Undervisningsdifferentiering er det rene bureaukrati
Posted by harning på september 26, 2008
Ja, det mener lærerne ihvertfald, der ikke gider bruge tid på at lave individuelle elevplaner fordi de meget hellere vil undervise som de siger. Nu er det bare sådan at jeg er ude af stand til at forstå, hvorledes en lærer mener sig at kunne overholde lovens krav om undervisningsdifferentiering – hvis de ikke ved hvor det enkelte barn befinder sig og hvor det er på vej hen. Ergo burde lærere, ifølge min opfattelse, for længst på eget initiativ have lavet elevplaner for den den enkelte elev(ligesom jeg som pædagog for øvrigt også har gjort for ”mine” børn).
Hvad jeg heller ikke kan begribe, er at lærerne ikke selv indser hvor pinlige de er – når de kalder deres arbejde for unødvendigt bureaukrati, papirnusseri og molboarbejde – og derved helt klart tilkendegiver, at ikke nok med at de ikke vil overholde gældende lov, eller udføre det arbejde som de ifølge deres kontrakt er ansat til – så ønsker de heller ikke at tilegne sig den eksisterende forskning på området eller lytte til deres vigtigste samarbejdspartnere .
Og jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvordan det dog skal gå for de børn som vokser op og tilbringer otte timer om dagen med disse mennesker og deres besynderlige værdier og trossystemer.
©Harning
Harning 
Marian said
Jeg undrer ikke. Jeg ser: flere og flere børn med ”ADHD”, ”depression” og hvad har vi af anden ”utilpasset” adfærd… (Jeg synes nu, den er meget veltilpasset til situationen, børnenes adfærd.)
Nå, men det bare, så ikke det hele bliver off-topic: ville nemlig egentligt bare sige tak for din servicemeddelelse! (Har prøvet at maile det, men den ville ikke virke, din adresse, hm.) Meget stort emne, ældre og overmedicinering, polypharmacy, specialisters blindhed for helheden, ansvarsfraskrivelse, etc. Kræver lige noget mere research – og sammendrag på dansk: vem fan förstår svenska här i landet?… 😉 , men bliver sikkert til et blogindlæg – når jeg en gang er tilbage fra den daglige dont på arbejdsmarkedet om nogle timer.
harning said
(Tænkte nok, at du ville finde det interessant. 😀
Og det med svensk ved jeg sgu´ik, hér hos mig synes jeg da at I alle er ganske gode til at forstå det der svenske noget. 😀 )
jensdrejer said
Jeg er ret enig med dig. Jeg er sikker på, at en form for differentiering ville hjælpe rigtig mange elever. Men vi lever jo i et samfund, hvor alt og alle helst skal være lige. Jeg går meget ind for et ligeværdigt og socialt samfund, men det her er skyggesiden.
harning said
Men hvorfor skal den skyggeside være der?
Hvordan kan det være så svært for visse, at forstå, at ved ikke at segregere – ved at insistere på at alle er ens, ja så er det netop at vi segregerer samfundet.
Respekt for individet burde være indlysende, og i skolen så meget desto mere.
Måske også blandt lærerene.
For lige pt. så jeg dem da gerne segregeret efter
dem der vil lave elevplaner – dem der ikke vil
dem der synes det er en god ide-dem der synes det er en dårlig ide
dem der modarbejder forældrene – dem der samarbejder med forældrene.
Se, det ville være en differentiering der ville noget. 😀
jensdrejer said
Haha, det er en meget original ide. Jeg tror aldrig før, at der er nogen som har overvejet at segregere lærerne. Det kunne du jo foreslå Bertel Haarder – jeg har en formodning om at han sandsynligvis er enig med dig. 😀 😀 😀
harning said
Ja.
Kunne vi så også segregere dem sådan, at de kun underviste i de fag – som de reelt var uddannet indenfor, så ville børnene måske endda også blive mere vidende. 😀
Susan said
Jeg forstaar godt hvad du mener, men jeg maa indroemme at jeg ikke forstaar hvorfor elevplanerne noedvendigvis er det vigtigste.
Min datter oplever jo undervisnings differenciering, men der er ingen nedskrevne elevplaner for hende. Laererne har bare differencieringen indbygget i deres daglige undervisning. I matematik er det rimelig nemt, de er niveaudelt, og de har extra credit opgaver. Jeg er ikke helt klar over hvordan laereren i Language Arts (dansk) og Social Studies (historie/religion/geografi) praktisk goer. Men selvom det er fastlagt hvordan karaktererne bliver givet, saa er det tydeligt at hun kraever mere af de elever der faar 100% i alt, end af dem der ikke faar 100% i alt. De skriver mange essays og det er jo nemt at stille andre krav om indhold og grammatik til en der kan stave og er god til at formulere sig, end hos en elev der maaske kaemper med at faa tanker ned paa papiret.
Men nedskrevne elevplaner det har vi ikke, laererne bruger deres tid paa at undervise i stedet for 😉
harning said
Susan, hvis vi niveaudelte i Danmark – ville der vel heller ikke være brug for elevplanerne hér. 😀
Men det gør vi jo netop ikke.
Og for mig handler elevplaner desuden mindst lige så meget om lærerne som om eleverne – det er en udmærket måde at sikre kvalitet og at børnene reelt får en merviden – igen særlig pga. vores danske skolesystem, hvor samme lærer jo kan undervise det samme barn/klasse i det samme fag i ni år – så er det altså meget rart undervejs lige at få afstemt om barnet nu har tilegnet sig den fornødne viden – fremfor at det ikke bliver opdaget før ungen dumper sin afgangseksamen…
harning said
Ps.
Har I ikke også flere prøver og en anderledes måde at give karakterer på?
Susan said
Flere proever – jo bestemt.
De har tests hver eneste uge i forskellige fag hver eneste uge. I matematik er det i det stof der er gennemgaaet i loebet af ugen, i Language Arts skifter det mellem dikat og ”ordforstaaelse”, i Social Studies er det naar de er faerdige med et emne, saa bliver de testet i det – jeg er ikke sikker paa at hun har haft tests hver uge i Social Studies, i Science tror jeg kun hun har haft een test i de 4 uger siden skolen startede, i Art har hun foerste test i dag, i Idraet har de ikke haft tests endnu 🙂
I Danmark er man ret meget imod tests, men for laererne er det et godt vaerktoej til at se om deres undervisning virker, om boernene laerer det der er meningen.
Vi har ogsaa lige faaet midt-quarter status reports, en standpunktsudskrift af hvor eleven ligger. Egentlig er det kun meningen at de elever der ligger under et C i faget skal have, men vi faar det alle sammen. Paa denne maade kan foraeldre, laerere og eleven lige samle op og tage en snak om hvad der kan goeres for at hive eleven op. Der kan jo vaere mange aarsager til at eleven ikke klarer sig godt.
Dvs vi faar progress reports 3 gange om aaret, hvert 1/2 quarter (det 4. quarter bliver hovedsagligt brugt til sommerferie) og reportcard 3 gange, nemlig i november, marts og juni.
Saa eleverne bliver fulgt (og maalt og vejet) noeje og de er hurtige til at tilbyde ekstra tiltag hvis det er noedvendigt.
En norsk pige kom her og skulle kun vaere her fra januar til juni, min datter hjalp hende en del i klassen, men moderen fortalte at hun var glaedeligt overrasket over at de tilboed ikke blot ekstra engelsk undervisning, men ogsaa skolepsykologen var indover for denne pige havde det meget svaert socialt, og det hjalp hende helt utroligt meget. Selvom pigen var 10 aar, og havde gaaet paa samme skolen i Norge hele tiden, havde skolen der endnu ikke faaet taget sig sammen til at finde ud af hvordan de kunne hjaelpe denne stakkels pige. jeg er ret sikker paa at det samme ville ske i Danmark, og de ville men garanti ikke ”spilde” ressourcer paa en elev de ved kun er paa skolen i et halvt aar.
(don’t get me started on hvor god jeg synes denne skole er – som du kan se, jeg kan snakke i timer om det 🙂 )
harning said
Jeg ved godt du er glad for den. 😀
Vi havde jo også rigtigt gode erfaringer med den internationale skole, hvor de også havde prøver, karakterer og samlede ordentligt op på eleverne hele tiden (undtaget den danske dansklærer som ikke helt kunne finde ud af det. 😀 ). – Og jeg kan simpelthen ikke begribe hvorfor det skulle være så vanskeligt at indføre i den danske folkeskole, men det er det.
Og så er elevplaner trods alt et lille bitte skridt på vej – omend et minimum, men alligevel.
(og får dig gerne igang med at fortælle, fordi jeg netop synes at dine meget anderledes erfaringer med en anderledes type skole(system) er et meget velkomment bidrag til debatten)
Marian said
”hér hos mig synes jeg da at I alle er ganske gode til at forstå det der svenske noget”
Ja, skrivna texter. Men de pratar ju i programmet.
For resten så blev vi niveaudelt efter 4. klasse. Ganske rigorost i gymnasie-, realskole- og folkeskoleelever. Man prøvede at forebygge diskriminering ved at fortælle, at real- og folkeskoleeleverne bare var mere praktisk begavede, end bogligt/intellektuelt. Ved ikke, hvor god en effekt det egentligt havde. Men jeg ved med sikkerhed, at jeg havde kedet mig endnu mere, hvis jeg havde fået fællesundervisning på mindsteniveau i hele 9 år.
harning said
(Ah. jag hade inte tänkt på det där med att de pratar. 😀
Faktisk kan jeg selv synes det er svært at følge med, før ørerne og hjernen har indstillet sig på rette sprog, særlig hvis der er mange mennesker med forskellige dialekter i en debat, uha..)
Kedsomhed er en fæl ting – når man egentlig burde nyde og forundres over nye ting, ny viden..
Marian said
Det er den. Især fordi man måske opgiver og lukker helt af, når der går oceaner af tid mellem de nye ting, man kunne nyde og forundres over. Sådan som jeg gjorde. Spørg mig ikke, hvordan jeg klarede studentereksamenet. Det var i hvert fald ikke igennem flid og engagement…
harning said
Jeg kan fortælle hvordan jeg klarede mig igennem. 😀
I folkeskolen sprang jeg et par klasser over og da jeg nåede til gymnasiet holdt jeg ud i fem måneder, så droppede jeg ud, blev gravid og tog så min eksamen på HF enkeltfag delvis sammen med voksne mennesker, delvis som selvstuderende i et meget hurtigere tempo. 😀
harning said
Egentlig er det vel ikke at klare sig ”igennem”….
Mere at klare sig udenom. 😀
Marian said
”Udenom” lyder fornuftigt 🙂 Hvorfor fik jeg aldrig den idé?? 😦
harning said
Fordi din hjerne nåeede at gå i stå af ren kedsomhed først. 😀
Marian said
Trist, men vist nok sandt.
JR said
Jeg går naturligvis ind for undervisningsdifferentiering, hvilket jeg selv praktiserer, selvom vi kun skal lave 1 elevplan om året. Jeg synes, at problemet er, at udformningen af elevplanen er intetsigende….på min skole. Det er et afkrydsningsskema, som ikke lægger op til kompetencebeskrivelser og kvalificerede handleplaner. Jeg har selv siddet med elevplaner, som naturligt skulle laves for ”special”-børn. Se det var elevplaner! Det var tidskrævende men selvfølgelig nødvendigt at lave disse. Til forskel fra arbejdet med disse elevplaner og dem i ”normalen” fik jeg tid=løn for dette arbejde. Hvor jeg dengang brugte flere timer på en elevplan, får jeg vel 10 min. til at udarbejde en elevplan i ”normalen”. Ting, der skal udleveres på skrift, skal efter min mening være gennemarbejdet. Til en skolehjem-samtale meddeles forældrene mundtligt, hvor barnet står fagligt som socialt, og hvad eleven og jeg skal arbejde videre med for at forbedre deres kompetencer. Herunder fremlægges dokumentation i form af diverse tests…det være sig i dansk f.eks. CHIPS-test, læseprøver, læseudviklingtrin(LUS)og observationer af det sociale sammenspil med de øvrige elver og resultater af elevsamtaler. Problemet er så bare, at man skal være rimelig hurtig på aftrækkeren, for tiden er jo også knap til disse samtaler! Så problemet for mig at se er ikke den manglende undervisningsdifferentiering, men den manglende formidlingstid. Jeg mener også, at det er et stort problem, at en del lærere KUN er faglige. Man skal rumme det hele som lærer. Er elevernes sociale kompetencer fatale, kan man skyde en hvid pil efter de faglige kompetencer.
harning said
JR
Elevplaner skal efter min bedste overbevisning(j.f. bla. denne artikel, og så absolut også denne) udarbejdes nationalt – sådan at det ikke er afgørende hvor i landet og på hvilken skole man går.Overordnede mål skal være de samme for alle. – Og vi skal skrue forventningerne op, ikke ned.
Jeg er helt enig med dig i at formidlingstiden ved elevsamtaler er alt for kort, og desuden ofte praktiseres helt hen i vejret. Efterhånden har jeg jo været til en hel del af slagsen – på forskellige skoler og må sige at ud af alle de forskellige varianter jeg har oplevet har følgende været klart den bedste:
Hver lærer har fået et kvarter – dette kvarter tilbringes så med eleven og forældrene, hvorefter elev og forælder går videre og får et helt kvarter med næste lærer og så fremdeles. Værste forældresamtaler er dem hvor fem lærere sidder og formidler sammen – i et kvarter i alt. – Fuldstændigt meningsløst for alle involverede parter!
Dertil kommer at der yderst sjældent sendes dagsorden ud til forældrene, lige så lidt som forældrene gives mulighed for på forhånd at tage et emne op – eller diskutere et fag mere end et andet fordi lærerne selvstændigt har aftalt hvem der skal tale om hvad.
Testresultater mener jeg ikke skal fremlægges til samtaler – de skal sendes hjem så forældrene kan forholde sig til dem – og så kan de stille spørgsmål ved samtalen – HVIS de har spørgsmål. Igen – alt andet er rent tidspilde for alle parter.
Ang. specialbørnenes handleplaner, kan jeg som pædagog jo ikke sige så meget andet end at det er vel nok godt at I får tid/løn for at lave dem. Det får vi typisk ikke. Faktiskt har pædagoger i realiteten ingen forberedelsestid til noget som helst(hvilket naturligvis ikke skal gå ud over lærerne – det er jo ikke sådan at jeg vil tage forberedelsestiden fra lærerne – ville bare ønske at min egen faggruppe værnede lidt mere om egen professionalisme. 😀 )
Og er elevernes sociale kompetencer fatale, er det enten fordi de fejler noget og skal have særlig støtte eller også er de ikke – og så er det lærerens opgave at sikre skolemiljøet-ikke forældrenes, for de er der ikke. Mange børn opfører sig ganske glimrende og har udmærkede sociale kompetencer udenfor skolemiljøet.
JR said
Jeg må nu lige ”korrekte” dig. Det er også i høj grad forældrenes opgave at sikre skolemiljøet. Uden forældrenes vilje til at samarbejde, kommer vi ikke så langt, som det kunne være ønskeligt. Det er ikke skolens børn, men forældrenes. Derfor hedder det også skolehjem-samarbejde. OG bare en sidste én; mange børn opfører sig ganske glimrende og har udmærkede sociale kompetencer inden for skoleregi, hvilket så ikke er tilfældet uden for skoleregi….”mange” er jo et relativt begreb.
harning said
Du må gerne korrekse mig JR. 😀
Jeg er bare ikke enig.
Jeg er helt klart af den opfattelse, at det er ansvarsfralæggelse når lærere og pædagoger mener det er forældrenes ”skyld” at børnene ikke opfører sig ordentligt i skolen.- Fagfolkene er dem der har uddannelsen og for øvrigt også ofte børnene de fleste timer i døgnet (sammenlignet med forældrene) at så ikke formå at påtage sig det dertilhørende ansvar – er bare pinligt.
Og det er korrekt at der i folkeskoleloven forefindes en forpligtigelse til samarbejde – ligesom der står, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal:
”give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”
Hvorledes denne forpligtigelse og dette samarbejde skal forstås er naturligvis op til tolkning – Jeg har fx aldrig tolket det som at det var mit ansvar (på lige fod med den uddannede lærer) at undervise mit barn, når barnet var tilmeldt folkeskolen. At jeg så har taget konsekvensen af mine børns manglende undervisning i skolen – og selv har undervist dem i visse fag og perioder – er så en helt anden sag.
Vedr. hvordan børn opfører sig i forskellige miljøer – mener du med din kommentar at børn fx ikke opfører sig anderledes med vennerne end hjemme ved bedstemor? At de så at sige, ikke påtager sig forskellige roller alt efter hvor i samfundet de befinder sig?
harning said
Apropos lærere og at undervise selv meget ”belastede”/”svage”/”utilpassede” børn – se også kommentarer og links her.
JR said
Jeg kan kun sige, at jeg er totalt uenig med dig. Det handler på ingen måde om, at lærere(måske gælder det pædagoger?)fralægger deres ansvar. Vi har naturligvis et ansvar i samarbejde med forældrene…jeg får altså gåsehud…kom da lige til at tænke på noget ræverødt. Mine børn er sgu MINE og IKKE samfundets. At der er forældre, der ikke magter deres forældrerolle, hvad det så kan indebære, berettiger naturligvis ikke hverken lærere eller pædagoger til at løbe fra deres professionelle ansvar. MEN forældre, der sætter en dyd i konstant at gøre sig bedre vidende, uden der er hold i det, er faktisk dem, der ofte er skyld i et dårligt klassemiljø. Der er da ikke børnenes skyld. Det er faktisk ikke helt ualmindeligt, at forældre bliver opfordret til at flytte deres barn til en anden skole på denne baggrund. Misforstå mig ikke. Jeg synes, at det er dejligt at være i dialog med forældrene, men tåbelige forældre, som på alle fronter møder os med tvivl og modarbejder vores professionalisme, er faktisk en betydelig hæmsko for vores arbejde.
Jeg har iøvrigt aldrig ment, at det er forældrenes ansvar at undervise deres børn. Men det er deres ansvar, at børnene er undervisningsparate, når de møder i skolen om morgenen. Et uopfyldt søvn- og nærings behov, ligger uden for vores professionelle rækkevidde. Du må meget undskylde, men ofte tænker jeg, at læreren får pålagt så mange opgaver, der rækker udover vores ”gerning”. Øh…”har du fået morgenmad?”…”det er ikke så sundt kun at have toastbrød med på madpakken!”….”hvorfor har du gummistøvler på, når der er høj solskin og 25 grader?”…”det er ikke tilladt at have en kniv med i skole!”….”har du fået stjålet din lommeregner?”….”har du ingen blyanter med i dag?”….nå og sundhedsplejersken skal man også lige huske at kontakte, hvis en elev har overskud af fedt på kroppen….jeg kunne blive ved. Nogle gange føler jeg godt nok, at jeg er mere socialpædagog end lærer, og det er nok også en af de store hurdler ved den danske folkeskole. Så min pointe er, at hvis forældrene er deres ansvar bevidst, ville vi nå meget længere med de dejlige børn i den danske folkeskole.
Og selvfølgelig påtager børn sig også forskellige roller afhængigt af hvilket miljø, de befinder sig i.Du skrev jo ”Mange børn opfører sig ganske glimrende og har udmærkede sociale kompetencer udenfor skolemiljøet”, hvilket kunne tolkes som om, at det så er lærerens ”skyld”, at de pågældende elever ikke har de udmærkede sociale kompetencer indenfor skolemiljøet. Så vendte jeg den lige som bare om for at pointere, at det nødvendigvis IKKE er nogens skyld, men igen, den handler om at samarbejde.
harning said
JR
Mine børn er skam også mine, og jeg er mig meget bevidst om at min opgave som forælder i første omgang i henhold til lovgivningen er – at jeg har pligt til at sikre at mine børn modtager undervisning.
Jeg kan så vælge at ”udlicitere” undervisningsopgaven til kommunen – og hvis jeg vælger det, så gør jeg det så sandelig også ud fra en antagelse om at mine børn vil få et bedre undervisningstilbud i skolen – end hvad jeg som forælder har kompetence til at give.
Selvfølgelig skal lærere ikke rende rundt og lege socialpædagoger – de/I skal varetage undervisningen. (Hvilken mad børnene spiser og hvordan de går klædt kommer ærlig talt ikke jer ved – medmindre børnene ligefrem er underernærede el. des.lign)
Men forudsætningen for et ligeværdigt samfund, med lige muligheder for alle er netop også at folkeskolen og dets lærere formår at undervise børn som har hvad du kalder for ”tåbelige” forældre.
Kan folkeskolen ikke dette, har den mistet sit formål.
(ang. mad synes jeg for øvrigt at vi for længst burde have taget konsekvensen og sikret madordninger i skolen! – ligesom de har i de lande vi ellers ynder at sammenligne os med – dog må jeg jo, som et barn der ikke kommer fra et danskt rugbrødshjem konstatere at jeg til trods for mine to franskbrødsmadder hver dag lykkedes både med at springe klassetrin over og få gode karakterer.)
JR said
”Men forudsætningen for et ligeværdigt samfund, med lige muligheder for alle er netop også at folkeskolen og dets lærere formår at undervise børn som har hvad du kalder for “tåbelige” forældre.
Kan folkeskolen ikke dette, har den mistet sit formål”. Hertil er min kommentar, at jeg snildt kan undervise disse børn, men de ”tåbelige” forældre, gider jeg ærlig talt ikke at spilde mit krudt på.
Lad mig komme med et konkret eksempel fra vores sidste forældremøde. En forælder ønkede at sætte emnet ”lektiemængden” på dagordenen. Det er sådan set et spænedende emne at tage op, MEN endnu en gang var denne forælders skjulte dagsorden, at hun skulle få skovlen under os. Hendes søn er på alle måder en socialt- og fagligt velfungerende dreng. HENDES problem er så, at hun ikke har overskud i hverdagen til at være der for sine børn. HUn er iøvrigt en veluddannet kvinde. Det er altså nemmere, hvis vi vil tage noget mere ansvar! Hun har gang i så mange ting, så det der med lektierne, mente hun altså var for meget…øhhh hendes søn kan sagtens og vil gerne.Det var selvfølgelig ikke hende, det drejede sig om, men hendes søn skulle da også nå at gå til fodbold og gymnastik. Så nej, jeg har ikke problemer med at undervise hendes søn, og jeg vil være ked af, at skulle miste drengen i min klasse….men hende vil jeg da aldrig savne.
Du skal vide, at jeg elsker at være lærer…altså for eleverne. Jeg har iøvrigt en super klasse….en af de sjældnere. Udover min faglig stolthed, sætter jeg en ære i, at eleverne kan rumme at være i klassen. Det handler nemlig ikke om, at folkeskolen skal kunne rumme alle, men om at eleverne skal kunne rumme at være i folkeskolen.
harning said
Jeg har på ingen måde ”mistænkt” dig for ikke at være glad for at være lærer, ligesom jeg absolut ikke har en antagelse om at du ikke skulle være kompetent.
Forældre der hytter egen r.. og ikke kan se ud over egen næsetip…uha, otte år i skolebestyrelsen var ved at tage livet af mig.
Forældremøder..ved det sidste forældremøde jeg deltog i måtte jeg (ikke læreren som af uransaglige årsager pænt holdt mund) bede en anden forælder om at tie stille efter at hun i ti minutter havde underholdt os alle om hendes to andre børn og hvordan de havde det i de klasser som de gik i og hvad de lavede i deres fritid, og,og,og…
Lektielæsning er et spændende emne, og nu du tar det op kan jeg slet ikke dy mig selv om det måske går lidt udenfor indlægget.
Påstande:
1. Lektier er unødvendige.
2. Lektier der forventes lavet i hjemmet segregerer børnene.
3. Lektielæsning er ikke et selvstændigt fag på læreruddannelsen – hvorfor jeg alene af den grund vil stille spørgsmål ved den enkelte lærers kompetence til at give hensigtsmæssige lektier til de enkelte elever.
(egentlig har jeg et par påstande mere, men må jo også udøve en vis selvkontrol. 😀 )
Afslutningsvis – hvad enten du gider spilde tid på forældrene eller ej – så er du forpligtiget til samarbejde, i langt højere grad end hvad forældrene er, i kraft af din ansættelse (indenfor forvaltningen og efter folkeskoleloven.) Surt måske, men ikke desto mindre faktum.
Erik said
Jeg er total enig i JR´s sidste indlæg. Største delen af de problemer der opstår i folkeskolen idag kan føres tilbage til forældre der ikke kan finde ud af at opdrage deres barn til at opholde sig i skolen. Faktisk så står der i lovgivningen at det er forældrenes ansvar at sørge for at deres børn er undervisningsparate. Hvis vi endelig skal snakke om ansvarsfralæggelse så sker den da i større og større grad bland forældre.
Men for lige at vende tilbage til elevplanerne. Jeg må nærmest begræde den første kommentar her på siden. Den understreger jo alt for tydeligt at der er for mange mennesker der har meninger om noget de egentlig ikke fatter en bjælde af… ja undskyld men sådan ser jeg det. For du har tydeligvis ikke sat dig grundigt nok ind i den her problemstilling inden du begynder at udtale dig om den. For i bund og grund vil du jo præcis det samme som mange af de lærere der boykottede elevplanerne: individuel undervisnings differentiering og mulighedder for at hjælpe det enkelte barn bedst. Men det er præcis det modsatte man får hvis man følger Bertel Haarders elevplaner.
Derudover så var der jo i forvejen et krav om evaluering, så langt størstedelen af lærerne lavede i forvejen den ene eller anden form for elevplan. Den var så bare individuel og passede til hver enkelt lærers undervisningsstil. Så du skal ikke tro at du er den eneste der laver elevplaner på eget initiativ.
Problemet ved at indføre Bertels elevplaner var at de skulle standardiseres oppefra. så man udfyldte de samme planer som ens kollega. Ja se det kunne man jo tænke var en god ide… og det kunne det også godt blive. Hvis man satte tid og forskning af til at finde ud af hvordan den optimale elevplan kunne være. Dette gjorde man IKKE. Man skyndte på processen og endte i de fleste tilfælde med nogle elevplaner der var nærmest meningsløse og ikke hjalp på skolehjem samarbejdet på nogen måde. Modstanden mod elevplanerne kom i højeste grad fordi lærerne følte at kvaliteten i deres arbejde faldt fordi de skulle til at bruge et arbejds redskab der ikke levede op til deres krav om kvalitet. Bertel Haarder har med implementeringen af hans elevplaner gjort livet surt for alle de lærere der i forvejen lavede et godt solidt stykke arbejde.
et eksempel: en af mine kollegaer skrev for hvert enkelt barn, til hver skolehjem samtale, en til halvanden side om barnets forskellige standpunkter i dansk, både om skrivning, læsning osv. og om deres sociale kompetencer. Noget forældrene var utroligt tilfredse med og et arbejds redskab som både lærere og forældre kan bruge. Det er nu blevet udskiftet med 5 krydser i et skema… 1 gang om året… Hun spurgte vores ellers meget samarbejdsvillige ledelse om hun kunne blive ved med at lave ”hendes” elevplan. Den var jo tydeligt langt bedre for alle parter, og forældrene efterspurgte at hun blev ved på hendes måde. Hun fik nej. lov er jo lov… det er jo nærmest til grin og jeg kan nævne mange af disse eksempler.
Men igen. Det er jo nærmest kun det Anders Bondo har sagt fra staten af. ”Lad os nu gøre os umage med at få lavet nogle gode elevplaner der kan hjælpe eleverne, lærerne og forældrene. Lad os nu implementere dem på en ordentlig måde. Lad os sørge for at der er kvalitet i arbejdet der laves.” … og hvad er Bertel Haardes svar… Nej i skal bare alle sammen lave det samme og nej i får ikke noget som helst tid til udvikling eller til at lave arbejdet. Det skal bare ske og det skal ske nu!!! Ja flot. Jeg gad godt se hvor lang tid han ville holde som leder for en privat virksomhed.
… Men du kan jo prøve at kikke lidt på hvad anders Bondo han har udtalt om den her problematik. Han er jo reelt lærernes talerør. Og så kan du jo vende tilbage til emnet når du rent faktisk ved hvad lærernes position er…. 😉 ja jeg håber du kan ta lidt kritik.
harning said
Hej Erik og velkommen til både dig og din kritik. 😀
Jeg går ud fra at du mener mig (harning) når du skriver ”du” og ikke tager mig til indtægt for den første kommentar. 😀
Egentlig tror jeg at jeg allerede har skrevet/ besvaret det meste af din kritik, så jeg punkter det lige op – og så må du vende tilbage, hvis jeg er uklar eller har misforstået noget. 😀
1.
Jeg siger ikke at elevplaner på nogen måde er det eneste saliggørende, jeg siger at:
”Og så er elevplaner trods alt et lille bitte skridt på vej – omend et minimum, men alligevel.”
”Elevplaner skal efter min bedste overbevisning(j.f. bla. denne artikel, og så absolut også denne) udarbejdes nationalt – sådan at det ikke er afgørende hvor i landet og på hvilken skole man går.Overordnede mål skal være de samme for alle. – Og vi skal skrue forventningerne op, ikke ned.” – Forventningerne til eleverne.
”Testresultater mener jeg ikke skal fremlægges til samtaler – de skal sendes hjem så forældrene kan forholde sig til dem – og så kan de stille spørgsmål ved samtalen – HVIS de har spørgsmål. Igen – alt andet er rent tidspilde for alle parter.” – Dette gælder naturligvis også elevplaner. Og din kollega burde derfor bruge tiden ved selve samtalen til at tale om det som hun hele tiden har gjort.
2. Du skriver ”Den var så bare individuel og passede til hver enkelt lærers undervisningsstil.” Dette vil jeg til enhver tid opponere imod, idet det netop ikke er anvendeligt ifht. at fx evaluere læreren (j.f også tidligere kommentar med artikelhenvisning). – Hvilket jeg mener er absolut nødvendigt ikke bare for elevernes skyld – men så sandelig også for at alle de dygtige kompetente lærere som jeg klart mener er derude (måske du og JR er to af dem) kan få den anerkendelse som de fortjener!
harning said
Mere debat om problematisering af lovgivning, socialisering, skyld og ansvar.
Erik said
hvis man laver en kvalitativ analyse kan man da få langt mere ud af en lærerevaluering udfra de elevplaner og arbejdsmål denne selv har opsat, end hvis man ser på nogle krydser han har sat ind i et skema… i øvrigt så mener jeg at de mere eller mindre nationale elevplaner der forfindes nu er så ringe at det ikke vil være muligt at sige noget som helst evaluerende om læreren ud fra dem… men det er vist heller ikke meningen med elevplanerne… de hedder jo ELEVplaner og ikke lærerevalueringplaner. 🙂
og jeg må indrømme at jeg ser de nationale elevplaner som et skridt i den negative retning. Alt for mange lærere er blevet tvunget til at sænke kvaliteten i deres evaluering som en følge af de tvungne elevplaner.
Desuden er der jo en stor grad af undervisningsfrihed i Danmark og der burde friheden i evaluering da klart følge med.
testresultater skal sendes hjem. God ide. Men masser af ekstra arbejde. Selvom det foregår elektronisk så skal der stadig skrives en hel masse resultater ind. Og formuleres en hel masse. hvad skal man så som lærer lade være med at lave når man bruger tiden på at skrive test resultater ind???
harning said
1.
Jeg synes heller ikke at de nuværende elevplaner er optimale. Slet ikke. Men jeg synes at det er en vej i den rigtige retning ifht at få lærere (som dig) til at tage ideen til sig. Forældre generelt er glade for dem, hvilket heller ikke er en helt uvæsentlig faktor.
2. At du ser (tror) at nationale elevplaner er et skridt i den forkerte retning er i modstrid med tidligere henvist forskning – Jeg skulle hellere end gerne høre lidt om den viden og forskning som du baserer din tro på i denne sammenhæng.
3.
Undervisningsfrihed indebærer ikke at folkeskolens minimumskrav ikke skal efterfølges.
4. Uenig. Det er et spørgsmål om arbejdsgange – og igen, var påstanden ikke at både du og dine kolleger i forvejen lavede jeres egne handleplaner, samt at elveplanerne var ligegyldige afkrydsningsskemaer som tog minimal tid at udfylde netop pga deres ligegyldighed?
Så, hvad mener du egentlig? er de ligegyldige og intetsigende eller skal der formuleres en hel masse?
Erik said
Et skridt i den forkerte retning fordi: Før havde vi planer vi, eleverne, forældrene var glade for og som hjælp os gevaldigt i vores arbejde… Nu har vi planer ingen er glade for og som folk ikke forstår meningen i. Forældresamtalerne er blevet kvalitativt langt dårligere for alle parter.
Ja, der er steder som ikke har lavet elevplaner før. Få dem med, selvfølgelig. Men lad vær med at lade et sådan initiativ gå ud over alle dem der laver et godt stykke arbejde til at starte med.
Jeg er rigtig glad for elevplaner!!! Men de skal være udformet hensigtsmæssigt. De elevplaner vi fik var noget lort. Ikke gennemtænkt ordentligt før de blev brugt. Skridt i den forkerte retning fordi undervisnings ministeriet endnu engang tromlede lærerne ned uden at lytte til alle de protester der kom! og der kom rigtig mange!!!
Ligegyldige intetsigende med masser af fyld formuleringer der giver anledning til masser af misforståelser.
harning said
Erik, jeg tror (tror) at en af årsagerne til at undervisningsministeriet tromlede lærerne ned var dels at forældrene ønskede mere gennemskuelighed og ensartethed dels at lærerne i årevis har muddret debatten ved også at sige de/I ikke vil evalueres, at den enkelte lærers individuelle undervisning har førsteprioritet osv.
At undervisningsministeriet så atter engang endte med en hovsaløsning, som de nu forsøger at rette med yderligere hovsaløsninger – er naturligvis ikke godt.
Og igen – vedr. forældresamtaler må jeg henvise til min tidligere redegørelse.