Skrevet af harning på april 17, 2008
ser nu endelig ud til at kunne få tilbudt fristeder i Danmark.
En ordning og en ny lov som jeg ser frem til med stolthed.
Men, hvem skal afgøre om forfatterne er forfulgte? Hvilke kriterier berettiger som forfølgelse? Vi ved jo fra almindelige flygtninge, at en smule tortur og dødstrusler sjældent kan gøre det ud for forfølgelse i bedømmerens øjne. Og hvad med de danske forfattere, der er udvandret efter at have følt sig forfulgt i Danmark - vil de nu kunne flytte hjem igen - med alt betalt?
Lagt i Alle Harnings indlæg, Bureaukrati & Jura, Debat, Politik | Mærket: Bøger, forfatter, harning, Litteratur | 3 kommentarer »
Skrevet af harning på april 10, 2008
“…Hun fortrød at hun var gået op i huset igen. Hun fortrød at hun ikke havde fået alle papirerne med, at faxen stadig stod derhjemme.
Hun sad helt stille i den mørke gang, hvor intet dagslys nåede ind – i sin egen celle, kunne lige så godt havde været på en anden planet.
Dag blev til nat, nat blev til intet.
I mørket.
Hun kunne høre sit eget hjerte slå, luften som hun trak ind og ud.
Intet andet.
Sekunder, minutter, timer.
Umuligt at regne.
Hun vidste hvordan den så ud. Seks meter lang, skabe, mellemrum, knagerække til overtøj, kosteskab…”
***
“…Angsten krøblede hende til tider stadig. Her til morgen var posten kommet med et officielt udseende brev…”
.…Reaktionen hade været umiddelbar. Hun måtte væk. Hurtigt fandt hun tasken med de mest vigtige papirer, den lille opsparing og børnenes pas. Låste døren, løb hen og hentede børnene i deres respektive skoler, med dårlige undskyldninger om tandlægetider og syge bedsteforældre. Så ind til centrum, ind i menneskevrimlen…”
***
Lagt i Alle Harnings indlæg, Lidt af hvert..... | Mærket: Bøger, forfatter, harning, Litteratur | Ingen kommentarer »
Skrevet af harning på marts 28, 2008
Efter at jeg nu i et års tid har hoppet op og ned, hevet mig selv i håret og råbt og skreget over den nye forældreansvarslovs idioti og miskmask, er jeg nået frem til det resultat, at i stedet for at fortælle om alt det der er galt med den, så vil jeg fortælle om de eneste to ting som faktiskt er godt. Lidt positiv skal man jo være…..
Sociale relationer
Endelig anerkender staten (ja, lidt ihvertfald) hvad vi alle ved, nemlig at dagens familier er komplicerede og ofte består af dine børn, mine børn og vores børn. Dette betyder at fx en social - men ikke biologisk far kan søge samvær med det barn som han har delt familie med i årevis efter et samlivsopfør med moderen. Det samme kan stedsøskende og for øvrigt også bedsteforældre. Fantastiskt. For barnet altså.
Bortset selvfølgelig, at det kræver særlige omstændigheder….Men, alligevel. Det er fremskridt.
Vold
Også når det gælder vold har staten ændret synspunkt en lille smule* - selvfølgelig ikke helt markant, men dog. Det er nu sådan, at der ved fastsættelse eller ved afgørelse om ophør af samvær kan medtages, ikke bare om barnet selv er blevet direkte udsat for vold af samværsforælderen, men alene det at samværsforælderen** har udøvet vold mod moderen, en evt. ny kone, andre børn eller i det hele taget andre personer i barnets påsyn kan tages med i betragtningen. Staten har altså indset, at det - suprise - kan være belastende for et barn at se og opleve vold…
***
*Når jeg skriver en lille smule, så er det fordi en forælder som har slået den anden forælder ihjel (iht. samme lov) stadig kan få forældremyndigheden over barnet uden nævneværdige problemer.
**Der er ingen intentionel kønsdiskriminering fra min side, ex kunne ligesågodt have gået den anden vej med en voldelig moder.
Hvis du vil vide mere:
Så finder du Forældreansvarsloven her
og vejledningen om samvær her
Harning
(og ja, der er forskel på en lov og en vejledning, men jeg har en undskyldning for ikke rigtig at skelne i denne sag)
Lagt i Alle Harnings indlæg, Borgerrettigheder, Bureaukrati & Jura, Børn&Unge, Debat, Klummer, Politik, satire | Mærket: Bøger, børn, Borgerrettigheder, forældre, forfatter, harning, jura, Litteratur, social, unge | 3 kommentarer »
Skrevet af harning på marts 26, 2008
Dagen* blev indstiftet af UNESCO i 1999 med det formål at digtoplæsninger skal resultere i at digterne fra hele verdenspoesien kan ses, høres, læses og udgives mere. Hvor og hvordan du vil tilbringe denne dag - bestemmer du selvfølgelig selv.
Men hvis du har lyst til at tage ud af dit hus og opleve noget, så kan jeg da anbefale dig at tage ind til Dansk forfatterforening, Strandgade 6 i København hvor der i aften klokken 19.00 er Dansk-Svensk poesiaften.
Og så ses vi forhåbentlig der.
* (egentlig den 21 - men pga af påsken i år fremflyttet de fleste steder)
red. 19.30 - Jeg kan desværre ikke nå det (sådan er det nogen gange når man har børn) men hvis du har været derinde må du meget gerne smide en kommentar og fortælle hvad jeg er gået glip af.
Lagt i Alle Harnings indlæg, Digte,Haiku,Senryu,Gendai, Lidt af hvert..... | Mærket: Bøger, digte, forfatter, harning, Litteratur, lyrik, poesi | 1 Kommentar »
Skrevet af harning på marts 23, 2008
han slikker pigen
som planternes osmose
gennem mødommen
.
Lagt i Alle Harnings indlæg, Debat, Digte,Haiku,Senryu,Gendai | Mærket: Litteratur, Bøger, kultur, forfatter, samfund, harning, poesi, lyrik | 12 kommentarer »
Skrevet af harning på marts 19, 2008
I kender dem godt - måske er du selv en af dem, forældre og bedsteforældre som mener at man kan betale børn for at makke ret. At ved at love børnene penge og kørekort - så lader de være med, at ryge, at drikke, at opføre sig som andre pubertale væsener.
Men har de ret? Kan man betale børn for at makke ret eller er det bare en sidste desperat illusion som disse forældre holder fast i - i mangel på bedre?
Selv tror jeg naturligvis ikke på det - og kunne nu vælge at referere til forskning for at underbygge mit argument - men det vil jeg slet ikke, for jeg vil meget hellere videreformidle denne lille historie fra den pubertale verden anno 2008:
Mormor til Sille: - Ej, sådan kan du altså ikke se ud, pæne piger har ikke huller i øjenbrynet, mormor giver dig tusinde kroner hvis du tager den der frygtelige stang ud.
Sille til mormor: - Hvor er du bare gammeldags, alle de andre piger i min klasse har også sådan én, - får jeg så de tusinde kroner nu?
Mormor til Sille: - Værsgo hér, min pige, det var en fornuftig beslutning. Du behøver heller ikke være som alle de andre piger, det er godt at du kan se det nu. Det, mormors pige.
Sille til mig tre dage senere:
Jeg har bare fået den fedeste piercing i brystvorten, vil du se? Mormor har betalt den!
Lagt i Alle Harnings indlæg, Børn&Unge, Debat, Lidt af hvert..... | Mærket: Litteratur, Bøger, forfatter, harning, børn, unge, forældre, piercinger | 13 kommentarer »
Skrevet af harning på marts 16, 2008
Kjeldberg, skrev for et par dage siden dette indlæg - og min hjerne og min irritation har slet ikke stået stille siden. Lad det være sagt, jeg hader generaliseringer og fordomme!
Hvad er udsatte børn egentlig? Og i hvis perspektiv - hvornår? Kan man generalisere?
Tænker på min egen barndom - som ifølge dagens norm ville betyde at jeg var blevet kategoriseret udsat.
For jeg voksede op i et fattigt hjem midt inde i byen med en alkoholiseret far og en uuddannet mor. Set udefra - fra statistikken.
Men var virkeligheden nu også sådan? Og hvis virkelighed?
For en anden side af sagen er, at ja min far var selverklæret stolt alkoholiker - lige som stort set alle andre i den kreds af journalister, forfattere og kunstnerer som jeg er vokset op iblandt.
Og ja, min mor havde stort set ingen penge - hun var bare en fattig studerende, som sidenhen blev professor.
Så var jeg et udsat barn? Ja det var jeg - ifølge statistikkerne - men ikke ifølge den kærlige, inspirerende, intelligente, vidensbegærlige og særdeles virkelige familie som jeg voksede op i.
© Harning
Lagt i Alle Harnings indlæg, Borgerrettigheder, Debat, Klummer, Lidt af hvert....., Politik | Mærket: Litteratur, Bøger, forfatter, harning, social arv | 21 kommentarer »
Skrevet af harning på marts 7, 2008
for jeg kan bare ikke finde ud af det. Faktsikt er det så slemt, at ikke nok med, at jeg ikke kan finde ud af at sende mine skriverier nogen steder hen - det er så slemt at jeg end ikke kan finde ud af at takke ja - når jeg ligefrem bliver opfordret til at gøre noget der har med dem at gøre for penge!
Jamen, hallo, du har jo tre udgivelser på bagen - de kom vel ikke bare til af sig selv siger du så måske.
Nej og jo.
For sandheden er at “Forældrerettigheder” aldrig var blevet skrevet - havde et forlag ikke opmuntret mig til det, og “på græssets smaragdgrønne” var aldrig kommet længere end til skrivebordsskuffen havde det ikke været for sønneke, der sendte manus til et forlag.
Så, nej jeg kan ikke finde ud af det.
Jeg ved godt at jeg burde, at det er en del af det at skrive - og have råd til at blive ved med at skrive i dagens Danmark. Men for mig er det nok oftest sådan, at når først en historie - et digt er skrevet, ja så er det et overstået kapitel og jeg har fået min fornøjelse ud af det, og så vil jeg bare kravle under et tæppe med et glas vin og måske diskutere de bagvedliggende ideer og værdier - derhjemme, i fred og ro…..
Lagt i Alle Harnings indlæg, Lidt af hvert..... | Mærket: at skrive, Bøger, Biblioteker, Danmark, forfatter, harning, kultur, Litteratur, samfund | 4 kommentarer »
Skrevet af harning på marts 6, 2008
Jeg har ingen muse, en mangel jeg nu har brugt et par dage at tænke over. For hvorfor har jeg ikke det? Er det fordi jeg ikke har brug for en? Eller er det noget med kønsdiskriminering, for hvem har vel hørt om en kvindelig forfatter eller kunstner der havde en muse?
Har du?
Lagt i Alle Harnings indlæg, Lidt af hvert..... | Mærket: Bøger, harning, Litteratur | 11 kommentarer »
Skrevet af harning på marts 4, 2008
Også dette af Mahmoud Darwish (fra bogen halat hisar)
“Myten nægter at ændre sit væv
måske opstår en uventet revne
måske strander skibene ved ubeboet land
og fantasien rammes af virkeligheden.
Men myten ændrer ikke sit væv
hver gang den finder et upassende faktum
udjævnes det med en tromle.
For sandheden er tekstens slavinde,
vakker og hvid, fri fra ondskab”
Mere om Darwish og hans bøger finder du her
Lagt i Digte,Haiku,Senryu,Gendai | Mærket: arabisk, Bøger, digte, kultur, Litteratur, poesi | Ingen kommentarer »
Skrevet af harning på februar 24, 2008
Så var det sidste dag igår, for at fuldfølge udfordringen om at skrive en bog på 45 dage. Hvordan gik det så?
Jo, jeg har nu et råmanuskript til en bog som nok vil runde de nogen og 70 sider - men desværre er jeg ikke nået at blive helt færdig. Jeg venter spændt på kvindens resultat, med stor forhåbning om at hun klarede hvad jeg ikke formåede i denne omgang.
Og havde jeg været en personlig blogger, ville jeg nu have fortalt at det skyldes livets uforudsigelighed og at mit indenfor den seneste måned synes at have taget en helt ny drejning - men nu er jeg jo ikke nogen personlig blogger….
Så undskyldninger af den slags er vist ikke brugbare..
Men jeg fortsætter selvfølgelig ufortrødent med bogprojektet, og håber at jeg dog alligevel vil blive helt færdig, om ikke andet så til påske, hvor min korrekturlæser har tid til at kigge på det færdige resultat.
Fortsættelse følger…….
Lagt i Alle Harnings indlæg, En bog på 45 dage | Mærket: anbringelse, Bøger, børn, forfatter, harning, Litteratur, unge | 8 kommentarer »
Skrevet af harning på februar 21, 2008
Nu tror I måske, at det er på grund af dem her, men det er det ikke. Ej heller er det gamle exer eller skrigende børn der har fortrængt mig fra mit hjem.
Det har derimod faxen, telefonerne og i særdeleshed netforbindelsen.
har brug for
Timer og dage uden distraktioner.
Men….
vender naturligtvis tilbage den 24 februar for at afslutte udfordringen og give en status.
Mon der er plads til mig her …..
Lagt i Alle Harnings indlæg, En bog på 45 dage, Lidt af hvert..... | Mærket: Bøger, forfatter, harning, Litteratur | 8 kommentarer »
Skrevet af harning på januar 29, 2008
Efter en mere end drøj opstart, hvor min hjerne gik i stå og jeg tillod mit privatliv at influere på skriveprocessen - kan jeg nu noget forundret konstatere, at jeg har 23 færdige sider, et skelet og masser af tanker.
Planen nu på tyvendedagen og med lige over halvdelen af tiden tilbage er at jeg foreløbig håber på, at have yderligere tyve sider klar til weekenden - for mon så ikke jeg har fortjent en lille bonus….
Og hvad resten angår - ja det må tiden vist vise.
OG. Jeg er ikke længere alene. 
Lagt i Alle Harnings indlæg, En bog på 45 dage, Lidt af hvert..... | Mærket: anbringelse, Bøger, børn, forfatter, harning, Litteratur, unge | 5 kommentarer »
Skrevet af harning på januar 10, 2008
Så skulle vi gerne være klar til at gå i gang. Vi som dronningen bruger det, da jeg ser ud til at være den eneste der vil,kan,tør tage udfordringen op.
Da jeg først lagde min udfordring ud, var det i forhåbningen om at mange ville deltage, og at jeg derved ville få den ydre motivation til at skrive som jeg manglede - da min normale indre motivation synes at være gået i vinterhi.
Sådan blev det ikke, en masse positive tilkendegivelser både her på bloggen og i min mailbakke om at det var vel nok en fantastisk, spændende ide - men ellers tak, og ingen samlede handsken op.
Det betyder, at jeg nu sidder og har smidt en udfordring ud - som jeg bliver nødt til selv at følge, og det er jo meget godt som motivation, men….
Det gør bare presset på mig, så meget større, for havde flere taget imod udfordringen - så ville der nok have været at par stykker iblandt som bare ikke kunne nå at skrive en bog på 45 dage, af den ene eller anden årsag, og så havde det jo ikke gjort så meget hvis jeg blev en af dem.
Men nu er det ligesom knald eller fald for mig, og dæleme om jeg ikke vil lykkes!
Hvilken fører videre til bogen. Altså den som jeg nu har besluttet mig for at skrive. Som nogen af jer sikkert læste i går, har ”Andreas” hoppet på ungdomsromansvognen sammen med mig, og vist var det fristende at tage det projekt nu. Særlig fordi den unge mand er teenager og deres liv og lyster som bekendt jo kan ændres ganske hastig. Men, efter nøje overvejelser synes jeg ikke det er rimeligt, hverken for ham eller for mig. Et nystartet skrivesamarbejde kan være vanskeligt nok endda, uden at skulle have det pres på sig som de 45 dage uvægerlig giver. Det vil jeg simpelthen ikke byde hverken den unge mand, eller bogen.
Så det bliver en fag/debatbog med den foreløbige arbejdstitel ” Hjælp de vil tage mit barn”. Bogen om anbringelse af børn og unge. Bogen har længe været et hjertebarn, og det i sig selv er vel grund nok til at skrive den. Men dertil kommer så, at den bog jeg vil skrive om emnet ikke synes at eksistere - jeg har i hvert fald ikke kunnet finde den, og det kombineret med de cirka 300 mennesker som hver måned ramler ind på min blog i sin søgning efter oplysninger om anbringelser gør, at jeg tror det er en vigtig og nødvendig bog som bør og skal skrives.
Og så når vi til den ekstra bonus, guleroden: En bog om anbringelser gør, at jeg er ”nødt til” at opdatere mig grundigt på forskningsområdet og læse en del rapporter, og da jeg nok ellers ikke ville nå at læse noget som helst, så er det jo helt fantastisk.
***
Ps. Det er altså stadig ikke for sent at samle handsken op og hoppe på vognen.
© Harning
Lagt i Alle Harnings indlæg, En bog på 45 dage, Lidt af hvert..... | Mærket: anbringelse, Bøger, børn, forfatter, harning, Litteratur, unge | 25 kommentarer »
Skrevet af harning på januar 10, 2008
Har købt printerpapir og tjekket farvepatroner - intet er så irriterende som at ikke kunne skrive ud og gennemlæse, måske flytte lidt rundt, slette.
Har stadig ikke besluttet, hvilken bog. For bare nogle timer siden - havde jeg faktiskt bestemt at det skulle være den om anbringelse af børn og unge.
Men så hørte jeg fra “Andreas” - der skrev dette fantastiske gæsteindlæg, som nu pga. den fine opmuntring fra kommentatorerne her på bloggen, er blevet overbevist om at han vist kan noget, og vil gerne skrive en ungdomsroman sammen med mig.
.
Så nu ved jeg alligevel ikke..
Vil prøve på at ikke tænke mere over det før i morgen tidlig, og indtil da har jeg givet mig selv lov til at læse en af mine absolutte favoritbøger gennem tiderne (med undskyldningen, at jeg jo nu ikke kommer til at læse noget i laaang tid) Hannah Green`s bog ” I Never Promised you a Rose Garden”.
Lagt i Alle Harnings indlæg, En bog på 45 dage, Lidt af hvert..... | Mærket: Bøger, forfatter, harning, Litteratur | 5 kommentarer »
Skrevet af harning på januar 9, 2008
At skrive en bog på 45 dage er en ting, hvis man altså på forhånd ved hvilken bog man vil skrive. Det gør jeg bare ikke. Ikke fordi jeg ikke har ideer, men fordi jeg er nødt til at vælge.
Jeg kunne fx skrive den socialrealistiske roman - som lige nu befinder sig i flere allerede færdigskrevne men ustrukturerede kapitler i mit hoved. - Men… havde egentlig en lidt anden plan for den, og så er 45 dage bare ikke nok.
Så er der et par hjertebørn… Dels er der den om anbringelse af børn og unge, som jeg egentlig burde have skrevet for længst, og så er der den om unge forældre - men den indebærer to problemer: a, jeg har allerede skrevet en del og så er det jo lidt snyd og b, hvad værre er så mangler jeg stadig et par interviewpersoner - for ikke at tale om den forberedelse og efterbearbejdning som selve interviewsene indebærer - hvilket virker som helt umuligt indenfor tidsrammen.
Endelig er der ungdomsromanen, som jeg så gerne ville skrive og hvor jeg har det overordnede plot i hovedet men synes jeg mangler evnen til et fornuftigt sprogbrug for målgruppen (15-18), så forudsætningen ville være at jeg fandt en ung samarbejdspartner, med tid, lyst og evner - og de vokser ikke ligefrem på træerne………
Eller måske skulle jeg skrive en helt femte, en jeg bare ikke har tænkt på endnu………
Jeg ved det simpelthen ikke.
Men har da heldigvis et døgns tid til at finde ud af det.
Harning
Lagt i Alle Harnings indlæg, En bog på 45 dage, Lidt af hvert..... | Mærket: Bøger, forfatter, harning, Litteratur | 2 kommentarer »
Skrevet af harning på januar 7, 2008
var der engang en god ven der sagde til mig.
Det var den gang, gad vide hvad han ville sige i dag, hvor jeg sidder foran mit tastatur og nærmest er ved at tisse i bukserne over den udfordring jeg har givet, ikke bare alle jer der ude, men så sandelig også mig selv.
For kan man virkelig skrive en bog på 45 dage?
Jeg har regnet på det, selvfølgelig har jeg det.
Og ja, det burde kunne lade sig gøre.
Men…
Jeg ved end ikke hvilken bog jeg skal skrive!
For ikke tale om, at vist har jeg regnet, men det betyder også at jeg må prioritere - kraftigt - i en periode.
Og så er det at tvivlen begynder at nage for alvor, for vist kan jeg skære hist og pist - bruge min tid lidt bedre, men som alle andre skal jeg have den faste indtægt ind, og være sammen med børnene naturligvis (der ganske vist er vant til at: ”Tyst! mor skriver”, men alligevel) og så er der et par opgaver for dsfs som jeg hverken kan eller vil unddrage mig, og halvfjerds digte som skal oversættes - for der er allerede indgået forlagsaftale….
Så jeg bliver nødt til at skære i mit stof! Min behovstyring, min bibliopati - og begrænse mit læsestof til en bog el. to hver fjortendes dag. - måske endda mindre…..
Og kan jeg det?
Tvivlen nager allerede, for hvad nu; hvis jeg lige kommer forbi en bog jeg ikke har (ud skal jeg jo), eller hvad nu; hvis min yndlingskritiker bestemmer sig for selv at modtage udfordringen og for at sætte en pind i hjulet for mine vinderchancer - (og dermed forbedre sine egne) og publicerer en stribe af fantastiske anmeldelser til bøger jeg bare må eje og læse?
Men mon ikke det er et senere spørgsmål, lige nu må det væsentlige vist være, at finde ud af hvilken bog jeg skal skrive…..
© Harning
Lagt i Alle Harnings indlæg, Debat, En bog på 45 dage, Lidt af hvert..... | Mærket: Bøger, forfatter, harning, Litteratur | 8 kommentarer »
Skrevet af harning på januar 6, 2008
Kan du det? Ja så kom og leg med mig.
Reglerne er som følger:
Mindst 100 sider eller ( 165.000 tegn. m. mellemrum)
Max fire billeder/tegninger/grafer eller lign.
Skal være enten en fagbog eller en skønlitterær roman* - ikke en digt eller novellesamling og naturligvis ej heller en telefon eller reklamebog (ja, nogen betegner faktiskt IKEA kataloget som verdens mest læste bog!!).
Hvad får du så ud af det, hvis du tar udfordringen op - og måske endda vinder ? Jo du får selvfølgelig æren og fornøjelsen af at kunne sige at du har skrevet en bog på bare 45 dage, og altefter hvor mange der tør samle handsken op -kan du selvfølgelig sige at du klarede hvad ex antal andre idioter ikke klarede (mig selv måske inklusive).
Og du ville sidde med en færdig bog i hånden!!
Og du ville naturligtvis også have haft fornøjelsen af at sparre med mig/os - dine “medkonkuranter” undervejs.
Vi går i gang den 10 januar, så hvis ikke du har noget gemt væk der i baghovedet som frister, har du alligevel et par dage til at få en idé.
Så - Saml handsken op, tag imod udfordringen, enten her på bloggen eller send en mail.
Og husk, det er ingen skam at tabe - men at end ikke prøve!
God kamp.
Harning
* om den handler om hajer eller doping, blæksprutters kærlighedsliv eller komplicerede matematiske udregninger må du selv om, ligesom du helt selv bestemmer om du skriver for voksne eller børn, socialrealistiskt eller fantasy….eller……
Lagt i Alle Harnings indlæg, Debat, En bog på 45 dage | Mærket: Bøger, forfatter, harning, Litteratur | 18 kommentarer »
Skrevet af harning på januar 2, 2008
“Jeg blev lavet i en skrigende grøn chintzstol mens bomberne sprang i gaderne, en af dem lige udenfor vinduet i den lille lejlighed hvor mine forældre var ved at kopulere. Resultatet af den ekstra forskrækkelse var, at min far stødte et par gange for kraftigt og derved forårsagede mine særdeles ukvindelige,str. 39 i sko. Efter en forøvrigt stille graviditet, blev jeg født- på tværs. Fødderne først og med det ene ben bøjet ved knæet.
Far plejede altid at sige, at denne min skabelsesberetning var et omen for hvordan jeg ville komme til at leve mit liv, på tværs men med fødderne solidt plantet i jorden.”
© Harning
Lagt i Alle Harnings indlæg, Lidt af hvert..... | Mærket: Bøger, forfatter, harning, Litteratur | 24 kommentarer »
Skrevet af harning på december 19, 2007
Sverige i nær fremtid, men det kunne lige så godt være Danmark. Et land uden ældrepleje og pensionister. Det nye rige er nemlig styret af den nye overklasse- Bureaukraterne. Og de har besluttet i fuld demokratisk orden – da de også er lovgiver- at gamle ikkeproduktive mennesker skal aflives.
Bureaukraterne selv er naturligvis undtaget terminering, og lever i sus og dus langt efter afsluttet administrativ tjeneste. Bonusen for en succcesfuld administrativ karriere er at få lov til at indgå i et jagthold, hvor gamle ikkebureaukrater jagtes og bliver dopede med Mogadon før sluttermineringen.
***
Ovenstående er et kort indblik i en af de bøger jeg synes vældig godt om, og som jeg synes er særdeles relevant i vores samtid. Men…
Desværre er bogen ikke dansk, ej heller går den at finde i dansk oversættelse.
Men hvis du har lidt ekstra julefred, kan du jo bruge den til at regne ud hvilken bog der er tale om og hvordan du får fat i den.
Lagt i Alle Harnings indlæg, Borgerrettigheder, Bureaukrati & Jura, Lidt af hvert....., Politik, satire | Mærket: ældrepleje, Bøger, Borgerrettigheder, harning, Litteratur, omsorg, pensionist, Politik, samfund | 6 kommentarer »
Skrevet af harning på november 23, 2007
***
barfota flicka
vackrare än lindarna
armlös i vinden
***
© Harning
***
i rallarrosens hav
sjunger barnet sin visa
om dråpets glädje
***
© Harning
Lagt i Alle Harnings indlæg, Debat, Digte,Haiku,Senryu,Gendai, Svenska, satire | Mærket: Böcker, Bøger, Biblioteker, digte, harning, kultur, kunst, Litteratur, satire, senryu | 2 kommentarer »
Skrevet af harning på november 22, 2007
men som englænderne elsker………………..
Hvad er du ? - en tøset svensker eller en cool englænder?
***
en ung vakker brud
sød afhugget klitoris
smager dejligt
***
© Harning
Lagt i Alle Harnings indlæg, Debat, Digte,Haiku,Senryu,Gendai, Svenska, satire | Mærket: Böcker, Bøger, Biblioteker, digte, harning, kultur, kunst, Litteratur, satire, senryu | 5 kommentarer »
Skrevet af harning på november 14, 2007
På lørdag vil jeg til en forandring kravle ud af mit elskede tæppe, væk fra spisebordet, kaffen og computeren for at deltage i Dansk-Svensk forfatterselskabs bogreception, så jeg håber at rigtig mange af jer læsere vil dukke op og hjælpe os forfattere med at gøre litteraturen sjov, levende og vedkommende.
Hvis du synes jeg er for kedelig - så vil der heldigvis være en del andre både danske og svenske forfattere til stede - som alle vil præsentere deres seneste udgivelser.
Vær med, og mød op på ”LOFTET” kl.14.00-16.00.
lilla torg, indgang ved Hedmanska gården. 40 minutter fra København og bare tre minutters gang fra Malmø centralstation.
Lagt i Alle Harnings indlæg, Borgerrettigheder, Bureaukrati & Jura, Børn&Unge, Debat, Digte,Haiku,Senryu,Gendai, Lidt af hvert....., Politik, Svenska, satire | Mærket: Bøger, Borgerrettigheder, digte, haiku, harning, Politik, religionsfrihed, satire, senryu, tabu, ytringsfrihed | 5 kommentarer »
Skrevet af harning på september 23, 2007
Stensamler nævnte på et tidspunkt, at der desværre ikke udgives ret meget oversat poesi i DK.
Da jeg det sidste år har siddet og fiflet med oversættelse af Darwish til dansk sammen med min fantastiskt dygtige mor, vil jeg da lige bringe en smagsprøve her:
“…Din dvale er stærkere end frygten. En vild steppe af din skønhed
sover, en måne vågner og vogter sine træer for din skygge.
Hvad hedder stedet, som dine skridt har tatoveret på jorden,
en himmelsk mark for spurvenes fred, nær ekkoet?…”
(fra Sonette VI i “Sarir al-ghariba”, findes også på svensk med titlen “Främlingens säng”
***
Jeg er den sidste poet
hvis søvnløshed er den samme som fjendens:
Måske var jorden for trang
for menneskerne
og for guderne”
(fra “Halat hisar”, findes også på svensk med titlen “Tillstånd av belägring”
***
Mahamoud Darwish er en af arabverdenens førende poeter. Han blev født i Galiléen 1942 og har boet i bl.a. Beirut og Jordan. I 90erne vendte han tilbage til Palæstina og bosatte sig i Ramallah. Hans digte handler om palistinænsernes skæbne men er samtidigt meget menneskeligt almengyldige. Han debuterede 1960 og har siden modtaget mange priser heriblandt; the Lannan prize for cultural freedaom (2001), og the Prince Claus Prize (2004).
Hvis du vil læse mere, og ikke er så god til arabisk
Ps. Før I jagter mig, efter at have læst Stensamlers oprindelige indlæg, må jeg lige gøre opmærksom på at selv om jeg gerne ville have bragt originalteksten sammen med oversættelsen - så er min computer ikke enig - den nægter simpelthen at skrive arabisk…….
Lagt i Alle Harnings indlæg, Digte,Haiku,Senryu,Gendai, Lidt af hvert..... | Mærket: , Böcker, Bøger, Biblioteker, digte, harning, kultur, kunst, Litteratur | 13 kommentarer »
Skrevet af harning på september 19, 2007
Der går forlydende om at “på græssets smaragdgrønne” nu befinder sig på den anden side, af min side, af sundet……………
bookcrossing
Lagt i Alle Harnings indlæg, Digte,Haiku,Senryu,Gendai, Lidt af hvert....., satire | Mærket: Alle Harnings indlæg, Böcker, Bøger, digte, forfatter, kultur, kunst, Litteratur, satire, senryu | 3 kommentarer »
Skrevet af harning på september 17, 2007
Til ære for Fr. Møllers Kafkanske hverdag kunne jeg altså ikke dy mig for igen at finde denne lille hymne frem fra skuffen.
***
“Aktivering og revalidering
Resocialisering og eksploitering.”
***
I korridoren kan man se dem smyge
Med deres herskesyge.
Når du finder én på hans kontor
Sidder han nok bare der og glor.
***
En ren umulius, der end ikke kender
Sin Saxo Grammaticus.
Faktisk er han ikke andet end en væggelus
Og du er på besøg i et hønsehus
***
”Aktivering og revalidering
Resocialisering og eksploitering”
***
Han sir´lad os prøve med lidt bureaukrati
For skrankepaveri er noget
Han ka´ li´.
Selv om du er skatteyder
Behandler han dig som en gestapoforbryder.
***
Op i køen – træk et nummer
Så du føler dig lidt dummer.
Uanset hvordan du ser ud og lyder
Tror idioterne sgu du lyver.
***
Hvis du bare nævner kassen
Er det udtryk for din nassen.
Du er doven,
De er lade
Og for øvrigt skide ligeglade.
***
”Aktivering og revalidering
Resocialisering og eksploitering
Det er det rene kætteri med deres pamperi.”
***
Lad os applaudere for evnen til at spolere
Lad os applaudere, det ikke muligt for dem at ræsonnere.
Og lad os da endelig honorere
at de kan torturere og terrorisere
***
De sidder der som de rene paver,
i de mindste ting de snager,det er det rene ynk og stønnen,
Men de vil sgu gerne hæve lønnen.
***
”Aktivering og revalidering
Resocialisering og eksploitering.”
©Harning
Lagt i Alle Harnings indlæg, Borgerrettigheder, Bureaukrati & Jura, Debat, Politik, satire | Mærket: aktivering, Bøger, catch 22, Danmark, forfatter, Kafka, Litteratur, lovgivning, menneskerettigheder, samfundskritik | 4 kommentarer »
Skrevet af harning på september 12, 2007
Dansk-Svensk forfatterselskab/ Danskt-Svenskt författarsällskap har fået en blog!
På bloggen kan du følge med og deltage i igangværende debatter - du kan se hvem der har udgivet hvad indefor det sidste år og du kan finde nyttige links til andre litterære sider…
Lagt i Alle Harnings indlæg, Lidt af hvert....., Svenska | Mærket: Böcker, Bøger, bibliotek, Danmark, forfatter, kultur, Litteratur, Recensioner, sprog, Sverige | 2 kommentarer »