå rettens vej – særlig fordi den nye forældreansvarslov sjældent er til nogen som helst hjælp fordi den lægger vægten på samtaler, og samtaler, og samtaler, for det vigtigeste er jo at forældrene tager ansvar for at snakke sammen!- Uden at der skal træffes nogen endelige afgørelser om noget som helst.
    En meget væsentlig forskel fra tidligere lovgivning, hvor man ved henvendelse til statsforvaltningen faktisk kunne forvente at de “hjalp” med at træffe afgørelse i de sager som forældrene ikke kunne blive enige om.
    Ironisk er at Foreningen Far var stor promotor for den nuværende ordning…

  23. JR said

    Seneste nyt.

    Nu fik kommunen da endelig fingeren ud. Samme dag, som borgmesteren modtog brevet fra min kæreste, fik sagsbehandleren sendt min kærestes anke videre til Statsforvaltningen. Det er spændende, hvad Det sociale Nævn, vil gøre denne gang. Min kæreste har i sin anke påpeget, at det er vigtigt, at Det sociale Nævn sammen med anken modtager den lovpligtige §50 undersøgelse og de dokumenter, hvori kommunen beskriver både min kærestes- og hans eks´s forældreevne.Det har kommunen valgt IKKE at gøre, idet de vurderer, at disse dokumenter ikke er relevante i forbindelse med min kærestes klagesag. Dybt dybt godnat, siger jeg bare…..

  24. harning said

    Skruen uden ende, synes det som JR.
    Hvordan går det med retssagen? Er der fastlagt noget tidspunkt for forhandling?

  25. JR said

    Det er endnu ikke fastsat en dato for retssagen. Min kærestes eks. har nu planer om at flytte..endnu en gang. Hun frygter en retssag, og hun lufter tanken om, at min eks´ søn måske må få lov til at bo ved ham. Hun er meget ustabil, så før han har noget på skrift, ligger sagen om fælles forældremyndighed i retssystemet. Vi krydser da fingre for, at hun endelig har fundet ud af, at min eks´ søn vil have mest gavn af, at bo ved sin far. Vi er så også klar over, at en frivillig anbringelse ikke sådan bare kan ophæves fra dag til dag. Af Statsforvaltningens hjemmeside fremgår det, at der kan gå op til et halvt år, før drengen kan komme til at bo ved os.
    Vi har iøvrigt lige været på weekend samvær hos min eks´ søn på anbringelsesstedet. Det er meget sjældent, at børnene dér ikke kommer hjem på weekend. Vi ved, at drengen ikke skal have samvær med sin mor i næste weekend, så der er han på anbringelsesstedet helt uden samvær med familiemedlemmer. Det er bare synd for ham.

  26. harning said

    Som jeg tidligere har været inde på – så tror jeg at den eneste og så absolut hurtigste (og nok mindst frustrerende) vej for jer, er at gå gennem domstolen.
    Men, det er klart, skulle moderen bestemme sig for at overlade forældremyndigheden til din kæreste – ja så kan I jo bare hente sønnen. Det virker bare ikke særlig sandsynligt at hun skulle ønske det, og så må I desværre indstille jer på retssagen og bare håbe på, at den går så anstændigt for sig som muligt. (husk endelig i den sammenhæng at sønnen jo vil kunne få adgang til alle papirer som voksen)

  27. harning said

    Men har I ikke selv den §50 undersøgelse?

  28. JR said

    Hej igen

    Sagen om fælles forældremyndighed skal til hovedforhandling i retten den 26. september. Det mener min kærestes eks nu ikke, for hun og hendes advokat har “fundet på noget”. Hvad det er, som skulle kunne udsætte eller standse retsagen, aner min kæreste intet om. Det får han vel at vide en gang i næste uge, hvis der er noget om det.
    Fra Det sociale Nævn har min kæreste nu modtaget alle papirerne, som de har modtaget fra kommunen. Og nej, der er ikke medsendt en §50 undersøgelse. Han har naturligvis bedt Det sociale Nævn om, at de skal indhnte den § 50 undersøgelse fra kommunen. Og naturligvis også de dokumenter, hvori kommunen beskriver henholdsvis hans – og hans eks´ forældreevne.
    Min kæreste tvivler på, at §50 undersøgelsen eksisterer. Han har i al fald aldrig set den, og det at kommunen ikke vil sende den med sammen med hans anke, kunne da tyde på, at den aldrig er blevet lavet.

    I onsdags blev min kærestes forældre i øvrigt ringet op fra anbringelsesstedet. De blev spurgt, om de ville være ved min kærestes søn på anbringelsesstedet i denne weekend. Det ville de selvfølgelig gerne….super dejligt, at han ikke skulle være der uden familie. Det gør de gladeligt, selv om det er en lang ved fra nordjylland til sjælland.

  29. harning said

    Ja, det forklarer jo det med §50 undersøgelsen, som jo havde undret mig noget. At kommunen ikke har lavet en, eller at den er ufyldestgørende ville heller ikke undre mig. Det er dog spørgsmål I kan få besvaret ved en aktindsigt – enten er den der, eller også ikke.
    Forøvrigt skal din kæreste ikke bare have oplysninger om sit barn (j.f. forældreansvarsloven) men også have oplyst om han figurerer som biperson i en sag i henhold til Persondataloven – en oplysning myndigheden af egen drift skal give ham (og yderst sjældent gør).

    At eksen med advokat har “fundet på noget”, tror jeg I kan hoppe op og falde ned på – det virker ikke særlig sandsynligt.

    Super dejligt med bedsteforældrene, børn har brug for sin udvidede familie.😀

  30. JR said

    Advokaten har bedt kommunen om aktindsigt. Der skete jo ikke noget, da han selv anmodede om det.

    I brevet fra Det sociale Nævn, står der godt nok nævnt det om hans ret til aktindsigt i edb-behandlede oplysninger efter persondataloven. Skal han så søge dem via http://www.datatilsynet.dk?

  31. harning said

    Anmodning om hvorvidt han figurerer som biperson i en eller flere af forvaltningens sager, skal som regel ske til forvaltningen. Skulle de ikke efterkomme anmodningen kan der klages til datatilsynet.
    Dog lyder det som om, forvaltningen allerede er blevet gjort opmærksomme på (af det sociale nævn) at de skal udlevere informationer ihenhold til denne lov – hvorfor det kunne være relevant at klage direkte til Datatilsynet over forvaltningens vægring at følge henstillingen.

  32. Marian said

    “Frivillig tvang”, et fra mange områder i systemet kendt fænomen…

    Kan kun give dig ret i dine betragtninger, Harning. Har jo selv set, om end uden at være direkte involveret – hvilket nu nok i nogens øjne gør mig fuldstændigt inkompetent, men hvad… – hvad især institutionalisering af børn kan gøre ved dem.

    Snublede (selvfølgeligt, var jeg lige ved at sige… ) specielt over kommentar #6 i denne tråd. Kan blive så harm, vidende at alternativer findes, og fungerer langt bedre (for alle parter) end “frivillig tvangsfjernelse”.

    I øvrigt blev spørgsmålet aktuelt på en anden blog forleden dag: “Hvis ikke det er medfødt, hvorfor reagerer nogle så med “sygdom” på traumatisering, mens andre i en tilsvarende situation ikke gør?” Tja, fordi ét enkelt menneske i ens nærmeste omgangskreds som elsker én og som man kan have ubetinget tillid til , erfaringsmæssigt kan “redde” én. Netop den chance, som du skriver hér at man som regel fratager børn ved anbringelse. Trist.

  33. […] Anbringelse af Børn&Unge udenfor hjemmet […]

  34. harning said

    Marian
    Din første historie får mig til at tænke på en anden dreng. En dreng jeg havde kendt fra han var ganske lille, og som kom i mit hjem næsten dagligt. En dag blev han anbragt på en institution, men kom selvfølgelig stadig hjemme hos mig. Så begyndte han at lave hærværk på skolen – smadrede både dette og hint.
    Hele tiden. Da jeg spurgte ham om hvorfor han gjorde det – kom dette klokkeklare svar fra en niåring:

    ” De voksne hører ikke på mig”.

    (kommentar 6, må vist hellere svare for sig selv.😀 )

  35. harning said

    (og det er ok at lægge sin kommentar hér på bloggen, hvis man gerne vil fx korrekse mig og mine oplysninger. Jeg kunne jo trods alt have fejl. Men der er pt.knap 13.000 anbragte børn under atten år i Danmark (altså ikke som anbringes årligt – men anbragte børn ialt)j.f:”Anbringelse af Børn og unge udenfor hjemmet – En forskningsoversigt” af Tine Egelund og Anne-Dorthe Hestbæk fra 2003
    Et tal der naturligvis ikke er statiskt og derved hele tiden ændrer sig)

  36. Marian said

    Ja, og hvad gør man – selvfølgeligt – når ens ord ikke bliver hørt? Klart, man griber til handling. Kan det overhovedet undre nogen??

    Kom for resten i tanke om én ting mere, der bare giver dig ret. Institutionalisering blev med jævne mellemrum brugt som trussel mod mig: “Hvis du ikke opfører dig ordentligt…” Og selv om tanken om at komme udenfor “dragens” rækkevidde havde noget fristende, så intet mindre end frøs blodet i mine årer til is ved tanken om at miste kontakten til vennerne og adgangen til de “sikre” tilflugtssteder, jeg havde fundet mig – også i rent geografisk betydning. Så jo, truslen virkede efter hensigten…

    Det er for mig intet mindre end ubegribeligt, hvordan man kan underkende så grundlæggende psykologiske/pædagogiske sandheder som at børn har behov for tryghed – og anden tryghed end den at maden serveres på klokkeslettet og hverdagen i det hele taget gestalter sig så monotont som muligt! – så fuldstændigt, som systemet gør det. Men som kun indirekte involveret respektive på den “forkerte” side af sagen stående, har jeg selvfølgeligt ingen kompetence til at udtale mig overhovedet… Det hele er sikkert fagligt meget korrekt. Bare mig, der ikke kan se det.

  37. harning said

    Børn, tryghed og rutiner. En hjertesag.😀

    For mig (ikke helt udokumenteret naturligvis.😀 ) er tryghed for børn, at de har en (én stabil)tydelig voksen – en voksen som ikke lover noget de ikke kan holde, hvad enten dette så er en is eller noget meget større.
    At et ja er et ja og et nej er et nej.
    Hvorvidt aftensmaden og sengetiderne falder på samme klokkeslæt hver dag er inderligt ligemeget (med mindre barnet har særlige behov).
    Børns tryghed omkring rutiner og forudsigelighed skabes betydeligt bedre (og så meget nemmere) ved andre ting. Fx samme sætning hver dag før de falder i søvn, samme kærlighedserklæring hver gang osv (igen, alle regler er til for at brydes, så lidt sjov og pjat og vrøvl med gentagelsen skader bestemt heller ikke.🙂 )

    Men, det var vist ikke det diskussionen drejede sig om. Egentlig. :D)

  38. Marian said

    Når du nu nævner tryghed og rutiner: klart at rutiner kan give tryghed, men tryghed er derfor langt fra ensbetydende med rutiner – mens rutiner som faste spise- og sengetider nok er den form for tryghed, der er nemmest at gennemføre, ikke kræver de store menneskelige ressourcer. For mig at se er det dér, systemet går galt i byen. Men ikke engang det gennemført. Ellers ville man næppe skubbe børnene rundt fra institution til institution til plejefamilie og til institution igen.

  39. Marian said

    …og dog. Selvfølgeligt kan det at blive skubbet rundt og skubbe rundt (!) også blive til en rutine…

  40. harning said

    Ville egentlig have fortsat min forudgående kommentar med:

    “Faste senge og spisetider som alsmægtige rutiner for børn er således udelukkende til for voksne der ikke evner at se bag, ind og under overfladens ramme -til den reele tryghed”

    Må vende tilbage til SoS-børnebyernes koncept i udlandet, skulle jeg pege på en anbringelsesform som kunne være et trygt og hensigtsmæssigt alternativ til dagens “kasteboldsystem” – så måtte det være dem.

  41. Marian said

    Enig.

  42. […] Anbringelse af Børn & Unge […]

  43. JR said

    Hej

    Så kom der i dag en dejlig meddelelse fra min kærestes advokat. Min kæreste skal ikke i retten på fredag. Hans eks. er gået med til fælles forældremyndighed over deres søn, OG at deres søn skal have bopæl hos min kæreste(incl. mig og mine 3 børn). Det er bare en glædens dag. Så er næste step så, at få hans søn hjemtaget fra det opholdssted, som han befinder sig på i øjeblikket. Vi ved godt, at det kan tage en del tid. Min kæreste vil rådføre sig med sin advokat i denne forbindelse også.

  44. harning said

    Ih, dejligt.😀
    Tillykke til jer.😀

  45. harning said

    Og ja, det kan godt tage lidt men det er alligevel så meget bedre end konflikter og retssager og…
    Så dejligt for jer.😀

  46. […] Anbringelse af børn & unge udenfor hjemmet […]

  47. […] Og lad mig afslutningsvis erindre om, at det er ikke fordi jeg er imod anbringelser, jeg er bare for at det sker på en hensigtsmæssig m… […]

  48. […] Anbringelse af børn & Unge […]

  49. […] Anbringelse af Børn&Unge udenfor hjemmet […]

  50. Poul N Christensen said

    Hallo-Hallo.
    Det er da godt nok, at “give” forældreløse et barn, men husk lige, de børn som vi snakker om, har et social eller psykologisk problem. Det er ikke bare lige, at give omsorg også tro det er på plads. Nej der er meget brug for struktur, genkendelig hverdag osv. De unge som jeg arbejder med, kan jo lige ud af den blå luft være voldelige også over for vokserne, de skeler ikke, de sætter måske ild, smadre en bil, eller møbler. Det er nu ikke hvem som helst der kan arbejde med dette. Så det med vi sætter den i pleje, ungehybler osv., her skal virkelig tages højde for denne problemstilling den unge har, ellers er det den sikker vej til et hælves liv for den unge samt plejefamilien.

    Mv. Poul Pædagog

  51. harning said

    Hej Poul og velkommen til.🙂
    Jeg bliver en smule forvirret over din kommentar… For, hvad og hvem er det egentlig du argumenterer for/imod?
    Når det så er sagt så må jeg understrege at jeg finder det besynderligt at du som pædagog udtaler at du arbejder med børn som “lige ud af den blå luft” bliver voldelige. Den slags børn har jeg aldrig mødt! Nogensinde! Hverken i mit arbejde med “normale” børn eller i mit arbejde med handicappade/diagnosticerede børn. Hverken i deres hjem, i pleje, eller på institution….

    Dermed ikke sagt at jeg ikke er enig med dig i at der skal tages højde for at nogle af vores børn og unge kæmper mod/med nogle massive problemstillinger – for deri er vi enige.
    Spørgsmålet er snarere hvorledes/hvor/og af hvem disse problemstillinger bedst løses?

  52. Hej Harning.

    Ville høre om vi må printe dette ud og ligge det i de skrivelser,til forskellige indstanser.
    Grunden det du så klart,er det vi som familier kæmper en meget hård kamp for at få belyst.
    Vi har måttet erfare at kommuner her i Dk må bryde menneskerettighederne og få dom for det uden det får konsekvenser for Kommunen,så de fortsætter med at beskylde familiemedlemmer får de mest utrolige ting,hvis vi klager over det som netværk,får vi den besked vi er ikke part i sagen.Jeg er farmor til en lille pige som var i netværkspleje hos os i 14 mdr.beskrevet som en pige i rivende udvikling samt trivsel af den tilsynsførende psykolog samt lægen der er tilknyttet familien,så fik sønnen besked om at hun skulle flyttes og anbringes i en pro.plejefamilie,nu er der ikke den ting hun fejler hun er udadreagerende så plejemor må yde holding i op til 20minuter af gangen,hun lider af psykosomatis adfærd osv.Jeg stiller mange gange om dagen dette ? hvorfor skulle pigen fjernes fra en tryk hverdag hvor hun var i rivende udvikling og trivsel,nu er hun blevet ødelagt 4år gammel,spørger hun stadig når jeg ser hende hvornår må jeg komme med dig hjem farmor,det gør ondt.det skal lige meddeles at de 2 socialrågiver der fjernede pigen ikke på noget tidspunkt havde været på besøg hos os,de så pigen første gang den dag efter 3 ugers indkørsel i ny plejefamilie hos denne i Sandved på Sjælland.
    Det sidste jeg har hørt er at socialrådgiverne nu skal rådgive familier og pædagoer hvordan børn skal vokse op i trykke rammer kun for at opdage børn der bliver svigtet,det undre mig at de skal ind over pædagoerne de er jo uddannet i at have med børn at gøre,de andre er kontoruddannet med en overbykning på 3 mdr.så de må have med mennesker at gøre.Pædagoens faglighed sættes i miskredit at de ikke er gode nok til at se hvilket barn der har brug for lidt ekstra og de har indberetningspligt hvis et barn lider af omsogssvigt.Ja vi må undres og hvad mon bliver det næste?

    Med Venlig Hilsen
    Pia en bedstemor som har arbejdet i psykritien i over 20 år,med mennesker i over 35år.

  53. harning said

    Ja det må du/I da gerne Pia, jeg tror desværre dog ikke at I skal forvente at det gør den mindste forskel.

    Også jeg læste et kort nyhedsindslag om at socialrådgiverne ville ud i daginstitutionerne en gang om ugen for at rådgive – men idet indslaget var meget kort rejste det klart flere spørgsmål end det gav svar på – herunder især det du også spørger til,; nemlig hvorvidt meningen er at de skal belære pædagogerne om hvordan pædagogerne skal udføre det arbejde som de er uddannede til eller om de snarere skal til at tage pædagogernes underretninger på alvor og i opløbet for at kunne starte en tidlig indsats i hjemmet således at en senere anbringelse kan undgås….
    Jeg ved det simpelthen ikke – så indtil jeg har mere information og konkret viden om hvad det egentlig er de vil – så vil jeg undlade at have en mening.

  54. NK said

    Jeg vil gerne høre hvor meget skal der til før der sker en abringelse?? Det undre mig at det kan være så nemt at anbringe børn fra forældrene?? Som vi alle oplever, kan der godt ske diskutioner og problemer mellem forældrene, men er det nogle gange nok for at et barn bliver anbragt??

  55. harning said

    Hej NK og velkommen til.🙂

    Umiddelbart er diskussioner og uenigheder mellem forældrene ikke nok til at anbringe børnene. Men… For det første er en afgørelsen om en anbringelse i allerhøjeste grad et skønsspørgsmål (og dermed også et spørgsmål om den enkelte sagsbehandlers egne værdier) og for det andet så er “diskussioner og problemer mellem forældrene” jo et noget diffust begreb; Nogle ville mene at du henviser til en smule uenighed ved middagsbordet – andre at du mener et par slag i ny og næ… Dertil skal lægges at forskellige børn reagerer og oplever verdenen forskelligt. De allerfleste børn vil således sagtens kunne håndtere et par skænderier mellem forældrene hvorimod en mindre del børn vil reagere ved at få psykologiske problemer og derved vil det naturligvis også kunne diskuteres om hvorvidt forældrene nu er egnede…
    Skøn,værdier og individuelle vurderinger er således typisk det der ligger til grund for en afgørelse om anbringelse.

  56. CRC said

    Hej🙂
    Hvad sker der typisk med de børn der bliver anbragt uden for hjemmet efter behandlingen? Har deres religion nogen indvirkning på processen, eller foregår alle processer ens?

  57. harning said

    Hej CRC og velkommen til.🙂
    Jeg må tilstå, at jeg ikke ved nok om lige netop hvorledes religion specifikt prioriteres, men som jeg har forstået det forsøger forvaltningerne i vis grad at tage hensyn til bla etnicitet, men da vi ikke har særlig store etniske variabler hos plejefamilierne så er det vel nærmest en praktisk umulighed.

  58. harning said

    http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6057456/anbragte-boern-hoeres-ikke-i-deres-egne-sager/

  59. harning said

    http://www.dn.se/debatt/vanvardade-nekas-pengar-trots-forbjuden-bestraffning/
    Jamen det er da så man(selv når man er jeg) tror det er løgn!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: