Klientgørelsen af en gruppe helt almindelige borgere
Skrevet af harning på januar 14, 2008
Ikke ret mange mennesker, hverken pædagoger eller det omgivende samfund, forstår til fulde den enorme magt og indflydelse over børn og familiers liv, som pædagoger i ganske almindelige daginstitutioner udøver hver dag.
Pædagoger er tit de første, og ofte også de eneste der lægger mærke til at et barn og/eller en familie har et særligt behov for hjælp og støtte. Hvis pædagogen undlader, at handle på deres viden, kan det indebære at et barn ikke udvikler sit sprog, sin motorik, og sine sociale kompetencer på en hensigtsmæssig måde, med risiko for alvorlige problemer senere i livet.
Samtidig er pædagoger typisk i besiddelse af ofte meget følsomme personlige oplysninger om barnet og familiens forhold, som, hvis de misbruges, fuldstændigt kan ødelægge en familie.
Pædagogen kan således i kraft af sit fag være, ikke bare delagtig i, men direkte ansvarlig for at en forælder bliver frataget sine lovmæssige rettigheder, at et barn bliver involveret i en uretmæssig undersøgelse o.m.a.
Det er min opfattelse, at hvis vi ikke tager vores lovgivningsmæssige pligter alvorligt, har kendskab til dem og sikrer at forældre får opfyldt deres rettigheder, så umyndiggør og klientgør vi vores brugere, ved at tage ansvaret for eget liv fra dem, skaber vi en svag gruppe, hvor magtesløshed overfor samfundet og systemet er fremherskende.
Almindelige mennesker der er svage, ikke på grund af deres opvækst eller livsbetingelser for øvrigt, men som bliver de svage, fordi vi som pædagoger tager magten fra dem, når vi ikke anerkender deres viden og erfaringer, når vi ikke udviser ydmyghed og respekt for de mennesker, hvis verden vi har så stor indflydelse på.
© Harning
januar 15, 2008 at 1:27 pm
Det lyder som noget, du har helt ret i. F.eks.:’så umyndiggør og klientgør vi vores brugere, ved at tage ansvaret for eget liv fra dem, ‘. Men det er vel ikke det samme som, at der ikke ER dem, der er ofre - for hvad det nu kan være. En ting er at udveksle synspunkter med den, man er enig med, noget andet er, når man har forskellige dagsordner. Og der synes jeg nogen har fået en tendens til at få forvandlet dette med, at man ikke skal umyndiggøre til, at det er ‘ofrene’ selv som søger denne ‘rolle’. Det kan være rigtigt i det og det tilfælde, men når det udvikles til ‘type’ (afviste asylansøger), så får man let ved at affærdige ‘ofrene!
Og det er vel der, der er nogen, der tror, at hvis man oplyser om rettigheder, så giver man også dermed nogen midlerne til at stille sig an som ‘ofre’.
januar 15, 2008 at 1:40 pm
Sjov avatar du har fået dig.
Jeg kan på ingen måde se hvordan det at have nogle rettigheder - og blive gjort bekendt med dem - er det samme som at “udnytte” en offerrolle, og jeg kan slet ikke forstå at det er et acceptabelt argument i vores samfund.
Jeg tror at vi generelt mangler at lære vores børn og unge og hinanden om sammenhængen mellem borgerrettigheder og demokrati, borgerrettigheder og ansvar for eget liv.
januar 15, 2008 at 3:55 pm
“jeg kan slet ikke forstå at det er et acceptabelt argument i vores samfund.” - ja det er det jeg prøver at sige - at det kan jeg heller ikke!
Bitingen:
Avatar - tak - ideen i den gamle var go’ nok - man kunne bare ikke se, hvad det var - hvad det her er, kan ingen heller se - men den virker vel som opmærksomhedssignal!
Klik: fig9_1 :sådan ser den ud.
Måske et nøglehul måske en skygge måske bagsiden af en person måske måske- iøvrigt fra et indlæg om dokumentation af pædagogik… marts 2007
januar 15, 2008 at 3:58 pm
Ja, jeg kan ihvertfald rigtig godt lide den - også bedre end den anden, der er så mange som har fotografier - den her er lidt mere spændende.
Og ja, forrykt samfund..