Harning

Minoritetsgrupper,særbehandling, normalitet og kvotering

Posted by harning på maj 18, 2009

Ovenstående har, som mange af jer sikkert ved, altid interesseret mig ligesom jeg ofte bliver fremstillet som værendes på de svages side – en ”anklage” jeg plejer at være ganske stolt over.

Men..

Hvem er de egentlig, de svage, minoriteterne?

Og hvordan hjælper vi dem bedst?

Hvis vi ser på det første spørgsmål først, ja så har vi de ca. 50.000 fattige børn (som fx ham her), de ca. 400.000 psykisk syge, de ca 490.000 indvandrere*, de ca 200.000 alkoholikere, de ca 100.000 arbejdsløse og endelig må vi naturligvis ikke glemme de homoseksuelle og alle landets kvinder, for ikke at tale om fædre der bliver fyrede pga af barsel, de kriminelle i landets fængsler, de stakkels unge og enlige mødre,skilsmissebørnene og mælkebøttebørnene og, og, og, og….

Hvorefter vi når frem til spørgsmål nummer to og hvordan vi bedst hjælper alle disse svage minoritetsgrupper? Et spørgsmål som jeg egentlig ikke synes kan besvares førend spørgsmålet om og definitionen på minoritet og normalitet er blevet besvaret – for hvis flertallet af Danmarks befolkning som minimum tilhører en eller anden form for minoritet, er normen så ikke at være en lille smule unormal?. :-)

Hvad synes du?

©Harning

*(indvandrere og efterkommere)
About these ads

11 svar to “Minoritetsgrupper,særbehandling, normalitet og kvotering”

  1. jensdrejer said

    Endnu en gang er det lykkedes dig at stille et meget spændende spørgsmål, som det desværre er fuldstændig umuligt at besvare. I hvert fald for mig.

    Det er jo ikke alle indvandrer, arbejdsløse, homoseksuelle, alle kvinder eller enlige mødre som er svage og har brug for hjælp. Heldigvis. Men derfor skulle vi/samfundet jo helst hjælpe dem som har brug for hjælp. Det gælder også fattige børn – og det er egentlig en lidt skæv formulering, for det er jo deres forældre som er fattige og derfor er det også dem som skal have hjælp. Forældrene hører nok ind under en af alle de andre minoritetsgrupper som du nævner….. men jeg aner ikke hvordan man løser problemet. Egentlig har jeg nok lidt svært ved at forestille mig et samfund, hvor der ikke er nogen tabere – men derfor kan man jo godt forsøge at gøre det så godt som muligt og det tror jeg heldigvis at de fleste er enige om.

  2. Marian said

    ”…er normen så ikke at være en lille smule unormal?”

    Normen er det ikke, men burde helt klart være det. Hvis det var tal og ikke magt, der afgjorde, hvad der er norm/normal, og hvad ikke.

    Og hjælp: Er ikke selv så bibelfast, men læste et eller andet sted hen forleden, at Jesus skal have spurgt en eller anden ”svag” person: ”Hvad vil du have, jeg skal gøre for dig?” Ærgerligt, at det stort set aldrig falder ”hjælperne” ind, at stille dette spørgsmål – og rette sig efter svaret – inden de iler til at ”hjælpe” på alle mulige og umulige måder, de selv mener, må være den bedste hjælp.

  3. Marian said

    P.S.: Har lidt et problem med begrebet ”svag” i forbindelse med mennesker, med liv i det hele taget, når det anvendes uspecifikt, som her. Som om det var individet, der i sig selv var ”svag”. Og ikke omstændighederne, der satte individet i en svag position.

  4. harning said

    Jeg er selvfølgelig ikke uenig med dig i at vi bør hjælpe dem der trænger Jens – spørgsmålet er bare hvem de egentlig er og hvem der egentlig gør individer og grupper til svage… For hvis vi skal se på hvem ”samfundet” kalder for svage og hvem som definerer sig selv som svage og/el minoriteter, ja så er der ærlig talt ikke ret mange mennesker tilbage i Danmark som ikke kan puttes i en eller anden svag ramme.- Og hvem og hvad er samfundet så?

  5. harning said

    Hovedet på sømmet Marian! For hvad bilder de såkaldte hjælpere sig dog ind, når de ikke alene definerer hvem der skal hjælpes men også hvordan? – En holdning så patroniserende at selv jeg kan blive helt målløs. :-(

  6. dax2 said

    Jeg tror at man skal være psykisk syg for at blive alkoholiker, men det er nu en lidt anden historie. Fattigdommen er jo fællesnævner for de fleste at de grupper, du nævner, fordi de har svært ved at overskue og organisere tilværelsen, gå i konkurrence for at tjene penge etc.

    Der hænger sikkert sammen med, at der er konkurrence om de fleste jobs idag, man kan ikke gå hen til vennerne i fagforeningen og få at vide at du skal nok lige snakke med murermester Henningsen, som har brug for en håndlanger.

  7. harning said

    Nu synes jeg på ingen måde at flertallet af dem jeg nævner hører ind under fællesnævneren fattigdom Dax. :-) Men selv hvis det var tilfældet så mener jeg ikke at fattig er ligmed svag eller for den sags skyld lig med nogen der pr. definition har det svært og skal hjælpes – lige så lidt som jeg mener at det er ”de/vores andres” opgave at definere hvem der skal hjælpes og hvordan.

  8. Marian said

    Dax: Jeg har, ligesom Harning, lidt svært ved at se, hvorfor det absolut skal være individet, der er noget galt med, der er ”svag”, når dette individ har et problem med at montere tilstrækkeligt skarpe rundsave på sine albuer. Er det ikke snarere et samfund, der kræver rundsave på albuerne, der er noget galt med? Der et eller andet sted hen lider af en svaghed?

    Jeg har for resten også et – enormt – problem med alkohol = ”psykisk syg”-bemærkningen. Fordi det i mine øjne snarere er et samfund, der driver folk til bl.a. flasken, for at kunne holde tilværelsen i dette samfund ud, der er ”sygt”.

    Hvorfor i alverden kan vi ikke bare holde op med konstant at udpege sorte får: ”de svage”, ”de psykisk syge”, etc.?? Hvorfor kan vi ikke bare (an-)erkende, at det er de magt- og pengestærkes angst for deres egne svagheder, der som oftest driver værket, når der udpeges sorte får?

  9. Gardiner said

    Nu synes jeg på ingen måde at flertallet af dem jeg nævner hører ind under fællesnævneren fattigdom Dax. Men selv hvis det var tilfældet så mener jeg ikke at fattig er ligmed svag eller for den sags skyld lig med nogen der pr. definition har det svært og skal hjælpes – lige så lidt som jeg mener at det er “de/vores andres” opgave at definere hvem der skal hjælpes og hvordan.

  10. harning said

    Hej Gardiner og velkommen til. :-)
    Mon ikke der gik noget galt med din kommentar?. :-)

    (For det kan vel ikke være sådan at du håber på at kunne sælge noget ved bare at gentage andre menneskers kommentarer som en anden papegøje? :-) )

  11. dax2 said

    @Harning: Det er en spam-kommentar, formentlig for at prøve om det er muligt at lægge links på din weblog.

    Emnet ”svage”: Undskyld at jeg generaliserede. Jeg må dog stå ved at jeg mener at de svage grupper i samfundet ofte har andre problemer, ofte af psykisk art, som ikke bliver håndteret. Jeg henregner mig selv til den kategori i mildere, ubemærket grad. Jeg er ikke så sikker på, at vores samfund kræver at man er aggresiv i sin konkurrence, (det Marion kalder at man er nødt til at spænde rundsave på albuerne), men konkurrence er nødvendigt under visse omstændigheder fordi det er en slags uddelegeret beslutningsproces; men den fungerer ikke under extreme forhold (ligesom alt andet heller ikke er regulært, når du kommer udenfor et ”normalområde”).

    Overlevelse sker altid i konkurrence, men det er vores menneskelige pligt at skabe et samfund, hvor konkurrencen minimeres og gøres så hensigtsmæssig som muligt.

    Den tanke er det eneste brugbare alternativ til Fogh-værdipolitikken (ultra-liberalisme i gradbøjning).

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut / Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut / Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut / Ändra )

Google+ photo

Du kommenterar med ditt Google+-konto. Logga ut / Ändra )

Ansluter till %s

 
Följ

Få meddelanden om nya inlägg via e-post.

%d bloggers like this: