Harning

Kvalitetsundersøgelse i børnesager

Posted by harning på juni 4, 2009

SFI iværksætter ifølge Politiken en større undersøgelse for at finde ud af hvilken hjælp der er mest hensigtsmæssig for svage familier, et initiativ som KL er glade for da de erkender at de ikke aner i hvilken grad kommunernes  foranstaltninger har nogen effekt.
At man nu vil se nærmere på de to mest anvendte foranstaltninger, nemlig familiebehandling og hjemme hos`er synes jeg er glimrende, ligesom jeg ju ikke kan være andet end enig i at der er brug for en undersøgelse på området. Men, for selvfølgelig er der også et par men, for det første mener jeg at man starter i den forkerte ende – nemlig i antagelsen om at det er forældrene som der er noget galt med.

Enhver der ved det mindste om forskning ved også at hvis grundforudsætningerne er forkerte – ja så bliver resultaterne af forskningen også derefter, hvorfor en eventuel undersøgelse naturligvis burde tage udgangspunkt i en tilbundsgående undersøgelse af barnets problematik først for så sidenhen at kigge på hvilke “behandlinger” der eventuelt virker, alt andet er som at sende en patient med ondt i maven til en almenpraktiserende læge som remitterer patienten til omfattende behandlinger hos  alt fra fodterapeuter til psykologer til strålebehandlinger.

For det andet så er kommunernes tilbud om såvel familiebehandling som hjemmehos  særdeles varierende i såvel tid som kvalitet, hvorfor jeg finder at det vil blive særdeles vanskeligt at kunne drage nogle endegyldige konklusioner medmindre SFI påtænker at sikre at alle familier som deltager får præcis det samme tilbud – en tanke som i givet fald ikke fremgår af dagens artikel.

©Harning

Læs også:

Det er da en selvfølge at penge er vigtigere end børnene

Anbringelse af Børn&Unge udenfor hjemmet

Flere indlæg om anbringelser m.v.

About these ads

14 kommentarer to “Kvalitetsundersøgelse i børnesager”

  1. dax2 said

    Hvis jeg nu havde tid til at gøre noget ved familieplejeproblematikkerne, hvad skulle jeg så gøre?

    Der er en kommune på Mors eller deromkring, som har fundet ud af at tingenes priser er løbet løbsk og at man kan skabe gode forhold til hjemløse eller mishandlede børn uden at det koster så meget, som man hidtil har troet at det skulle koste. Hvorfor har indenrigsministeriet og journalisterne ikke gjort mere ud af den sag? Hvordan går det på Mors?

  2. dax2 said

    Åh jeg ville også have skrevet en rar kommentar, en hilsen, så at sige :-)

    Den får du nu. Din weblog er tung at læse, men den giver til gengæld mere viden, og du er altid spændende i en dialog.

  3. harning said

    Jamen Dax. :-)
    Jeg mener at trin et må være at finde ud af hvad det enkelte barns problematik reelt er – førend man finder på diverse mere eller mindre suspekte “behandlingstilbud”.
    Tænk fx bare på de højt intelligente børn, de havner ofte i specialklasser og som unge mennesker har de en markant højere selvmordssekvens end normaltbegavede – Som om man derved kan behandle den høje IQ ned, eller hvad….?

    Sagt på en anden måde: Hvor rimeligt er det at disse højtbegavede børn og deres forældre sendes i familiebehandling fordi forvaltningen ikke har gidet at finde ud af hvori barnets problematik består og bare pr. definition antager at det er forældrenes?

    Ang. Mors- så er der intet nyt under solen i den fortælling, for kommunerne og ministeriet ved selvfølgelig godt at det altid er billigere at “behandle” børn og familier indenfor kommunegrænserne. Hvorvidt det så også bliver det rette og/eller det bedste tilbud er jo en helt anden sag – men billigere det er det da.

  4. harning said

    Tusinde tak for rosen. :-) Det er altid dejligt at høre, at ens tid og energi ikke bliver brugt forgæves. :-)

  5. Louise said

    Jeg synes også du er god, Harning ;-)

    (jeg læser og lærer og lytter)

  6. harning said

    Jamen tak i lige måde søde Louise. :-)

  7. dax2 said

    Hjelp!!! Er det virkelig rigtigt?

    [...] at disse højtbegavede børn og deres forældre sendes i familiebehandling [...]

    Død og pine, så skal man da ligefrem være glad for at være dum!

    Ang. Mors-projektet: Jeg håber at det handler om et værested, hvor man lægger op til at der bliver sat ord på eventuelle problemer.

    Sager med misbrug og pædofili kan selvfølgelig ikke klares på den måde. Men det, som var budskabet vedr. Mors projektet var jo, at behandlingspriserne er gået op uden at man egentlig får noget for pengene, det samme, som i en eller anden grad var tilfældet med hospitalssektoren, indtil en eller anden stemmejæger fandt ud af at der måske skulle måles og bevilges efter, hvor meget hospitalerne kurerede (korte ventelister) i stedet for hvor mange syge, der er (behov).

    Jeg har hørt en journalist fortælle om hvordan Sundhedsstyrelsen og Herlev hospital prøvede at snyde på vægten i en eller anden kræft-behandlingssag. Det er virkeligt skræmmende, at der findes så meget korruption (eller misbrug af forvaltningsmagt) i Danmark.

  8. harning said

    Ja, hjælp!
    Og rigtigt.. Tja, jeg er bange for at du bare må tage mit ord for det, da der jo netop ikke findes noget undersøgelses/forskningsgrundlag i Danmark når det gælder disse børn – idet de jo ikke bliver udredt før familiebehandlingen iværksættes.
    Men det er dog en logisk konklusion, når vi ved at børn med høj IQ kan have en “udagerende” og/eller skoletræt adfærd og ofte havner i specialklasser (og/eller kriminalitet)- j.f. for øvrigt gerne fortællinger fra disse børns forældre samt de højtbegavede voksne børns erindringer.

    Hvad Mors angår – så ville det billigste “behandlingstilbud” for de enkelte kommuner være at finde ud af børnene evt fejler/ikke fejler før de overhoved smider penge efter mere eller mindre relevante behandlingstilbud. Som det er nu så har Mors fortsat fat i den gale ende da de, ligesom alle de andre, starter med den samme forkerte grundforudsætning om at hvis bare børnene kommer væk fra den slemme familie/bliver behandlede – så er alt godt.

  9. Dorthe Josephsen said

    Hejsa
    Lige en kommentar til den “tydelige” voksne, der siger NEJ, og alene af den grund ikke kan ændre dette nej til et JA. Der er jeg uenig: børn der oplever at argumenter kan ændre et nej, bliver virkelig gode til at argumentere! Men måske er vi i virkeligheden ikke uenige, du virker ikke særlig firkantet!
    I øvrigt mener jeg , at man i dag på bjerget mener, at opdragelse ikke kan stilles på formular, at det vigtigste er at finde ud af, hvordan det enkelte barn skal opdrages. Har jeg misset noget?
    Jeg er som dig bekymret over, hvor tilsyneladende lemfældigt, man i kommunerne “hjælper” svage familier.
    Jeg tror, der lige nu er en bølge af anbringelser grundet medierne? økonomi?
    Min datter fik barn som 19-årig og 2 år senere endnu et barn (dejlige børn), som jeg har fulgt tæt i alle årene (14). Hun har siden det første barn været tilknyttet – lidt on/off – familieafdelingen i kommunen. Hun havde i flere år stor gavn heraf. Men da den yngste dreng ved skolestart fik problemer, gik det galt, synes jeg. Min datter kontaktede selv ppr for at få en vurdering. De mente ikke, der var grund til bekymring. Siden er forholdene for barnet egentlig bare blevet værre og værre, med gode perioder ind imellem. Min datter har fået hjælp efter alle paragraffer, som sagsbehandleren siger. Men vi mener hjælpen har været i bedste fald utilstrækkelig og inkompetent, i værste fald gjort det hele værre. Nu skal drengen så anbringes uden for hjemmet, indtil videre på frivillig basis. Vi fik også at vide, at ellers blev han bare fjernet.
    Jeg har købt en psykolog til ham, da vi mener, der kan være noget andet på spil end manglende grænsesætning, som er det moderen er blevet punket med i 6 år.
    Nå, men jeg har været med til 3 møder omkring en §50 undersøgelse. Første møde blev afbrudt, da vi ikke vidste på forhånd, hvad der skulle ske. Sagsbehandleren ville bare kikke ind. De 2 sidste møder var formelle med pludselig 2 sagsbehandlere, samt sidste møde chefen for ppr- hvilket vi ikke var orienteret om. Det første møde foregik i en god stemning, vi skulle jo tænke tilbage og forklare sagsbehandleren nogle ting ( hun har været der 1 1/2 år). Bl.a. et notat om, at børnene havde sagt noget om deres far, der KUNNE tolkes i retning af seksuelt overgreb. Dengang snakkede vi om det, også med faren, og vi løste det på en god måde syntes vi. På mødet var der rørende enighed om, at det var en gråzone, det kunne jo bare være en misforståelse, men man skulle jo selvfølgelig altid ta børnene alvorligt. Nu står der så i undersøgelsen, at børnene HAR VÆRET UDSAT FOR SEKSUELT OVERGREB i deres barndom! Kan de det uden nogen form for dokumentation? Jeg tænker også på, at det jo aldrig forsvinder fra børnenes journaler. I det hele taget er den §50 undersøgelse fuldstændig ensidig. Vi har skrevet og afsendt kommentarer og forklaringer. De har modtaget dem og læst dem, siger de, men vores kommentarer er fuldstændig udeladt. Jeg ved, det er et krav, den undersøgelse skal laves, men er der ingen krav til lødigheden og sandhedsværdien??
    Jeg er et ganske normalt middelklassemenneske med en tro på retfærdighed, i hvert fald for børn, men jeg er så rystet over, hvad der her sker. Jeg tror ikke, normaldanskeren er klar over tingenes tilstand!
    Det skal siges, at jeg udover at have købt en psykolog også har kontakt til en advokat, men jeg tænker på dem, der ikke har økonomi til det.
    Jeg har været andre behjælpelig med at finde ud af deres rettigheder. Er det ikke det mindste, man kan forvente fra kommunens side? Men man får INGENTING at vide. Jeg har brugt timer på nettet, det er der nogen, der ikke orker.
    Jeg er en “god” skatteborger, og jeg vil gerne hjælpe andre, der har problemer, men det her har jeg altså ikke lyst til at betale til. Har lyst til at tage min kære famile og stikke af inden “det offentlige” ødelægger dem alle. Har dette nogen sinde været intentionen med “velfærdssamfundet”?
    Undskyld det lange indlæg, men det er svært at gøre kort, og jeg bliver så frustreret, når jeg føler mig handlingslammet.
    KH Dorthe

  10. harning said

    Hej Dorthe og velkommen til. :-)
    Du må undskylde den lange svartid men her når solen skinner så dejligt bliver min blogsekvens vist noget sporadisk..

    Du har ret i at vi nok ikke er så uenige endda om det med tydeligheden :-) , jeg vil dog vælge ikke at uddybe det yderligere i denne forbindelse da jeg tror det ville blive et lidt for langt sidespring.

    Hvor kan jeg godt forstå din frustration!
    Det lyder jo desuden som om du har gjort alt hvad du kan gøre iforhold til selv at finde både psykolog og advokat – Med hensyn til netop den sidste så er der rigtigt mange ting som undrer mig i forhold til din kommentar, for med advokathjælp er der flere af de ting som du fortæller om der burde være blevet ændret,berigtiget og slettet og med risiko for at gentage mig selv så må jeg understrege at jeg umiddelbart aldrig ville foreslå en “frivillig” anbringelse fremfor en tvangsanbringelse; fordi tvang netop er den eneste vej såfremt man ønsker et minimum af retssikkerhed (idet man som forælder så får en advokat) – at forsøge selv at køre denne type sag er næsten altid håbløst og selv i de sager hvor borgeren får ret i den sidste ende, så har barnet og familien været nødt til at gå så grueligt meget igennem at det simpelthen ikke er det værd ikke at anskaffe sig en advokat så tidligt i forløbet som overhoved muligt.

    -Mit bedste råd til dig må derfor være at finde dig en advokat der vil tage sagen og som du betaler af egen lomme. -Mit næstbedste råd er at du overtaler din datter til ikke at gå med til en anbringelse på “frivillig” basis-så hun kan få et minimum af advokattimer betalt.
    - Alternativt kan du kontakte SOFO som er et privat rådgivningsfirma – link finder du til højere i Bloggrollen under titeln “kompetent socialrådgivning”.

    Og hvor meget jeg end kan forstå din lyst til bare at tage hele familien og stikke af. :-) , så er det ikke umiddelbart anbefalelsesværdigt – det kræver virkelig et ordentligt stykke forarbejde og en kæmpe portion styrke at flytte en familie, som ovenikøbet er i krise, til et andet land.

  11. Dorthe Josephsen said

    Ja, det er dejlig sommer og ferie! Og åh, hvor er det dejligt, hver gang nogen forstår, hvor svært det er.
    Bare rolig, jeg flytter ikke til et andet land. Jeg har jo mit arbejde, familie og venner – mange! Jeg har studeret servicestyrelsens hjemmeside og læst noget om familierådslagning. Er det noget man bruger? Har tænkt mig at foreslå det, men det virker, som om sagen er afgjort, så det bliver nok ikke til noget.
    Min advokat er fin, hun har givet mig et par tips.
    Det vi opnår ved at “spille med” er tid, men i det øjeblik, sagsbehandleren siger, at det er nu, spiller vi så alle kortene. Min datter skriver selvfølgelig ikke under på den §50 undersøgelse. Jeg tror, der er mere taktik involveret end man umiddelbart skulle tro!
    Jeg ønsker dig god sommer

  12. harning said

    Jeg har et lidt lunket forhold til Familierådslagning i Danmark, men dermed ikke sagt at det ikke kan være en god ide. Hvis din datter er indstillet på det så tror jeg det kunne det være en god ide i jeres tilfælde (om ikke andet kan det købe jer lidt mere af den tid I gerne vil ha. :-) ).
    Det vil næppe gøre nogen skade men derimod sende et klart signal om at I som familie og netværk gerne samarbejder og hjælper familien – og da forvaltningen har pligt til dels at finde den mindst indgribende foranstaltning dels at inddrage familie og netværk (i det omfang det er muligt) så mener jeg at du (din datter) har nogle gode argumenter til hvorfor familierådslagning bør prøves først. Om jeres kommune så overhoved har tilbudet, eller alternativt skulle være villige til at købe det ind andet steds fra ved jeg ikke, dog ville det jo være en noget billigere løsning for kommunen end en egentlig anbringelse. Så prøv det. :-)

    God sommer til dig og familien:-)

    (Og vend endelig gerne tilbage og fortæl hvordan det går, både for at stille min personlige nysgerrighed men bestemt også fordi jeg, som du, tror at “normaldanskeren” slet ikke er klar over hvordan systemet til tider fungerer(ikke fungerer) og den eneste måde hvorpå de kan blive bekendt med det er at mennesker som du og din datter forsøger at videreformidle jeres oplevelser og erfaringer.)

  13. Dorthe Josephsen said

    Hej igen Harning!
    Vil lige fortælle, hvad der siden er sket!
    Jannick, mit barnebarn, er begyndt hos psykologen, som umiddelbart mener, at han ikke passer lige ned i en diagnosekasse, men ligger et eller andet sted med noget blandet asperger/ADHD. Men hun er slet ikke færdig.
    Ellers hørte vi ikke en lyd fra nogen myndighedspersoner, så kort før skoleårets start kontaktede jeg 3 små skoler i området. Gav en kort beskrivelse af situationen, samt påpegede, at drengen, samt moren jo egentlig var efterladt lidt til deres egen skæbne.
    Fra en af skolelederne fik jeg en meget personlig respons. Han ville gerne gå ind i at hjælpe Jannick. Han kontaktede diverse folk på kommunen, han har jo andre forbindelsestråde end vi selv har.
    Kort efter fik vi brev fra børnesagsbehandleren. Hun havde fundet et par instititutioner, som hun mente passede til Jannick. Med bævende hjerte gav vi besked tilbage, at vi ikke var enig i, at en anbringelse på institution ville være det bedste tilbud.
    Den føromtalte skoleleder havde taget kontakt til lederen af specialskoleområdet her i kommunen. Hun indkaldte os til et møde i går, hvor også chefen for PPR, sagsbehandleren og skolelederen deltog. På et 2 timer langt møde blev det drøftet, hvilket skoletilbud, herunder institution, de forskellige deltagere mente ville være det bedste for drengen. Under hele mødet følte både min datter og jeg, at vi kæmpede for at undgå en anbringelse. Til allersidst fremførte skolelederen, at vi jo havde en angst for at miste kontakten til og “myndigheden” over Jannick, såfremt han kom på institution. Almindelig hovedrysten og lidt latter: det havde vi da helt misforstået???? Chefen for PPR sagde, at det ikke ville være en ANBRINGELSE, hvis vi valgte løsningen med institution, hvilket han varmt anbefalede. Direkte adspurgt, sagde sagsbehandleren på falderebet, at på mødet i maj i år, var det sådan situationen var. Hvis vi sagde nej tak til frivillig ANBRINGELSE, ville det blive en tvangsaktion. Men fordi der var sket nogle ændringer med Jannick, kunne vi nu godt vælge institution fra. Det skal siges, at vi også slog meget på ændringer fra 2008 – 2009 i det føromtalte møde i maj, hvor ingen reelt lyttede til, hvad vi sagde.
    Jeg tænker, at med den skoleleder på banen, står vi meget bedre rent retssikkerhedsmæssigt. De kan nu ikke bare tromle os, og bruge den magt, de jo reelt har, uden han vil stille undrende spørgsmål. Jeg tænker, han er sendt fra himlen!
    Der forstår selvfølgelig nu et stort arbejde med at finde det rigtige skoletilbud til Jannick, samt få en normal hverdag til at køre for ham. Men både hans mor og jeg er kampklare, og vi må jo søge al den hjælp, vi kan få, så vi ikke bukker under for presset. Det bliver ikke nemt!
    KH Dorthe

  14. harning said

    Hvor er det dejligt at høre at du ikke har tabt modet endnu og at situationen trods alt ser lidt bedre ud nu. :-)
    Tilsvarende dejligt synes jeg det er at høre at der findes fantastiske skoleledere derude som gider og orker tage sig tid til at sikre det bedste for børnene.
    Og jeg ved godt at det er hårdt, men nu har du orket i så lang tid, så selv om det ikke bliver nemt er jeg helt sikker på at I nok skal klare at bevare kampgejsten også det sidste stykke. :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: