Harning

Så lær dog dansk Brian Mikkelsen!

Posted by harning på april 21, 2007

Indrømmet, jeg er en flueknepper – Og stolt af det!

Var til konference igår om virkelighedens litteratur – faglitteraturen. Et for øvrigt rigtigt godt initiativ – med en del gode talere (bl.a. Egon Clausen og Frants Gundelach), hvis begejstring, retorik og engagement gjorde mig helt stolt af at være fagforfatter – den ringe løn til trods.

Meeen… Og her kommer vi så til det som andre kalder for flueknepperi; Kulturminister Brian Mikkelsens tale hvori han stillede spørgsmålstegn! Kan I se det for jer? For det kunne jeg. Brian Mikkelsen i lyserød skjorte der løber febrilsk rundt i forelæsningssalen med kæmpestore spørgsmålstegn som han så stiller ganske tilfældigt op på borde og stole. ?

?          ?

?

?

?

?

Hvordan i alverden kan det være, at vi har en minister hvis opgave det er at sikre kulturen, sproget og litteraturen, som end ikke selv formår at undgå klassiske sproglige fejl? En minister, hvis viden end ikke dækker elementær dansk, en minister som ikke ved, at spørgsmål stilles og tegn sættes.

Og nej, der var ikke tale om en smutter, en ordkvababbelse der sjusket dukkede op i den forberedte monolog, for desværre kunne jeg også konstatere at samme fejl går igen i den skriftlige udgave. Det er muligt at jeg er en flueknepper, men jeg mener faktiskt at vores ministre skal være gode rollemodeller indenfor hver deres ministerområde. Men måske er det i Brian Mikkelsens tilfælde bare et spørgsmål om en fejlplacering? Måske skulle han egentligt have været undervisningsminister – således at han kunne bruge sine egne manglende danskkundskaber og erfaringer med dette, som argument for hvorfor folkeskolen skal have flere resurser?

© Harning

Reklamer

2 kommentarer to “Så lær dog dansk Brian Mikkelsen!”

  1. dax2 said

    Vore ministre tror måske, at de er experter i Dansk. Magtfuldkommenhed udspringer vel af følelsen af at være den eneste, der ved og taler rigtigt?

    Måske er talen i linket rettet siden du skrev dit indlæg, men jeg kender Brian Mikkelsens talestil og ved, at han laver mange fejl.

  2. harning said

    Hvad jeg undrer mig over er nok netop det som du refererer til som magtfuldkommelighed Dax – For helt ærligt! Han kunne vel bare få nogen til at læse talen igennem og rette fejlene før han brugte den offentligt? Eller alternativt – fået en anden til at skrive den?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: