Harning

De blogger fra Gaza

Posted by harning på januari 12, 2009

Til trods for at Israels militær er gået i mod landets egen højesteret og har forbudt udenlandske journalister tiltræde til Gaza, til trods for at de fratog sine soldater deres mobiltelefoner og til trods for at Israel har bombet elforsyningen sønder og sammen og til trods for at over 70% af telekomunikationen er brudt sammen, så findes der et par enkelte mennesker inde i Gaza som ikke har mistet modet – og det er bloggerne.

Mange ting er de blevet kaldt herhjemme, bloggerne – dem der er lige som dig og mig. De danske netaviser forsøger gang på gang at få os bloggere til at forstå, at vi er korridorsnakkende amatører, at vi er useriøse, at vores indlæg i bedste fald er trivielle dagbogsindlæg fra en kedelig hverdag,  og at intet vi skriver går op imod den rigtige ærefulde, troværdige, gennemarbejdede, re-searchede journalistik. (j.f fx dette)

Krigen i Gaza har med al ønskværdig tydelighed vist, at disse ærværdige journalister intet andet er end copypastere som gladeligt genoptrykker den ene telegrambureaunyhed efter den anden uden nogen som helst interesse for at værne om objektivitetens*, journalistikens eller ytringsfrihedens hellighed. Ikke ét ord; hvor der burde have været et ramaskrig til vores egen regering over at de støtter Israels censur.

©Harning

Notes from Palestine

Moments of Gaza

Sunshine

* det ville være klædeligt hvis de danske  journalister gjorde andet og mere end blot at viderebringe Hamas og Israels mediepropaganda.


, Den svenske kirke protesterer over Israel til AmbassadenIntern uenighed i HamasDette kan du gøre.Interessant!
About these ads

11 svar to “De blogger fra Gaza”

  1. harning said

    Og bare apropos…
    Så anser USAs tidligere præsident Jimmy Carter, forhenværende FN- ambassadør Pierre Schori m.fl. at våbenhvilen blev brudt den 4 november ved Israels blodige angreb på grænsegangen mellem Egypten og Gaza, en oplysning jeg endnu ikke har kunnet finde i de danske netmediers sagsgennemgang – hverken som fakta eller som link…

  2. Marian said

    Du godeste! Nu blogger jeg godt nok ikke anonymt, så hvor ”ramt” jeg skal føle mig, ved jeg ikke. Men, hallo!, jeg smider sq stort set aldig noget info på min blog, før jeg ikke – minimum – har dobbeltchekket rigtigheden af informationen/troværdigheden af mine kilder. Det har jeg lært på uni, at man gør, og – tildels – på Outsideren, som journalist. Og hvis jeg skulle have fejlbedømt noget, er jeg bestemt den første til at indrømme og korrigere.

    ”Tildels”, fordi jeg også har lært noget helt andet på Outsideren. Nemlig at professionel journalistik desværre som oftest aldeles ikke er så uafhængig, som den vil fremstå som. Hvorfor der findes kategorien ”establishmentets journalistiske fodfolk” på min blog.

  3. harning said

    Tja, hvor ramt du skal føle dig ved jeg ikke Marian – men angrebene, påstandende og afvisningen af blogs synes at rette sig mod os alle- fra de helt anonyme bloggere til journalister med blogs, der var bare grænser for hvor mange links jeg kunne smide i indlægget. :-)
    Set udfra et dansk netavissynspunkt gør du i hvert fald (ligesom jeg selv) en fatal fejl – når du linker ud fra din blog og antager at dine læsere gerne vil have merviden, oplysninger om kilder, adgang til debatter med andre vinkler osv – og dertil desuden antager at læserne er i stand til selv at sortere i informationen. Det går jo slet ikke, det kan du vel nok forstå. :-)

  4. Marian said

    Ja, altså, hvis det, jeg ser på de ”professionelle” sites (netaviserne o.lign.) skal forestille at være ærefuld, troværdig, gennemarbejdet og researchet journalistik… så graver jeg mig altså ned! – Det var netop fordi Outsideren er sådant et pragteksemplar af ærefuld, troværdig, gennemarbejdet og researchet journalistik, og ikke står tilbage for f.eks. Berlingske på det punkt, at jeg holdt op med at skrive for dem… Og begyndte at blogge…

  5. harning said

    jamen det er jo lige det.
    Og jeg begriber altså ikke hvorfor netaviserne er så meget i mod blogs og kommentarer for den slags skyld (anonyme el. ej) for alt andet lige så bidrager de netop til dybde, kilder og, ja, oplysning.Og var det ikke det de skulle medierne? Oplyse og servicere deres læsere?
    eJours eksempel fra berlingske.dk om rockerne synes jeg eksemplificerer dette ganske lysende – for havde berlingske.dk nu tilladt bloglinks og kommentarer – ville disse hurtigt have gjort andre læsere opmærksomme på problematikken.

  6. Marian said

    Man kan sige, at de servicerer nærmest upåklageligt, i det at de leverer underholdning og spænding til dem, der ønsker den. Og kun den. Ligesom ”cirkus” i ”panem et circenses”, du ved. Rockerhistorien, f.eks.

    Lidt anderledes ligger landet vist, når vi taler ”oplysning”. Hér bliver det politisk, for alvor. Men jeg tror ikke, at den enkelte journalist altid er klar over, at hans/hendes opgave er mere, at skrive i establishmentets ånd, end virkeligt objektivt og uafhængigt. Den enkelte journalist føler sig bare trådt over tæerne, når en eller anden blogger/kommentator afslører hans/hendes makværk som kritisabel. Og siden det ville være en anelse for pinligt, at indrømme, at makværket faktisk er et makværk, skynder han/hun sig, at beskylde bloggeren/kommentatoren som producenter af makværk…

    Jeg kender fremgangsmåden et eller andet sted fra…

  7. harning said

    Jeg vil bare så gerne tro, at den enkelte journalist faktisk gerne vil lave et ordentligt stykke arbejde, men bare ikke har nosser nok til at sætte sig op mod redaktørernes krav om hurtige ”nyheder”. – Det forklarer imidlertid ikke hvorfor modstanden mod komemntarer, blogs og links ud af huset er så uglesete… Der må være en anden forklaring…
    Læste en gammel artikel fra journalisten – og et gæt kunne være, at chefernes tankebaner ikke har ændret sig siden. :-(

  8. Marian said

    Selvfølgeligt har du ret, når du skriver, at arbejdsvilkårene mht. tidspresset som regel ikke tillader andet end sjusk. Og jeg tror ikke, at den enkelte journalist sådan i al almindelighed – undtagelsen bekræfter reglen – har en agenda, som han/hun ikke kan tåle afvigelser fra. Men der er jo instanser, på et højere plan end ”den enkelte journalist”, der har deres agendaer.

    En del alternative sites i USA (mht. USA ved jeg det, ved ikke med andre lande) oplever jo, at der med jævne mellemrum hackes. Nu er der nogle, der hvert andet øjeblik råber ”Hacker!”, hvor man tænker ‘mon dog’. Men viden er magt. Og det er ikke for alle en nødvendigvis rar tanke, at information om stort set alt er blevet så let tilgængelig for alle. Man skal bare tænke på Zyprexa-skandalen. Uden uafhængige sites og blogland, uden internettet, var informationen næppe sivet ud i så stor omfang. Hvis den overhovedet var sivet ud. Førhen var det medierne, der havde monopol på information, og bestemte, hvad folket fik at vide. Sådan er det ikke længere. Dette tilsammen med det faktum, at den lette – og som regel ganske gratis – tilgang til information, truer de etablerede medier økonomisk, tænker jeg, kan meget vel være årsag til de sure miner hos nogen.

  9. harning said

    Lige monopolet på information – tror jeg du har ganske ret i er en meget stor del af årsagen til at dem lidt højere op i hierarkiet ikke vil tillade links, blogs m.v.
    Men som du også selv er inde på så har vi efterhånden set rigtig mange eksempler på nødvendigheden af, at også andre end de etablerede aviser har ret til at ytre sig i det offentlige rum (j.f. fx. FRA i Sverige) således at alle borgere får så mange og så relevante oplysninger om en given ting som muligt. (at det så også indebærer en strøm af ligegyldige informationer må man tage med, det er vi alle så vant til i forvejen fra netop samme aviser. :-) ) Hvad økonomien angår er jeg sikker på at de netaviser som formår at skabe store brugervenlige, hurtige sites med alverdens informationer og dertil dybdeborende journalistik vil tjene en formue i reklamekroner.

  10. Jeg vil tillade mig en lidt kantet holdning om at nogen som, positivt eller negativt, sammenligner blogs med produktionen fra de firmaer som har basis i envejsmedier (æter-, kabel- eller papirbårne) dermed diskvalificerer sig selv fra at kunne tages helt seriøst.

    Blogs er ikke nogen form for defineret medie, men er blot et praktisk format for at lave Internet hjemmesider, uden at skulle pusle ret meget med layout og struktur. Og det bliver brugt til ret forskellige ting. Det er nemt at finde støtte for enhver negativ stereotypi om blogs, der er masser af skidt at plukke af.

    Men der findes da, her og der, blogs som søger at hæve sig over ”forarget frokostsnak” niveauet, og som tilbyder læseren input til selv at gøre sig tanker, uden at det mest er et spørgsmål om ”med eller imod”.

    Og der er da ingen tvivl om at der findes mange gode eksempler på journalistik, som søger at gå dybere end den overfladiske ureflekterende nyhedsdækning. Det er noget som koster en del tid, og dermed penge. Og det er noget hvor de gamle medier må observere at det altså ikke er dét der sælger. Noget som har givet masser af læsere har været mediernes formidling af dag-til-dag stumper omkring sagerne med Stein Bagger og Johnny Hansens håndtering af sin kones selvmord.
    Kandis-Johnny lige så stor som Stein Bagger
    Og det er jo vel og mærke ikke noget med at kradse under overfladen, blot ”også idag” at kunne blæse navnene ud sammen med en eller anden detalje.

    Det mest effektivt organiserede demokrati, kasseapparatets, taler sit entydige sprog om hvad læserne ønsker.

    Det er jo også værd at bemærke af en af de (på verdensplan) allermest respekterede aviser, The New York Times, muligvis bliver nødt til at droppe papirudgaven.

    Spørgsmålet bliver i stigende grad hvor den ”tunge” journalistik skal have hjemme. Der er mindre og mindre grund til at det behøver at være koblet til massemediernes konsumproduktion af ”breaking news”. F.eks. ses der også i USA kanaler i blog-format, som driver god journalistik, med kvalitativt orienterede journalister.

    For mig at se er der ikke tvivl om at Internet-baseret informationsformidling bliver det primære, når det handler om at nå folk som gerne vil vide mere. Og dermed er der ikke behov for at det foregår i medier hvis fysisk baserede struktur automatisk gør det til det økonomiske formål at suge så mange øjne som muligt.

    Selvfølgelig er det ikke indlysende hvordan det endog meget store arbejde, der kan ligge i at forfølge tunge sager, skal finansieres. De gamle medier er blot ikke længere det naturlige svar. Problemet bliver så grundlæggende set hvordan strukturen omkring kvalitativ udvælgelse skal etableres. De gamle medier er blevet svagere og svagere på det punkt som burde være deres primære styrke, som ”gatekeeper”.

    Og selvfølgelig er der behov for at kunne finde ud af at håndtere kilder som selv er ”tæt på”, og formidler hvad de oplever, også selv om de ikke søger at konkurrere med de gamle medier.

  11. harning said

    Så du og jeg og New York Times er nogenlunde enige. :D
    ”at Internet-baseret informationsformidling bliver det primære, når det handler om at nå folk som gerne vil vide mere.” – Jep, og så er det da immervæk vigtigt med så mange bidrag/supplementer som muligt.- uden at der derved skal slækkes på den dybdeborende journalistik.- Tværtimod så er det jo den vi efterlyser – os der vil vide mere. :D
    For mig at se så er det et spørgsmål om at netaviserne nytænker og især mertænker, hvad de jo også har gjort i andre lande- uden at de derved har tabt læsere.

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut / Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut / Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut / Ändra )

Google+ photo

Du kommenterar med ditt Google+-konto. Logga ut / Ändra )

Ansluter till %s

 
Följ

Få meddelanden om nya inlägg via e-post.

%d bloggers like this: