Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Blogstats

    • 152,722 hits
  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Reklamer

    Jeg står på ingen måde inde for de reklamer som du eventuelt kan se på denne blog.
  • Meta

Chokoladesynder

Posted by harning på november 27, 2007

Hvor depraveret kan man være?

Jeg har lige spist min søns chokolade!

Og ikke en hvilken som helst chokolade, nej den som min lille femårige søn møjsommeligt havde sparet sammen til – for at gi til sin storebror i fødselsdagsgave!!!

-og givet til mig for sikker opbevaring!!

Da jeg tog den, forsøgte jeg at retfærdiggøre det med at jeg jo bare kunne købe en ny plade, ingen ville lide nogen nød af den grund……..

Men egentlig findes der ingen forklaring, end mindre nogen undskyldning der kan retfærdiggøre dette moralske forfald – for jeg er ikke en inkarneret chokoladespiser, ej heller en sukkernarkoman fordærvet af sødestoffernes ekstatiske tiltrækning …

Jeg fik bare, ganske simpelt, et helt uimodståeligt behov. Og nu, efter de første par bidder – lider jeg alle helvedes kvaler………………….

For hvor depraveret kan man egentlig være?

Vist, jeg kan da bare købe en ny plade – og ingen ville nogensinde opdage det, men det vil ikke være det samme.

Så nu ligger symbolet for mit moralske forfald på arbejdsbordet og kigger anklagende på mig, spise det kan jeg ikke, smide det ud kan jeg heller ikke………

For hvor depraveret kan man egentlig være?

15 kommentarer to “Chokoladesynder”

  1. Åh ja, tragikomisk kan det forekomme. Herregud – et stykke chokolade, som endda kan erstattes med et tilsvarende. Men det er ikke, hvad det handler om, vel? Det handler om, at man til tider sætter sig selv over barnet. (Du ville næppe have følt samme grad af skyld, hvis chokoladen havde tilhørt en hvilken som helst anden.) Vi har vist, som forældre – i hvert fald som mødre, en indbygget mekanisme, som byder os at sætte barnet først til enhver tid. Vi er dog kun mennesker, og det sker, at vi falder i. Straffen er en drivende sort samvittighed. Så kan vi lære det!!!

  2. harning said

    Du har fuldstændig ret, havde det været et hvilket som helst andet stykke chokolade, havde jeg da været ligeglad, men det var det jo desværre ikke……… Jeg har nu hele dagen forsøgt at indtale mig selv, at det da også lige meget – jeg overreagerer.
    Men så ser jeg sønnikes øjne for mig da han første gang stolt fortalte at han ville spare sine penge sammen, og forsage slik til sig selv – til fordel for storebror,
    og da han kom hjem fra købmanden og trygt gav mig chokoladen – for så kom han da ikke selv til at spise det………..

    Og vist er det tragikomisk, sådan et sølle lille stykke hvid chokolade – og sååå mange kvaler😀

    Chokolade er ikke bare hvad det ser ud til at være……

  3. forfatter said

    Hej Harning

    Du kan ikke ændre på det, der er sket, men du kan lære af det, så du ikke gentager fejlen🙂

    Bare sørg for, at lillebror aldrig får noget at vide, heller ikke for at lette din samvittighed. Så kan skaden rettes op igen.

  4. harning said

    Hej der og velkommen til😀
    -Det ligger slet ikke til mig at lette min samvittighed på bekostning af andre – så det vil jeg selvfølgelig ikke gøre.
    Derimod tænker jeg det er muligt, han får det at vide engang når han er blevet voksen-selv forælder- og slås med dårlig samvittighed over et eller andet latterligt som han er kommet til at gøre. – Altså når jeg selv er gået i terapi i mange år og derved har opnået en vis distancering.:D

    Ps.: Til orientering kan jeg oplyse, at straffen udover at skabe hjernebryd – også gav sig voldsomt og hurtig til kende som en ganske ubehagelig tandpine.

  5. jensdrejer said

    harning – det var en SKØN historie om moralsk forfald, tillidssvigt og dårlig samvittighed.

    Jeg har læst den tre gange og jeg skriger stadig af grin. Du har skrevet det så morsomt, den ene grænseoverskridende overraskelse efter den anden. Man synes ellers at det er slemt nok, da du allerede i starten indrømmer at du har spist din søns chokolade, men det bliver bare værre og værre!

    Burde kåres til dagens sjoveste indlæg i Blogland!

  6. harning said

    😀😀😀 Tredobbelt smiley til dig Jens med tusind tak for at jeg nu faktisk kan grine lidt af mig selv i lyset af dit grin.
    -Så var mit eget moralske fordærv dog ikke helt forgæves…

  7. harning said

    Jeg sagde tre😀

  8. Du er i sandhed et ondt og kynisk menneske.
    På den anden side, det var chokolade – what is a weak human being to do?

  9. harning said

    Rå humor OG kristen tilgivelse, så blir det næsten ikke bedre – tak for det Lars😀

  10. hmmm – jeg tror desværre ikke der er så meget at gøre for dig, nu… Nu, hvor du er kommet helt derud hvor dine almindelige menneskelige sider er forsvundet og du løber rundt med flakkende øjne og brune chokoladestriber om om den sitrende mund. Nu,hvor selv barnets uskyldige tro på sin moder står for fald. Nu, hvor din tyngende samvittighed gnaver i dine indvolde og du ikke skal finde forløsning for smerten.

    Den vej du har valgt at træde ind på, er dyrets vej – udyrets vej. Det er en vej der kun går i en retning – det er vejen hvorfra man ikke kan vende tilbage. Synd, begær og misundelse skal fremover være dine pejlemærker – brændemærket er du af knitrende papir og brune flager!
    🙂🙂

  11. harning said

    😀 Jep
    Og nu er det jo ligefør at vi i fællesskab har nok til at klippe/klistre en hel lille novelle sammen😀

    Og bare vent – du får også store børn engang…

  12. jensdrejer said

    Off topic: læste hos Tina Charlotte, at du læser fem bøger om ugen! Gisp! Jeg er dybt imponeret. Men jeg forstår slet ikke hvordan du kan nå det. Der var en gang jeg læste en bog cirka hver anden dag, men det var dengang! Nu har jeg alt for travlt med at skrive mine egne historie og indlæg til bloggen. Jeg savner at læse så meget og jeg tænker tit, at hvis jeg bare var lidt mere organiseret, så…..

  13. harning said

    Jeg ved det ikke Jens..
    Eller jo, jeg er en af de der underlige personer som altid sidder med næsen i en bog, på vej til arbejde, nogen gange på arbejde, i byen og på værtshuse, mens jeg venter på at vasketøjet skal tørre eller at skolen skal ringe fordi min søn igen er skredet i utide….. Og så ved jeg at min læsehastighed er ret høj 400-600 ord i minuttet på dansk (hvor normen vist nok er omkring de 200). Og alle bøger er ikke lige tykke eller svært tilgængelige.
    Og egentlig er fem vel ikke så mange?
    Jeg læser for at slappe af og for at dygtiggøre mig – så en del af min læsning ville andre nok organisere som situps, arbejde og efteruddannelseskurser..
    Endelig læser jeg jo primært for min egen oplevelses skyld – jeg er så at sige her og nu i bogen – hvor du vel er mere den langtids reflektive?
    Hm..Jo jeg tror det er nogenlunde sådan det hænger sammen.
    Måske😀

  14. jensdrejer said

    Jeg kan straks se nogle forskelle. Jeg sætter mig sjældent med en bog, med mindre jeg på forhånd ved, at jeg kan læse 3-4 timer minimum. Jeg læser også helst kun hjemme ved mig selv, hvor jeg kan sidder med en kop the og skriver små noter samtidig. Det er simpelthen for vanskeligt i en bus eller et tog. Og så har jeg svært ved at lægge en god bog fra mig igen. Jeg vil helst læse den færdig med det samme.
    Uanset hvad, så er jeg imponeret over alt det du kan nå.

  15. harning said

    Imponeret skal du bestemt ikke være, for mig er det ren overlevelse,og nok også lidt en mor-multitask-ting (ikke for at diskriminere det modsatte køn :D). Tro mig, kunne jeg vælge at mure mig inde og læse i absolut fred og ro – ja så gjorde jeg det, men det valg har jeg jo ikke. Derfor bliver valget at læse når jeg kan (selv om det ikke er under optimale forhold) eller slet ikke at læse – og så er valget lige pludselig hverken svært eller imponerende😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: