Tvangsanbragte børn skal hjem igen! (vk)
Skrevet af harning på september 1, 2007
Forældreevne er for de fleste et ganske diffust og overordnet begreb. Sagsbehandlere og pædagoger har i årevis forsøgt at definere hvad det er der gør forældre til gode forældre og hvad det er der gør at forældre ikke kan varetage deres barns tarv. Hvor meget/lidt skal der til?
Nu er spekulationernes tid endelig forbi……..
I forbindelse med Venstres nye forslag om tvangsadoptioner af spædbørn definerer partiets Hans Andersen i Berlingske forældreevne således:
“Reglen skal ikke gælde forældre, som netop viser interesse for barnet og dermed har en evne”
Altså: forældre der viser interesse for barnet har forældreevne.
Det er jo fantastiske nyheder for alle de forældre, der idag har fået deres børn tvangsanbragt pga. dårlig forældreevne, og som gerne vil have dem hjem igen. Dem der elsker deres børn og er interesserede i dem – ligesom de allerfleste forældre nu engang er.
Det er selvfølgelig også gode nyheder for staten og kommunerne som derved sparer en masse penge.
Hans Andersens definition vækker (foruden ovenstående klarhed) – et helt nyt spørgsmål:
Hvis de forældre, der skal høre under den nye regel for tvangsadoption- ingen interesse har i deres barn – hvorfor er det så overhoved nødvendigt med tvang? Hvorfor så ikke bare venligt bede dem om, at frivilligt bortadoptere denne byrde?
H sagde
For god orden skyld.
Hvis du står overfor et “forslag” om anbringelse. Vælg en tvangsanbringelse – så får du nemlig en advokat og derved et minimum af sikkerhed for at der bliver taget hensyn til dine (og børnenes) rettigheder.
Fr. Møller sagde
Præcis! Jeg har en veninde, hvis datter af forskellige årsager lod sit barn “frivilligt anbringe”, da hun befandt sig i en situation, hvor hun ikke syntes, hun slog til som mor. Efterfølgende troede hun, det var noget nær en formalitet at få drengen hjemgivet. Det var det ikke. Hun får ham aldrig hjem. På trods af, at de forhold, der gjorde, at hun valgte den – troede hun – midlertidige frivilige anbringelse forlængst er fortid, og hun kan tilbyde drengen mindst lige så trygge og velordnede forhold som plejefamilien kan.
Og det er selvfølgelig ikke, fordi drengen ikke har det godt i sin plejefamilie – for det har han bestemt. Men det er for fanden ikke deres barn – samfundet har ikke desto mindre foræret en lille dreng væk. Undevejs nærmest kæmpet for, at der ikke blev mere “samvær” med moderen end højst nødvendigt. Så klart nok opfatter drengen i dag en fremmed som sin mor. Og hun er også hans mor i praksis. Men for fanden hvor jeg synes, det er urimeligt overfor den “rigtige”, som jo kun valgte, som hun gjorde for sit barns skyld.
H sagde
Velkommen til Fr.Møller
Ja, sådan går det desværre rigtig tit. Men når nu drengen er frivilligt anbragt – kan moderen jo bare hente hente ham – så bliver kommunen nødt til at lave det om til en tvangsanbringelse – hvorved moderen får en advokat !
Og kan få drengen hjem permanent igen.
Fr. Møller sagde
Ja, det kan hun, og jeg ved, det har været under overvejelse. Kender du Brecht – den kaukasiske kridtcirkel… Det var sådan drengens mor valgte at vise, hvem der var hans sande mor…
H sagde
Hvis moderen har brug for noget kvalificeret forudgående rådgivning ifht. hvordan hun bør handle – kender jeg en rigtig god én (BA .jur og privatpraktiserende socialrådgiver)- og formidler da gerne en kontakt.
(Ups, edit svensk..- der skulle naturligvis have stået maile)
Hun kan bare mejle til mig
Adoption skaber psykisk syge « Harning sagde
[...] Politiken idag. En oplysning, der ikke kan undre undertegnede synderligt, derimod undrer det mig at V/K fortsat fremtruer med forslag om tvangsadoption af spædbørn til helt ubekendte voksne, fremfor at kigge nærmere på den viden og de erfaringer som faktisk [...]