Harning

  • Mest læste de seneste 48 tim

  • Kommentarpolitik

    Vær venligst opmærksom på, hvordan du formulerer din kommentar. Kommenterer der kan anses for injurierende eller som på nogen måde kan ophæve kilders anonymitet, eller som krænker andre menneskers privatliv vil ikke blive publiceret.
  • Ophavsret

    Ophavsretten til min blogs indhold tilhører iflg. lov om ophavsret mig. Korte tekststykker kan naturligvis citeres, når kilden, herunder mit navn, klart anføres. Hvis du ønsker at gøre brug af mine tekster på anden vis, kan dette ske efter skriftlig aftale.
  • En tanke…..

    ”Sociala grupper skapar avvikelse genom att skapa de regler vilkas överträdande bildar avvikelse, och genom att applicera dessa regler på särskilda människor och stämpla dem som avvikare." Howard S Becker
  • Og én mere

    ”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist. Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand. Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist. Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde. Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.” Martin Niemöller
  • Sider

  • Meta

Stave kan computeren jo gøre

Posted by harning på februar 13, 2009

I Politiken kan man i dag læse at de danske 9.klassers børn placerer sig markant lavere i stavning og grammatik end forventet i forhold til den internationale ECTS-karakterskala. Artiklen bærer desværre tydeligt præg af journalistens forudfattede mening om at grammatik er vigtig – hvilket naturligvis er noget forvrøvlet sludder. Det vigtige er jo at børnene har det godt og føler sig dygtige – ikke om de reelt kan noget eller ej.
Københavns kommune er en af de kommuner som i denne sammenhæng er et forbilledligt eksempel. De praktiserer nemlig en fantastisk, opmuntrende og glædesfyldt indlæringspædagogik i de små klasser – den såkaldte Børnestavning.
Børnestavning går i al sin enkelthed ud på at gøre de små poder til selvsikre og glade børn ved at lade dem stave alle ord lige nøjagtig som de gerne vil – for derefter at overøse dem med roser for deres kreative præstationer. En pædagogik jeg naturligvis ikke kan andet end applaudere, for selvfølgelig betyder det ikke noget hvis man ikke kan formulere sig skriftligt eller ikke kender forskel på præsens og præteritum – herrejemini vi lever jo i nuet og telefonen er gudskelov opfundet.
Faktisk synes jeg  det er  så genial en metode, at jeg gerne så den indført i alle fag og på alle årgange – tænk bare på hvor nem lektielæsningen lige pludselig ville blive hvis man kunne nøjes med at bekræfte sin lille pode i at:  ja 5+5 er 3 og Danmark er hovedstaden i Berlin.

Børnestavningen har ydermere den meget heldige bieffekt, at den bringer forældre og lærere tættere på hinanden i kraft af den fælles hemmelighed de deler om at børnene reelt ikke kan stave. Altså et slags udvidet skole-hjemsamarbejde.

Desværre findes der fortsat forældre  (der lige som artiklens journalist) stadig ikke har forstået hvor ligegyldig grammatik er, forældre som gør livet vanskeligt for de stakkels mønsterværdige lærere ved at obstruere pædagogikken og forældresamarbejdet med tåbelige argumenter om at de ikke vil lyve overfor deres børn og at ret skal være ret. Forældre der simpelthen nægter at rose deres børns fantastiske kreative stavning.  Til disse forældre vil jeg bare sige – skam jer!

©Harning

9 kommentarer to “Stave kan computeren jo gøre”

  1. Susan said

    HA HA HA HA.

    Jeg vil give dig ret i at børnestavning er fantastisk i de små klasser, det praktiserer de faktisk paa Cathrines skole, netop for at give ungerne glæden ved at skrive. At de så sideløbende arbejder med stavning og grammatik er jo helt udansk kan jeg forstå (forståeligt nok er skolen her helt udansk). Faktisk har de staveord hver uge, pretest om mandagen og test om fredagen, og i ugens løb laver de forskellige staveøvelser med denne uges staveord lige fra 1. klasse såvidt jeg husker og har det stadig nu i 6. klasse.
    Det er jo sådan set ligegyldigt hvor god man er til at stave hvis man aldrig skriver noget ;-)

  2. harning said

    Uha.ja..der er meget at sige om børnestavning (og Danmark).
    Ideen* bygger,på sammensmeltningen af fonetisk indlæring og anerkendelsespædagogik. Begge dele for så vidt udmærkede. Hver for sig og i forskellige sammenhænge, bare ikke nødvendigvis i denne kombination – i Danmark.
    Fordi:
    Børnestavning handler om at lære den voksne, at anerkende og rose barnet – noget jeg mener er fuldt ud muligt uden derved også at rose børnene for indlysende fejl (særlig fordi det i bund og grund er utroværdigt).
    Meningen er også at kombinere det med “voksenstavning” (som du jo også beskriver at de gør på Catherines skole) og tillige at gøre barnet opmærksom på at det skrevne fx er rigtigt hvis de skriver “børnestavning” men ikke hvis de skriver “voksenstavning” – en oplysning jeg kan forstå ikke er nået helt frem i praksis.

    Den fonetiske side er mindst lige så problematisk- fordi den danske udtale ofte ligger meget fjernt fra hvordan et ord reelt staves (på svensk og engelsk fungerer det en hel del bedre men det er alligevel ikke en metode som kan stå alene) – hvilket resulterer i at den logiske kopling som ellers ville blive gjort mellem det talte og det skrevne ord – ikke gøres. (j.f fx de sidste par generationer som siden den fonetiske indlærings indtog i den danske skole synes at have ganske store vanskeligheder med endelser.. )

    Og – ved at alene fokusere på anerkendelse af fejl samt fonetik i de første tre år, så bliver mange stavefejl så bundfældede/stadfæstede at det er nær ved umuligt at få dem rettet op igen.

    (og jeg må tilstå, at jeg har ganske svært ved at forstå hvorfor metoden skulle være så fantastisk i faget dansk – når vi ikke ville acceptere den i nogen andre fag. Forestil dig fx en historieundervisning med samme opdeling og en lærer som siger til lille Peter at : jamen hvor er det flot at du benægter Holocaust Peter, du er vel nok dygtig!)

    *(for det er en ide, en teori – og på nuværende tidspunkt således stadig et eksperiment)

  3. harning said

    For god ordens skyld må jeg vist hellere gøre opmærksom på at jeg synes det er vigtigt at skille stavning og grammatik fra stilskrivning i faget dansk for selvfølgelig er indhold det væsentligste og det som der skal fokuseres på når børn skal skrive en fortælling.

  4. Susan said

    Ja det skal nemlig adskilles. Og det er netop det jeg har set de gør her. Faktisk skifter de nu i Cathrines klasse (6. klasse) således at hver anden uge har de stavning og hver anden uge grammatik. Og så arbejder de med stilskrivning seperat. Det betyder ikke at de ikke retter stavefejl i deres stile, men det betyder at vægten ligger på indhold og formuleringerne når de editerer (er det et dansk ord?) og derefter på stavning og grammatik.

    Jeg tror godt man også i de små klasser kan dele det op, og når de skriver historier så først snakke om indholdet og derefter rette stavefejlene.

    Cathrine’s lærer i 3. klasse havde en rigtig god måde at klare det på. Når eleverne stavede et ord forkert i deres stile, blev det skrevet på en liste. Hver uge havde de pre-test i stavning om mandagen, hvis de stavede nogen af ordene rigtigt i pre-testen, skulle de ikke arbejde med de ord i løbet af ugen indtil testen om fredagen.
    I stedet skulle de fylde listen af 20 ord op med ord som de havde stavet forkert i deres stile, på den måde var der ingen elever der spildte deres tid med at øve sig på at stave ord de allerede kunne stave. Til selve testen sidder eleverne sammen to og to og først tager den ene testen og derefter den anden.

    Hun er desværre den eneste lærer vi har oplevet der gør det sådan, men jeg synes det er genialt.

  5. harning said

    Enig – Genialt. :-)

    Ang. at skille tingene ad, så kæmpede jeg i årevis en ren vindmøllekamp i Danmark fordi det gik særlig meget ud over min søn med dysleksi og dysgrafi at tingene ikke blev skilt ad. Han havde nemlig nogle fantastiske historier i hovedet som aldrig kom ned på print fordi han fik ødelagt fortællingsflowet i ren stress over at skulle forme og stave bogstaverne og ordene korrekt.
    Nu efter at vi er flyttet fra den danske skole er situationen blevet en hel del bedre idet tingene nu er skilt ad – det eneste problem vi har tilbage er at hans nuværende lærer (guess who..?) insisterer på at træne ungen i at skrive i hånden fordi han (læreren altså) har en “tro” på at det er godt – Upåagtet at logopeden udtrykkeligt har udtalt at det på ingen måde er hensigtsmæssigt og at sønneke derfor absolut ikke skal bruge sin tid og energi på det.

  6. jensdrejer said

    Børnestavning er sikkert en god metode i de helt små klasser. Men heller ikke længere. Det er faktisk et stort problem, at mange unge mennesker er UTROLIG dårlige til at stave. Man kan ikke forsvare det med, at der er stavekontrol på en computer. Rundt omkring på nettet, ser jeg næsten dagligt eksempler på unge mennesker der staver så dårligt, at det de skriver bliver uforståeligt for andre. Måske er jeg ved at blive både gammel og forstokket, men jeg synes det er et kæmpestort problem.

    Jeg vil gerne illustrere det med to eksempler som jeg er faldet over i dag:
    “min pielcring har blød og gav nav på mit fos”
    “og jeg har aldrig gjordt dig någet færk eller med min i-pod,”

    Jeg mener forøvrigt også, at der er en helt klar sammenhæng mellem skrivesprog/evner og talesprog.

  7. harning said

    Jeg er ked af at sige det – men jeg mener ikke at børnestavning er en god metode – overhoved! I hvert fald ikke som læringsbaseret metode – hvilket vel må siges at være det overordnede formål i folkeskolen. Som metode for at få lærerne til at anerkende og rose eleverne synes den imidlertid udmærket – men igen, det kan gøres på så mange andre måder hvor man tillige lærer børnene at stave.

    Og nej, jeg synes ikke at du er spor gammel og forstokket Jens. :D
    For vist betyder det noget hvordan man formulerer sig på skrift og i tale, sproget er jo en af demokratiets grundstene og samtidig det enkelte individs mulighed for at formidle egne oplevelser/følelser til omverdenen. Og vist er der et langt stykke hen ad vejen en sammenhæng mellem skriftlige og mundtlige formuleringsevner.

    Dine eksempler synes jeg er skræmmende almindelige – og næsten endnu mere skræmmende finder jeg det faktum at Danmark får flere og flere funktionelle analfabeter (statistisk set har DK fx dobbelt så mange som Sverige). Og hvordan skal alle disse funktionelle analfabeter klare sig i vores kommunikationssamfund hvis de end ikke formår at udfylde en simpel blanket eller at læse noget der er bare en lille smule sværere end Se&Hør?

  8. Susan said

    Jeg forstår ikke meningen i de 2 eksempler Jens giver – det er ret skræmmende at nogen kan skrive SÅ dårligt og være gamle nok til at have en piercing (så meget forstod jeg dog).

    Computerens stavekontrol kan ikke gætte om du har skrevet det forkerte ord. Min mand er mildt dyslexic (hedder det dysleksiker på dansk?), han har lært at stave ved at skrive og skrive og skrive og skrive og skrive og efterhånden hænger meget stavning ved, men han kan stadig ikke nødvendigvis se om der skal stå your eller you’re, now eller know, og der er også danske eksempler men det er længe siden jeg har læst noget han har skrevet på dansk så jeg kan ikke huske dem. Computeren kan ikke vide om der skal stå f.eks your eller you’re, begge dele er stavet korrekt.

  9. harning said

    Jeg har ofte sagt, at forudsætningen for at have virklig glæde af computerens stavekontrol – er at man er rigtig god til at stave. :-)
    Selv bruger jeg fx stavekontollen til at rette tastefejl og des.lign. Derudover synes jeg sommetider at jeg ikke bestiller andet end at tilføje nye ord og endelser for der altså også rigtigt meget den ikke ved – op tænk hvor fattigt vores sprog så ville blive hvis alle blindt stolede på at kun de ord og endelser som er listede i computeren eksisterede.

    Midt i mellem glæde kan man så få hvis man som din mand eller min søn ligger et sted fra mild til moderat dysleksi, så tager stavekontrollen sig af flertallet af fejlene – hvorimod den er ret ligegyldig for mennesker med meget svær dysleksi (de har brug for indlæsningsprogrammer).

    Men af en eller anden årsag – så tror mange børn & Unge at stavekontrollen er en slags magisk maskine som kan klare det hele, og jeg forstår simpelthen ikke hvor de har det fra.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: