Harning

Haikumysteriets opløsning?

Posted by harning på juli 18, 2007

Der var en gang en gammel klog mand der hed Peter. En dag bestemte Peter sig for, at han ville gå sig en tur i naturen, som han havde gjort så mange gange før. Peter gik og sang en lille trudelut for sig selv, da han pludselig så en stor kat komme imod ham med blottede tænder. Peter blev bange for at katten ville spise ham og satte i løb…

Hvor er det så jeg vil hen med denne lille saga om Peter, der vist må have fået solstik når han midt ude i den skønne natur kan blive bange for en sølle kat ?

Præcision – er hvor jeg vil hen.
Nærmere bestemt vores præcision som forfattere, lyrikere og digtere. Som ivrig læser af alt der er skrevet med bogstaver, hvad enten dette så er i papir eller computerformat har jeg læst et utal af digte med genrebetegnelsen Haiku. Rigtig gode digte! Problemet er bare, at jeg ikke mener de er Haiku.
For debattens skyld kommer hermed mine (og vel næppe helt egne) definitioner.:

Haiku: Haiku er en meget gammel Japansk digtform, som opstod i slutningen af 1500tallet hvorefter den i det følgende århundrede udviklede sig til en kunstform. Naturen indgår som metafor, digtet beskriver kigo (øjeblikket) og der tilstræbes en pludselig/ overraskende slutning.
Senryu: Senryu, følger de samme retningslinjer om 17 stavelser som Haikuen. Men hvor haikudigtet omhandler naturen og kigo, beskriver Senryudigte paradokser i tilværelsen og menneskelige relationer via satire, sproglige spidsfindigheder m.v. Senryu er altså ikke blot en afart af Haikuen, men en kunstform i sig.
Gendai :Moderne og omdiskuteret rod, hvor intet af ovenstående tilsyneladende er gældende. Værst er, ifølge min opfattelse, forkæmperne for gendai uden retningslinierne 5-7-5 (17) – For hvorfor bruge et japanskt ord, når vi allerede har et glimrende danskt ord (græsk) nemlig Epigram?

Når nu der findes disse inddelinger, er det så rimeligt at kalde alt for Haiku- uanset om det er humoristiskt eller satiriskt, handler om naturen eller om hverdagen, om øjeblikket eller evigheden?
Det synes jeg ikke- tværtimod synes jeg, at vi som forfattere har en særlig forpligtigelse til at være præcise i vores ordvalg, at beskrive så nuanceret som muligt hvad enten vi skriver lyrik eller en genrebetegnelse.
Hvorfor vi nu vender tilbage til historien om Peter, for den var ikke særligt præcis – den var et produkt af overordnede fællesbetegnelser, som nærmest latterliggjorde Peter, i stedet for at tydeliggøre hans angst.
For historien om Peter er egentlig denne:
Der var en gang en gammel klog mand der hed Peter. En dag bestemte Peter sig for, at han ville gå sig en tur på Savannen, som han havde gjort så mange gange før. Peter gik og sang en lille trudelut for sig selv, da han pludselig så en stor Løve komme imod ham med blottede tænder. Peter blev bange for at løven ville spise ham og satte i løb……
For mig er det således et mysterium, at hvem som helst, kan kalde hvad som helst for Haiku.

© Harning

16 kommentarer to “Haikumysteriets opløsning?”

  1. Interessant indlæg. Jeg kan i første omgang konstatere, at når jeg skriver “haiku”, skriver jeg faktisk i virkeligheden Senryu – det er da godt at vide🙂

    Jeg er noget ambivalent i forhold til det her med genrebestemmelser. Personligt har jeg ikke styr på dem – og det vil tage mig en mindre evighed at bestemme de ting jeg skriver, hver gang jeg skriver – det er faktisk ikke her jeg synes min energi skal bruges, den skal jo bruges til at skrive. En præcis definition af genre bruges vel i virkeligheden kun af de, der har forstand på sådanne – den almindelige læser som (forhåbentlig) bare får en oplevelse i en eller anden form ud af læsningen, er vel reelt set ligeglad med, hvad genren hedder. Hvis der nu var lad os sige fem overordnede genrer, så havde alle en mulighed for at forholde sig til det, men der findes jo en trillion undergenrer – jeg ved sgutte rigtigt…

    Er det vigtig at kunstmaleren ved, at han fx maler surrealistisk – er det ikke beskuerens oplevelse af billedet, der tæller?

  2. harning said

    Hej Brian!

    Jeg er helt enig med dig i, at det er indhold og oplevelse- ikke genrebetegnelse der er det primære når skribenten skriver. Men… Når skribenten så er færdig og selv sætter en genreoverskrift på, ja så er det at jeg som læser får et problem, for hvis jeg som læser har en forventning, der ikke bliver indfriet bliver jeg forvirret.
    Fx hvis jeg tror at jeg skal læse nogle naturskønne Haiku og så får nogle Senryu i stedet for. Min forvirring gør nemlig, at jeg næsten ikke kan sætte pris på det præsenterede digt, fordi jeg sidder fast i troen om, at det er noget andet.
    Jeg ender altså med at lede efter noget i teksten – der ikke er.
    Det er for mig det samme som hvis Barbara Cartland solgte sit kærlighedspladder under dække af en kriminalroman, jeg ville sidde og lede efter gåder der ikke fandtes, mord der aldrig blev begået ………..

    Og så er der selvfølgelig den der lille detalje med stavelserne – som du nok kan se at jeg har en mindre kæphest med😀
    Og dér er det da super vigtigt som skribent at vide hvilken genre (gren af) man skriver under – og som læser, læser.
    Så selv om jeg i store træk er enig med dig, at forfatteren ikke altid behøver at vide hvad det er for en genre han/hun skriver i – så mener jeg dog, at de må vide det, når de selv kalder det for noget bestemt. Alternativt behøvede de vel ikke at give digtene nogen betegnelse, og så lade det være helt op til læseren at definere.
    Svaret synes for mig snarere at ligge i din første kommentar, at nogen skribenter tror at det de skriver er én ting, og bare ikke er blevet orienteret om at det faktisk er noget andet. – Og den slags menneskelige fejl kan vi vel alle begå😀

  3. harning said

    ps. Brian, apropos menneskelige fej, så kunne min gamle dansklærer fortælle om en yderst pinlig haikumisforståelse som jeg gjorde mig skyldig til engang. Men nu er han en sød fætter som forhåbentlig ikke vil udstille sin søde elev – så med lidt held vil denne min pinlighed, forblive min😀

  4. I virkeligheden er vi jo nok enige. Det synes også en smule idiotisk at skrive noget og postulere, at det er en bestemt genre, når “de der ved noget om det” efterfølgende kan konstatere, at det er usandt…De færreste gør formentligt dette med vilje. Det er da også fint, hvis man efterfølgende bliver gjort opmærksom på sin fejl.

    Mht. haiku har jeg en fornemmelse af, at der er en del uenighed. Fx publiceres der jo dagligt Senryu under betegnelsen haiku på haiku.dk – som er den del af Dansk Forfatternetværk – så de kender måske ikke forskellen🙂

  5. harning said

    Jo vist er der uenighed.
    Spørgsmålet er bare om der burde være det (altså på nær det med gendai og stavelser).
    Jeg accepterer Haiku som en overordnet betegnelse – hvilket nok er hvad Haiku.dk mener. For selvfølgelig er de bekendt med at der er forskelle. Hvad jeg derimod synes er besynderligt er, at de ikke går i spidsen for et nuanceret sprog og genrebrug………
    Særlig da de vel har en vis oplysnings og markedsføringspligt at tage hensyn til – og læsere der gerne læser traditionelle Haiku læser måske ikke gerne Senryu – og omvendt. Og selv læser jeg intet, der ikke overholder 5-7-5 reglerne (kan dog acceptere forøg med ord fremfor stavelser).

  6. Kirsten Nørgaard said

    Hej

    Her kommer lidt fra den modsatte skole:

    Dels synes jeg at betegnelsen haiku er kommet til at dække over et kollosalt misk-mask, når den bruges på dansk, dels er jeg ikke stavelsesfan. Det kan vi nok diskutere i al evighed, men vores stavelser svarer slet ikke til de japanske “on(ji)”-lydtegn, og derfor bliver de danske 17 stavelser meget tungere. Det vigtigste for mig er lethed, enkelthed og skønhed, som jeg ofte finder den i engelsksprogede haiku, hvor meget smukke og enkle digte siger en hel masse med helt ned til 12-13 stavelser.

    For at undgå diskussionen, er jeg holdt op med at kalde mine meget korte digte for haiku. I stedet kalder jeg dem miniaturer, mini-digte eller lign.

  7. harning said

    Hej Kirsten og velkommen til!
    Du har helt ret – det er simpelt hen noget miskmask, hvilket jeg jo også opponerer over. Det er også rigtigt at de danske stavelser ikke er de samme som de japanske .tegn.
    Derimod er jeg ikke enig med dig i, at det ikke er muligt at overholde 5,7,17. på dansk hvad enten dette så er i stavelser – eller som nogle forsøger sig med, ord.
    Ligesom jeg heller ikke synes at det bliver tungt – det er jo netop den enkelte skribents opgave at formå, at skrive efter dennes egen stil (hvad enten den så er let eller tung), kan han/hun ikke det indenfor rammerne, ja så synes jeg ikke det er rammerne, men skribenten der må ændre sig.
    – Eller gøre som du gør, lade være med at kalde det for Haiku – Synes for øvrigt din betegnelse miniaturedigte burde få sin helt egen plads i Nudanskordbog – Det er en flot og sigende benævnelse for nogle lette fine digte. (ja, jeg læste nogen af dine små miniaturer, og jeg blev ikke spor forvirret :D).
    Så jeg ved ikke hvor uenige vi egentlig er, andet end at vi rent praktisk har valgt hver sin skrivestil – du med miniaturerne og jeg med min fascination af primtallenes magi.

  8. Kirsten Nørgaard said

    Ja, vi er nok ret enige et langt stykke hen ad vejen. Haiku er blevet en hat, der skal dække over alt muligt. Så hellere kalde digtene noget andet.

    Jeg synes forresten også, at det er sjovt og givende at holde sig inden for 17-stavelsesreglen. Jeg vil bare ikke fylde stavelser på, fordi de absolut skal være der. Kan jeg overholde reglen, gør jeg det, og kan jeg ikke, får digtet lov at stå, som det vokser frem.

  9. Lonni said

    Ja jeg skriver haiku og ja det ligner til forveksling Senryo!🙂 Alligevel har jeg valgt at kalde de sentencer, som jeg publicerer på min Halddagsblog for ‘Haiku’. Det er nemmest.

    Og fordi jeg lærte Haiku at kende ved dét “navn”.

    Det skal dog ikke cementere min oplevelse af 5-7-5 digtene. Jeg er parat til at møde dem som Senryos også.

    Jeg sætter pris på det som Kirsten skriver om – lethed, skønhed sv

    men er også vild med sommetider at skrive “grimme”, dystre haikudigte – der kan sagten stå noget om græs i dem – men om det så ka kaldes for ‘Haiku’ pga dét? For ikke at tale om spildt mælk og spidse knive!

    Kh
    Lonni

  10. Lonni said

    Hej igen!

    Jeg har tilladt mig at opdatere lidt på min blog. Og jeg har så henvist til dig, da du lige har “vækket” mig. For selvfølgelig skal Senryu nævnes – selvom jeg for nemhedens skyld stadig skriver Haiku😉

    Kh
    Lonni

  11. harning said

    Tak for det Lonni.😀
    Meeen, for nemhedens skyld…hm….

  12. harning said

    Mere om Haiku, diskussion, definition og forfatterne kan findes her:
    http://halddagsbloggen.blogspot.com/

  13. Lonni said

    Ja, altså – jeg ved godt at det er for nemt. Men for nemhedens skyd ;)…

    Og nu er du er lige til at gå til på min blogrulle nu – (også) for nemhedens skyld😉

    blah… :))

  14. digtafon said

    Hej Harding
    Jeg tillader mig lige at linke til dette indlæg på din blog, eftersom haiku vs. senryu debatten, lige er gået op for mig (jeg er langsom)🙂

  15. silhuet said

    Jeg er også ustyrlig langsom, men kommer tid kommer råd og hvis ikke, kommer der nok noget tredje😉

    Jeg arbejder videre. Med senruy tror jeg. Jeg har noget med ord og omvendtheder, der vist bedst passer til den genre?

  16. harning said

    tredje lyder spændende.😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: